Monthly Archives: October 2013

Babyer lærer vuggeviser allerede i mors mave

Hvis et foster hører en vuggevise i mors mave, kan det genkende melodien flere måneder, efter det er blevet født som baby. Mekanismen er muligvis med til senere at hjælpe barnet til at lære at tale.

Sådan lyder det fra forskere ved universitetet i Helsinki.

»Det her er det første studie, som undersøger, hvor længe minder fra fosterstadiet forbliver i hjernen. Resultaterne er betydningsfulde, for når vi studerer hjernens reaktioner, får vi grundlæggende indsigt i fostrets hukommelse. I øjeblikket er de tidlige mekanismer i vores hukommelse ukendte for os,« siger Minna Houtilainen, docent ved universitetet i Helsinki, i en pressemeddelelse.

Vuggevise blev hængende i hjernen i månedsvis

I studiet har de finske forskere undersøgt 24 kvinder i graviditetens sidste tre måneder. Halvdelen af kvinderne spillede den klassiske vuggevise ’Twinkle Twinkle Little Star’ – der på dansk bliver kaldt blandt andet ’Blink, lille stjerne’, men nok er bedre kendt som ‘Alfabetsangen’ – fem dage om ugen i det sidste trimester af graviditeten. (Se videoen herunder.)

Forskerne konstaterer i tidsskriftet Plos One, at hjernerne hos de vuggevise-indoktrinerede fostre reagerede stærkere på at høre melodien både lige efter og fire måneder efter fødslen, end babyerne i kontrolgruppen gjorde.

Resultaterne viser ifølge forskerne, at fostre kan genkende og huske lyde, som trænger ind i mors mave fra verden udenfor.

»Selvom vores tidligere forskning har indikeret, at fostre kan lære små detaljer af tale, så har vi ikke været klar over, hvor længe de kunne gemme på den information. De nye resultater viser, at babyer kan lære i en meget ung alder, og at effekterne af den læring står skarpt i hjernen i lang tid,« siger Eino Partanen, som er ved at lægge sidste hånd på sin ph.d.-afhandling ved universitetets ’Cognitive Brain Research Unit’, i pressemeddelelsen.

Bombarder ikke fostret med lyde!

De finske forskere gætter på, at evnen til at genkende sange og snak gavner babyer, når de skal til at lære at tale. I øjeblikket mener man nemlig, at behandlingen af lyde fra sange og tale delvist bliver håndteret på samme måde i hjernen, og på den måde er begge dele muligvis med til at påvirke evnen til at lære at tale.

Forskerne har i en anden artikel – for nylig udgivet i tidsskriftet PNAS – vist, at tale til fostret også sætter sig spor i hjernen hos nyfødte.

Ph.d.-studerende Eino Partanen understreger dog over for Videnskab.dk, at det er meget vigtigt, at vordende forældre ikke går helt grassat i iveren efter at smide lyde i hovedet på det lille foster i mors mave.

»Lad endelig være med at sætte højttalere på maven af den gravide mor. Vi ved fra rottestudier, at støj kan være skadelig for den neurale udvikling, og vi ved, at støj kan ødelægge søvnrytmen hos mennesker og skabe stress.«

Moderens stemme er den sødeste musik

»Så hvis gravide mødre vil give deres børn noget at lytte til, hvorfor så ikke bare synge eller nynne dejlige melodier? Moderens stemme lyder højere end nogen andre lyde i livmoderen, og det kan godt være, at det er mere sandsynligt, at den nyfødte vil huske melodien efter fødslen på den måde.«

»Det kan også være ret brugbart, når barnet skal trøstes, efter det er født,« skriver Eino Partanen i en mail til Videnskab.dk

Forskerne er nu  gået i gang med at finde ud af, hvordan det mere konkret påvirker babyer, hvis de bliver udsat for støj fra f.eks. moderens arbejdsplads i løbet af det sidste trimester.

Voldelige indsattes hjerner skal under observation

Nogle mennesker kan pludseligt blive så aggressive, at de ikke kan lade være med at slå, sparke, råbe og overfalde deres medmennesker. Det har store konsekvenser: Volden kan ødelægge ofrenes liv, og samfundet bruger hvert år millioner på at straffe, behandle og føre retssager mod dem, der ikke kan styre deres temperament.

Nu skal en gruppe danske forskere i gang med at lave en tilbundsgående undersøgelse af, hvorfor de impulsivt voldeliges hjerner tilsyneladende fungerer anderledes end hjernerne hos folk, der formår at slå koldt vand i blodet, før deres vrede bliver blodig. Målet er at finde ud af, om man medicinsk kan forebygge, at de voldelige mister kontrollen og tyr til knytnæveslag.

»Tidligere undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem impulsiv aggressivitet og et af hjernens signalstoffer kaldet serotonin. Både hos mennesker og dyr øges aggressiviteten, hvis de har serotonin-mangel,« siger professor Gitte Moos Knudsen, der er leder af Rigshospitalets Neurobiologiske Forskningsenhed, Neurocentret.

Fængsledes serotin niveau skal undersøges

For at komme nærmere et svar på, hvordan serotonin-mangel påvirker, og hvad der i øvrigt sker i hjernen, når de impulsivt aggressive, mister kontrollen, skal Gitte Moos Knudsen og kolleger i gang med at lave psykologiske tests, genetiske undersøgelser og hjerneskanninger af en gruppe mænd, der i øjeblikket er fængslet for vold. Projektet er støttet af Det Frie Forskningsråd.

»I samarbejde med Kriminalforsorgen og de ansatte i Kriminalforsorgens institutioner finder vi en gruppe frivillige testpersoner, der er dømt for vold. De psykologiske personlighedstests laver vi for at afgøre, om vi har fat i den rigtige type: Altså den type, som er styret af impulsiv aggression,« siger Gitte Moos Knudsen.

Billeder af ansigtsudtryk giver reaktion i hjernen

Fakta

Forskningen er støttet med finansielle midler fra Det Frie Forskningsråd.

Når forskerne har fundet frem til en velegnet gruppe testpersoner, som er fængslet for vold, skal deres hjerner undersøges i to forskellige skannere:

  • En MR-skanner (magnetisk resonans scanner), som ved hjælp af magnetfelter og radiostråling, kan vise, om aktiviteten mellem forskellige hjernecentre er anderledes hos de fængslede sammenlignet med en kontrolgruppe bestående af ikke voldelige personer. Testpersonerne bliver blandt andet bedt om at se på billeder af ansigter med forskellige emotionelle udtryk: Vred, truet, bange, trist og så videre. Skanningen kan vise, om hjernen reagerer forskelligt på ansigtsudtrykkene hos de voldelige testpersoner i forhold til de ikke voldelige.
  • En PET-skanner (Positron emissions tomografi), som kan vise hjernens serotonin receptorer. Skanningen foregår ved, at testpersonerne får sprøjtet en meget lille mængde radioaktivt sporstof ind i en blodåre i armen. Det radioaktive sporstof binder sig til serotonin-receptorerne i hjernen, mens det udsender ioniserende stråler (stråler med så høj energi, at de gør det stof, de passerer, elektrisk ladet). Forskerne kan måle de ioniserende stråler med skanneren og dermed følge serotoninen.

»Vores hypotese er, at impuls-aggressive personer har nedsatte serotonin-niveauer i pandelapperne i forhold til ikke voldelige. Hvis vi kan bevise det og finde frem til hvilke receptorer, der regulerer aggression, kan vi blive bedre til at forstå, hvorfor nogle mennesker er styret af deres impulsive aggressivitet. På sigt kan resultaterne måske bruges til at udvikle lægemidler, som gør folk mindre voldelige,« siger Gitte Moos Knudsen.

Har voldelige øget aktivitet i mandelhjernen?

Ved MR-skanningerne forventer forskerne, at de vil se øget aktivitet i et lille område i hjernens tindingelap kaldet mandelhjernen (amygdala) hos de personer, som er frihedsberøvet på grund af deres impulsivt voldelige adfærd.

Mandelhjernen bliver aktiveret blandt andet, når vi er bange eller føler os truede. En anden hjerneregion kaldet storhjernen styrer de følelser, som mandelhjernen sætter i gang. Storhjernen sørger blandt andet for, at vi er i stand til at reagere fornuftigt og kontrolleret på en trussel.

»Vores hypotese er, at forbindelsen mellem de to hjerneregioner fungerer dårligere hos de fængslede end hos de ikke-voldelige testpersoner. Derfor vil MR-skanningerne formentlig vise, at der er øget aktivitet i amygdala, når de indsatte for eksempel ser på et billede af et vredt ansigt,« siger Gitte Moos Knudsen.

Voldelige har krigergener
citatTidligere undersøgelser har vist, at der er en sammenhæng mellem impulsiv aggressivitet og et af hjernens signalstoffer kaldet serotonin. Både hos mennesker og dyr øges aggressiviteten, hvis de har serotonin-mangel.

Gitte Moos Knudsen og kollegerne har også planer om at tage blodprøver af deres testpersoner for at måle deres genetiske struktur. De er på jagt efter et gen kaldet the Warrior Gene (monoamine oxidase A).

»Tidligere undersøgelser viser, at The Warrior Gene hyppigere forekommer hos folk, der har tendens til at være styret af impulsiv og aggressiv adfærd. Vi vil undersøge, om der er en forbindelse mellem genet og hjernens funktion hos personer, som har været voldelige,« siger Gitte Moos Knudsen.

Forskerne går i gang med deres undersøgelser i det nye år. Gitte Moos Knudsen håber, at de kan være med til at nedbringe volden i Danmark.

Vold har i mange år været den hyppigste årsag til, at folk sidder i danske fængsler. Sidste år udgjorde personer dømt for vold således 20 procent af samtlige 2.375 indsatte.

Peter Mygind: Tal altid til hjertet

Peter Mygind: Tal altid til hjertet

PeterMygind02

 

For syv år siden blev Peter Myginds søn brutalt overfaldet, og siden har den kendte skuespiller rejst landet tyndt for at fortælle børn og unge om mobning, og hvordan man kan undgå den. Han har gjort det til en æressag og en sport at håndtere konflikter – også i sit eget liv

 

Af Michael Holbek Jensen – Foto: Jakob Carlsen

 

I sommer ankom Peter Mygind, hans kone og deres yngste søn til et lille hotel i Grækenland for at holde to ugers ferie. Det var en sen søndag aften, de havde rejst hele dagen og var møgtrætte. De havde booket et family room med havudsigt, men fik blot at vide af den trætte receptionist, at der ikke var family rooms med havudsigt.PeterMygind12

“Vi taler om et hotel, der lå midt på stranden! I stedet havde vi fået det eneste værelse, som vendte ud til en vej med biler og hakkende knallerter. Det orkede vi bare ikke i 14 dage,” siger Peter Mygind.

Han kunne have valgt at blive vældig ophidset, men modstod fristelsen til at eksplodere.

“Man kan ikke udelukke, at jeg havde fået et andet værelse, hvis jeg havde råbt hende ind i hovedet, men hvis jeg vil ændre et menneskes adfærd, må jeg tale til dets hjerte. Så jeg stod og tænkte over, hvordan jeg kunne tale til hendes hjerte, så hun fik lyst til at gøre alt for at hjælpe os i situationen. Jeg sagde til hende: ‘Forstår du godt, vi er kede af det, når vi har bestilt et værelse med havudsigt og ender med at kigge ud på en vej?’”

Og det gjorde hun, men det var ikke hendes problem, hun havde bare taget imod en bookning.

“Og det er rigtigt, det var på ingen måde hendes fejl. Man kan have lyst til at give hende skylden, for det er hende, der repræsenterer miseren. Men det er ikke hendes ansvar, og så er det urimeligt at blive vred på hende,” forklarer Peter Mygind.

Efter forskellige opringninger til bookingbureaet i England og Danmark, fik Mygind en dansker i røret, som spurgte, om han havde læst ordentligt på voucheren. Og Mygind stavede: H-a-v … e … udsigt. Der stod ‘haveudsigt’, ikke havudsigt, og ganske rigtigt: der var en lille have og en vej!

EmediateAd

“I stedet for at køre den længere, lagde jeg mig fladt ned og sagde til receptionisten: ‘This is a big mistake!’ Jeg er ked af, jeg har taget din tid. Undskyld, undskyld, undskyld! Jeg håber, du kan tilgive mig.”

Det endte med, at familien fik et værelse med havudsigt, fordi receptionisten forbarmede sig over Peter Mygind.

“Det er min seneste succesfulde konfliktløsning. Og jeg må sige: Jeg bliver simpelthen høj at løse konflikter på en ordentlig måde,” siger han.

 

Rejsende i anti-mobning

Det har været en personlig rejse for Peter Mygind at lære at tackle konflikter ved at trappe dem ned i stedet for op. Rejsen begyndte for syv år siden, da hans dengang 14-årige søn brutalt blev overfaldet og bestjålet af 12-15 drenge midt på Østerbrogade. Der var 20-30 voksne, som så på overfaldet, men ingen af dem reagerede eller greb ind. 

Det blev Peter Mygind dybt chokeret over, og da sønnen to måneder senere igen blev overfaldet af en flok knægte – uden at en voksen tilskuer greb ind – blev han ramt af sorg, vrede og en følelse af afmagt.

Overfaldene fik store konsekvenser for såvel sønnen som hele familien. Det var nogle svære år. Men de fik for alvor Peter Myginds øjne op for, hvor stort et problem mobning er blandt børn og unge. Han bliver ofte kaldt ud til skoler for at tale om mobning, og hvad man kan gøre for at komme den til livs, og gennem de senere år har han holdt mere end 300 foredrag. Et af de vigtigste budskaber er, at man skal blande sig, når nogen bliver mobbet. Vi har alle et ansvar for at gribe ind.

Foredragene førte til de seks tv-programmer ‘Myginds Mission’, hvor han i nogle måneder arbejdede med en 8. klasse på Hyltebjerg Skole i Vanløse. Og nu har han samlet sine erfaringer gennem sit 50-årige liv i bogen ‘Myginds Mission’.

I bogen viser han en række episoder med mobning. Mellem børn, mellem voksne og børn, og mellem voksne – herunder hvordan Peter Mygind selv blev mobbet og uretfærdigt behandlet, da han spillede en homoseksuel mand i tv-serien Anna Pihl.

Folk råbte ‘fucking bøsserøv!’ efter ham på gaden, og en dag blev han antastet af tre fyre på Nørreport Station i København, som bare havde lyst til at smadre ‘ham tv-bøssen’. Atter greb ingen af de omkringstående på perronen ind, og Mygind frygtede at få bank.

“Jeg gjorde ligesom en hund, der godt ved, at den anden part er stærkere, og at den ikke har en chance for at vinde slagsmålet. Jeg viste med kroppen, at jeg underkastede mig ved at holde håndfladerne op foran mig og bøje mig ned i knæ. Det er et kropssprog, som viser det samme, som når en hund ruller om på ryggen. Man overgiver sig,” fortæller Peter Mygind.

På den måde slap han fra situationen uden fysiske skrammer.

 

Spar på vreden

Såvel overfaldet på hans søn som episoderne på det græske hotel og Nørreport Station har det til fælles, at de aktiverer vreden. Og for Peter Mygind er det vigtigt at understrege, at det ikke er forkert at føle vrede.

“Man skal bestemt ikke undertrykke sin vrede. Vrede er en del af menneskets natur. Men kunsten er – hvis man står overfor et andet menneske og er ophidset – ikke at åbne sin mund. Hvis man er ophidset på sin kone, kollega, ven eller sine børn, så kommer der kun skidt ud af munden, og det er meget sjældent, man løser en konflikt på den måde,” siger Peter Mygind.PeterMygind09

Det kan også gælde i situationer, hvor man oplever at blive uretfærdigt behandlet af en anden. Det fører ingen steder hen at kalde vedkommende ‘idiot’, for den får man lige i hovedet igen: Du kan selv være en idiot! Man skal for eksempel heller ikke anklage en person for at have opført sig forkert – heller ikke selv om han virkelig har opført sig forkert.

“Man må acceptere sin vrede, men man har et ansvar for ikke at sende den ud i verden. Tæl til ti, tænk dig om, overvej hvordan du kan gå konstruktivt ind i konflikten. For hverken vrede eller anklager er særligt motiverende, og hvis dit ønske er at ændre den andens adfærd, må du tale til hans hjerte og få ham til at forstå, hvordan det påvirker dig, at han opfører sig sådan.”

For Peter Mygind er der også et aspekt ved konfliktløsning og ikke-voldelig kommunikation, man som forældre ikke må glemme: Vi skal hele tiden tænke over, hvad vi lærer vores børn. Og børn gør ikke det, forældre siger – hvor rigtigt det end kan være. De handler, som de ser mor og far handle.

 

Hvad du giver videre til dine børn

På et tidspunkt var han ude at holde foredrag på en skole på Nørrebro med stor overvægt af to-sprogede elever. Her viste en undersøgelse blandt eleverne, at 72 procent af dem hjemme fik et par på hovedet et par gange om ugen. Peter Mygind samlede op på det sørgelige resultat ved at sige, at hvis forældrene ønskede, at deres børn skulle løse konflikter ved at stikke en flad, så skulle de endelig bare blive ved med at slå dem!

“Tænk over, hvad du sender ud. Det kan ikke nytte at behandle en tjener på en restaurant dårligt, bare fordi han har glemt at sætte en kande vand på bordet. ‘Hey, hey, hey, jeg har bedt om vand, mand! Hvor fanden bliver det af?’ Så er det den måde, børnene lærer at tackle en dårlig tjener på. I stedet kunne man sige: ‘Det ville være super dejligt, hvis der kom noget vand, for vi er simpelthen så tørstige’. Så taler du til hans hjerte i stedet for at angribe ham. Du kan heller ikke sidde hjemme foran tv-apparatet og brøle ‘fuck den lorte-regering!’ ud i stuen. Ikke uden at dine børn lærer, at det er helt okay at forholde sig sådan til regeringen.”

PeterMygind08

Konfliktløsning handler især om social intelligens. Om at kunne give udtryk for sine behov og kunne sige fra, hvis man synes, noget er uretfærdigt. Men også om evnen til at vise empati og kunne leve sig ind i en andens situation, mener Peter Mygind.

“Hvis mit barn kommer hjem og fortæller om en dreng ovre i skolen, som er begyndt at tage deres bold og sparke den væk, når de spiller fodbold, hvordan tackler jeg så det? Hvis jeg siger: ‘Han er også en idiot!’, fortæller jeg min søn, at han er i sin gode ret til at kalde den anden dreng for en idiot. Men det holder ikke. I den situation vil jeg tage den svages parti og spørge min søn:

“Hvorfor tror du han tager bolden?”
“Det er vel fordi, han vil lege med …”
“Ja, men hvorfor er det, han ikke spiller med?”
“Fordi han er pissedårlig.”
“Okay, hvordan kan han blive bedre til fodbold?”
“Ved at øve sig.”
“Fint, kan du mærke, du bliver nødt til at hive ham med ind på holdet i frikvartererne?”
“Ja, okay …”

“Der har vi som forældre et stort ansvar for, hvad vi deler ud. Som forældre kan vi desværre ubevidst være med til at legitimere, at vores børn stille og roligt udelukker et andet menneske fra fællesskabet, og så har man startet en cirkel af mobning,” siger Peter Mygind.

Hans bog handler om, hvilket menneske han gerne vil være, og hvilke redskaber han kan bruge for at nå derhen. Men den handler i lige så høj grad om, hvad vi som forældre giver videre til vores børn.”

 

 

Nov 2013

Få styr på angsten – før den styrer dig

Få styr på angsten – før den styrer dig

Angst

 

Angst er en følelse i kroppen – ikke et faresignal. Derfor bør angsten ikke få lov at bestemme i dit liv. Det mener tre psykologer, der giver hver sit bud på, hvordan man kan arbejde med angsten

 

Af Marie-Louise Kjølbye


Du står i kantinen, og pludselig er angsten over dig. Hjertet banker, sveden springer. Mest har du lyst til at komme væk og droppe frokosten med kollegerne.

Men lad være med det, lyder rådet fra psykolog Nicole Rosenberg. Du skal holde fast i din beslutning om at spise i kantinen. Angsten skal ikke bestemme, hvordan du skal leve dit liv.Angst frokost

“Angsten er falsk alarm. Få opmærksomheden hen på at spise i kantinen i stedet for på angsten og vent til det går over. For det gør det.”

Nicole Rosenberg er chefpsykolog på Aarhus Universitetshospital Risskov. I mere end 20 år har hun hjulpet angstpatienter ud fra de principper, der er kendt som kognitiv terapi.

Som regel er resultaterne gode. Især når de, der har angst, selv arbejder videre med at forhindre angsten i at dominere hverdagen. De fleste skal bruge cirka ti terapisessioner, før de bliver angsten kvit, men 6-18 sessioner er standard.

Vigtigst er det, at man gennemfører de ting, man gerne vil, selv om man bliver angst, fremhæver Nicole Rosenberg:

“Angsten rammer helt almindelige livsfunktioner – som at tage toget eller at købe ind. Desuden breder den sig nemt til nye områder, hvis du giver efter. Sidste år turde du måske ikke flyve til USA. I år er det galt, bare du skal tage toget til København,” forklarer Nicole Rosenberg.

 

Lad tankerne være i fred

To ‘nye’ terapiformer til behandling af angst, metakognitiv terapi og ACT (Acceptance Commitment Therapy) arbejder ud fra den samme strategi: Du skal ikke lade angsten – eller tankerne om den – dominere dit liv.

Metakognitiv terapi er netop anerkendt i Storbritannien som behandling for generaliseret angst, mens ACT i Sverige er blevet en integreret del af psykologbehandlingen for blandt andet angst.

Fælles for de to retninger er, at patienten skal acceptere sine tanker og følelser, give slip på dem – og komme videre i livet.

“Ved angst er det bedste trick at gøre – ingenting,” siger psykolog Pia Callesen, der aktuelt skriver på en ph.d.-afhandling om metakognitiv terapi.

“Lad tankerne være i fred og hold fokus på den ydre verden. Tænk på angsten som et uartigt barn, der plager om din opmærksomhed. Gå ikke i dialog men ignorer barnet. Du skal ikke skubbe angsten væk, men bevare roen – så giver det uartige barn op af sig selv.”

Hun bakkes op af Rikke Kjelgaard, der er stifter af ACT-Danmark og har praktiseret formen siden 2006.

“Essensen i ACT er at give plads til dine tanker og følelser. For det første skal du acceptere, at de er der. For det andet skal du forpligte dig over for dig selv til at følge dine værdier. Du skal finde ud af, hvad det er for et liv, du gerne vil leve, hvad der hindrer dig i det, og hvilke tanker og følelser du skal gøre plads til og acceptere – mens du samtidig beslutsomt går i retning af det, du vil.”

Som eksempel nævner Rikke Kjelgaard angstramte, der egentlig gerne vil lave flere udadvendte aktiviteter, men føler, at de ikke har tid til det. De skal beslutte sig til at gå i biffen med barnet eller veninden, og så bare gøre det.Angst biografen

“For mange mennesker med angst står livet på standby, mens de venter på, at de har de rigtige følelser. Vores metode går ud på, at man skal leve med angsttankerne i stedet for at vente på, at de forsvinder. I stedet for at fokusere på at blive lidelsesfri, skal du fokusere på at blive fuld af liv!”

Rikke Kjelgaard medgiver, at det tit er lettere sagt end gjort.

“Mange har brugt år på at kæmpe med tanker og følelser, som de har oplevet som fjender. Men det er vigtigt at vide, at du ikke behøver at tro på alt, hvad du tænker, og så rette din adfærd i retning af det, der er vigtigt for dig,” siger hun. Hun peger på, at en ACT-behandling i gennemsnit varer 5-15 sessioner, men det mest almindelige er 5-8 gange.

 

Brug mindre tid på bekymringer

Rikke Kjelgaard understreger, at angsten fylder mere, jo mere man prøver at blive den kvit. Hjernen har nemlig en irriterende tendens til at tænke på det, den ikke ‘må’ tænke på.

Også Pia Callesen peger på, at angst næres af den tid og opmærksomhed, man bruger på den. Derfor arbejder metakognitiv terapi på at rette de angstramtes opmærksomhed mod den ydre verden. Den grundlæggende idé er, at tanker og følelser regulerer sig selv. Derfor gælder det om at undgå at bruge for meget tid på bekymringerne – også på bekymringen over at du bekymrer dig så meget!

EmediateAd

“Metoden går ud på at lære ‘detached mindfulness’, ordret oversat: ‘afkoblet opmærksomhed’, dvs. den måde, vi ellers opfører os på, når tanker og idéer rumsterer i hovedet – og forsvinder igen. Du lærer at identificere det syndrom, der handler om bekymringer, grublerier og undgåelsesstrategier. Det kan læres, og det er noget, vi alle sammen gør med tusindvis af tanker hver dag. Du skal bare blive bevidst om det, så du gør det med de sidste ti bekymringstanker.”

 

Kunsten at ændre sin adfærd

Både metakognitiv terapi og ACT satser på at ændre adfærden, men søger ikke årsagerne til, at angsten retter sig mod bestemte områder

Modsat går ‘klassisk’ kognitiv terapi ind i angstens historie, når det er nødvendigt, forklarer Nicole Rosenberg. Hun understreger, at mange patienter er tilfredse, når de bare kan ændre mønstrene. Dog har nogle så svære livshistorier eller livsomstændigheder, at de ikke er motiveret til at arbejde med det, der ligger lige for.

“Vi skelner mellem angstens historie og de vedligeholdende faktorer, der påvirker hverdagen, hvis du skal ud af døren, men får angst og diaré og bliver hjemme. Samtalens udgangspunkt er altid de helt aktuelle begivenheder. Hvis det ikke hjælper, går vi tilbage i fortiden og finder angstens kilder i eksempelvis perfektionisme eller i de generelle leveregler og personlighedstræk, som er med til at holde angsten ved lige.”

 

Du skal ikke undgå!

Én ting er alle tre terapeutiske retninger enige om: Du skal ikke undgå det, der udløser din angst. Det fører blot til mere angst, fordi din hjerne ‘lærer’, at noget er farligt – også når det ikke er.

I kognitiv terapi er de tre vigtigste teknikker – sagt i det professionelle sprog – eksponering, omstrukturering af katastrofetanker og responshindring over for sikkerhedsadfærd, forklarer Nicole Rosenberg.

Angst togrejse“Med almindelige ord: Eksponering indebærer, at du skal udsætte dig for de ting, der gør dig angst. Omstrukturering af katastrofetanker betyder, at du skal se på, om det, du er angst for, udgør en reel fare. Responshindring indebærer, at du ikke skal undgå de ting, der gør dig angst. Hver gang du gør det, risikerer du at fastholde en flugtreaktion, når de urealistiske tanker kommer.”

Også Pia Callesen peger på, at undgåelse af det, der udløser angst – i metakognitiv terapi kaldet ‘triggertanker’ – ofte er en blindgyde. En ‘triggertanke’ kan være tanken om at lide af alvorlig sygdom, som får dig til at undgå at se tv-udsendelser om kræft.

“Dine triggertanker er som kroge, der fisker efter din opmærksomhed,” forklarer hun.

“Du skal udsætte dig for dem, men ikke tygge på dem. Hvis du kan identificere tanken og dens kendetegn, forsvinder den af sig selv.”

Rikke Kjelgaard peger på, at det er centralt at acceptere, hvordan du har det.

“Hvis du får panikangst, er du tit meget opmærksom på din hjertebanken og prikken i fingrene. Acceptdelen handler om at sige okay, jeg får altså hjertebanken, når jeg skal ud i sociale sammenhænge, men det er vigtigt for mig at gå til fest. Så må det blive med hjertebanken.”

 

Hold fast i de metoder, der hjælper

Mange angstramte kan lære nye mønstre til at håndtere angsten. Et enkelt terapiforløb kan være nok til at holde angsten i skak i mange år. Især hvis man laver sit ‘hjemmearbejde’ – det vil sige ser på hvad der udløser angsten, og hvad man selv kan gøre ved det, fremhæver Nicole Rosenberg.

Pia Callesen understreger, at den metakognitive terapi er ret simpel, praktisk orienteret – og hurtig. Foreløbig ser det ud til, at mange kan slippe ud af deres angstreaktioner i løbet af kun otte terapi-sessioner.

ACT-metodens fokus ligger på at sætte mennesker med problemer i gang med at leve et liv, der giver værdighed og energi, fremhæver Rikke Kjelgaard.

 

Selvhjælp eller behandling?

Alle tre terapeuter har et bud på, hvornår man skal søge hjælp mod angst.

“Du skal søge behandling, når du ikke kan klare livet med de ressourcer, du selv har, og når det ikke længere hjælper at læse selvhjælpsbøger og snakke om det med venner og bekendte,” mener Nicole Rosenberg.

“Til at begynde med kan angsten virke som om, den er til at leve med, og mange gør det til en del af deres identitet, at de er bange for rejser, for små lukkede rum eller for at gøre noget alene. Det er godt, hvis flere ved, at de kan få hjælp.”

“Hvis du synes, angsten belaster dig, skal du hjælpe dig selv ved at lære om angsten, eksempelvis gennem selvhjælpsbøger, eller søge behandling,” mener Pia Callesen, mens Rikke Kjelgaard fremhæver, at angsten ikke må bremse livet:

“Hvis du føler, at livet er én stor standby, at det er et fuldtidsarbejde at holde angsten i skak, eller at du måske slet ikke ønsker at leve, er det vigtigt at søge professionel hjælp.”

Nov 2013

Spis rigtigt mod din gigt

Spis rigtigt mod din gigt

Gigt Sund-kost

 

Mange mennesker med gigt er i tvivl om, hvad de bør spise for at fungere bedst muligt. Vi giver dig et overblik

 

Af Morten Linnemann, Gigtforeningen


Hvad skal man spise, når man har gigt? Svaret er ikke helt enkelt og kommer først og fremmest an på, hvilken gigtsygdom man har. Når det gælder leddegigt og andre betændelsesagtige gigtsygdomme, findes der i dag kostråd, som mennesker med disse sygdomme vil have stor gavn af at følge. Rådene handler især om at spise mere fisk og at lade sig inspirere af middelhavslandenes kost.Laks

“Vi ved, at fiskens mange n-3-fedtsyrer virker anti-inflammatorisk og har en effekt på leddegigt og lignende sygdomme. De fede fisk og havmad i det hele taget har en smertestillende effekt og øger funktionsniveauet. Man skal op i ret store doser på 2-3 gram n-3-fedtsyrer om dagen for at få en effekt,” siger Henriette Thorseng, som er cand.scient. i human ernæring og kostrådgiver i Gigtforeningen.

De gode n-3-fedtsyrer – også kendt som omega-3-fedtsyrer – findes især i laks, makrel, sardiner og sild. Der findes også vegetabilske kilder til sunde fedtsyrer af typen n-3-fedtsyrer, bl.a. valnødder, hørfrøolie og rapsolie, men kun en mindre del af fedtsyrerne herfra bliver omdannet til de gigtvenlige former af n-3-fedtsyrer i kroppen.

Henriette Thorseng understreger, at kost ikke kan erstatte medicinsk behandling ved leddegigt, men at kosten skal ses som et supplement, der kan understøtte behandlingen og give energi og velvære i hverdagen.

 

Spis som ved Middelhavet

For mennesker med leddegigt har studier også vist en positiv effekt af at spise efter principperne i middelhavskost, der traditionelt består af større mængder frugt og grønt, fisk og fjerkræ, olivenolie og nødder samt mindre mængder af kød fra firbenede dyr.

“Studierne viser ikke præcis, hvad det er i middelhavskosten, der har en effekt. I de studier, der er lavet, fik deltagerne færre smerter og bedre funktionsniveau, og mange af dem tabte sig også,” siger Henriette Thorseng.

Principperne fra middelhavskosten kan sagtens overføres til det danske køkken.

Gigt-havregrynDe findes nemlig allerede i Ny Nordisk Mad. Her anbefales blandt andet flere grøntsager (især bær, kål, rodfrugter, bælgfrugter, kartofler), mere fuldkorn (især havre, rug og byg), mere mad fra havet og søerne og mindre kød.

 

Spis hjertevenligt

Forskning har vist, at mennesker med betændelsesagtige gigtsygdomme, som eksempelvis leddegigt, har en øget risiko for hjertekarsygdom. Derfor anbefales det at spise hjertevenlig kost.

“Igen kan man lade sig inspirere af middelhavskosten, der også har vist en positiv effekt på hjertekarsygdom,” siger Henriette Thorseng.

Hjertevenlig kost handler blandt andet om at undgå mættet fedt, som især kommer fra kød, at spise masser af frugt og grønt og at spise masser af kostfibre, der findes i grøntsager og i fuldkornsprodukter som havregryn, rugbrød, fuldkornsris og fuldkornspasta.

 

Jo, du må godt

En del mennesker med gigt kontakter Gigtforeningens kostrådgiver, fordi de har hørt, at de skal holde sig fra visse fødevarer. Ofte er der dog ingen grund til at holde sig tilbage, når det gælder disse fødevarer:

 

  • Mælk

Det er ikke dokumenteret, at mælk og mælkeprodukter skulle være et problem ved gigtsygdomme.Gigt-maelk

Udelader man helt mælkeprodukter fra sin kost, risikerer man at komme til at mangle kalk, med mindre man er meget grundig med at få kalk fra andre kilder. I værste fald vil kalkmangel få knoglerne til at afkalke.

Særligt ved leddegigt er det vigtigt at sikre et indtag på 800 mg kalcium (kalk) om dagen, og her kan mælkeprodukter være en nem måde at få kalken på.

 

  • Syre og base

Det er ikke dokumenteret, at man kan lindre sin gigtsygdom ved at holde op med at spise såkaldt syredannende mad, som anbefales af nogle alternative behandlere. Kroppen har som udgangspunkt et velfungerende system, der selv kan regulere balancen mellem syre og base.

Undtagelsen er urinsyregigt, hvor kroppen ophober for meget af en bestemt slags syre (urinsyre), og her gælder særlige kostråd.

Ved leddegigt, slidgigt og andre gigtsygdomme er der dog ikke dokumentation for, at kosten kan medføre ‘syreophobninger’, der kan ‘udrenses’ med en særlig basedannende kostplan.

Kun i tilfælde af en dårligt behandlet diabetes, svær nyrelidelse eller svær lungelidelse kan kroppen have problemer med selv at regulere balancen mellem syre og base.

 

  • Rødvin

Nogle holder sig helt fra rødvin og andre former for alkohol, når de har fået gigt. Men et lavt til moderat indtag af alkohol, svarende til 2-8 glas vin pr. uge udgør for de fleste ikke et problem – faktisk er der i flere studier vist en forebyggende effekt på leddegigt ved et lavt til moderat alkoholforbrug.

 

Kostråd ved slidgigt

Når du har slidgigt, gælder det om at spise en generelt varieret og sund kost.

Forskning har ikke fundet, at der er bestemte fødevarer, som er gavnlige, og heller ikke fødevarer som er særligt problematiske, når man har slidgigt.

Enkelte studier har blandt andet vist en positiv effekt af kosttilskud med ingefær eller hyben.

Det vigtigste i forbindelse med slidgigt er, at du ikke vejer for meget, da mange studier har dokumenteret en klar sammenhæng mellem overvægt og udvikling af slidgigt.

Hvis du er overvægtig, vil du have gavn af at lægge din kost om, så du taber dig. Hvis du er normalvægtig er det bedste, du kan gøre, at spise en sund kost med masser af frugt og grønt, fisk, fuldkorn og mindre fedt og sukker – så forebygger du også samtidig overvægt.

 

Vær kritisk på nettet

Mange går på nettet og søger information om kost og gigt. Desværre er mange af de kostråd, man finder, uden videnskabelig dokumentation, og siderne skelner ofte ikke mellem de forskellige gigtsygdomme, men giver samme råd til alle uanset gigtsygdom.

Gigtforeningens hjemmeside kan du læse mere nuanceret om kost ved en række gigtsygdomme.

 

 

Okt 2013

En pille bør være nok

En pille bør være nok

graviditet

 

Der er stor forskel på vitaminpiller til gravide, som bør nærlæse deklarationen og stille større krav til den daglige vitaminpille i ventetiden, råder eksperter. Kombinationer og ekstratilskud er generelt en dårlig idé, for vitaminer og mineraler spiller sammen og skal derfor balancere indbyrdes

 

Af Karin Svennevig Hyldig

 

Gravide spiser for lidt jod. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Aalborg Universitetshospital. Og netop for gravide er jodmangel en særligt alvorlig sag, fortæller professor og overlæge ved Medicinsk Endokrinologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital Peter Laurberg.

“Under graviditet stiger behovet for jod med cirka 50 procent – primært fordi skjoldbruskkirtlen producerer cirka 50 procent mere stofskiftehormon, som er helt afgørende for barnets udvikling. Fra dyreforsøg ved vi, at haletudsen bliver en frø takket være stofskiftehormoner. Og hos mennesker kan et lavt jodniveau være årsag til et lavt niveau af stofskiftehormon, som kan betyde, at fostrets hjerne fejludvikles,” forklarer professoren, der har forsket i jodmangel gennem mere end 25 år og indgår i den arbejdsgruppe, der står bag tilsætningen af jod i bordsalt og brødsalt, som blev indført i Danmark i år 2000.

Både mor og foster får problemer med at danne tilstrækkeligt stofskiftehormon, hvis jodniveauet er for lavt.

Også efter graviditeten kan det gå ud over barnets udvikling, hvis det ikke får jod nok gennem modermælken.

“Så når du skal vælge et vitaminpræparat til graviditet, bør du tage et af dem med jod i. Også selv om Sundhedsstyrelselsen ikke nævner jod i sine anbefalinger. Nybagte mødre bør desuden blive ved med at tage tilskuddet efter fødslen,” lyder professorens anbefaling.

Jodmangel er hverken et nyt eller enestående dansk problem, understreger han.

 

Hver femte gravide får for lidt jod

“I alperne har jodtilskud været anbefalet siden 1920′erne, hvor manglen på jod var så udtalt, at 10-15 procent af befolkningen havde meget lav IQ,” fortæller Peter Laurberg.

Så da han og Ph.d.-studerende Stine Linding Andersen i sommer fandt et kritisk lavt jodniveau i urinprøver fra omkring 40 ud af 250 jyske gravide, råbte de øjeblikkelig vagt i gevær.

“Vi spurgte de gravide hvilke vitaminpræparater, de har valgt at tage under graviditeten, og her viste det sig, at de gravide, der havde mindst jod i urinen, netop var de samme, som tog vitaminpiller uden tilsat jod,” fortæller han.

TangEgentlige jodtilskud skal gravide dog ikke begynde at tage, med mindre lægen anbefaler det, understreger han.

For meget jod kan nemlig være ligeså fatalt som for lidt.

“Måske skal vi øge jodindholdet i bord- og brødsalt, men det er altså ikke bare lige. For store doser jod kan nemlig forstyrre skjoldbruskkirtlen og ligefrem få den til at blokere. Danskerne vil have godt af at indtage lidt mere jod. Men mængden skal også være rigtig. Det er helt afgørende,” siger professoren.

Han anslår, at den meget begrænsede dosis jod, der altså er i nogle vitaminpiller til gravide, rækker til at undgå decideret jodmangel, men ikke er så voldsomme, at de kan skade det ufødte barn eller dets mor.

Tørret tang som kosttilskud skal man også være påpasselig med, råder han.

 

Sushi er ok men undgå tørret tang

“Tang kan indeholde meget, meget store mængder jod. En lille portion tangsalat eller sushi kan nok gå an. Det afhænger blandt andet af, hvad den gravide er vant til,” pointerer Peter Laurberg.

Tangplanten bruger jod som beskyttelse mod bølger og sollys, så ved eksempelvis Irlands vindhærgede kyster er jodindholdet i luften så højt, at befolkningen ikke behøver tage tilskud.

“Der er store forskelle på behov og niveau fra land til land. Japanerne, som spiser meget tang og fisk, er vænnet til et højt indtag af jod, som ville øge risikoen for sygdom hos danskere,” forklarer Peter Laurberg.”

Jodmangel er dog i Danmark et meget større problem end for meget jod.

yoghurtI 1980′erne viste undersøgelse blandt kvinder over 65, at halvdelen havde udviklet struma – altså knuder på skjoldbruskkirtlen – helt eller delvist fordi de i mange år havde manglet jod i kosten.

Problemet er værre i nogle egne af landet end andre, fortæller Peter Laurberg. Eksempelvis er der mere jod i det sjællandske drikkevand end i det jyske.

Bortset fra det er de kommende generationer, danske børn og unge, tilsyneladende ganske godt dækket ind af kosten, fordi de spiser masser af mejeriprodukter. Æg, mælk og fisk er nogle af de bedste kilder til jod. Også for gravide, understreger han.

Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide at indtage en halv liter mælkeprodukt dagligt med henblik på at få kalk nok. Suppleret med en vitaminpille, der indeholder jod, bør det ifølge Peter Laurberg være nok.

 

Forlang noget mere

Generelt bør gravide dog stille større krav til deres vitamintilskud, synes jordemoder Birgit Thalwitzer. Hun kalder udbuddet ‘lavpotent’ og valgte for et par år siden at udvikle et helt nyt vitamintilskud til gravide sammen med kosttilskudsproducenten PharmaNord.

‘Bio Gravid’ er lidt af en mundfuld, hvis man døjer med morgenkvalme, indrømmer hun. Fire tabletter og to kapsler dagligt.

Men mindre skal gravide bare ikke lade sig spise af med, holder hun på:

“Både kvindens og barnets krop belastes under en graviditet, og det stiller nogle krav, som ingen af de præparater, jeg i min klinik blev præsenteret for, levede op til. Vel er der som regel de af Sundhedsstyrelsen anbefalede mængder D-vitamin og Folinsyre, men jeg oplever, at gravide har effekt af at supplere med mere end det. Zink øger eksempelvis collagendannelsen og er dermed med til at forebygge strækmærker. Chrom afbalancerer blodsukkeret, som kan komme ud på nogle gevaldige rucheture under graviditet. Og så er det jo, den gravide risikerer for stor vægtøgning,” forklarer Birgit Thalwitzer, som selv tog 40 kilo på under sin første graviditet – og 20 under sin anden.

“Anden gang tog jeg nemlig tilskud af chrom. Jeg orkede ikke at skulle til at smide 30 kilo en gang til,” som hun siger.

EmediateAd

‘Bio Gravid’ indeholder desuden selen, et mangel-mineral i store dele af den vestlige verden. Selen styrker blandt andet hud, hår og negle. Desuden er der Omega3-fedtsyrer i kapslerne, for at styrke kredsløb og hjerne, samt ekstra C vitamin som styrker immunsystemet og letter optagelsen af jern. Ikke noget jodtilskud. Det står nemlig ikke i de officielle anbefalinger.

Men det er muligvis på vej. Ernæringsfaglig medarbejder Susanne Dunch i Fødevarestyrelsen, der har overtaget anbefalingerne til gravide fra Sundhedsstyrelsen, har også læst den nordjyske undersøgelse:

“Lige nu er Fødevarestyrelsen sammen med Sundhedsstyrelsen i gang med at vurdere, om der skal være en anbefaling om tilskud af jod til gravide. Det kræver i første omgang et overblik over, hvilke mængder vi i så fald kan anbefale til alle gravide,” siger hun.

 

 

Okt 2013

Værd at vide om nikkelallergi

Værd at vide om nikkelallergi

Nikkelallergi laptop

 

De gammelkendte syndere som smykker, briller, knapper og bæltespænder er ikke de eneste kilder til nikkelallergi. Den bærbare computer, mobiltelefonen, barbermaskinen og sågar guitarens strenge kan være årsag til den livslange og besværlige allergi. Undgå kontakt med huden – så undgår du også rødme, kløe og eksem

 

Af cand. scient. Maria Hansen, Informationscenter for Miljø & Sundhed

 

Du kan få nikkelallergi, hvis de metalgenstande, som du har direkte hudkontakt med, afgiver nikkel. Det kan eksempelvis være ure, øreringe og bukseknapper, men også hvis du får en tatovering, hvor farven indeholder nikkel kan du udvikle nikkelallergi. Allergien opdager du hurtigt, når det begynder at klø, og huden bliver rød. Eksemet opstår lige der, hvor du har haft direkte kontakt med metalgenstanden.

Forbrugerprodukter må ifølge loven gerne afgive nikkel, men i 1991 blev der sat grænser for hvor meget produkter, der har lang tids kontakt med huden, må afgive. Reglerne gælder eksempelvis for smykker, briller, knapper og bælter, men også mobiltelefoner og bærbare computere skal overholde kravene.

Nikkel er en af de hyppigste årsager til kontaktallergi i Danmark, til trods for at færre mennesker har fået allergien, efter de nye regler blev indført.

EmediateAd

Nikkelreglerne beskytter ikke alle forbrugere. Nogle mennesker er mere følsomme. Så selv om computeren eller mobiltelefonen ikke overtræder loven, er det altså ikke tilstrækkeligt til at beskytte mod udviklingen af nikkelallergi hos særligt følsomme personer.

Tænk derfor på om der er steder i din hverdag, hvor du kan mindske din kontakt med metalgenstande. Eksempelvis kan du tage smykkerne af, når du skal sove, eller bruge headset når du taler i telefon.

Når du først har fået allergien, kommer du ikke af med den igen.

 

Det kan du selv gøre

Hvis du vil undgå at udvikle allergi overfor nikkel, er der flere ting, du bør være opmærksom på:

  • Du kan selv teste, om et produkt afgiver for meget nikkel ved at bruge et nikkel-testsæt. Sættet er enkelt at bruge, og resultatet viser sig som en lyserød farve på en vat-pind, hvis produkterne afgiver for meget nikkel. Du kan købe sættet på apoteket.
  • Du kan prøve at spørge forhandleren, om produktet indeholder nikkel og efterspørge nikkel-frie produkter. Forhandleren er dog ikke forpligtiget til at vide, om produktet indeholder nikkel.
  • Får du eksem efter brug af et produkt, du mistænker for at indeholde nikkel, så stop straks brugen af det. Hvis eksemet er længerevarende eller voldsomt, bør du søge læge.
  • Hvis du allerede har nikkelallergi, bør du så vidt muligt helt undgå hudkontakt med produkter, som afgiver nikkel.

 

Du kan læse mere om nikkelallergi på Forbrugerkemi.dk.

 

Okt 2013

Ginseng – måske en misforstået rod

Ginseng – måske en misforstået rod

Ginseng

 

Ginseng styrker livskraften. Det er forskere og behandlere enige om. Men man ved faktisk ikke, hvad det er, der virker – eller hvordan

 

Af Karin Svennevig Hyldig

 

Masser af danskere bruger den til at styrke immunforsvaret, dulme stress, give ekstra energi, booste stofskiftet… Ja, den trevlede rod på ginsengplanten, der vokser vildt i Asien og Nordamerika og er i familie med vedbend, virker efter sigende mod snart sagt alle dårligdomme. Fra kræft og infektioner over depression og diabetes 2 til impotens, barnløshed og gener i forbindelse med overgangsalderen.

Desværre er det bare småt med håndfaste, videnskabelige beviser på effekten af Ginseng, fortæller lektor i farmakognosi ved Københavns Universitet, Anna Jäger.

“Vi er sådan set ikke i tvivl om, at ekstrakt fra ginsengroden virker let opkvikkende og vitaliserende. Mange kliniske studier peger i den retning og EU godtager, at man anbefaler ginseng mod træthed og svaghed. Der er bare – til dato – ingen kliniske data, der viser en effekt med sikkerhed. Forskningsresultater er der masser af, men der er så utrolig mange faktorer, der skal tages højde for, når man laver kliniske forsøg med kosttilskud og naturmedicin, så der kan altid rejses spørgsmålstegn ved et eller andet,” forklarer hun.

Siden begyndelsen af 1990′erne har Anna Jäger forsket i alverdens medicinske planter og deres effekt. Hun er direktør for Naturmedicinsk Museum, præsident for International Society for Ethnopharmacology og har tilbragt næsten 10 år i Sydafrika, hvor hun i tæt samarbejde med indfødte medicinmænd nærstuderede de virksomme stoffer i traditionelle helbredende planter med videnskabelige metoder.

 

Dansk forsøg kan revolutionere viden om Ginseng

At moderne lægevidenskab stadig kan lære meget af traditionel naturmedicin er Anna Jäger ikke i tvivl om. Men da der også knytter sig mange myter til lægeplanter, er det helt afgørende for hende, at effekten kan bevises videnskabeligt.

“Der er eksempelvis ingen studier, der på nogen måde støtter hypotesen om, at ginseng styrker potensen. Roden indeholder heller ikke hormonlignende stoffer, så når studier af kvinder i overgangsalderen har vist, at ginseng kan øge velvære og dæmpe stress, hænger det nok sammen med ginsengs almindeligt styrkende virkning,” siger Anna Jäger.

EmediateAd

Netop nu er hendes afdeling på Københavns Universitet, Department of Drug Design and Pharmacology, i gang med at undersøge, om ginseng i virkeligheden er en misforstået plante. Hidtil har man nemlig antaget, at det virksomme stof i ginseng er de såkaldte ‘ginsenoider’ – et fast stof, der kun udvindes af ginsengroden.

Men på KU har forskerne nu lavet en kunstig mave, der skal afsløre, om ginseng snarere påvirker immunforsvaret ved hjælp af proteiner. Resultatet, der kan vise sig revolutionerende, ventes klar senere på året.

 

Flere arter

I Kina er Ginseng blevet brugt til at forlænge livet, lysne sindet og øge potensen i mere end 5.000 år. ‘Gudernes gave til mennesket’ kalder kineserne den trevlede 10 cm. lange rodklump, der dengang som nu siges at være sin vægt værd i guld. Marco Polo havde ginseng med hjem til Europa i 1300 tallet. Og i Nordamerika har indianerne i århundreder kendt og brugt en særlig amerikansk ginsengart.

“Den amerikanske ginseng er god, men den orientalske Panax-ginseng regnes normalt for den bedste,” siger ernæringsterapeut, biopat, phytoterapeut og medicinsk urteterapeut Frede Damgaard, der har klinik i Århus.

Ginseng-te“Og så er der den sibiriske. Den der også kaldes russisk rod. Planten er egentlig kun i familie med ginseng, men virkningen er den samme. Russisk rod er lettere at dyrke og derfor billigere,” siger Frede Damgaard, der gerne anbefaler ginsengprodukter til folk med svækket immunforsvar, hukommelsesproblemer eller manglende overskud. Han bruger den også til at øge muskelstyrke, fysisk og mental præstationsevne og til restitution efter sygdom.

“Men selvfølgelig aldrig som erstatning for lægens anbefalinger,” understreger han.

“Mine behandlinger er et supplement til at få det bedre. I samråd med egen lægen,” pointerer Frede Damgaard, der både gør meget ud af at fortælle sine patienter, at ginseng kan påvirke effekten af forskellige lægemidler, og at han hverken har aktier i- eller på anden måde er afhængig af producenter af naturlægemidler eller kosttilskud.

 

Bivirkninger

For der hører også både bivirkninger og økonomiske interesser med til billedet af den vitaliserende rod. På Hjerteforeningens hjemmeside advares der imod det såkaldte ‘ginsengmisbrugssynddrom’, hvis man indtager ginseng i store doser over længere tid.

Symptomerne kan være forhøjet blodtryk, nervøsitet, søvnløshed, hududslæt, morgendiarre og eufori.

Man kan også være allergisk overfor ginseng og Lægemiddelstyrelsen advarer mod bivirkninger som brystspændinger, uregelmæssig menstruation, uro, hjertebanken og forhøjet blodtryk efter indtagelse af ginsengekstrakt.

Bivirkninger er dog sjældne. Selv patienter med forhøjet blodtryk kan som regel uden problemer anvende ginseng i normale anbefalede doser, skriver Hjerteforeningen.

For ekstra sikkerhed anbefaler European Medicines Agency, som holder øje med medicinalvaresikkerheden i EU, en pause efter to-tre måneders ginsengkur, mens små mængder af tilsat ginseng – eksempelvis i vitaminpiller – ikke skulle give problemer.

 

Okt 2013

Danskere er nordiske mestre i tandsundhed

Danskere er nordiske mestre i tandsundhed

tandboerstning

 

Danskere er bedre til at bevare egne tænder sammenlignet med befolkningen i Sverige, Norge og Finland. Det konkluderer en ny rapport fra KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning).

Men ikke nok med det. Ifølge rapporten har danskerne i gennemsnit færre huller i tænderne end vores nordiske naboer.

EmediateAd

“Det tager jeg som et udtryk for, at mange års forebyggende indsats inden for tandplejen har virket efter hensigten. Desuden har vi med den nuværende struktur et fintmasket, landsdækkende tandplejesystem. Det er jeg selvfølgelig stolt af, men jeg må også advare imod, at man hviler for meget på laurbærrene her i Danmark. Der er stadig forbedringspotentiale og uløste problemer med ulighed i sundhed. Desuden vil de mange ældre med egne tænder have et stort behov for at få behandlet tandsygdomme,” siger Tandlægeforeningens formand Freddie Sloth-Lisbjerg.

Regeringen har de seneste par år fjernet adskillige tilskud til forebyggelse, og Tandlægeforeningens formand frygter derfor, at den danske førsteplads er i fare.

Okt 2013

er du også ramt? derfor mangler din løn

Der er vrøvl med lønudbetalingerne her til morgen. Flere danskere må derfor vente, før der ruller penge ind på kontoen igen.

Det er blandt andre nogle af Nordea og Jyske Banks kunder, der ikke kan få øje på den løn, der skulle have været til disposition fra i dag torsdag 31. oktober.

Årsagen til problemerne er, at betalingssystemet Nets har fået nogle lønleverancer for sent i nat.

- Der er en gruppe af lønudbetalingerne, der er blevet forsinket i løbet af natten. Det skulle være på plads inden klokken otte her til morgen, hvor folk gerne skulle kunne se deres løn igen, siger Søren Winge, pressechef i Nets.

Det er ikke muligt at lokalisere, hvem og hvor mange der ikke har fået deres løn her til morgen, men ifølge Nets er det en mindre gruppe af borgere.