Åndedrættet er din kilde til ro



Cirka 20.000 gange om dagen trækker du vejret. Det er en livsnødvendig proces, som flyder konstant. Med et dybere åndedræt kan du øge din ro, energi og overskud i pressede situationer.


Åndedrættet er din kilde til ro


TEKST HANNE DAMGAARD MOGENSEN FOTO

Du kan overleve mere end en måned uden mad, nogle dage uden vand, men kun minutter uden ilt. Men sandsynligheden for, at du ikke trækker vejret optimalt er stor.

“Langt de fleste får ikke det ud af åndedrættet, som de potentielt set kunne. Mange reagerer nemlig på hverdagens travlhed og stress ved ubevidst at forkorte åndedrættet. Men det er at snyde sig selv, for åndedrættet er en lettilgængelig og virkelig stor kilde til øget energi, mere ro og skarpere fokus,” forklarer Aske Rask, som er personlig træner og åndedrætsekspert hos Seier Fitness i Aarhus.

“Ilt er energi, og det er takket være den energi, vi lever. Jo mere ilt, vi kan få ned i lungerne, des bedre. Så simpelt kan det stilles op.”

Aske Rask har udviklet træningsformen NSP, som står for Nervesystem Programmering, og han bruger i sit arbejde åndedrættet som et centralt element til at kontrollere og programmere nervesystemet.

SÅDAN FUNGERER DIN VEJRTRÆKNING
Åndedrættets formål er kort fortalt at tilføre livsnødvendig ilt til hver eneste celle i kroppen.
Både ind- og udåndinger styres af det autonome nervesystem, som også kaldes det ubevidste nervesystem. Det autonome nervesystem sørger for, at du trækker vejret automatisk, uden at tænke ret meget over det.

Hver gang du trækker vejret, foldes lungerne ud, mens en række muskler aktiveres. Især musklen diafragma, som også kaldes mellemgulvet eller åndedrætsmusklen, er vigtig, når man ser på processerne omkring vejrtrækningen. Diafragma er formet som en paraply og ligger lige under lungerne, hvor den deler overkroppen i to. Når vi trækker vejret ind, spænder diafragma musklen op, og presser ned på de indre organer, mens lungerne bliver udvidet, fordi de sidder fast oven på diafragma.

Når indåndingen er færdig, slapper muskler af, og elastikeffekten i lunger og brystkasse får dem til at trække sig sammen igen, så luften presses ud.
En god udånding er basis for en god indånding og vigtig for balancen mellem ilt- og kuldioxidforholdet i kroppen.

DIT ÅNDEDRÆT GÅR DIG PÅ NERVERNE
Det autonome nervesystem, som styrer åndedrættet, kan opdeles i to dele: Det sympatiske nervesystem og Det parasympatiske nervesystem. De to dele har vidt forskellige funktioner og påvirker vejrtrækningen på forskellig vis.

“Når det sympatiske nervesystem er dominant, bliver åndedragene kortere, hurtigere og mere overfladiske, mens det parasympatiske nervesystem bevirker dybere og roligere åndedrag,” forklarer Aske Rask.

Det sympatiske nervesystem står for ”kæmp eller flygt”-responsen og iværksætter nogle indbyggede overlevelsesreflekser, som sikrer, at du kan præstere, når det er nødvendigt. Blodtrykket, pulsen og åndedrætsfrekvensen stiger, når dette nervesystem aktiveres. Samtidig lukkes der af for eksempelvis fordøjelsen, så al energi kan kanaliseres over i musklerne.

“Det kan være en fordel i kortere perioder, hvis man eksempelvis er sprinter. Det problematiske er dog, at det sympatiske nervesystem aktiveres på rigtig mange dumme, ubrugbare tidspunkter i løbet af dagen. Det kan være, når man presses på jobbet, børnene græder eller man irriteres over at stå i kø i Netto. Når vi styres af ”kæmp eller flygt”-impulser for længe ad gangen, slider det på krop og sind,” siger han.

Det parasympatiske nervesystem er det sympatiske nervesystems modsætning og står for ”hvile og fordøje”-responsen. Det er, som navnet indikerer, i aktion, når du hviler og restituerer.
Når det parasysmpatiske nervesystem dominerer, sænkes blodtrykket, pulsen og åndedrætsfrekvensen, samtidig med at fordøjelsen styrkes.

“Vores åndedræt påvirkes af hvilket nervesystem, der er dominant. Men det interessante er, at det også fungerer omvendt. At vi med åndedrættet kan påvirke nervesystemet og dermed vores sind,” siger Aske Rask.

SINDSTILSTAND KAN STYRES MED ÅNDEDRÆTTET
Fokus på åndedrættet og dets effekter udnyttes f.eks. i yoga, fridykning og kampsporten Systema. Og ifølge Aske Rask kunne langt flere drage fordel af at øge bevidstheden om den ilt, der konstant trækkes ind i kroppen. De seneste år har han hjulpet topatleter, ledere og mennesker med angst og depressioner til at finde større ro og overskud ved bevidst brug af åndedrættet.
Han har udviklet træningsformen NSP, Nervesystem Programmering, som tager udgangspunkt i at kontrollere og træne nervesystemet, når man befinder sig i en presset situation.

“Ved at øve det dybe åndedræt, mens man er et sted, hvor åndedrættet typisk ville blive forkortet, kan man opøve evnen til at kontrollere stress, finde ro og præstere bedre. Samtidig har det den bivirkning, at man bliver mindre aggressiv og mere nærværende til stede i det, man gør,” siger Aske Rask.

Herunder giver han instruktioner på, hvordan du selv kommer i gang med at træne din ro, fokus og energi 20.000 gange om dagen.

”Effekten måles efter kort tid, og alle kan lære at bruge åndedrættet optimalt og dermed øge deres overskud,” siger åndedrætseksperten.

 

Øvelse til rolig vejrtrækning

  • Læg dig på ryggen og placér noget tungt på din mave. Det kan eksempelvis en bog eller en vægt.

  • Træk vejret ind via næsen og send luften hele vejen ned i maven. Med indåndingen presser du vægten op ved hjælp af ilten (ikke musklerne)

  • På udåndingen sænkes vægten igen og luften siver ud gennem enten næse eller mund.

  • Når du har styr på den øvelse, skal du forsøge at slappe af, mens du trækker vejret. Lad åndedrættet bevæge sig ned gennem kroppen på en blød og behagelig måde.

  • Når du har styr på åndedrættet og afslapningen, skal du flytte din praksis ud i verden og udføre den i toget, på arbejde, i Netto og andre steder.

  • Øvelsen udføres i fem minutter. Uanset niveau.

Et fuldt og dybt åndedræt:

  • Skaber ro og velbehag

  • Giver dig mere energi. Mere end 90 procent af vores energi kommer fra åndedrættet

  • Forbedrer iltningen af dine muskler

  • Virker smertestillende

  • Sænker dit blodtryk og din puls


OM EKSPERTEN
Performance coach, personlig træner og åndedrætsekspert hos Seier Fitness i Aarhus, Aske Rask, har udviklet NSP, Nervesystem Programmering, og hjælper eliteatleter, ledere, sygeplejersker, politifolk og andre, der arbejder under højt stressniveau.



Slip af med sorte rande under øjnene



Mange døjer med mørke rande under øjnene. Især i vinterhalvåret, hvor huden mangler sin sommerlige glød. Men i langt de fleste tilfælde kan du selv justere den ubalance, som forårsager problemet.


Slip af med sorte rande under øjnene


TEKST CHRISTINA BJØRN FOTO pixabay.com

Overalt i og under vores hud er der en masse små blodkar, som forsyner cellerne med ilt. Blodkarrene i ansigtet transporterer også livsvigtig ilt til og fra hjernen, og fordi huden under øjnene er tyndere, end på resten af kroppen, viser disse blodkar sig ofte som mørke rande. Jo tyndere og ældre huden er, jo tydeligere bliver disse områder, men din levevis har også stor indvirkning på, hvor mørk du ser ud under øjnene.

Lad os lige slå fast, at sorte rande under øjnene kan være arveligt betinget. Hvis du har haft mørke skygger i øjenregionen siden barnsben, og dine forældre eller søskende ser ud nogenlunde ligesådan, så er det nok en god concealer, du får mest gavn af. Men hvis du med årene er blevet mere mørk og tung at se på under øjnene, så er der helt sikkert hjælp at hente.

De mørke rande har desværre en masse samarbejdspartnere, som får dem til at fremstå endnu tydeligere. Stress, allergi, mangel på søvn og vitaminer, dårlig fordøjelse, væskemangel, usund livsstil med alkohol, rygning, for meget salt og for lidt motion er nogle af de mest markante syndere. Sågar kan din sovestilling have indflydelse på dit udseende.

Der er med andre ord mange parametre at sætte ind på, hvis du vil de mørke rande til livs. I sjældne tilfælde er de mørke rande dog tegn på, at der er noget mere alvorligt galt med dine nyrer eller dit stofskifte, så tal med din læge, hvis du har mistanke om dette.

 
De mest berygtede syndere

Stress

Vi ved efterhånden, at stress ikke er godt for noget. Heller ikke din hud. Når du er udsat for stress, forlader blodmængden hudens overflade for i stedet at koncentrere sig om de indre organer. Derfor fremstår huden mere bleg og gennemsigtig, og det jernholdige blodpigment ’hemosedrin’ ses tydeligere. Den vigtigste kur mod stress er at mindske de parametre, som forårsager din stress. Tag dig tid til at holde pauser i løbet af dagen og brug nogle minutter på bevidst at trække vejret helt ned i maven, så du får pulsen ned og iltet kroppen godt igennem.

 

Allergi

Måske er der ikke umiddelbart noget, du ikke kan tåle, men en ukendt fødevareallergi kan frigive histaminer, som får blodkarrene omkring øjnene til at blusse op. Hos din hudlæge kan du få foretaget en allergitest for at se, om der er én eller flere fødevarer i din daglige kost, som er årsag til dit trætte udseende.

 

Sovestilling

Med alderen har din sovestilling større betydning for dit udseende. Blodcirkulationen skal helst være så optimal som mulig, og dit ansigt skal gerne vende opad, for at minimere hævelser, væskeophobning og mørke rande. Lig så vidt muligt på ryggen med en god og stabil pude under hovedet, så du har ansigtet en smule højere end hjertet.

 

Pigmenter

Den tynde hud omkring øjnene går let i forsvarsposition og hyperpigmenterer, hvis den udsættes for solens stråler. Derfor bør du beskytte huden med solfaktor 30 eller højere hver dag året rundt. Gå også med solhat og solbriller så vidt det er muligt, og ophold dig i skyggen mellem klokken 12 og 15. Husk også at solens skadelige stråler kan sætte sine spor gennem ruderne, f.eks. når du kører bil.

 

Koffein og kollagen

Bruger du en øjencreme, så tjek om den indeholder koffein. Det skal den helst, idet koffeinen fremmer kollagen-produktionen. Indeholder øjencremen samtidig C-vitamin (ascorbinsyre) og K-vitamin, så har du en rigtig god kombination, som tilsammen reducerer tydeligheden af de mørke rande og fremmer hudforyngelsen. Spørg på apoteket, hvis du er i tvivl om hvilken øjencreme, du har brug for.

Søvn

Det er ofte lettere sagt, end gjort. Søvn kan påvirkes af mange ting – urolige børn, en snorkende partner, stress på jobbet, bekymringer, smerter og uforklarlig søvnløshed. Prøv dog så vidt muligt at prioriter din søvn, så kroppen og dermed også huden får mulighed for at regenerere og restituere. Gå i seng nogenlunde samme tid hver aften, sluk alle skærme minimum en time før sengetid, og gør noget rart for dig selv, før du lægger dig til at sove. Et varmt bad, en god bog eller lidt kvalitetstid med din partner inden sengetid kan give bedre søvn. Drik også gerne varm mælk eller en koffeinfri urtete om aftenen, men sørg for at have tisset godt af, inden du smutter under dynen.

 

Fordøjelsen

Det kan hurtigt ses på huden, hvis du har en dårlig fordøjelse. Urenheder, mathed og bleghed er tegn på, at maven ikke arbejder, som den skal. Indtag masser af fiberrige grøntsager og fuldkorn og drik en masse vand. Minimum 30 minutters motion om dagen får også maven i gang igen.

 

Tobak og alkohol

Det siger næsten sig selv. Det er ikke godt for huden at indtage røg og ethanol. Huden gengælder din ugerning ved at se mat og glansløs ud. Det samme gør din krop indeni. Det ses bare ikke så tydeligt. Ofte kendetegner for meget røg og alkohol en generel usund livsstil med afbrudt søvn og for lidt motion. Kan du ikke slippe de to ting helt, så overvej at gøre dem til lejlighedsvise syndere på lige fod med for meget sukker.

 

Væske og saltbalance

Kroppen skal have tilført væske hver dag, svarende til ca. 3 liter for mænd og 2,2 liter for kvinder. Dagligt indtager vi ca. 1 liter væske gennem føden, og den indgår i beregningen af den anbefalede mængde. Hvis du indtager for saltholdig mad, bindes der overflødig væske i kroppen. Væsken sætter sig mange uhensigtsmæssige steder, også under øjnene. Samtidig har saltet en dårlig indvirkning på blodgennemstrømningen, hvilket kan få karrene under øjnene til at syne tydeligere.

 

Kulde

Det kan være en god idé at køle øjenregionen ned for at stramme blodkarrene op og få gang i blodgennemstrømningen. Især om morgenen, hvor ophobningen af væske er størst. Brug enten et par skiver kold agurk, kolde brugte kamilleteposer eller sågar revet rå kartoffel som øjenmaske. Lad øjnene køle i 10-20 minutter.

 

 


Gavnlige vitaminer:

Jern

Du har brug for jern i kosten, for at kunne fremstille den hæmoglobin, som skal transportere ilten rundt i blodbanerne. For lidt jern i kroppen kan medføre en række symptomer, bl.a. de mørke rande. Jernmangel kan også vise sig ved øget træthed, svimmelhed og hyppige forkølelser. Af gode jern-kilder kan nævnes magert rødt kød, æg, bælgfrugter og grønne grøntsager. En god idé er at supplere med C-vitamin for at øge optaget af især den vegetariske jern.


C-vitamin

C-vitamin eller ascorbinsyre er et vandopløseligt vitamin og en potent antioxidant, der hjælper med at reparere vævet og fremstille foryngende kollagen. Af fødevarer rige på C-vitamin kan nævnes alle kåltyper, spinat, limefrugter, citroner og guavabær.

 

K-vitamin

Dette fedtopløselige vitamin har stor indflydelse på dit blods evne til at størkne, og det forebygger derved udsivning af blod til den tynde hud under øjnene, som ellers får området til at virke mørkere. Vitaminet findes i nogle receptpligtige øjencremer, ofte kombineret med C-vitamin, og i sin naturlige form i disse fødevarer: persille, purløg, spinat, kikærter, broccoli, alle kåltyper, bønner, okselever, hvedeklid og æg.

 

E-vitamin

Dette fedtopløseligt vitamin er en kraftig antioxidant, som beskytter cellevævet fra frie radikaler, forurening og solens skadelige UV-stråler. E-vitamin kan fås i kapsler, som påføres huden direkte, men du kan også få det gavnlige vitamin gennem kosten i bl.a. fisk, æg, mælk, nødder og vegetabilske olier.

 

 

OM EKSPERTEN

Christina Bjørn er uddannet kostvejleder fra Suhrs Seminarium og har specielt fokus på den humane ernæring og dens påvirkning af krop og sind. Samtidig er hun certificeret personlig træner hos FISAF International. Læs mere om hende på www.christinabjorn.dk.

 

 


Sociale ældre trives bedst



Ældre med et dårligt mentalt helbred har stor gavn af sociale aktiviteter, viser et nyt studie. Og jo større tilfredshed med livet, jo færre fysiske sygdomme.


Sociale ældre trives bedst


TEKST Sundhedsstyrelsen, redigeret af Magasinet Sundhed FOTO freepik.dk

Hver ottende ældre over 74 år har en dårlig mental sundhed. Hvis trivslen skal forbedres, skal der være et klart fokus på sociale aktiviteter. Det er en af konklusionerne i et nyt litteraturstudie, som Aarhus Universitet har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.

”Vi kan se, at det er vigtigt, at man fokuserer på det sociale i aktiviteterne. Men det er også vigtigt, at indsatserne ikke bliver for ensartede, og at de ældre selv er motiverede og har lyst til at deltage,” siger Mille Pedersen, der er fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen.

Ud over at livskvaliteten er bedre hos ældre, der trives, kan en god mental sundhed også være med til at beskytte mod fysisk og psykisk sygdom. Derfor er der behov for at sætte fokus på ældre borgeres trivsel.

”Det er jo i sig selv vigtigt, at ældre borgere trives og har det godt. Men hvis vi samtidig kan forhindre, at de bliver syge, så de kan leve et godt og selvstændigt liv i flere år, så er det selvfølgelig et stort plus,” siger Mille Pedersen.

Mangler viden om yngre ældre Litteraturstudiet viser også, at der generelt er gennemført og publiceret relativt få videnskabelige studier om fremme af mental sundhed blandt ældre. Samtidig er der stort set ikke gennemført studier eller indsatser, der fokuserer på den yngre gruppe ældre, der er i overgangen til pensionisttilværelsen.  

”Vi ved, at det er en stor omvæltning, når man siger farvel til arbejdsmarkedet og goddag til pensionistlivet. Men vi ved ikke, hvad der virker, hvis man vil gøre den overgang bedre,” siger Mille Pedersen. 

Samtidig er der langt mellem indsatser til pårørende. Studiet viser derfor, at der er et stort behov for at få afprøvet, og ikke mindst dokumenteret, metoder, der kan fremme den mentale sundhed blandt ældre.

Du kan læse hele undersøgelsen her

 


Sund livsstil kan styrke fertiliteten



Livsstilen kan nedsætte fertiliteten hos både kvinder og mænd. Fysisk aktivitet øger fertiliteten, men bør ikke overdrives.


Sund livsstil kan styrke fertiliteten


TEKST Nils Sjøberg FOTO freepik.com

Nedsat frugtbarhed er en folkesygdom. Cirka 10 til 15 procent af de 25-45-årige kvinder og par oplever, at de uden held forsøger at opnå graviditet i en periode på mere end 12 måneder. Ny forskning peger nu på, at en sund og varieret kost er afgørende vigtig, hvis man vil øge muligheden for at kunne få børn.

”Hyppigheden af nedsat frugtbarhed overstiger dermed hyppigheden af andre kroniske sygdomme så som astma, diabetes, psykiske sygdomme, kræft og hjerte-kar-sygdomme i samme aldersgruppe”, siger Preben Christensen, direktør ved SPZ Lab i København.

Af den nye rapport, ”Forebyggelse af nedsat frugtbarhed”, som blev fremlagt kort før jul, fremgår det, at fysisk aktivitet kan forbedre fertiliteten hos både mænd og kvinder. Rapporten fra Vidensråd for Forebygge viser dog også, at den fysiske aktivitet ikke bør overdrives. Den bør derimod reduceres, hvis kvinden har menstruationsforstyrrelser eller lavt BMI.

Rygning bør undlades, hvis der er problemer med fertiliteten. Desuden er en særlig faktor for fertiliteten tidligere infektioner med klamydia og gonorré, som kan give varig skade på æggeledere, bitestikler og øvrige reproduktionsorganer.

Varieret kost Der har de senere år været meget fokus på hormonforstyrrende stoffers effekt på menneskers frugtbarhed.

”Det er uomtvisteligt, at hormonforstyrrende stoffer via madvarer, emballage, beklædning og kosmetik mv. kan have en betydelig effekt, mener Preben Christensen.

Rapporten ”Forebyggelse af nedsat frugtbarhed” peger også på, at vi bør komme i gang med at få vores børn, før vi er 30 år, og at det ikke er et projekt, som man skal udskyde til uddannelsen er gennemført og karrieren er godt i gang.

”Den seneste forskning peger på, at en sund og varieret kost er vigtig, siger han og henviser til Fødevarestyrelsens anbefalinger.

Sodavand skader Rapporten viser, at indsatsen for øget sundhed i befolkningen ikke blot drejer sig om den nedsatte fertilitet, men også de forskellige sygdomme, som den barnløse har øget risiko for senere i livet. Således har et dansk studium af mere end 40.000 mænd med nedsat sædkvalitet vist, at de pågældende mænd har øget risiko for en lang række sygdomme. Det gælder blandt andet cancer og hjerte-kar-sygdomme.

”Behandling af den nedsatte fertilitet skal derfor også rettes imod at undgå de alvorlige sygdomme senere i livet”, påpeger Preben Christensen og tilføjer.

”Umiddelbart kan det jo komme til at lyde, som et meget kompliceret problem vi står over for. Virkeligheden kan dog vise sig at være langt mere simpel”.

Preben Christensen henviser til en undersøgelse blandt flere end 2.500 unge mænd på session. Her blev sædkvaliteten undersøgt samtidig med at mændene udfyldte et omfattende spørgeskema. Studiets resultat viste, at unge mænd, som drikker mere end én liter sodavand om dagen også har øget risiko for nedsat sædkvalitet.

”Her er tale om et stort problem for vores unge generationer, når vi husker, at produkter som juice, ice-tea, Red Bull mv. også skal tælles med. Et andet dansk studium har vist, at indtagelse af mere end én liter sodavand om dagen øger risikoen for diabetes type 2 markant”.

Preben Christensen er Ph.D. og direktør ved SPZ Lab, København, samt fertilitetsforsker. Han har forsket inden for fertilitet siden 1992 og de seneste 10 år især arbejdet med nedsat fertilitet hos manden.

 

 


Veluddannede har øget risiko for solskader



Stillesiddende arbejde og råd til solferier sydpå kan være en uheldig cocktail, viser et norsk studie.


Veluddannede har øget risiko for solskader


TEKST BIRGIT BRUUN CHRISTENSEN FOTO freepik.com

Det virker mere logisk, at folk, der arbejder udendørs, har den største risiko for at få hudskader på grund af solen. Men faktisk har højtuddannede og velbjærgede en øget risiko for at få en særlig form for hudkræft, der også kaldes pladeepitelkræft.

Det konkluderer speciallæge og ph.d. Jose Hernán Alfonso fra det norske arbejdsmiljøinstitut, STAMI:

“Vores studie viser, at i de nordiske lande er det erhvervsgrupper med høj uddannelse og høj socioøkonomisk status, som har høj risiko for at udvikle denne form for hudkræft. Det er overraskende, men forklaringen kan være, at højtuddannede udsættes for meget sollys i fritiden i forbindelse med rejser sydpå og andre udendørs fritidsaktiviteter.”

45 ÅRS DATA FRA 13 MILLIONER
Jose Hernán Alfonso har haft adgang til et helt unikt datamateriale, der tæller 12,9 millioner personer fra Finland, Island, Sverige og Norge. Disse personer er blevet fulgt i en periode på 45 år.

Han mener, at man skal være varsom med at konkludere, at personer, der arbejder meget udendørs, har en ringe risiko for at udvikle denne type kræft.

Pladeepitelkræft skyldes i de fleste tilfælde den ultraviolette stråling fra solen, men kan også udløses af andre årsager. 


Omkring 1000 tilfælde af denne kræftform diagnosticeres årligt i Danmark. Den kan sprede sig til lymfeknuder og andre steder i kroppen. Kræften kan ses som en hvidlig knude eller et sår, der ikke heler.

Denne artikel er lavet i samarbejde med Magasinet Arbejdsmiljø

 


Slut med allergifremkaldende stof i kosmetik



Bodylotion, make-up, deodorant og andre kosmetiske produkter må ikke længere indeholde det meget allergifremkaldende konserveringsmiddel MI.


Slut med allergifremkaldende stof i creme


TEKST Miljøstyrelsen, redigeret af Magasinet Sundhed FOTO pixabay.com

Allergi over for et allergifremkaldende stof i kosmetik og cremer har været voldsomt stigende i alle europæiske lande, siden det i 2005 blev tilladt at bruge. Én til fem procent af alle danskere vurderes at være ramt af allergi over for stoffet. Men nu er det slut. I hvert fald næsten.

I søndags trådte et forbud i EU mod stoffet methylisothiazolinon i kraft. Dvs. at det ikke længere er lovligt at bruge i make-up, cremer og deodoranter – altså hudprodukter som bliver på huden. Det vil stadig være muligt at anvende MI i produkter, der vaskes af huden, som eksempelvis shampoo, rensecreme og barberskum.

Men også her arbejdes der for at begrænse det tilladte indhold af MI, fortæller biolog i Miljøstyrelsens kemi-enhed Bettina Ørsnes Larsen.

“Vi arbejder på, at der i EU fastsættes en lavere grænse for indhold af MI i rinse-off produkter, så der ikke er en allergirisiko for forbrugerne. Processen er i gang i EU, og vi forventer, at kunne stemme om at begrænse MI i de resterende kosmetiske produkter inden for nogle måneder,” siger Bettina Ørsnes Larsen.

Indtil der er fastsat en lavere grænseværdi anbefaler Miljøstyrelsen, at man helt går uden om eksempelvis shampoo, der indeholder MI. Som forbruger kan man undgå stoffet ved at vælge kosmetiske produkter, der er Svanemærket.

Miljøstyrelsen planlægger i løbet af 2017 en kontrolindsats, der vil følge op på, om forhandlerne lever op til de nye regler.

Om stoffet MI står for methylisothiazolinon og er et konserveringsmiddel, der b.la. tilsættes i make-up, cremer og shampoo for at forhindre bakterievækst. Gennem de senere år har Videncenter for Allergi dokumenteret en kraftig stigning i allergiforekomsten over for MI hos forbrugere, og derfor har Miljøstyrelsen arbejdet for at få stoffet begrænset i kosmetiske produkter.

 

Kilde: Miljøstyrelsen


Mmm, pandekagedag…

 

Crêpes Suzettes Pandekager af Mette Blomsterberg

Korn af 1 polynesisk vaniljestang

120 g sukker

200 g hvedemel

6 æg

120 g smeltet smør

5 dl sødmælk

 

Vaniljeparfait

100 g sukker

Korn af 1 polynesisk vaniljestang 

80 g pasteuriserede æggeblommer

5 dl piskefløde

 

Appelsinsauce

200 g sukker

2 usprøjtede appelsiner

0,5. dl Grand Marnier

150 g mandelsplitter

 

Desuden

1 god pande – fx Blomsterbergs kobberpande 

 

Vaniljeparfait:

Stil en dyb beholder i fryseren, så den er kold, når iscremen skal nedfryses.

Pisk vaniljekorn, sukker og æggeblommer til tyk æggesnaps. Pisk fløden til let flødeskum og vend det sammen med æggesnapsen til en ensartet iscreme. Kom iscremen i den kolde beholder og nedfrys den i minimum 3 timer.

 

Pandekager:

Bland sukker, vaniljekorn og mel. Pisk kraftigt med alle æggene, til dejen er helt uden klumper.

 

Smelt smørret på panden (vask ikke panden af bagefter). Pisk det smeltede smør i dejen. Kom til sidst mælken i under stadig piskning.

 

Steg minimum 12 pandekager ved god varme, til de er gyldne på begge sider. Det er ikke nødvendigt at smøre panden igen, da der er allerede er rigeligt fedtstof på panden og i dejen. Læg de bagte pandekager i to mindre stakke og pak dem efterfølgende ind i alufolie indtil anretningen.

 

 

Appelsinsauce:

Smelt sukkeret til gylden karamel i en lille gryde.

 

Vask appelsinerne godt og riv skallen fra begge med et juliennejern. Skær appelsinerne over og pres saften igennem en sigte ned i karamellen.

 

Tilføj Grand Marnier og den revne appelsinskal og kog det hele nogle minutter under omrøring, til noget af væden er fordampet. Tag gryden af varmen og lad saucen st. ved stuetemperatur til selve anretningen.

 

Rist mandelsplitterne let på en tør pande ved middel varme – pas på, det går pludselig stærkt.

 

Tag dem af panden og afkøl dem let.

 

Anretning:

Tag vaniljeparfaiten ud af fryseren og sæt den i køleskabet, mens du går videre med anretningen.

 

Sæt pakkerne med pandekagerne i en 200 grader varm ovn i 7-8 minutter, til pandekagerne er godt lune. Tag dem ud af ovnen og fjern alufolien.

 

Fold de lune pandekager sammen i kvarter og anret dem på de tallerkener eller det fad, de skal serveres på – 2 stk. per person.

 

Giv appelsinsaucen et kort opkog og kom den ud over de lune, foldede pandekager. Lav kugler eller ‘æg’ af vaniljeparfaiten med en spiseske, der er dyppet kort i kogende vand, og læg et ‘æg’ oven på pandekagerne. Drys med ristede mandelsplitter og server straks.

Kunsten at elske rosenkål

SPIRER FRA BRUXELLES
Oprindelsen af rosenkål er ukendt, men man mener, at den blev dyrket i Belgien allerede i 1200-tallet.
I 1500-tallet blev der dyrket store mængder af rosenkål i nærheden af Bruxelles. På hollandsk hedder byen Brussel, heraf kommer det engelske navn brussels sprout.

NÆRING PÅ STOK
Rosenkål er lette at dyrke og vokser på tykke stokke. Ved hvert blad bærer planten en sideknop, som rummer plantens opsparede næring. Disse sideknopper bliver til små, faste hoveder opbygget af grønne blade, som høstes, når de er ca. 3 cm i diameter.

NEM OG HOLDBAR

Rosenkål klargøres ved at skære den nederste del af stokken, hvorefter visne og/eller grove blade fjernes og kålene skylles. Opbevar rosenkål i en pose i køleskabet, hvor de kan holde sig i op til to uger.

EN LILLE BOMBE AF SUNDHED

Rosenkål har et stort indhold af antioxidanter og vitaminerne B, C og E. Indeholder også gode mineraler i særlig grad magnesium og kalium. De er rige på kostfibre og stoffet glucosinolat, som begge er med til at holde fordøjelsen i orden.

 

TIPS TIL TILBEREDNING

KOGT: Variationen af rosenkål er mangfoldig, da de små grønne kålhoveder både kan koges, dampes, svitses eller spises rå. Hvis du vælger den kogte udgave, er det alfa omega ikke at koge kålene for længe. De skal stadig have bid, så blot 3 minutter er nok, før de vendes i lidt smør eller olie og krydres med salt, peber og citronsaft. Rosenkål kan også med fordel blot dampes for at holde på vitaminer og smag.

STEGT: En anden måde at blive gode venner med rosenkålen er at skille bladene fra hinanden og bruge dem i wokretter sammen med ”søde” grøntsager for at give modspil til rosenkålens bitterhed.

RÅ: I fintsnittet samspil med andre grøntsager, kombineret med en fed eller sød dressing, vil rosenkål uden tvivl overraske de fleste positivt. Riv eller snit rosenkål i tynde skiver, bland sammen med fx æbler og gulerødder, nødder, rosiner og en dressing med citron og honning.

 

Find flere opskrifter med rosenkål på www.sæson.dk

Klumme: Familiedrømme drukner i ambitioner



Fordi karrieren skal på skinner først, venter nogle par for længe med at få børn og må gennem opslidende fertilitetsbehandlinger. Men med planlægning kan job og familieliv faktisk fint fungere.


Klumme: Familiedrømme drukner i ambitioner


TEKST MARIANNE EGENSE FOTO PIXABAY

Jeg har i flere år siddet med mange kvinder i midt/slutningen af 30’erne og begyndelsen af 40’erne, der rigtig gerne ville have børn. De fleste har haft en partner, men nogle er kommet alene. Lige nu sidder jeg med fire dejlige par, der på grund af alder må kæmpe for at få børn. For mange af disse kvinder og mænd er det en smertefuld proces, fordi det ikke går så let, som de måske forventede. De kommer hos mig, fordi det er hårdt for parforholdet og ofte påvirker sexlivet at skulle gennemgå denne proces.

MANGE GRUNDE TIL BARNLØSHED
For ikke at blive beskyldt for at generalisere vil jeg nævne, at der selvfølgelig kan være mange årsager til, at kvinder ikke bare lige bliver gravide på den ”naturlige” måde.

Kvindelige årsager til barnløshed skyldes ofte: Alder, manglende ægløsning, PCO – polycystiske ovarier, Endometriose. Og en del kommer, fordi de er homoseksuelle eller ikke har mødt den rigtige og så skal finde en løsning.                                                                   

Mandlige årsager kan skyldes: Manglende hormoner til sæddannelse, manglende produktion af sædceller i selve testiklen, ikke nedfaldne testikler, infektion, testikelkræft.

BØRN KAN BREMSE KARRIEREN
Samfundet har ændret sig. Før var der status i at have mange børn, nu er der status i at have en karriere, og så skal man helst være kandidat i et eller andet, når man søger en stilling.    

Men det vigtige spørgsmål for mig er, om vi kvinder har mistet os selv i vores stræben efter uddannelse, karriere og anerkendelse. Om vi har glemt at mærke efter, hvad viegentlig ønsker i livet. Vel kan man have karriere og børn samtidig. Men måske er nogle kvinder bange for at blive overhalet undervejs eller glemt på karrierevejen, når de stempler ud og går hjemme på barsel.

DER SKAL INVESTERES TID
Jeg kender mange, hvor parforholdet, jobs og børn fungerer. Forhold, hvor begge investerer i det og tager ansvar. Nogle har en ugentlig fridag eller går ned i tid en periode. De skiftes til at bringe og hente, arrangerer sig f.eks. med en bedste en dag om ugen. Hvis man virkelig vil og prioriterer det, kan det fungere godt.

Hvis vi kvinder tør, kan og vil mærke efter, tror jeg, at flere kvinder ville vælge at få børn tidligere og dermed undgå den hårde og smertefulde proces, det kan være at gå igennem et fertilitetsforløb.

 


FÅ FRED VED MIDDAGSBORDET



Otte veje til hyggeligere måltider med børnene. Hav små skåle med serveringer og sørg for, at der altid er NOGET, børnene kan lide.


FÅ FRED VED MIDDAGSBORDET


TEKST SMILLA LYNGGAARD FOTO pixabay.com

  1. Server maden adskilt i små skåle som en slags mini-børnebuffet, hvor børnene selv kan vælge og øse op på deres egen tallerken. De kan også selv hælde fra små kander med vand.

  1. Hav altid en skål med vand og klud eller køkkenrulle på bordet, så ingen bliver nødt til at rejse sig under måltidet, hvis der skulle blive spildt. Det skaber altid uro, hvis nogen rejser sig i utide.

  1. Dæk bordet HELT dækket færdigt, før I sætter jer. Eller lad børnene gøre det. De voksne kan med fordel sætte sig først og øse op på deres
    egne tallerkener og tale om den lækre mad. Det flytter fokus fra børnene og deres mad.

  2. Sørg for, at der altid er noget på bordet, som du ved, de godt kan lide. Det kan være agurk, rugbrød med smør, gulerødder. For hvis de kan se, at de kan få noget, de godt kan lide, så tør de også kaste sig ud i ny og usikker mad. Men sørg for, at måltiderne generelt er varierede, så børnene lagrer i hukommelsen, hvordan et aftensmåltid ser ud med varieret mad og god stemning. 
  3. Lav sammen med børnene en liste over den mad, de godt kan lide. Enten skrevet med ord eller klippet ud som billeder fra reklamer eller blade. Hæng listen synligt på køleskabet og arbejd så sammen på at udvide listen. Tag børnene med hen i supermarkedet for at vælge en grøntsag eller en frugt, der IKKE er på listen og tag den med hjem, skær den ud og smag på den. Først derefter diskuterer I, om den skal over på listen eller ej.

  4. Tal gerne om mad med dine børn. Især om den mad, de godt kan lide. Så mad bliver forbundet med positiv snak. Og giv dem fred og ro til at smage sig frem. Børn er ikke født kræsne, men måske med selektive smagsløg, der har brug for ro og tid til at tage nyt til sig. De er små forskere, der skal gøre sig deres egne erfaringer med mad, og de har brug for at blive taget alvorligt, når der for eksempel er noget, de ikke bryder sig om.

  5. Hvis børnene har favoritretter, kan man som forældre have tendens til at lave den mad igen og igen. For så spiser børnene rigtig meget, og måltidet bliver en succes. Men læg den tankegang fra dig. Man er også en succes som forælder, hvis man får præsenteret sit barn for mange forskellige madvarer.

  6. Børn, der bliver mødt med fleksibilitet, bliver selv fleksible.

 

Velbekomme!