Monthly Archives: February 2014

Sådan virker kosttilskuddet kreatin

Kreatin er først og fremmest et stof, der dannes naturligt af aminosyrer i vores krop.

Kreatin bindes til en fosfat-gruppe – kreatinfosfat – i muskelcellerne og fungerer som et lille, men meget hurtigt tilgængeligt energilager.

Mange af os forbinder kreatin med sportsbutikker snarere end med kemiske formler. Kreatin i pulverform kan nemlig bruges som et kosttilskud til træning.

Men søger du på kreatin på Google, kan du finde endeløse diskussionstråde om, hvorvidt det virker, hvilket mærke man skal købe, og ikke mindst hvilke bivirkninger det kan have.

Kreatin virker ikke på alle

Kreatin monohydrat, den mest almindelige form for kreatintilskud, kan have især to positive effekter for idrætsudøvere:

Det kan give øget kapacitet i korte, intensive træningsøvelser, såsom ved repeterede serier i styrketræning eller ved korte, gentagne spurter, og det kan give større muskler i kombination med styrketræning.

Professor Truls Raastad fra Norges idrettshøgskole har været med til at udarbejde en rapport for Vitenskapskomiteen for mattrygghet på vegne af Mattilsynet. Rapporten vurderer virkningerne og farerne ved kreatintilskud.

Han bekræfter, at kreatintilskud kan have en betydelig effekt på kroppen. Men det er langt fra alle, der vil drage fordel af et ekstra indtag af kreatin.

»Det er vigtigt at nævne, at omkring 30 procent af dem, der prøver at tage kreatintilskud, vil have lille til ingen effekt af kreatin. Det sker sandsynligvis, fordi kreatinfosfat-lagrene allerede er fulde, fordi kosten og træningen allerede har givet den maksimale mængde kreatin, som musklerne kan lagre,« siger han.

I en normal kost får man sig ét gram kreatin om dagen. Almindelige kilder til kreatin er fisk og rødt kød.

Derfor kan kreatin forbedre præstationsevnen

Næsten al kreatin i kroppen er lagret i skeletmuskulaturen som kreatinfosfat.

Når behovet for energi er stort, og kreatinfosfat-lagrene er fulde, kan kreatinfosfatet bruges hurtigt til at give mere energi.

Denne effekt er relativt kortvarig, fordi lagrene tømmes hurtigt og begrænser atletens præstationer.

Men hvis man fylder sine kreatinfosfat-lagre med et ekstra tilskud, vil effekten, teoretisk set, holde længere.

Denne effekt mærkes bedst for dem, der udfører korte, intensive øvelser, der gentages med en kort pause imellem.

Kreatin får muskelceller til at vokse

Kreatin kan også have en effekt på muskelcellerne.

»Når man tager kreatin, vil muskelcellerne binde mere vand til sig, så de begynder at svulme. Det giver cellerne stimuli, der får dem til at vokse mere, end de ville have gjort uden den ekstra kreatin – i det mindste i begyndelsen af en træningsperiode,« forklarer Truls Raastad.

Med kreatintilskud anbefales det, at man først fylder lagrene med omkring 10 til 20 gram dagligt i en uge og derefter opretholder lagrene med 2-5 gram per dag i ugevis.

Der er endnu ikke forsket ret meget i langtidseffekten af kreatintilskud.

Hvem bør bruge kreatin?

Rapporten, som Raastad har bidraget til, viser, at 12 procent af mandlige topatleter og 2 procent af de kvindelige brugte kreatintilskud. I en kontrolgruppe viste det sig, at henholdsvis 3 procent og 0 procent af den almindelige befolkning anvendte kreatin.

»Kreatintilskud er bedst egnet til idrætsudøvere, der har brug for styrke, eksplosivitet og stor muskelmasse såsom hockeyspillere eller i vægtløftning og styrkeløft. I andre sportsgrene, hvor rå muskelmasse er vigtig, kan det også betale sig med kreatin,« siger Truls Raastad.

Men hvis man beslutter sig for at kaste sig på kreatinbølgen, er det muligt at mærke virkningerne, selvom man ikke udøver idræt på højeste niveau.

»Man vil sikkert mærke en hurtig forskel, herunder en ganske øjeblikkelig vægtøgning, da cellerne binder mere vand. Men jeg anbefaler folk at være lidt mere tålmodige. Hvor meget glæde har man af den vægtøgning på lang sigt?« spørger Truls Raastad.

Det har også vist sig i nogle undersøgelser, at kreatintilskud har givet forbedringer hos patienter, der har mistet muskelmasse i forbindelse med sygdom.

Ingen dokumenterede sundhedsmæssige risici

Der verserer flere påstande om, at kreatin giver et væld af bivirkninger, der kan være potentielt farlige. Blandt andet at det kan have en negativ effekt på nyrerne, og at det kan forårsage oppustethed og kramper.

Derfor finder man forskellige patenterede kreatintilskud på markedet, hvor producenterne hævder, at de er sluppet af med bivirkningerne.

Men de fleste af disse bivirkninger er ikke omtalt i videnskabelige publikationer.

»Det er ikke umuligt, at påstandene om bivirkninger kommer fra producenter, der bevidst underminerer andre mærker for at få deres produkt ind på markedet,« siger Truls Raastad.

Han fandt ingen dokumenterede sundhedsmæssige risici ved kreatintilskud i sit arbejde med rapporten til Vitenskapskomiteen for mattrygghet.

Ny type kreatin er ikke bedre

Producenterne bag en nyere patenteret kreatin, Kre-Alkalyn, hævder, at deres kreatin giver bedre effekt uden bivirkninger. Men en undersøgelse bakker ikke disse påstande op.

Ved at give frivillige med en baggrund i styrketræning enten almindeligt kreatin eller Kre-Alkalyn målte forskerne forskellen på, hvordan de præsterede i løbet af 28 dage.

Resultaterne viste, at der ikke var nogen forskel mellem de to tilskud, og at ingen af forsøgspersonerne meldte om nogen bivirkninger.

© forskning.no Oversættelse: Jonas Salomonsen

Søren Gericke: Al den vrede i samfundet er for mig et tegn på, at mange spiser for dårligt

Søren Gericke: Al den vrede i samfundet er for mig et tegn på, at mange spiser for dårligt

Soeren Gericke

 

Mesterkokken Søren Gericke har i over 50 år kæmpet for at sætte det gode måltid på danskernes middagsborde. Han mener, at maden skal dufte og smage, fordi det gør os til bedre mennesker, og at det skal være enkelt at gå til, så alle kan være med

 

Af Michael Holbek Jensen – Foto: Tuala Harnø

 

I dag er der mad på alle tv-kanaler og kendiskokke i forskellige aftapninger, som nyder en hidtil uhørt stjernestatus. Den udvikling kan man roligt give Søren Gericke en stor del af æren for.

Som gastronomisk enfant terrible gik han i 70′erne og 80′erne på køkkenbarrikaderne og skabte ny opmærksomhed om det gode måltid. En speedsnakker og damp-snitter, der tilberedte sine retter med enorm kreativitet og smittende begejstring.

Men først og fremmest provokerede Søren Gericke ved at tale højt om kvaliteten af det, vi putter i munden og maven. Ved at insistere på, at der findes råvarer, som er gode, og andre som er noget skidt.

Mantraet om de gode råvarer er i dag en del af alle tv-kokkes ABC – samt på restauranterne – og den bedrift har kanoniseret Søren Gericke som The Godfather i køkkenregionernes Hall of Fame.

“Der er kraft-peter-vælte-mig madprogrammer over det hele i tv, men de fleste er underholdning uden holdning og går mest ud på at få folk til at drømme. Der er ingen programmer, der handler om det helt enkle dagligdags. Du ved, hvor man viser, hvordan man laver en lækker porre-kartoffelsuppe for en 10′er eller lige gratinerer en osterest på et stykke brød. Jo enklere, jo bedre. Men det sælger åbenbart ikke, og det er en skam, for det er det, folk har brug for i forhold til det daglige måltid,” siger Søren Gericke.

 

Ud med knaldmaden

Den 66-årige madkunstner taler stadig hurtigt, når han bliver grebet af emnet, men måske knapt så manisk. Søren Gericke har fundet en indre ro, der også afspejler sig i hans eget beskedne køkken, hvor glas med gryn, korn, kerner og krydderier er omhyggeligt organiseret på en stigereol, og køkkenbordet er ryddet for overflødige genstande.

“For mig handler sundhed om kost og om at bevæge sin krop. Jeg holder meget af at gå ture, helst flere gange om dagen og ikke under halvanden time ad gangen. Jeg elsker at være ude i naturen og følge årstiderne skifte. Jeg bliver lys i hovedet og får en masse gode tanker, når jeg går. Dem kunne jeg aldrig få ved at stå og bokse i et indelukket fitnesscenter.”

“Og når vi taler om mad, hænger den også uløseligt sammen med naturen. Det er vigtigt at følge naturens veje – også når man spiser. Man skal ikke lave om på naturen, for det fører til alle de her gifte og tilsætningsstoffer i maden. Man skal gå med naturen,” siger Søren Gericke.

Selv om madprogrammerne har høje seertal, har Søren Gericke ikke indtryk af, at ret mange bruger den nødvendige energi på deres egen kost.

“Det bekymrer mig meget, når folk siger, de ikke har tid til deres mad.

“Jeg ved ikke, hvad fanden de har så travlt med. Når de skal alt mulig andet, har de tid nok, men ikke til det daglige måltid, som er så vigtigt.

Soeren Gericke1“Mange siger også, at de ikke har råd til at spise gode råvarer. Men du har jo ikke råd til at lade være, og et godt måltid behøver ikke være dyrt.”

“Det handler jo ikke kun om gode råvarer, men også om at tænke sig om og tilberede maden omhyggeligt.

“Det skal smage og dufte. Så bruger du ikke så mange råvarer, og du behøver ikke spise så meget. Vi ved jo godt, at når vi laver det her knaldmad, så guffer vi det i os og har det puha-dårligt bagefter.”

Søren Gericke illustrerer sin pointe ved at vise den trækasse med f.eks. rødbeder, selleri og pastinak, han har købt ved Lammefjorden. De er økologiske og lidt mindre og mærkeligere at se på end deres traditionelt dyrkede søskende.

“De har fået flydende gødning fra dyrene, og planten suger det med det samme. Væksten går ikke så hurtigt, og den er tilpasset vores natur og klima her i Norden. Hvis du bruger tørgødning, vokser planten sig kæmpestor med knallertfart, men den optager jo også alt krudtet. Den økologiske grøntsag er mere intens, og du skal ikke bruge nær så meget af den som en traditionel sprøjtet og oppustet grøntsag. Og så forurener den ikke grundvandet.”

“Man behøver ikke være professor for at se, at det er meget bedre for os alle sammen, at grøntsagen gennemgår en langsom udvikling, både energimæssigt, smagsmæssigt og sundhedsmæssigt. Det er derfor, jeg mener, at vi er nødt til at tænke maden sammen med naturen, og det kan ikke nytte noget bare at have en målsætning om en renere jord til vores børnebørn. Nej, venner, det er nu, vi skal i krig!”

 

Måltidets sociale funktion

For Søren Gericke har den kamp varet siden slutningen af 60′erne, hvor danske råvarer var elendige, og dansk gastronomi skrabede bunden. Dengang var middagsbordene både i de private hjem og på restauranterne invaderet af industriprodukter, dåsekonserves og frosne grøntsager hakket til atomer. Når det skulle være fint, var maden fransk og peppet op med taffelchips. Såkaldt dansk madkultur var stort set blacklistet i restaurationsbranchen.

Soeren Gericke2Det lavede Søren Gericke om på med sine ideer om lokale og sæsonbetonede råvarer. Han gav dansk mad et nyt og moderne udtryk og blev den første virkelige stjernekok på de hjemlige breddegrader. Men hans klasse var international, og han cementerede for alvor sin legende, da han i en kokkekonkurrence i England baskede en stribe af kontinentets bedste Michelin-kokke af komfuret med en pighvar med valnøddecreme.

Han kæmper stadig for at sætte det gode måltid på danskernes daglige menukort, og faktisk så han gerne, at vi kunne reetablere måltidet som en vigtig begivenhed med en social funktion i vores liv.

“Det med det gode måltid er ikke kun et spørgsmål om at blive mæt, det er også det mentale. Man bliver glad og høj og får gode tanker. Man åbner sig fuldstændig og kan tale om en masse spændende ting, når man spiser ordentligt. For mig hænger det også sammen med en slags åndelighed, forstået på den måde at det dækker hele din livsførelse, og for mig er det afgørende, at du beskæftiger dig med noget, der betyder noget for dig og dine omgivelser,” siger han.

 

Dårlig mad gør folk gale

I den optik mener Søren Gericke, det har betydning for vores omgivelser, at vi lever ordentligt og anstændigt, når det gælder råvarer.

“Hvorfor er folk så stressede? Hvorfor er de så aggressive? De skaber sig og råber og skriger ad hinanden. Jeg er overbevist om, at det skyldes dårlig ernæring. Folk bliver mærkelige oven i hovedet af al den gift, de hiver indenbords. De køber alt mulig lort, som er fuld at tilsætningsstoffer og E-numre, og den gift giver dem altså knald i låget. Hvis folk ikke spiser ordentligt og ikke forstår, hvad de spiser, bliver de aggressive. Al den vrede i samfundet er for mig et klart tegn på, at mange simpelthen spiser for dårligt.”

Ifølge Søren Gericke skal vi i stedet hylde måltidet, gøre det til et samlingspunkt og gøre mere ud af det.

“Det behøver ikke være svært, og det er heller ikke noget med, at du skal stå og kysse din gulerod og sige ‘goddag, goddag, lille ven’. Folk står jo helt af på de der reklamer, du ved, hvor man ser en ko, og den hedder Viggo og har gået på en mark lidt til højre for Tønder.”

“Men folk bliver nødt til at spørge sig selv, hvordan det kan være, at en halv meter ribbensteg kun koster ni kroner og 30 øre? Det kan jo ikke lade sig gøre på en naturlig måde. Man er nødt til at betale noget mere for et godt stykke kød, og hvis du ikke synes, du har råd, må du undvære fladskærmen eller noget andet. Det daglige måltid er det vigtigste.”

Vi har jo mange flere muligheder for at spise ordentligt i dag, mener han. Udbuddet af gode råvarer er større i dag, end dengang Søren Gericke startede ud. Desuden er folk mere åbne i dag. Der er ingen normer for, hvad vi kan og bør lave af retter. Alt er muligt både til hverdag og fest.

“Jeg hænger mig ikke i kostpyramider som en anden sundhedsapostel. Bare tænk dig om og giv din mad noget opmærksomhed. Hvis du er lidt i kontakt med dig selv, kan du jo mærke på din krop, hvad du har behov for og lyst til at spise. Og så er det meget vigtigt, at maden dufter. Få maden ud af vakuumposerne og vandbadene. Lav din egen løgsuppe og mærk, hvordan det dufter. Du vil opleve, at aromaen stimulerer dine sanser og gør dig glad.”

 

Sæt måltidet i centrum

Trods alle gode intentioner om folkesundhed og retningslinjer, mener Søren Gericke, det er umuligt at få alle til at spise på en bestemt måde. Men vi skal inspireres der, hvor det batter – i dagligdagen. Og der forsømmer kendiskokkene en vigtig opgave.

“Det kan ikke nytte, at de efterlader folk med en forestilling om, at god mad er lig med kæmpe Versailles-køkkener, eller at de er nødt til at gå på fileteringskursus for at skære en rødtunge ud. Hvis det var mig, ville jeg lave et helt nede på jorden program, fem-syv minutter en gang om dagen, hvor maden og ikke kokken er i centrum. En dag om porren – sådan gør du, det kan du bruge den til. Næste dag om løget, og så sellerien, rødbeden osv. Helt enkelt, ren Jørgen Clevin. Så vil folk tænke: ‘Det var satans! Lad os komme i gang!’”

“Det er faktisk ret enkelt at få noget trolddom og eventyr ind i det daglige måltid. Du skal bare ville det og forstå, hvorfor det er godt for dig. Der tror jeg, de unge har alle forudsætninger, for de har overhovedet ingen normer i forhold til mad, om hvad der er rigtigt og forkert. De kan sagtens feste om mandagen uden at tage hul på 28 flasker rødvin. Det handler jo bare om at skabe stemning, og der er ikke noget som et godt måltid til at få stemningen i vejret,” siger Søren Gericke.

 

 

Mar 2014

Træk vejret og mærk livet

Træk vejret og mærk livet

Stig-Severinsen

 

Vi har set til med fascination, når den danske fridykker Stig Severinsen sætter den ene mere utrolige rekord efter den anden. Han har holdt vejret under vand i 22 minutter. Han har dykket under isen i Grønland, både med og uden dragt. Ifølge en forsker kan det slet ikke lade sig gøre, men Stig gør det alligevel. Stig mener, at åndedrættet er en nøgle til et bedre fysisk og psykisk velbefindende for alle

 

Af Kim MacKayzee – Foto: Casper Tybjerg

 

“Grunden til, jeg kan gøre meget, som andre ikke kan, er dels, at jeg har fantastisk gode gener, dels at jeg træner som en sindssyg og er stålsat, når jeg først har fået en skør idé. Den evne har jeg altid haft – at kunne nå mine mål,” svarer Stig Severinsen på spørgsmålet om, hvordan han kan udføre præstationer, der fysiologisk set burde være umulige.

Stig-pool-training-monofin“Jeg er ikke noget supermenneske eller rumvæsen, blot en helt normal fyr, som har stor tillid til egne evner, og som har brugt tusindvis af timer på at optimere mine kundskaber. Præcis som alle mulige andre mennesker, som er dygtige til noget. Det er aldrig noget, man kommer sovende til,” siger Stig fra Californien, hvor han er ved at lave optagelse til et indslag i det amerikanske nyhedsprogram ’60 Minutes’.

Der er nok ingen tvivl om, at Stigs ekstrempræstationer er farlige. Men kan de også være decideret skadelige for hans helbred?

“Når man holder vejret længe, eller udsætter sig for ekstreme kuldegrader, så medfølger der naturligvis visse risici. Kunsten er at være godt forberedt – også på det uvisse eller utænkelige. Det skal slås fast med syvtommersøm, at man ALDRIG må holde vejret i vand alene, for man besvimer og drukner en dag – det er blot et spørgsmål om tid. Men man kan altid prøve at holde vejret på land. Bare start stille og roligt – gerne i sengen om morgenen efter en god nats søvn. Så er maven tom, hvilepulsen lav og hjernen udhvilet. Man vil hurtigt opdage, at vejrholdning og bevidst vejrtrækning har en fantastisk positiv indflydelse på såvel fysisk helbred som humør. Man bliver ganske simpelt et sundere og gladere menneske.”

 

Læren om åndedrættet

Stig Severinsen er mest kendt for sin rolle som ‘Superman under vand’, men når han ikke har travlt med at udforske sin fysiologis grænser på TV, rejser han verden rundt for at undervise andre i, hvordan de kan forbedre deres liv gennem bevidst vejrtrækning.

Han har selv udviklet sit ‘livskoncept’, som han har givet navnet ‘Breatheology’. Det er også titlen på hans bog, som er udgivet på ti sprog, samt hans online undervisningsportal breatheology.com. Udover sin praktiske erfaring bygger han på sin viden fra en universitetsgrad i biologi og en ph.d. i medicin.

“Breatheology er læren om åndedrættet. Både det at trække vejret – som er vigtigt i forhold til at få ilt og energi og overskud – men også det at holde vejret. Altså pauserne og alt det der ligger ind i mellem, ligesom i musik og poesi er det vigtigt med pauserne for at få helheden frem.”

Han kobler sin erfaring fra toppræstationer og sin viden om moderne medicin og naturvidenskabelig forskning med en interesse for yoga, både den indiske, men også andre tilgange fra afrikanske, sydamerikanske og asiatiske kulturer.

“Det er et sundhedskoncept, som ser 360 grader rundt om åndedrættet og alle de muligheder og potentialer, der er i koblingen til sindet og måske også til sjælen. Det er et krydsfelt mellem de tre felter: hardcore sport, hardcore videnskab og hardcore visdom.

 

Det er ikke raketvidenskab

I Stigs opfattelse og ligeledes i hans formuleringer, er det hele ganske enkelt. Det er ikke ‘rocket science’, som han siger gentagne gange.

“Åndedrættet er livstråden i alt, vi laver. Vi trækker vejret 20-30.000 gange i døgnet. Det tænker folk ikke over som det første, når de står ud af sengen. Men det burde man måske gøre. Hele kernekonceptet er en højere bevidsthed om åndedrættets mange fantastiske potentialer.”

Stig snapper en ordentlig mundfuld luft. Senere fortæller han, at det ikke er noget, han er bevidst om. Hans krop mangler ilten, og hans tillærte teknikker sætter ind. Simpelt.

  • “Hver eneste af kroppens tredive trilliarder celler skal have ilt. Folk trækker kun vejret 70-75 procent. Man bruger kun trefjerdedele af sin lungekapacitet. Man kan sige det på en anden måde: Hver gang man trækker vejret, mister man 25 procent af den energi, man kunne have fået. Det gør man så 30.000 gange om dagen.”

“Det er lidt sløset at ødsle livsenergi på den måde, for noget som er helt gratis! Det kræver kun en bevidsthed og ikke andet. Så bliver du bedre til at trække vejret, til at bruge dit mellemgulv og optimere din lungekapacitet.

 

Vi har kronisk iltgæld

I den travle, moderne verden undrer det ikke Stig, at stress er blevet vor tids folkesygdom. Han mener, at der kan trækkes en forbindelse til vores åndedræt.

“Når folk falder om med stress, blodprop og hjerneblødning, så er det fordi, man trækker vejret for hurtigt og for højt. Man får ikke ilt nok ned i lungerne, og så skal hjertet arbejde hårdere for at få ilt rundt til alle cellerne. Hele kroppen er samtidig i alarmberedskab på grund af adrenalin, når man har stress, så cellerne forbruger endnu mere ilt. Det hele kører hurtigere, hjernen kører hurtigere, og den forbrænder rigtig meget ilt.”

Han forklarer, at man i sport taler om ‘iltgæld’. Hvis man har løbet en lang tur og standser op, så står man bagefter og puster og hiver efter vejret, fordi man har en iltgæld, der skal betales tilbage. Men i vores samfund har vi faktisk kronisk iltgæld. Man er hele tiden bagud med åndedrættet, så hjertet skal arbejde hårdere. Så får man højere blodtryk.

“Altså, tingene er så simple i min verden. Det er ikke rocket science, hvorfor folk er syge, og hvad vi kan gøre for at helbrede os selv. Uden medicin og piller. Astmamedicin og antidepressiver. Der er meget, vi kan gøre, bare ved at tage fat i åndedrættet.”

 

Man kan ikke snyde

Stig demonstrerer, hvordan vi trækker vejret, når vi stresser. Han holder en hånd helt oppe på brystkassen og begynder at trække vejret i hurtige stød.

WorldChampionFreediver-StigSeverinsen-RedSea“Hvis vi er stressede, så sidder åndedrættet helt oppe i brystet. Hvis vi er angste eller har uro, eller bare er fysisk pressede, så puster vi og hiver efter vejret. Vi kan ikke snyde åndedrættet. Det der sker, når folk bliver stressede – især når de går i panik – så mister de al kontrol. Man blokerer mentalt for alt. Tankegang, logisk overblik. Man føler, at man ikke kan stoppe op – ‘det har jeg ikke tid til lige nu!’ Man bliver aggressiv: ‘det kan jeg slet ikke overskue nu!’”

Stig taler hurtigt og fægter med armene, mens han illuderer stress. Han river sin tilhører med i en forpustet, jagende talestrøm. Så stopper han op og tager en dyb indånding og puster langsomt ud. Så taler han roligt.

“Åndedrætsteknikker kan være med til at stoppe den tilstand. Det gør man over tid. Du ændrer dit nervesystem – det er det, som det hele handler om. At du tager vare på dig selv, du tager ansvar for dit liv og din virkelighed. Og så har det den dejlige bivirkning, at effekten er umiddelbar.

“Hvis jeg sætter mig ned med en person – uanset om det er en direktør, en topatlet eller en patient der er til genoptræning – så har åndedrættet en umiddelbar effekt. Det er så simpelt, at når åndedrættet falder til ro, så falder pulsen også. Hjertet slår i forhold til åndedrættet. Der er ikke noget rocket science i det, det er så ultrasimpelt.”

 

Genoptræning gennem åndedrættet

Stig arbejder også på forskellige projekter omkring genoptræning. Blandt andet har han medvirket i et fire-måneders genoptræningsprojekt sammen med PTU København, Danmarks største genoptræningscenter, hvor han arbejdede med tolv patienter, der har postpolio – en meget voldsom og ødelæggende sygdom.

“Det var fantastisk spændende og givende. Alle patienterne var åbensindede og gav den en skalle. Også de tilknyttede behandlere, fysioterapeuter, læger og psykologer støttede flot op og var nysgerrige – særligt omkring yoga/meditationsdelen og naturligvis vanddelen med fridykning som fast element for alle.”

Han arbejdede blandt andet med, hvordan patienterne får mest muligt ud af deres lungekapacitet, hvordan man kan øge deres mobilitet, hvordan man kan bruge åndedrættet som smertelindring, og hvordan man kan bruge åndedrættet til at få en positiv indstilling og til at få lys i kinderne.

“Det er vidunderligt at kunne give folk nogle praktiske og brugbare redskaber, som de ikke har kunnet få andre steder – og da slet ikke inden for det ‘etablerede’ sundhedssystem, hvis man da ellers kan tale om et sundhedssystem. Den ‘moderne’ verdens lægesystem er jo meget firkantet, konservativt og snobbet og har nok i sig selv. Det véd nok selv, hvad der er bedst! For mig er det logik for burhøns, at et aktivt åndedræt, kombineret med passende mængder motion samt en sund og naturlig kost, både forebygger og kurerer sygdom – både psykisk og fysisk.”

“Men læger og videnskabsfolk skal partout lave 1.600 randomiserede blind-tests samt 17 forskellige slags statistiske analyser, og det er netop årsagen til, at der ikke sker fremskridt indenfor ‘moderne’ forskning, eller rettere forebyggelse og behandling. Tiden bruges ikke på rent faktisk at styrke eller flytte patienten mentalt eller fysisk, men på at replikere forsøg og så ellers udskrive en helvedes masse medicin.

 

Står i begge lejre

Selv om Stig selv er videnskabsmand med akademiske uddannelser i biologi og medicin, kalder han sig selv for en ‘hands-on-praktiker’.

“Jeg står med et ben i begge lejre. Heldigvis har jeg hele mit liv været meget anti-autoritær. Hvis jeg synes, noget går for langsomt, eller er noget vrøvl eller forstokket gammeldags dogmehalløj, så siger jeg bare fra og kører videre på eget spor. Når jeg holder foredrag for videnskabs- eller forretningsfolk, så kan de også lide hårde facts, fordi de er lette at forholde sig til. Men virkeligheden er jo den, at det er bløde og ‘ukvantificerbare’ mål, som er vigtigst for vores sundhed og generelle helse. Altså – hvor meget har du grinet i dag, hvor let føles dit hjerte, hvor glad er du i hjernen. Den slags er bare meget sværere at sætte en specifik værdi på.”

“Masser af den viden, som jeg formidler, bygger på mange dygtige forskeres undersøgelser af min krops fysiologi under ekstreme forhold. Eksempelvis måltes mit stressniveau under optagelserne til programserien ‘The Man Who Doesn’t Breathe’ på Discovery Channel både før og efter mine verdensrekordforsøg – og det lå yderst stabilt.”

 

 

 

 

 

Feb 2014

Tag ansvar for dit helbred

Tag ansvar for dit helbred

tanker-lille

 

Hvis du ikke har lyst til at tage i fitness, spise rå hvidkål eller kvitte aftensmøgen, er det måske sundere at lade være. Et nyt tankesæt kan hjælpe dig med at vælge til og fra mellem hverdagens mange krav

 

Af Maja Seistrup Landgreen

 

Når du hører ordet sundhed, tænker du sikkert mere på tallet på din badevægt, end på hvornår du sidst grinede rigtig højt og længe. Men prøv at forestille dig, at din læge spørger ind til begge ting, næste gang du skal have taget dit blodtryk.

Empowerment er en måde at tænke på, hvor sundhed ikke kun handler om kroppen og fysikken, men også betyder at have det godt psykisk.

Begrebet kommer fra USA og er vundet frem i den danske sundhedssektor de seneste 10-15 år, måske i takt med at der er kommet større fokus på stress og indre sygdomme som depression og angst.

Oversat til danske termer betyder empowerment at ‘tage kontrol over’ eller ‘give energi til’. Det går ud på at tale med patienterne om deres sygdom og følelser omkring den, og hvad de selv kan gøre, for at blive raske.

“Moderne sundhedsbehandling handler ikke kun om at skrive recepter og tilbyde operationer. Patienten har en større chance for at blive rask og få et godt liv efter sin sygdom, hvis han forstår meningen med sin behandling og oplever, at han selv kan gøre en forskel. Empowerment handler om at sige til sig selv: Jeg tager ansvar, jeg kan, og jeg vil! Det vil som regel give et glædesløft, styrke troen og håbet og gøre noget godt for vores samlede trivsel og sundhed,” siger Jesper Bay-Hansen, der er læge og sexolog.

Han har skrevet bogen ‘Livskunst i praksis’, der blandt andet handler om, hvordan man flytter begrebet empowerment fra at være teori på hospitalsgangene til at være et praktisk værktøj i en travl hverdag.

 

Accepter, at du ikke kan nå alt

Empowerment tager fat i et område, man ikke kan bedømme i spejlet eller få målt hos lægen, men som ifølge Jesper Bay-Hansen alligevel er vigtigt for et godt helbred.


Om Jesper Bay-Hansen

Jesper Bay-Hansen er læge, sexolog og
142547 Livskunst i praksis bogcoverforedragsholder.

Han svarer på spørgsmål om sex og parforhold i DR’s ekspertpanel Lev Nu.

Bogen ‘Livskunst i praksis’, som øvelserne i denne artikel er lånt fra, blev udgivet 4. februar fra Forlaget Ella.

Jesper Bay-Hansen har tidligere skrevet bøgerne ‘Få Mere Lyst’ og ‘Recepten på lykke’.

Man skal stadig motionere og tænke over, hvad man putter i munden. Men man skal også forholde sig til, hvorfor man gør det, og hvad man gerne vil have ud af det.

“I stedet for at slavisk at følge bladenes livstilsråd, eller arbejde 50 timer om ugen, fordi dine kollegaer gør det, skal du mærke efter, hvad der giver mening for dig. Empowerment kan bruges som en slags mentalt servicetjek, hvor du identificerer de ting i dit liv, der kan blive bedre,” siger Jesper Bay-Hansen.

Ideen er, ligesom patienterne der tager ansvar for deres egen sygdom, at man forholder sig til, hvilken forskel man kan gøre i sin egen hverdag.

Måske er det ikke muligt at ændre sine arbejdstider, men det gør en forskel, at man forholder sig til hvorfor.

“Det at finde mening udløser dopamin i hjernen, så vi bliver glade og føler os godt tilpas. I stedet for at reducere hele sit liv til en fiasko, fordi man ikke har overholdt en enkelt livstilsændring, handler det om at se det i et større perspektiv.”

 

Plads til positivitet

Selvfølgelig er det sundt at holde op med at ryge eller at tabe sig 10 kilo, hvis man vejer for meget, og det er en god ide at arbejde hen i mod det. Men det er ødelæggende at blive ved med at slå sig selv oven i hovedet over de ting, man ikke kan nå, forklarer Jesper Bay-Hansen.

“Nogle mennesker bruger et helt liv på at lappe på sig selv. Men det er ofte meget mere tilfredsstillende at fokusere på sine styrker. Når de negative følelser får lov at fylde mindre, får vi mere drive og lyst til at udvikle os,” siger Jesper Bay-Hansen.

Han har en række øvelser med i sin bog, der kan træne læseren i at se mere positivt på tingene.

Øvelsen ‘I did-listen’ gør op med den klassiske ‘to do-liste’, hvor vi lister de ting, vi endnu ikke har nået. I stedet skal læseren tænke på tre-fem ting, hun har nået i løbet af dagen, som har gjort en forskel – og prøve at slutte fred med det faktum, at man ikke kan nå alt.
“Jeg har stadig til gode at møde det menneske, der lever et helt afbalanceret liv,” siger Jesper Bay-Hansen.

“Og gudskelov for det! Hvis vi alle sammen altid opførte os perfekt, ville der jo ikke være noget, der hed forsoningssex eller fredspiber”.

 

 

3 øvelser til mentalt velvære

Her får du tre øvelser fra Jesper Bay-Hansens bog, som du selv kan kaste dig over.

Du skal bruge papir og blyant til alle øvelserne. Sæt god til af til hver, gerne 15 minutter eller mere. Hvis det føles som en sur pligt at lave dem, er det en god ide at gemme dem til en anden dag, hvor du har mere overskud.

 

1) I did-listen

Hvordan: Inden du går i seng, laver du en liste over tre til fem ting, du er glad og taknemmelig for, at du har nået i løbet af dagen.

Hyppighed: Mærk efter, hvor tit du har lyst til at udføre øvelsen. Det passer nogle mennesker godt at lave den hver dag, og andre at lave den et par gange om ugen.

Gevinst: I did-listen lærer dig at værdsætte de ting, du har nået, i stedet for at ærgre dig over de ting, du ikke har nået endnu. Den tilfredshed styrker dit positive selvbillede og giver dig lyst til at udvikle dig.

 

2) Kunstner i eget hus

Hvordan: Her er en model over de ting, der fylder I alle menneskers hoveder.

figurDerudover er vi hver især optaget af mere personlige, konkrete ting. Det kan være madlavning, en sportsgren eller dit arbejde.

Find ud af, hvilke tre-fire ting der betyder mest for dig og skriv dem ind i figurens tomme felter. Hvor meget tid bruger du på dem, som det ser ud nu? Overvej om du skal sætte mere tid af til dem, og hvordan det kan blive muligt. Eller mindre tid, hvis en passion fylder så meget, at den stjæler tid fra andre vigtige dele af dit liv.

Hyppighed: Øvelsen gentages, når du igen har brug for at reflektere grundigt over dit liv. Måske hver anden måned, hvert halve år eller en gang om året.

Gevinst: Øvelsen hjælper dig til at gøre status over dit liv lige nu og overskue, om du kunne bruge din tid og energi anderledes og mere hensigtsmæssig.

 

3) TAKnemmelighedskortet

Hvordan: Tænk tilbage på den sidste uge og lav en liste over fem store eller små ting, du er taknemmelig for. Det kan være alt fra en god kop kaffe til en middag, din ven lavede til dig.

Hyppighed: Ligesom øvelsen I-did-listen kan denne øvelse laves hver dag, eller et par gange om ugen, alt efter hvad du har det bedst med.

Gevinst: Når du dvæler ved de ting i dit liv, der allerede er gode, bliver du mere tilfreds med dig selv, andre og livet. Mange beskriver, at øvelsen giver dig en større indre ro og mindsker stress.

 

Feb 2014

Soldaterbørn står vagt om forældre

Soldaterbørn står vagt om forældre

soldaterboern

 

Børn beskytter ofte deres forældre, og det er vigtigt, at man hjælper sine børn ved at tale om det, der er svært

 

Af sundhedsplejerske og konfliktmægler Marion Thorning

 

Når far vender hjem fra krigsområder, kan der komme ændringer i familien.

Han trækker sig fra kontakt psykisk eller fysisk og involverer sig ikke, som han plejer. Eller hans tålmodighed er blevet mindre.

Barnet oplever, at far er blevet ‘en anden’. Eller der kommer problemer mellem far og mor, som barnet ikke forstår. Mange forældre tror, de kan skjule ændringerne for deres børn. De regner måske med, at det nok bare er en overgang.

Børn føler, at det, de ikke forstår, handler om dem selv, måske at deres far ikke kan lide dem mere. De tror, at forældrene skal skilles, eller at der er hændt noget helt andet under udstationeringen, end der er i virkeligheden. De oplever, at der er noget, man ikke taler om i familien.

Vi kender det fra andre ‘familiehemmeligheder’: Børn der er døde, far der har været i fængsel, eller mor der har brystkræft.

 

Barnet skåner sine forældre

Børn vil ikke gøre deres forældre kede af det. Så de spørger ikke om det, der kan være svært.

I stedet kan de forsøge at være søde og ‘lægge et lag vat’ omkring den voksne, fordi det er synd for ham. Barnet kan på den måde komme til at påtage sig et voksent ansvar for, at alle i familien skal være glade. Og barnets egne problemer forbliver skjulte.

Disse reaktioner kender vi fra tidligere, f.eks. hos børn af krigsfanger under Anden Verdenskrig.

Selv om det er fantastisk svært, er det nødvendigt med åbenhed, som passer til barnets alder. Lige som når I taler med barnet om sex. Der fortæller I også kun det, barnet kan magte og forstå.

Hvis I selv af og til snakker om udstationeringen, er det en opfordring til at turde spørge. Det er også godt at spørge barnet, hvad han tænker om dengang far var rejst. Det, barnet tænker på før, under og lige efter udstationeringen, ændrer sig, som han udvikler sig.

Selv om barnet er spædt, eller ikke født endnu, vil han senere spekulere på, hvad der hændte for far i Afghanistan.

 

 

 

Læs flere gode råd om børn og pleje på www.sundhedsplejersken.dk.

Feb 2014

Myg i synsfeltet

Myg i synsfeltet

Glaslegemet

 

Myg i synsfeltet er normalt. Men en sværm af fluer og lysglimt er alarm om risiko for nethindeløsning

 

Mange har lagt mærke til uklarheder i øjet, der opleves som svævende myg, når blikket rettes mod en lys flade eller en blå himmel. Det er et normalt fænomen, som ses fra omkring 30-40 års alderen.

Fænomenet skyldes, at bevægelige uklarheder i glaslegemet kaster en skygge på nethinden.

Glaslegemet? Det er den geléagtige masse, som udfylder det indre af øjet.

Glaslegemet er hos unge helt klart, så lyset passerer uhindret på sin vej mod den gule plet i nethinden, hvor skarpsynet dannes.

Med alderen bliver glaslegemet gradvist mere flydende og kan løsne sig fra de steder på nethinden, hvor det er tilhæftet. Herved falder glaslegemet sammen. Det sker ret pludseligt. Og uklarhederne i øjet bliver betydeligt mere generende. Myggene bliver til fluer, der ses som en sværm.

 

Rift kan lukkes med laser

Samtidig medfører sammenfaldet af glaslegemet og dermed trækket i nethinden, at der ses flere kraftige lysglimt – de kan ses selv i solskin.

I 10-15 procent af tilfældene fører trækket til en rift i nethinden. Hvis riften opdages i tide af øjenlægen, kan den lukkes med laser, hvorved det undgås, at en synstruende nethindeløsning udvikler sig.

Sammenfald af glaslegemet er i 90 procent af tilfældene kun mindre generende, og generne aftager med tiden enten, fordi fluerne langsomt forsvinder, eller fordi man vænner sig til dem.

Men kan glaslegemet undværes? Om nødvendigt ja. Glaslegemet antages at have betydning for øjets udvikling på fosterstadiet og indtil, øjet er færdigvokset i seks-års alderen. Det kan fjernes operativt, når fluerne er meget generende, men det gøres sjældent, fordi indgrebet indebærer risiko for nethindeløsning.

Og fjernelse af glaslegemet udvikler næsten altid grå stær, hvor linsen bliver gradvis uigennemsigtig.

Det kan opereres med indsættelse af en kunstig linse, så synet atter bliver klart. Men de fleste vil nok helst undvære operation, indtil det er absolut nødvendigt.

Altså vil alle med alderen se fluer for øjnene – men øges antallet ret pludseligt – og opstår der gentagne kraftige lysglimt – så skal det ufortøvet føre til undersøgelse hos øjenlæge.

 

Læs mere om øjensygdomme på www.vos.dk.

 

Feb 2014

Kiropraktik kan give rolig søvn

Kiropraktik kan give rolig søvn

kiropraktor

 

Spædbørn og småbørn skal helst sove meget. Faktisk så meget, at de sover mere, end de er vågne de første tre år. Søvnen er vigtig for barnets udvikling både fysisk og psykisk, og det kan være en god idé at søge hjælp, hvis barnets søvn ofte er afbrudt

 

Af Eva Eriksen og Lotte Frits Zeeberg, Kiropraktorguide.dk

 

Tidligere troede man, at søvnen blot var en hvileperiode, men nu ved man fra forskning, at søvn er en aktiv proces, hvor forskellige dele af hjernen er aktiv.

Manglende søvn påvirker indlæringen og samværet med andre. Desuden har det en negativ indflydelse på faktorer som kropstemperatur, sygdomsudvikling og stresstærskel, og børn kan blive mere følsomme overfor lyd og smerte.

Der kan være mange grunde til, at et lille barn ikke kan falde i søvn og ikke sover natten igennem, og det kan være en kombination af flere faktorer – hvis barnet ikke har fået mad nok, ikke har fået den ro, der skal til, er sygt eller har smerter. Det fortæller kiropraktor Laila Hansen, som har gennemført en masteruddannelse i kiropraktisk behandling af børn med en afhandling om småbørns søvnproblemer.

Smerter kan være skyld i dårlig søvn og omvendt, dårlig søvn kan også øge smerter. Sover dit lille barn ikke godt, er det en god idé at få det undersøgt, og hvis søvnproblemerne skyldes smerter i kroppens led og muskler, kan behandling hos kiropraktor måske hjælpe.

I forbindelse med sit studie gennemførte Laila Hansen en undersøgelse blandt 207 småbørn med søvnproblemer, som havde været i behandling hos hende. Langt de fleste forældre berettede, at deres barns søvn blev bedre i løbet af behandlingsforløbet.

Enkelte udenlandske undersøgelser tyder også på, at børn med søvnproblemer falder lettere i søvn og sover mere sammenhængende efter at have konsulteret en kiropraktor.

 

 

Feb 2014

Orgasme: Størrelsen på klitoris kan måske afgøre, om du kommer

Normalt er det mest mændene, som taler om størrelsen på deres kønsorganer.

Men en ny amerikansk undersøgelse kunne tyde på, at størrelsen også kan have betydning for kvinders sexliv.

I hvert fald finder forskerne en sammenhæng mellem størrelsen og placeringen af kvindernes klitoris og deres evne til at få orgasme.

De kvinder fra undersøgelsen, som ikke kunne få orgasme, havde nemlig »et mindre klitorishoved og klitoris-komponenter, som sad længere væk fra skedeåbningen, end kvinder med normalt fungerende orgasmer,« konkluderer forskerne i deres undersøgelse, som netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Sexual Medicine.

Forsker: Fantastisk studie

På Sexologisk Center, Aalborg Universitetshospital, fortæller den ledende overlæge og klinikchef Astrid Højgaard, at det er et meget udbredt problem blandt kvinder, at de til trods for seksuel stimulation har problemer med at nå et klimaks og få orgasme.

Hun mener, at der er behov for mere viden på området og hilser derfor den nye undersøgelse velkommen.

»Det er fantastisk, at der er nogle forskere, som tager problemet alvorligt og prøver at se på, hvilke forskellige faktorer der spiller en rolle.«

»Det er en omfattende undersøgelse, for de har puttet alle kvinderne ind i MR-skannere. Så selvom der kun er relativt få deltagere i studiet, er det et stort og flot arbejde,« siger Astrid Højgaard, som også er lektor på Aalborg Universitet.

Kvinder fik skannet deres underliv

I den nye undersøgelse har de amerikanske forskere brugt magnetisk resonans-skanning (MR-skanning) til at undersøge bækkenområdet på 30 kvinder.

Kvinderne havde en gennemsnitsalder på 32 år, og alle var seksuelt aktive, men 10 af kvinderne oplyste, at de aldrig eller kun sjældent havde oplevet orgasme.

Resten af kvinderne oplyste, at de havde normale orgasmeoplevelser i deres sexliv.

Da de amerikanske forskere sammenlignede de to grupper af kvinder, kunne de se på deres skanningsbilleder, at kvinderne med orgasmeproblemer gennemsnitligt havde en mindre klitoris end de andre kvinder.

Samtidig var afstanden mellem klitoris og skedeåbningen – målt som en direkte linje gennem kroppen – i gennemsnit fem-seks millimeter længere hos kvinder med orgasmeproblemer.

Kan klitoris vokse?

Fakta

Kvinders orgasmeproblemer

Der er tale om orgasmeforstyrrelse, når en kvinde på trods af stærk seksuel ophidselse eller tænding ikke opnår orgasme.

I andre tilfælde er intensiteten af orgasmen stærkt nedsat eller forsinket og føles ikke helt tilfredsstillende.

Der skelnes mellem primær og sekundær orgasmeforstyrrelse.

Ved primær type har kvinden aldrig haft orgasme, uanset hvordan hun er blevet stimuleret.

Nogle studier finder, at 4-7% af den generelle befolkning har orgasmeproblemer, andre studier angiver højere tal, hvor op til 24% af kvinderne gennem længere tid ikke opnår orgasme.

Primær orgasmeforstyrrelse udgør 10-15% af tilfældene.

Kilde: Patienthåndbogen

Forskerne bag undersøgelsen siger til Livescience, at deres resultater tyder på, at størrelsen og placeringen af klitoris kan spille en vigtig rolle for, om kvinder har et velfungerende sexliv.

»Men vi ved stadig ikke, om det her er hønen eller ægget. Har disse kvinder en større klitoris, fordi de får flere orgasmer? Eller er de født med en større klitoris, som betyder, at de fungerer bedre?« lyder det til Livescience fra Dr. Susan Oakley, som er gynækolog og forsker ved Good Samaritan Hospital i Cincinnati i den amerikanske delstat Ohio.

Selvom det kan lyde mystisk, at orgasmer skulle få klitoris til at vokse, så bekræfter Astrid Højgaard fra Aalborg Universitetshospital, at det måske godt kan være muligt.

»Det er ikke helt utænkeligt, at klitoris vokser, fordi kvinderne er aktive og får orgasmer. Man kunne godt forestille sig, at en kvinde, som har et inaktivt sexliv, ikke får så meget blodfylde ud til klitoris, så den kommer til at fremtræde mindre,« siger Astrid Højgaard.

Manglende orgasme er et kæmpeproblem

Astrid Højgaard understreger dog, at selvom den nye undersøgelse er et vigtigt indspark til vores viden om orgasmeproblemer, så beviser studiet ikke, at der findes en sammenhæng mellem klitorisstørrelsen og evnen til orgasme – dertil er der for få deltagere i studiet.

Uanset hvordan problemet opstår, er Astrid Højgaard dog ikke i tvivl om, at kvinders manglende evne til at kunne få orgasme, er et »kæmpestort problem.«

»Hvis man kigger på befolkningsundersøgelser både i Danmark og udlandet, så er manglende evne til at få orgasme den mest forekommende seksuelle dysfunktion.«

»Men alligevel er det den gruppe af problemer, som vi ser mindst til i klinikken. Kvinderne lader sig simpelthen ikke henvise til klinikken på grund af orgasmeproblemer. Min teori er, at det er en kulturelt betinget sag – at kvinderne simpelthen affinder sig med situationen og tænker at ’sådan er det’« siger Astrid Højgaard.

Der er hjælp at hente

Kvinder, som har orgasmeproblemer, behøver dog ikke tro, at de for altid er dømt til et sexliv uden klimaks, påpeger overlægen.

»De fleste kvinder kan godt lære at få orgasme. Det kan handle om at lave bestemte øvelser med for eksempel vejrtrækningen, men for nogle kvinder handler det også om, at de ikke er tilstrækkeligt ophidsede.«

»Måske er der ikke gjort tilstrækkeligt ud af forspillet, intimiteten eller andre ting, som kan spille ind på ophidselsen,« siger Astrid Højgaard.

Hvis du vil vide mere om kvinders orgasmeproblemer, kan du blandt andet læse artiklen ‘Orgasmehjælp efterlyses’.

Du kan også dykke ned i vores brevkasse ‘Spørg Videnskaben’, som giver dig svar på, hvad der sker i kroppen under en orgasme, hvorfor man bliver træt efter en orgasme, eller hvorfor kvinder – rent evolutionært – har udviklet evnen til at komme.

MFR-vaccinen virker også mod diarré og mellemørebetændelse

Hvis dit barn bliver vaccineret mod mæslinger, røde hunde og fåresyge – den såkaldte MFR-vaccine – er det samtidig beskyttet mod en række infektionssygdomme. 

Mæslingevaccinen stimulerer nemlig immunsystemet, så det ikke bare bekæmper børnesygdomme, men også en række almindelige infektioner, der som regel bliver helbredt i Danmark, men som hvert år dræber millioner af børn på verdensplan.

»Vi kan se, at vaccinen især reducerer antallet af nedre luftvejsinfektioner som lungebetændelse, men der er også færre indlæggelser med alle andre typer af infektioner såsom halsbetændelse, mellemørebetændelse og diarré blandt børn, der har fået vaccinen,« siger Signe Sørup, der er ph.d. i folkesundhed på Statens Serum Institut (SSI). 

Vaccinerede børn bliver sjældnere indlagt

I Danmark vil over 150 børn hvert år kunne undgå at ende på hospitalet med infektioner, hvis de får mæslingevaccinen, inden de fylder 16 måneder, konkluderer hun og kollegaer i en ny undersøgelse, der er baseret på mere end 43.000 indlæggelser på danske hospitaler.

I dag er det kun halvdelen af alle danske børn, der bliver vaccineret til tiden; det vil sige, når de er 15 måneder.

»Børn, der rettidigt er blevet vaccineret mod mæslinger, har 14 procent færre indlæggelser med infektionssygdomme end børn, der ikke er vaccineret,« siger Signe Sørup, som har lavet studiet på Grundforskningscenter for Vitaminer og Vacciner ved SSI’s Bandim Health Project.

MFR-vaccinen reducerer dødelighed

Resultaterne, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift JAMA, kommer efter tidligere forskning, som ligeledes har vist, at mæslingevaccinen (MFR) har andre vigtige virkninger end de tilsigtede.

Fakta

MFR-vaccinen har siden år 2000 reddet mere end 10 millioner liv på verdensplan, skønner FN.

Et af organisationens udviklingsmål er at reducere børnedødeligheden i verden, så den i 2015 er faldet med 2/3 i forhold til 1990. Vaccinationsprogrammer er et af de mest effektive redskaber.

Kilde: www.un.org

En undersøgelse i det vestafrikanske land Guinau-Bissau lavet af Signe Sørups kollegaer fra SSI’s Bandim Health Project viste for eksempel i 2010, at mæslingevaccinen reducerer risikoen for at dø ikke bare af mæslinger, men også af andre infektionssygdomme med omkring 30 procent.

Læs om studiet her: Vacciner ændrer immunforsvaret

Millioner af børn dør af infektioner

Det nyeste studie fra SSI understreger vigtigheden af at forbedre eller etablere vaccinationsprogrammer både i den vestlige verden, men måske især i u-lande og i områder, der er plaget af krig, siger Ib Christian Bygbjerg, der er professor på Københavns Universitets Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi. Han forsker blandt andet i infektionssygdomme og har kendskab til Bandim Health Projektets arbejde. 

»Det er meget betydningsfuldt for verdenssundheden, at levende vacciner som MFR-vaccinen ser ud til ikke bare at have en effekt på den mikrobe, man vaccinerer mod, men at de også kan beskytte mod for eksempel lungebetændelse og diarré, som er nogle af de helt store dødsårsager i fattige og krigsramte lande,« siger Ib Christian Bygbjerg. (Se faktaboks om levende vacciner)

På verdensplan dør 17-19 millioner mennesker hvert år af infektionssygdomme. Halvdelen af dem er børn.

Levende vacciner er skrøbelige

Mange af de infektionssygdomme, som MFR-vaccinen beskytter imod, kaldes fattigdomssygdomme, forklarer Ib Christian Bygbjerg. For infektioner er særligt farlige, hvis man ikke har råd til at blive vaccineret, at tage bussen til hospitalet eller at købe medicin.

Derudover er man i stor fare for at få en infektion, hvis man har dårlige levevilkår, for eksempel ikke har rent vand, sanitet, elektricitet, ordentligt mad og er stuvet sammen i en lille lejlighed.

Fakta

Vacciner kan enten være levende eller døde

Levende vacciner er blandt andet koppe-, mæslinge-, polio- og tuberkulosevacciner. De består af en levende, men svækket version af den virus, man vil beskytte imod. Når den sprøjtes ind i kroppen, formerer virusset sig, så immunforsvaret bruger sit naturlige forsvarssystem til at danne antistoffer imod den. Levende vacciner virker som regel hele livet og skal derfor kun gives en gang.

Dræbte vacciner består af døde sygdomsorganismer. De gives bl.a. mod influenza, polio og hepatitis. For at opnå den nødvendige reaktion fra immunforsvaret bliver organismerne blandet op med støttestoffer, som får kroppen til at danne antistoffer mod den virus, man vaccinerer imod. Dræbte vacciner holder ikke så længe som levende vacciner, så man skal have dem flere gange.

Desværre er netop en levende vaccine (se faktaboks) som for eksempel MRF-vaccinen, der kan beskytte mod infektioner, særligt svær at have med at gøre i de fattigste dele af verden og i lande som Syrien og Afghanistan, der er plaget af krig:

»Sagen med MFR-vaccinen er, at den skal være levende for at virke, men vaccinen dør og bliver uvirksom, når den bliver udsat for sol og varme. Det er problematisk i lande, hvor sundhedssystemet ikke fungerer.«
 
»Hvis der ikke er et ordentligt køleskab, hvis strømmen hele tiden går ud, eller hvis man skal køre ud i ørkenen i en firhjulstrækker med vaccinen i en køletaske, og bilen så bryder sammen undervejs, så når man ikke frem, før alt er tøet op. Og så virker vaccinen ikke,« siger Ib Christian Bygbjerg.

For få danskere bliver vaccineret i tide

Ikke bare i u-lande og krigsramte områder er der for mange børn, som ikke bliver vaccineret – også i Danmark er der et stort antal forældre, som ikke følger myndighedernes vaccinationsanbefalinger. Ifølge SSI er det som nævnt kun halvdelen af alle danske børn, der som anbefalet bliver vaccineret mod mæslinger, røde hunde og fåresyge, når de er 15 måneder.

Hvis alle danske børn fik MFR-vaccinen til tiden, ville vi spare 324 hospitalsindlæggelser om året i forhold til, hvis ingen blev vaccineret til tiden, konkluderer forskerne bag det nye studie fra SSI.

Forskerne kender endnu ikke de biologiske mekanismer, der gør, at MFR-vaccinen også beskytter mod andre sygdomme end mæslinger, fåresyge og røde hunde.

»Det arbejder vi på at finde ud af,« siger Signe Sørup.

Når din hud rødmer

Når din hud rødmer

Rosacea Bill-Clinton lille

 

Får man let rødmen midt i ansigtet, så kan det skyldes hudsygdommen Rosacea, der rammer cirka 10 procent af den voksne befolkning. Sygdommen kan ikke helbredes, men den kan lindres med hudpleje og ved at passe på stærke krydderier, sollys og varme

 

Af Christina Alfthan – Foto: Scanpix

 

Når det handler om bumser, er det en god ting at blive ældre. For uren hud vokser man som regel fra med alderen.

Anderledes er det med hudlidelsen rosacea. Lidelsen kommer med alderen hos op til 10 procent af den voksne befolkning, og det er en kronisk hudlidelse, der både rammer mænd og kvinder. Symptomerne er rødme, knopper og udslæt omkring panden, næsen, kinderne og hagen.

Rosacea kan desuden give de samme symptomer i øjet som øjenbetændelse. Men der er mange, der ikke ved, at de har rosacea, de tror i stedet ofte, at de har fået akne, for symptomerne ligner hinanden.

“Rosacea er en akne sygdom. Men når man har rosacea, er det de midterste dele af ansigtet, som rammes, mens akne typisk findes i hele ansigtet. Rosacea kan behandles og falde til ro, men den kan ikke kureres. Den bliver behandlet i almen praksis og hos speciallæge,” forklarer Claus Zachariae, der er ledende overlæge på Dermato-allergologisk afdeling på Gentofte Hospital.

 

Stress, sol og gener

Rosacea er stadig lidt af en gåde.

Man ved, at rosacea er arveligt, og ofte ses det i flere generationer, men man ved stadig ikke, hvorfor man rammes af det.

Man ser stort set aldrig rosacea før 20 års alderen. Den optræder oftest hos personer i 30 – 40 års alderen og forekommer i mange forskellige grader. Den rammer både mænd og kvinder, er dog lidt hyppigere hos kvinder, men rosacea har ofte et sværere forløb hos mænd.

Har man let ved at rødme ved stress eller i sol, så er sandsynligheden for, at man udvikler rosacea større. En del af forklaringen er muligvis, at de mekanismer, som styrer blodkarrenes funktion i ansigtet, af en eller anden årsag starter en betændelsesproces.

De første symptomer ses som en diffus rødmen i ansigtet. Senere i forløbet kan der komme betændte knopper, som kan minde om bumser. Med tiden udvikles en masse små røde overfladiske blodkar, som giver rødmossede kinder og en rød næse.

 

Druk-næse

“Nogle har kun rosacea i mild grad, mens andre får den mere kedelige, hvor man bliver meget rødmosset. Mange tolker et rødmosset ansigt som et tegn på, at man har et overforbrug af alkohol, men det er ikke tilfældet.

“I svære tilfælde kan rosacea, især hos mænd, medføre en stor og klumpet næse, som skyldes en kraftig tilvækst af talgkirtler, også kaldet ‘rhinophyma’,” forklarer Claus Zachariae og understreger, at symptomerne ikke er farlige. De er bare ikke så pæne.

Kosmetologen Helle Thorup fortæller, at efter uren hud er rosacea den mest almindelige hudlidelse, kunderne kommer med.

“Både mænd og kvinder kommer med rosacea. Vi kan hjælpe med at dulme rødmen og udslættet, men man kan ikke helbrede det. Man skal undgå olieholdige produkter og fede cremer, som kan forværre det. Man kan også bruge et serum med vitamin K, fordi det styrker de små blodkar og dulmer rødmen i ansigtet.”

Ellers er det bedste råd fra kosmetologen at dække det røde med makeup eller bruge en creme med en grønlig tone, som ophæver det røde.

“Mænd bruger de grønne cremer, for de vil jo helst ikke bruge makeup til at dække det røde,” forklarer Helle Thorup.

 

Undgå stærke krydderier

Eftersom det er en kronisk hudlidelse, kan man ligeså godt først som sidst lære at undgå de ting, der fremprovokerer et udbrud.

Man skal undlade mad og drikke som får huden til at blive varm eller rødme. Det vil typisk være stærk, krydret mad med eksempelvis karry. Men man er ikke i tvivl, for det, man ikke kan tåle, kan ses kort efter, man spiser eller drikker det.

Man skal også passe på alkohol, varme lokaler, stress og nervøsitet. Solen skal man helst holde sig fra og huske at bruge solcreme med en høj faktor. Man skal også undgå at irritere huden med stærk sæbe, aftershave eller skintonic med alkohol, og man skal undlade at peele huden i ansigtet.

“Får man en lægemiddelbehandling, er det ofte en gel eller en creme, som indeholder antibiotika. Hjælper det ikke, så behandler man ofte med antibiotika i tabletfrom, selv om der ikke er baktier i huden. Det tyder nemlig på, at antibiotika virker mod inflammation i huden. Men rødmen forsvinder sjældent af behandlingen, det er oftest de mere akne-lignende symptomer, der forsvinder,” forklarer hudlægen.

 

 

Feb 2014