Monthly Archives: March 2014

Annette Heick: Jeg lader op i naturen

Annette Heick: Jeg lader op i naturen

Anette Heick 514

 

Hun er havemenneske og løber dagligt på de skånske landeveje. For Annette Heick er livskvalitet tæt forbundet med natur. Hun går også op i kost og motion og mener, at vi som ansvarlige voksne er nødt til at lære vores børn, hvad de bør og især ikke bør spise

 

Af Michael Holbek Jensen – Foto: Tuala Hjarnø

 

Der er et kvarter i bil fra Øresundsbroen til Annette Heicks hus i den lille skånske by Tygelsjö.

For få år siden bød strækningen kun på marker og spredte træer, så langt øjet rakte, men der foregår et massivt byggeboom langs et pænt stykke af landevejen.

Anette Heick 1

For hvert hus, der bankes op, forsvinder en lille plet natur, og selv om Annette Heick kan være lidt bekymret for byggetempoet, trøster hun sig med, at der er vedtaget en lokalplan, som sikrer det frie udsyn fra hendes egen matrikel.

Albuerum og følelsen af højt til himlen betyder nemlig meget for den 42-årige sanger, tv-vært, journalist, konferencier og tegnefilmsdubber.

“Naturen danner rammen om det, jeg synes er livskvalitet. Det er udenfor, jeg bliver ladet op. Helst foregår det sammen med min familie, på en skibakke i Norge eller på stranden. Men jeg kan ikke leve uden natur. Nu, hvor foråret er godt på vej med luft og lys, vågner det hele. Bare det at høre alle fuglene fløjte derude,” siger Annette Heick.

Mange husker hende sikkert også som entusiastisk tv-vært med blomster i øjnene og jord under neglene i TV2-programmet ‘Han, hun og haven’ for et par år siden. Og den rolle var hverken fjern eller kunstigt indstuderet.

Familien har en 3.000 kvadratmeter stor grund, og den er et fristed for hende.
“Jeg bruger mange timer ude i haven om sommeren. Sidste år byggede vi et orangeri nede i baghaven, og jeg kan næsten ikke vente, til vi skal derned og have gang i det udendørs sommerliv. Det bliver fantastisk,” siger Annette Heick.

 

Løber, men elsker det ikke

Naturen er også central, når hun løber. Hun har løbet i mange år, en halv time om dagen, fire-fem kilometer.

“Jeg løber ikke specielt langt, og det er ikke noget, jeg nyder. Mange siger, det er fantastisk at løbe, og min mand har lige løbet sit første maraton i Rom.


Blå bog

Annette Heick er født i 1971 på Frederiksberg og opvokset i Skovlunde og Holte.

 

Medier og virksomhed:

  • 1987-1996: Journalist på BT og Se og Hør.
  • 1991-1993: Tager uddannelse som ejendomsmægler.
  • 1996-1999: Journalist og reporter på Skandinavisk Film Kompagni.
  • 2000-2002: Producer og tilrettelægger på DR og Nordisk Film.
  • 2000: Etablerer virksomheden A-net Aps, der udbyder underholdning indenfor show og medier.
  • 2002: Etablerer virksomheden play-days Aps, der udbyder underholdning til børn.
  • 2003: Tv-gennembrud med den japanske figur Ushi Heiku.
  • 2008: Redaktionschef på Gi’ mig 5 på TV 2.
  • Hun har været vært på TV 2-programmerne ‘Roomservice’ (2003 og 2005), ‘Mit sande jeg’ (2003), ’9 ud af 10′ (2006), ‘Familiens ære’ (2006) og ‘Han, hun og haven’ (2009 og 2010). Desuden medvært på Dansk Melodi Grand Prix (2005).
  • Hun dubber tegnefilm, er en del af det faste panel i P3-programmet ‘Mads og Monopolet’, brevkasseredaktør på BT og har udgivet bogen ‘Gør det noget, jeg støvsuger imens?’ i 2008.

 

Musik:

  • 1994-1995: Spiller 152 forestillinger som Liesl i musicalen ‘The Sound of Music’.
  • 1995-2003: Optræder sammen med Bertel Abildgaard for Det Danske Forsvar i det tidl. Jugoslavien.
  • 2005: Udsender debut-album ‘Right Time’.
  • 2007: Deltager i Dansk Melodi Grand Prix med egen komposition ‘ Copenhagen Airport’.
  • 2010: Med i musicalen ‘Elsk mig i nat’.
  • 2011: Spiller 121 forestillinger af musicalen ‘Wicked’ på Det Ny Teater.
  • 2012: Udsender sit album ‘Grænseløs’.
  • 2013: Udsender singlen ‘Medasse for kaffe’ med Martin Brygmann.
  • 2013-1014: Laver showet ’2 x Heick – Nu stopper du, far!’ sammen med sin far, Keld Heick.

 

Privat:

  • Annette Heick er gift med Jesper Vollmer, der er køkkenchef i Kongehuset, og sammen har de børnene Eliot på 10 år og Storm på 5. Familien bor i et hus i Sverige.

“Men jeg tror aldrig, jeg bliver bidt af det. Efter ti skridt har jeg simpelthen så ondt af mig selv, at man skulle tro, det var løgn. Har jeg ikke lidt ondt? Er det ikke meget mørkt? Uh, sikke en modvind!”

Annette Heick slår en latter op.

“Men måske handler det også om, at alt det meste af døgnet forgår i løb og sprint. Og når jeg så skal løbe for at holde mig i form, er det ikke engang sjovt.”

Kunne du ikke gå i træningscenter – så får du musik til og slipper for modvind?

“Nej. Fitnesscenter fungerer ikke for mig. Hvis jeg skal af sted og ned og træne og hjem igen, er der lynhurtigt gået to timer, og jeg ville ikke ane hvilken dag i ugen, jeg kunne gøre det. Jeg har heller aldrig forstået, hvordan andre folk med små børn får tid til det. Nej, jeg skal have noget, jeg kan gøre hjemmefra og presse ind hist og pist.”

Det kan hun f.eks. med yoga, som hun dyrker til dvd’er af forskellig længde afhængig af dagsprogrammet. Det kan være 40 minutter eller blot en 20-minutters energi-yoga.

“Yoga kan jeg rigtig godt lide, og jeg oplever, at det er godt for mine muskler og min balance.”

 

Hulahopring og vaskebræt

Annette Heick har også alle dage dyrket hulahopring. Der har været pauser, men hun har netop haft den med i showet ’2 x Heick – Nu stopper du, far!’, hvor hun har turneret landet rundt sammen med sin far, Keld Heick.

I showet indgår et nummer, hvor Annette Heick fyrer den af med en guldfarvet hulahopring med vægte på.

Nummeret varer 6-8 minutter, og hun har gang i en parodi, nogle hatte, en dans, en sang og en hulahopring på samme tid.

“Det er her, hvor jeg siger: ‘Giv mig en kost i røven, så fejer jeg lige scenen, nu hvor jeg er i gang.’ Jeg har altid været god til hulahopring, og når den først kører, kan jeg faktisk slappe af i det. Det er ikke noget, der giver mavemuskler, men det er helt sikkert godt for taljen, og den sætter gang i blodcirkulationen. Hjemme kan jeg stå og svinge med den en kvarter den ene vej og et kvarter den anden, mens jeg ser fjernsyn. Helt ubesværet. Jeg tror, jeg er skabt til hulahopring.”

For en måned siden begyndte hun dog at gå mere seriøst til værks med et tre måneders træningsprogram.

“Det er ikke nok for mig at have en okay puls – nu går jeg efter vaskebrættet,” forklarer hun.

Programmet består af syv minutters daglige øvelser hjemme og ellers fokus på kost.

“Maden er ikke noget problem. Skyr om morgenen – genialt, det spiste vi allerede. Og masser af kød. Yes – jeg elsker kød og kunne spise det 10 gange i døgnet. Ingen vin og alkohol, fint nok, det drikker vi ikke særlig meget af i forvejen. Det niver lidt, at jeg ikke må drikke kaffe med mælk. Det samme med smørret, for jeg elsker smør på alle mine madder, selv under leverpostej.”

Du har allieret dig med en træner – kunne du ikke bare have gjort det selv?

“Måske, men jeg er typen, der skal forpligtes. Jeg skal love nogen noget, det er ikke nok, jeg kun lover mig selv det. Det skal holdes lige op i ansigtet på mig. Og det er ikke fordi, jeg ikke har selvdisciplin, for det har jeg. Men når jeg laver min prioriteringsliste for, hvad jeg skal og bør om dagen, så ligger jeg selv – det, der vedrører mig – uhyggeligt langt nede af den liste. Dernede, hvor de fleste vil sige, at det ikke er sundt. Nu har jeg forpligtet mig på at få rykket mig op på listen.”

 

Overvægt kræver indsats

Det er dog ikke kun sig selv, Annette Heick er nødt til at forpligte. Hun mener også, vi som samfund har brug for at holde hinanden fast på at leve sundere.

“Overvægt er et samfundsmæssigt problem, og jeg bliver provokeret af mange af de programmer, der handler om sundhed, for nøj, hvor er der mange dårlige undskyldninger derude.”

Anette Heick 2

En af dem lyder: ‘Vi har sådan et dårligt stofskifte i vores familie’.

En anden: ‘Jeg forstår det ikke, for vi spiser simpelthen ingenting.’

“Og så ser man, hvordan de jerner 80 kilo ost ud over en pastaret eller drukner en gratin i fløde. Og folk bliver tossede, når man nævner det, men altså, man bliver ikke tyk af luft. Der er en sammenhæng. Det kan selvfølgelig være uvidenhed, og fordi der står på pakkerne, at der er tilsat vitaminer, og at det er fedtfattigt og sukkerfri. Men tror du for alvor, en plade Marabou-chokolade er sund, fordi der står fuldkorn på pakken?”

Hun understreger, at hun ikke er fanatisk, men privat går hun langt uden om en masse ting – snacks og færdigretter, indsukrede morgenmadsprodukter, Kinder-mælkesnitte og den slags.

“Der bliver flere og flere overvægtige børn, og flere og flere der får foretaget fedmeoperationer. Og det er ikke for at pege fingre, men vi er altså nødt til at have en fælles holdning til, hvordan vi lever sundere. Børn skal lære om det i skolen men også i familien – det bør være lærdom fra voksne til børn. Og det er selvfølgelig svært, hvis de voksne allerede er inde i en spiral med at spise forkerte ting.”

Fortæller du dine egne børn, hvad der er sundt og usundt?

“Ja, vi har fredagspopcorn og lørdagsslik, for det meste portionsopdelt, og på alle andre dage er slik bandlyst. Og det er ikke for at sidde som en hellig høg over dem, jeg ser det mere som kærlig vejledning. Hvordan skal børn vide, at de ikke bare kan køre store mængder af slik ned, hvis de ikke får at vide, at det er skidt for dem?”

 

Påvirker din livskvalitet

Det gælder også de søde læskedrikke.

“Det er helt vildt, hvad folk drikker af sodavand. Jeg så en undersøgelse af børns indtag af sodavand. Fra 3.-10. klassetrin var det en eller halvanden liter om dagen. Om dagen! Det må være, fordi der står sodavandsmaskiner på skolerne og i sportshallerne. Det er så nemt for børnene lige at trække to-tre sodavand i løbet af en dag.

“I vores familie er vi måske oppe på halvanden liter om ugen! Vi har oven i købet en sodastream-maskine, så det er ikke fordi, vi ikke kan lide sodavand.”

I en halv liter cola svarer sukkerindholdet til 25 sukkerknalder. Bæller du halvanden liter, hælder du 75 stykker sukker indenbords.

“Jeg elsker selv cola, og da vi i går var på restaurant, drak jeg også cola til maden. Det kan man så kalde livskvalitet, men vi ved jo godt, at man er nødt til at holde igen. Hvis vi bare spiser det, vi synes, er fedt, hænger verden jo slet ikke sammen.”

“Jeg tror, mange bruger det med livskvaliteten som en sovepude. Hvis du vejer 35 kilo for meget, er det så livskvalitet, at du bliver ved med at hygge dig med en stor slikskål? Hvis du ikke holder dig i form og lever nogenlunde sundt, påvirker det med sikkerhed din livskvalitet negativt på et eller andet tidspunkt,” siger Annette Heick.

 

Apr 2014

Mange børn udvikler stress

Mange børn udvikler stress

Stress

 

Store krav og mangel på nærvær kan belaste børn så meget, at de må indlægges på hospitalet

 

Af Majbritt Augustinus

 

Stadig flere børn indlægges med symptomer på stress og stressrelaterede sygdomme. Tempoet i børnenes liv er accelererende, og de korte ben har svært ved at følge med, siger familie- og børnepsykolog John Aasted Halse, der gennem mange år var formand for Børns Vilkår.

“Når voksne oplever stress, kan de melde sig syge, gå til en terapeut eller ganske enkelt stå af ræset. Sådan er det ikke for børn. De må følge med i de voksnes tempo uden at have de samme forudsætninger og muligheder for at forstå, hvad der sker. Børn er på den måde ekstra sårbare,” fortæller John Aasted Halse, der også er forfatter til bogen ‘Børn og stress’.

 

Stress skal tages alvorligt

Hvert år indlægges cirka 60 børn med funktionelle lidelser på Odense Universitetshospital. En funktionel lidelse er fysiske symptomer på sygdom, men hvor der ikke kan påvises en fysisk sygdom.

Der er som regel flere årsager til, at et barn udvikler en funktionel lidelse – men typisk hænger det sammen med konflikter i hjemmet eller sygdom hos en forælder. Mange børn lider f.eks. under forældrenes skilsmisse og har svært ved at indordne sig under en deleordning

“Børnene har typisk været dårlige længe inden indlæggelsen, og ofte har de forsømt skolen, mens symptomerne er blevet værre. De er presset over evne og er meget forpinte, når vi modtager dem,” fortæller Karin Lassen, der er overlæge på børneafdelingen på Odense Universitetshospital.

“For skolebørn er der ofte tale om børn, der mobbes, eller som ikke har de intellektuelle ressourcer til at følge med i skolen – børn, som er kolossal stressede, fordi de er overvurderet i forhold til deres kunnen, og som bruger al deres energi på at skjule, at de ikke kan følge med,” fortæller Karin Lassen og fortsætter:

“De samme børn klager over hovedpine og støj i klassen – de føler, at de konstant er på overarbejde – og får en klaustrofobisk følelse, når de kommer ind i et tæt pakket klasseværelse.”

Stress kan have langsigtede konsekvenser. Det bremser børns indlæringsevne og udvikling, og børnene risikerer at tage symptomerne med sig ind i voksenlivet – både de psykiske og de fysiske.

Det er heller ikke sjældent, at stress fører til depression.

Det er derfor alvorligt, når et barn indlægges med stress-symptomer, og det sker for børn helt ned til seksårsalderen.

 

Forældres stress smitter børnene

Formanden for Stressforeningen, Birgitte Larsen, oplever, at det især er forældrenes stress, der påvirker børnene.

“Flere og flere forældre ringer til os, fordi de oplever en ændring i deres børns adfærd.

“Børnene klager over smerter i hoved, mave og led, har besvimelsesanfald eller lider af udpræget koncentrationsbesvær,” siger Birgitte Larsen.

Stress hos børn kan skyldes, at vi har alt for store forventninger til, hvad børn kan klare.

Vi kommer måske i dagligdagen til at give barnet for mange valg, som barnet ikke er gammelt nok til at tage – eller måske skal barnet bruge alle sine kræfter på at leve op til vores krav og behov.

Mange børn er det, der i debatten har været kaldt trofæbørn – altså en slags statussymboler.

De er præget af et ydre pres om at blive til noget og få succes, og derfor deltager de ofte til et hav af aktiviteter.

Men mange børn kan slet ikke klare det pres, som ligger i at have mange fritidsinteresser, mens de i forvejen bruger mange timer i daginstitution.

Børn har brug for voksenkontakt, og selvom de er sammen med voksne hele dagen, føles dette ofte ikke som nærhed for et barn.

Hvis mor eller far samtidig er fortravlede og må skynde på barnet, når de henter efter en lang dag i institution, kan barnet let komme til at føle sig overset og med tiden udvikle stress.

Børn har ligesom voksne brug for at blive set og forstået, men det er der ikke altid tid til i en travl hverdag.

“Det er vigtigt, at forældrene er villige til at se problemerne i øjnene, hvis vi skal komme stress hos børn til livs. Det handler ofte om, at barnet mangler nærvær og voksenkontakt, og det kan være vanskeligt at forene med, at mor og far arbejder meget,” siger Birgitte Larsen.

 

Forudsigelighed og lederskab er vigtig

Hvis man skal fange børns stress i tide, er det ifølge John Aasted Halse vigtigt at kunne aflæse stress-signalerne hos børn.

De første tegn på stress er typisk, at et barn ændrer adfærd.

Nogle børn visner hen, trækker sig ind i sig selv og har svært ved at koncentrere sig i forbindelse med leg eller skolearbejde. Andre børn viser vrede og aggressivitet, og søvn- og spiseproblemer er hyppige for disse børn.

“Årsagerne kan være mange, og der er ikke altid tale om stress hos børnene, men under alle omstændigheder er ændret adfærd tegn på, at noget er galt i barnets liv – og det skal altid tages alvorligt,” siger John Aasted Halse og påpeger, at der i dag generelt bliver stillet høje krav til et barn. Han mener, at det er vigtigt, at forældrene forsøger at skabe forudsigelighed i hverdagen – og ikke mindst at de tager lederskabet på sig.

“Alt for mange forældre overlader store spørgsmål til børnene, f.eks. ‘Hvad synes du, at vi skal spise til aftensmad?’ Det kan være helt uoverskueligt for et barn at svare på. Barnet kan komme til at føle, at den voksne ikke har styr på tingene, og det kan være meget stressende. Der etableres så at sige en omvendt rollefordeling, hvor ansvaret lægges over på det lille barn. Børn har rigtig meget brug for, at forældrene viser, at de har kontrol over situationen – at de sætter sig i førersædet,” understreger John Aasted Halse og tilføjer:

“I virkeligheden handler det om at lade børn være børn. Børn har brug for at lege, de har brug for tryghed, og de har brug for tæt kontakt med de voksne – og så har de brug for tid til at slappe af og til at kede sig i stedet for hele tiden at blive sat i gang med nye aktiviteter.”

 

 

 

Mar 2014

Husk solbriller

Husk solbriller

Husk-solbriller

 

Den varme forårssol lokker mange ud efter en lang vinter. Man suger varmen til sig uden at tænke på, at solens UV-stråling er specielt farlig om foråret, hvor solen står lavt

 

De fleste solbriller fjerner heldigvis UV-strålingen, men udover UV-beskyttelsen er det vigtigt at være opmærksom på, hvad solbrillen skal bruges til.

Er det til bilkørsel, skisport, golf, cykling eller andet?

Der findes i dag det optimale solbrilleglas til enhver situation, og det rigtige valg er ikke alene med til at give en bedre komfort, men kan også øge sikkerheden.

 

Vælg det rigtige glas

  • Polariserede glas udelukker det lys, der reflekteres fra vandrette flader, f.eks. vand, sne eller en våd vejbane. Det gør dem velegnede til bilkørsel i regnvejr, til brug på havet eller på skiløjpen.
  • Farveskiftende glas tilpasser sig lysforholdene. Indenfor er glassene klare som almindelige brilleglas, og udenfor bliver de mørke som solbriller, når de udsættes for sollys.
  • Spejlglas kaster reflekser tilbage og eliminerer genskin fra sollyset og øger øjnenes komfort. Det gør dem velegnede til vand- og skisport.
  • Anti-refleksbehandlede glas reducerer distraherende reflekser og forbedrer kontrast, udsyn og komfort under forskellige lysforhold.
  • Kontrastforøgende glas dæmper den blå del af lyset, hvilket giver et klart syn med tydelige kontraster. En god idé ved udendørs sportsaktiviteter.

De forskellige muligheder vil normalt optræde i kombinationer, og hvis man er i tvivl, kan optometristen eller optikeren hjælpe dig til valget af den helt rigtige solbrille.

 

Læs mere på www.husksolbriller.dk.

 

 

 

 

Mar 2014

Når synet bedrager

Når synet bedrager

Fig elefant

 

Flere personer, der har øjensygdommen AMD, lider af synshallucinationer

 

Undertiden ses en kat ligge i stolen, men man ved jo stensikkert, at det ikke passer.

Mærkværdig oplevelse – og hvem tør fortælle selv sine nærmeste om den?

charles-bonnet

Reaktionen fører måske til tvangsanbringelse? Eller krænkende latteranfald? Altså klapper man i, mens der spekuleres over, hvad der er på færde.

Rigtig mange sidder alene med denne hemmelighed og med frygten for, hvad næste fase indebærer. Imidlertid er der en ting, som er fælles for dem: De har nedsat syn som følge af øjensygdom.

Det kan være grøn stær, diabetisk relateret øjensygdom eller AMD, hvor det antages, at omkring 25% har hallucinationer.

 

Kan ikke forebygges

AMD er en nethindesygdom i den gule plet, som 80-100.000 danskere må leve med.

Den optræder fra 60-års alderen og med stigende hyppighed med årene.

Symptomerne er bølgede linjer af genstande, som har rette linjer som f.eks. fliserne i badeværelset, dørkarme eller flagstænger.

Og med et uklart felt foran øjet uanset hvor, blikket rettes.

AMD kan bremses, men ikke forebygges.

Men hvad med katten? Eller andre fænomener såsom at personen overfor er dækket af roser, en mark i januar med blomstrende tulipaner eller et skotskternet hus?

Som regel er det samme motiv, der ses tilbagevendende. Det kan optræde flere gange om måneden eller hyppigere.

 

Tal åbent om det

Fænomenet er harmløst og betegnes som Charles Bonnet Syndrom. Det har været kendt i århundreder, men blev beskrevet første gang i 1700-tallet af Charles Bonnet fra Schweiz.

Den egentlige årsag til illusionen kendes ikke, men en hypotese er, at hjernen fortsætter med at modtage synsimpulser fra synsceller, som allerede er døde eller har nedsat funktion pga. angreb fra nethindesygdom.

Et sammenligneligt fænomen er fantomsmerter, hvor et amputeret ben fortsat kan føles som intakt.

Man må altså lære at leve med, at hjernen spiller puds med en. Og så tale frit om det som det velkendte fænomen det er, når synet svigter.

 

 

 

 

 

Mar 2014

Den velplejede mand er kommet for at blive

Den velplejede mand er kommet for at blive

den-velplejede-mand

 

Motion, sund mad og ansigtscreme er blevet faste rutiner i den danske mands liv. Der er ikke længere noget modsætningsforhold mellem at være maskulin og at pleje sit udseende, og en mand kan sagtens have langt fuldskæg og samtidig få fjernet alt hår på ryggen

 

Af Christina Alfthan

 

En ung håndværker kommer ind af døren, og henvender sig hjemmevant i receptionen i Danmarks første hudplejeklinik kun for mænd ‘Men´s Room’, der ligger på H.C. Andersens Boulevard i København.

Han er blot en af klinikkens mange faste kunder, der jævnligt kommer for at få vokset ryggen eller for at få en ansigtsbehandling med retning af bryn, øre og næsehår.

“Da vi åbnede i 1998, var det lidt hemmeligt, at man kom her. Hvis kundens mobil ringede, mens han var her, sagde han typisk, at han var til møde ud i byen. I dag fortæller han åbent, hvor han er, og han tjekker endda ind på Facebook,” fortæller indehaveren Marie Marcuslund-Reuss.

“Fra starten er alle slags mænd kommet her. Lige fra håndværkeren til præsten, indvandrere og homoseksuelle mænd. De er typisk mellem 25 til 50 år og de kommer fra hele Sjælland. Vi har også mange udenlandsdanskere, der kommer, hver gang de er hjemme.

“Den eneste gruppe, der ikke kommer, er dem, der var unge i 60´erne. Dvs. mænd mellem 60 og 75 år,” fortæller Marie Marcuslund-Reuss, der er uddannet kosmetiker.

 

Mænd som målgruppe

Da Marie Marcuslund-Reuss sidst i 90érne startede som nyuddannet kosmetiker, var hun ansat i en traditionel skønhedsklinik, hvor der ikke kom mænd.

“Dengang var der ingen steder til mænd. Men jeg kunne se, der var noget på vej. Der kom flere og flere produkter, der var målrettet mænd. Der kom cremer, og der var mere opmærksomhed omkring mænds personlige pleje og mænd i det hele taget. Det var også på det tidspunkt, der åbnede cigarforretninger. Så da vi åbnede Mens´s Room, tror jeg, vi ramte en bølge,” fortæller hun, for kunderne var der lige fra starten.

“De kom stille og roligt, og det steg løbende indtil 2006 og 2007, hvor det pludselig boomede. Det var som en wellness-boble lidt ligesom boligboblen. Alle ville have wellness. Men efter finanskrisen voksede det ikke mere. Nu ligger antallet af kunder stabilt, men de bruger færre penge hos os. Under højkonjunkturen var 50 procent af vores omsætning produktsalg. Det er langt lavere i dag. Dengang brugte mænd heller ikke noget, når de kom ind til os. I dag har alle noget derhjemme i forvejen.”

 

Fra deo til ansigtscreme

En stor global undersøgelse fra det internationale analyseinstitut Synovate viste i 2008, at top tre indenfor skønhedsprodukter til mænd var deodorant, blegende tandpasta og aftershave.

Men i 2014 har ansigtscremen bidt sig godt fast i mandes forbrugsmønster.

Det franske mærke Biotherm Homme er verdens mest udbredte hudplejeserie til mænd, og nye tal fra brancheforeningen SPT viser, at salget af hudplejeprodukter til danske mænd er steget med 28 procent fra første halvår af 2012 til første halvår af 2013. Dermed udgør mændenes andel indenfor hudpleje, parfume og makeup 17 procent af markedet.

EmediateAd

“De sidste 10-20 år har der været en generel æstetiseringsproces, hvor der er kommet meget mere fokus på mandens udseende og krop. Det er blevet legitimt for mænd i alle samfundslag at forholde sig til sit udseende. Det er langt fra alle, der får skønhedsbehandlinger, men mænd dyrker det æstetiske ved at være veltrænede, spise sundt og være velplejede.

“Det er ikke længere et modsætningsforhold at være maskulin og velplejet. De mænd, der følger ‘skovarbejdertrenden’ med stort vildt skæg, er også en del af den moderne æstetik. De leger meget bevidst med deres udseende, og de er også velplejede. Men der er grænser for, hvor meget man kan dufte, og hvor velplejet man kan være som mand. Homofobien er ikke helt afblæst,” fastslår Kenneth Reinicke, der er en af Danmarks førende kønsforskere.

 

Kvinden bliver utryg

Når en velplejet mand går fra single til parforhold, kan det også sætte hans velplejede livsstil på en prøve. Hos Men´s Room oplever de jævnligt, at mænd, der har gået der fast, pludselig holder op, når de har fået en kæreste.

“Det skyldes dels, at mændene går mere op i deres udseende som single, men også, at kvinden skal acceptere, at de går her. Kvinderne vil gerne have velplejede mænd, men det kan også gøre dem lidt utrygge, at han fortsætter med at dyrke en vane fra før hendes tid,” fortæller Marie Marcuslund-Reuss.

“Der er et opbrud i kønsrollerne. Men de traditionelle maskuline dyder er stadig stærke. Det er f.eks. meget nemmere for en mand ikke at dyrke sit udseende, end det er for en kvinde,” mener Kenneth Reinicke.

 

Mar 2014

For meget tandpasta på børnenes tandbørster

For meget tandpasta på børnenes tandbørster

tandboerstning

 

Af Marie Brandt Schultz

 

De fleste forældre bruger for meget fluortandpasta på børnenes tandbørste. Det viser en amerikansk undersøgelse omtalt i det nyeste nummer af Tandlægebladet

I undersøgelsen blev 50 forældre bedt om at demonstrere, hvordan de putter tandpasta på deres børns tandbørste.

Forældrene fik at vide, at de skulle anvende en mængde på størrelse med en ært eller i et tyndt lag.

Det størrelsesforhold tolkede forældrene imidlertid forskelligt. Et tyndt lag, der skulle indeholde 0,125 g tandpasta, sneg sig op på det dobbelte eller mere, mens ærtestørrelsen, der burde veje 0,25 g, viste et mindre vægtudsving.

Forskerne konkluderede, at forældrene generelt brugte for meget tandpasta, og de understreger, at en mundtlig forklaring ikke er nok. Forældrene skal have den aktuelle størrelse demonstreret på selve børsten.

 

 

 

 

 

Mar 2014

Forskere til raske overvægtige: Drop slankekuren

Tykke mennesker lever længere, får et lykkeligere liv og bliver generelt sundere, hvis de dropper slankekuren og stopper med at lytte til myndighedernes anbefalinger om, at de bør tabe sig, lyder det fra flere og flere forskere både i Danmark og i udlandet. Der er ganske enkelt ingen beviser for, at vægttab fører til øget sundhed, lyder det.

»Forskning viser tvært imod, at slankekure er usunde, at vægttab fører til øget dødelighed, og at det er skadeligt konstant at fokusere på sin vægt og den mad, man spiser,« skriver den amerikanske ernæringsprofessor Linda Bacon fra University of California i en mail til Videnskab.dk.

»Alligevel bliver myndighederne, fedmeforskere og ikke mindst slankeindustrien ved med at fortælle overvægtige, at de bør tabe sig. Vi har alvorligt brug for et paradigmeskifte,« fortsætter hun.

Slankeguruer har ikke dokumentation

Linda Bacon står bag bogen Health at Every Size, hun har stiftet en forening med samme navn og har skrevet videnskabelige artikler om emnet.

Hendes budskab er, at man godt kan være sund, selv om man er overvægtig, og det har stigende opbakning blandt amerikanske forskere. I Danmark er der også forskere, som mener, at de seneste årtiers antagelse om, at alle mennesker har bedst af at nå normalvægten, kan skade mere, end den gavner.

»Der eksisterer en blindhed hos mange fedmeforskere, som formidles videre til lægerne, myndighederne og befolkningen: Man holder fast i, at overvægtige bør tabe sig, men i virkeligheden har man  ikke nogen overbevisende videnskabelig dokumentation for, at det er sundt,« siger læge Rasmus Køster-Rasmussen, der er i gang med et forskningsprojekt om kost, metabolisme og fedme på Københavns Universitets Forskningsenhed for Almen Praksis.

Fakta

Body Mass Index (BMI):

BMI bruges i mange sammenhænge – blandt andet af læger – som rettesnor til at finde ud af, om en person vejer for meget, for lidt eller lige tilpas.

BMI er din vægt i kilo divideret med din højde gange højde i meter.

BMI under 18,5: Undervægtig
BMI 18,5-25 : Normalvægtig
BMI 25-30: : Overvægtig
BMI over 30: : Svært overvægtig/ fed

BMI-tallet kan ikke bruges til body-buildere, fordi deres muskelmasse snyder, ligesom mennesker med kraftig knoglebygning kan have et BMI-tal, der højere 25 uden at være overvægtige.

»Til gengæld ved man med sikkerhed, at det er utrolig svært at tabe sig og derefter vedligeholde vægttabet. Vi ser gang på gang, at folk taber sig og holder vægten et stykke tid. Men når de begynder at spise normalt igen, ryger de tilbage på den vægt, de havde, før de gik på kur,« fortsætter han.

Forskning tyder på, at det kan være usundt på den måde at svinge i vægt, men der er dog ikke entydige beviser på, hvordan såkaldt yoyo-vægt påvirker kroppen, siger Rasmus Køster-Rasmussen.

Vægttab øger dødelighed

For et par år siden lavede Rasmus Køster-Rasmussen sammen med to danske kolleger en gennemgang af den forskning, der findes om overvægtiges levetid. Konklusionen var, at raske overvægtige, der taber sig, har 11 procent højere risiko for at dø i tiden efter vægttabet sammenlignet med overvægtige, der holder vægten. For nyligt blev resultatet bakket op af en rapport fra Vidensråd for forebyggelse.

Den konkluderede, at der er 15 procent højere dødelighed blandt overvægtige (BMI 25-30), som taber sig, sammenlignet med dem, der holder vægten. Forfatterene bag rapporten har tidligere fremlagt dens resultater her på Videnskab.dk i artiklen Ny rapport: Slankekuren slår ihjel.

Forskerne ved ikke, hvorfor dødeligheden tilsyneladende stiger hos overvægtige, der taber sig, og selv om vi ofte har hørt det modsatte, ved de i det hele taget ikke ret meget om, hvorvidt vægttab er sundt eller usundt, siger Rasmus Køster-Rasmussen. 

»Man kan vise, at overvægtige med hjerteflimmer får færre symptomer efter en slankekur, og så konkluderer man, at vægttab har en positiv effekt på disse patienter, men når man så ser undersøgelsen efter i sømmene, er der ofte ikke belæg for at konkludere, at det er vægttabet, der har haft en effekt,« siger han med henvisning til en artikel, der i 2013 blev publiceret i tidsskriftet JAMA

»Det kan lige så godt være, at forsøgspersonerne fik et bedre helbred, fordi de som en del af forskningsinterventionen har motioneret mere eller spist anderledes end kontrolgruppen, og at det er motionen eller kosten og ikke vægttabet, der har fået deres symptomer til at bedres. Alligevel får forskerne bag den slags undersøgelser igen og igen lov til at skrive i de fine tidsskrifter, at det er vægttab, der forårsager de gode effekter,« siger Rasmus Køster-Rasmussen.

Slankeopfordringer er uetiske

Tidens slankeparadigme er direkte uetisk, for det har en række skadelige konsekvenser at blive ved med at opfordre folk til at tabe sig, argumenterer den amerikanske professor Linda Bacon:

  • De overvægtige mister deres selvværd, hvis de gentagne gange går på slankekure, som ikke lykkes.
  • De får et usundt forhold til mad og krop.
  • Slankeparadigmet fører til diskrimination, spiseforstyrrelser og skader på en lang række områder også det fysiske helbred.

Linda Bacon bygger sine konklusioner på en række videnskabelige undersøgelser, som hun redegør for i en artikel, der i 2011 blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrition Journal.

Rasmus Køster-Rasmussen er overvejende enig:

»Vi ved ikke, om det er sundt at tabe sig. Alligevel anbefaler man vægttab som en behandling mod alle mulige sygdomme. På andre områder skal man have solid dokumentation, før man kan tage en behandling i brug. Derudover pålægger man overvægtige mennesker skyld og skam og der foregår en åbenlys diskrimination, selv om man ved, at mange af dem næppe kan opnå et varigt vægttab,« siger han.

Fedmeforsker: Det er farligt at fraråde vægttab

Andre forskere er dog stadig overbeviste på, at det næsten altid er gavnligt at tabe sig, hvis man er overvægtig. En af dem er lektor Thomas Meinert Larsen. Han forsker i fedme og appetitregulering på Københavns Universitets Institut for Idræt og Ernæring.

Fakta

Kroppen har brug for fedt

10-18 procent af en mands kropsvægt skal helst være fedt
18-25 procent af en kvindes kropsvægt bør være fedt.

Thomas Meinert Larsen kender godt til de studier, der finder en overdødelighed hos overvægtige, som taber sig, men han godkender dem ikke som bevis på, at det er usundt at tabe sig. Det er farligt at tolke dem sådan, mener han.

»I den seneste tid har der været undersøgelser, som har fundet en overdødelighed blandt overvægtige, der har tabt sig, men det er en fejlagtig slutning, at vægttab derfor er skadeligt. Med mindre vægttabet består af muskeltab og ikke fedt, peger alt på, at det er sundt og livsforlængende at tabe sig, hvis man er overvægtig,« siger Thomas Meinert Larsen.

»Jeg er meget kritisk overfor de forskere, der siger, at det er farligt at påbegynde et vægttab, for deres konklusioner er baseret på ufuldstændig viden. Den type budskaber er måske dybest set farlige for vores sundhedssystem, hvis de vinder større tilslutning, uden at der er mere evidens end der er nu,« fortsætter han.

Fedme er usundt

I følge Thomas Meinert Larsen kan man ikke konkludere, at det er skadeligt at tabe sig på baggrund af undersøgelser som dem, Linda Bacon og andre forskere henviser til. For undersøgelserne er baseret på spørgeskemaer, hvor forskerne har spurgt overvægtige, om de har tabt sig.

»Men man ved ikke, om dem, der har opnået et vægttab, allerede er syge og taber sig, fordi de har fået at vide af lægen, at de skal gå på diæt. Måske er der en øget dødelighed blandt dem, der har tabt sig, fordi de i forvejen var syge,« siger Thomas Meinert Larsen.

Fedme med BMI over 30 er usundt, pointerer Thomas Meinert Larsen, og overvægt er ofte et forstadie til fedme. Derfor er det en god idé at tabe sig, hvis man har for meget fedt på sidebenene.

citatDer eksisterer en blindhed hos mange fedmeforskere, som formidles videre til lægerne, myndighederne og befolkningen: Man holder fast i, at overvægtige bør tabe sig, men i virkeligheden har man ikke nogen overbevisende videnskabelig dokumentation for, at det er sundt

»Selv et lille vægttab hos overvægtige er den vigtigste forebyggelse af, at overvægten udvikler sig til fedme – man bliver kun fed, hvis man først er overvægtig. Stort set alle studier viser, at et vægttab opnået på sund diæt og motion øger alle sundhedsparametre og forebygger udviklingen af diabetes hos overvægtige.«

Lægernes anbefalinger er rigtige

Thomas Meinert Larsen henviser til en række videnskabelige artikler deriblandt en metaanalyse, der i 2005 blev publiceret af The Cochrane Collaboration, som viste, at vægttab kan mindske risikoen for udvikling af type 2 diabetes blandt overvægtige med forstadie til diabetes. 

Han understreger, at der allerede i dag er retningslinjer for, hvornår læger skal anbefale et vægttab. Og lægernes retningslinjer er gode nok, som de er, mener han. 

»Som udgangspunkt siger man, at man ikke alene på baggrund af BMI bør anbefale et vægttab, men at man skal se på personens hele sundhed, altså hvordan fedmen er fordelt, og om der er forstadie til sygdom. Hvis vi snakker om folk, som er raske og ikke er fede, men vejer over normalvægten med BMI på 25-30, ser jeg ikke et lægeligt argument for, at de taber sig. Men det skader ikke, hvis de taber fedt, og de bør i hvert fald ikke øge deres vægt,« siger Thomas Meinert Larsen.

Så et stykke hen ad vejen er han faktisk enig med Rasmus Køstner-Rasmussen, og han medgiver, at der ikke er solid evidens for sundhedsmæssige gavnlige effekter blandt folk, der kun er overvægtige med BMI over 25, men derudover er sunde og raske:

»Men hvis man udover at være overvægtige har én eller flere livsstilsrisiko-faktorer så som forhøjet blodsukker, forhøjet kolesterol eller forhøjet talemål er der ganske god dokumentation for, at der er sundhedsmæssige gavnlige effekter ved at tabe sig,« siger Thomas Meinert Larsen.

Slankeindustrien er kæmpestor

Rasmus Køster-Rasmussen efterlyser en holdningsændring i befolkningen. Men han mener, at det er svært at ændre en opfattelse, der har præget forskere, lægerne, myndighederne og befolkningen i generationer:

»Der sker en udvikling lige nu, og flere forskere begynder at tale om, at man bør opfordre overvægtige til at dyrke motion og spise sundt, men ikke nødvendigvis at tabe sig. Men opfattelsen af, at man simpelthen ikke kan gøre nok for at få folk til at tabe sig, er stadig udbredt,« siger Rasmus Køster-Rasmussen.

»Man skal ikke tage fejl af, at industrien, som sælger slankeprodukter og vægttabsprogrammer, er kæmpestor. Massive økonomiske interesser kan medvirke til, at det kan være svært at komme igennem med et budskab, som strider imod slankebudskabet. Og for forskere, der hidtil har talt for vægttab, vil det være en vanskelig kovending, hvis de pludselig skal til at sige, at det kan være skadeligt at tabe sig: De vil være sikre i deres sag, før de melder det ud. Måske er det nemmere for en ny generation af forskere,« fortsætter han.

Fantomsmerter: Dennis’ følende protese var kun begyndelsen

Det skabte overskrifter i samtlige danske medier, da Dennis Aabo Sørensen i starten af februar som den første succesfuldt oplevede at kunne føle gennem en håndprotese. Han lærte blandt andet at styre, hvor hårdt han skulle trykke for at holde på forskellige genstande.

Den følende protese var en sensation i sig selv, men faktisk var den blot en lille del af et langt større, internationalt projekt, der bliver koordineret fra Aalborg Universitets Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.

Her sidder lektor Winnie Jensen, der har været primus motor på det stort anlagte TIME-projekt, som Dennis Aabo Sørensens protese er en lille del af.

TIME-projektet, der løb fra 2008-2013, havde blandt andet som målsætning at undersøge, om man ved hjælp af elektriske impulser, der bliver sendt direkte ind i nerverne, i fagsprog kaldet ‘sensorisk feedback’, kan hjælpe de omkring 70 procent af amputerede, der oplever såkaldte ‘fantomsmerter’.

Resultater hemmelige – men projektet fortsætter

Og det får forskerne snart lov til at gøre igen. TIME-projektet bliver fulgt op af EPIONE, endnu et EU-finansieret projekt. Denne gang er den økonomiske ramme seks millioner euro, og Winnie Jensen er ligeledes koordinator igen.

»Vi skalerer TIME-projektet op og vil prøve flere patienter. Vi er derfor gået fra et til tre involverede hospitaler og håber at operere 8-12 patienter, 2-4 af dem i Danmark. Vi har også udvidet målsætningen med at stille os selv spørgsmål om, hvilke typer sensorisk feedback der er bedst. Vi skal teste tre forskellige modeller: elektrisk stimulation uden på huden, mekanisk stimulation gennem tryksensorer i en håndprotese og til sidst samme model som i TIME-projektet, elektrisk stimulation inde i nerverne,« fortæller Winnie Jensen.

Fakta

Om elektroden
Elektroden, der skal bruges i det kommende projekt EPIONE er 4 millimeter bred, og der sidder 7 ’kanaler’, altså metalkontakter, der kan give elektrisk stimulation, på den.

Elektroden sidder på en ganske, ganske tynd nål, som kirurgen ved hjælp af mikroskoper og specielle mikro-værktøjer trækker gennem nervekablerne inde i selve ’hovednerven’ for at placere elektroden. Elektroden har en lang ledning koblet til sig, som føres ud gennem huden og forbindes til den boks, der kan bruges til at give stimulans.

Hver patient får to elektroder i to nerver, altså fire i alt. I fremtiden kan man forestille sig, at boksen til stimulans indopereres i kroppen og ledningerne føres indvendigt – det mindsker risikoen for infektion, som er det største problem ved den forsøgsopstilling, forskerne skal teste i EPIONE.

At gruppen bag TIME har fået yderligere seks millioner til at fortsætte deres forskning tyder på, at Dennis Aabo Sørensen måske også fik lettet sine fantomsmerter. Men på trods af adskillige forespørgsler vil Winnie Jensen ikke løfte sløret for, hvor pilen peger hen.

»I øjeblikket arbejder vi på at få resultaterne publiceret, og der går formentlig 3-4 måneder, før vi kan sige noget,« siger hun.

Perspektivrigt koncept – kan også hjælpe lamme

Vi må bøje os for den videnskabelige praksis med at publicere i et tidsskrift, før publicering i medierne. Derfor venter vi spændt på en fortsættelse. Af de omkring 70 procent af amputerede, der har fantomsmerter, bliver smerterne nemlig kroniske for mellem 30-40 procent af de ramte. Derfor vil en behandling mod smerterne gøre livet lettere for mange, mange mennesker verden over.

Men som med al anden videnskab er også dette projekt en langsommelig proces. Winnie Jensen fortæller, at det optimale ville være, at der ligger en teknologi, der er så velgennemprøvet og sikker, at et firma vil tage den op og videreudvikle den, når EPIONE er færdigt omkring 2017.

»Konceptet med elektrisk stimulation i nerverne rækker ud over fantomsmerter og vil også kunne blive relevant for lamme eller, som vi så med Dennis, til at skabe følende proteser, måske endda nogen, der kan styres gennem hjernen. Men i første omgang skal vi vise, at elektroden er sikker at have i kroppen over længere tid, og selvfølgelig finde ud af om en af de tre typer af stimulation, vi skal teste, kan afhjælpe fantomsmerter,« slutter Winnie Jensen.

»Man ved kun lidt om, hvordan fantomsmerter opstår, men man ved, at vi har en slags mentalt landkort over kroppen, som hjernen navigerer efter. Og man ved fra andre forsøg, at når man for eksempel mister en hånd, så kommer der et misforhold mellem landkortet i hjernen og kroppen og de signaler, der løber frem og tilbage. Vores idé var at forsøge at påvirke det her landkort ved at sende elektricitet ud i nervebanerne. Vi prøver at snyde hjernen, så den siger, ‘hov, nu giver det mening, hvad der er derude og hvad der kommer af signaler’,« forklarer Winnie Jensen.

Følende protese kun lille del

TIME-projektet har kostet 3,6 millioner euro og har løbet i næsten seks år. Der er otte forskellige partnere med, der har bidraget til forskellige dele af processen. Læs mere om deltagerne og deres bidrag i boksen til sidst.

Kort beskrevet bestod projektet af tre faser.

  • Første skridt var den teknologiske udvikling, der blandt andet indebar videreudvikling af en elektrode, som Winnie Jensens tidligere kollega Ken Yoshida oprindeligt udviklede, samt en stimulator, der taler sammen med elektroden og gør det muligt at sende strøm ud i den.
  • I anden fase blev elektroden gennemtestet på rotter og grise for at finde ud af, om den var sikker og fungerede, og der blev udviklet software til at betjene systemet.
  • I tredje fase skulle forskerne teste konceptet og finde en patient, der ville hjælpe dem med dét – og det blev som bekendt Dennis Aabo Sørensen.

»Elektroderne bliver opereret direkte ind i nerverne. Forestil dig et bundt af kabler – sådan ser der ud inde i en nerve; der løber en masse nervekabler parallelt. En elektrode bliver placeret inde mellem nervekablerne, og den er udstyret med en række ‘kanaler’, som er de metalkontakter, der strømmer elektricitet igennem. Dennis fik indopereret fire elektroder i nerver i overarmen med 14 ‘kanaler’ på hver, så der var altså 56 kontakter, vi kunne stimulere igennem,« fortæller Winnie Jensen.

Kun en lille del af de 30 dage, Dennis Aabo Sørensen havde elektroderne inde i armen, blev brugt på at lære ham at føle med sin protese. Den resterende tid blev brugt på dels at screene ham, så det blev muligt for forskerne at se, hvilke ‘kanaler’ der gav Dennis bestemte følelser, for eksempel en følelse af at blive strøget i håndfladen.

»Ud fra den screening har vi valgt de kontakter ud, hvor Dennis sagde, han mærkede noget. Dem har vi brugt til at stimulere over en længere periode. Det kan ikke undgå at være lidt ‘trial and error’, fordi vi endnu ved så lidt. Vi kan jo ikke spørge grisene, hvad de føler, når vi tester på dem. Derfor er vi så afhængige af at få lov at prøve det af i mennesker. Når det handler om smerteopfattelse, er det nødvendigt ,« siger Winnie Jensen.

Fantomsmerter: Dennis’ følende protese var kun begyndelsen

Det skabte overskrifter i samtlige danske medier, da Dennis Aabo Sørensen i starten af februar som den første succesfuldt oplevede at kunne føle gennem en håndprotese. Han lærte blandt andet at styre, hvor hårdt han skulle trykke for at holde på forskellige genstande.

Den følende protese var en sensation i sig selv, men faktisk var den blot en lille del af et langt større, internationalt projekt, der bliver koordineret fra Aalborg Universitets Institut for Medicin og Sundhedsteknologi.

Her sidder lektor Winnie Jensen, der har været primus motor på det stort anlagte TIME-projekt, som Dennis Aabo Sørensens protese er en lille del af.

TIME-projektet, der løb fra 2008-2013, havde blandt andet som målsætning at undersøge, om man ved hjælp af elektriske impulser, der bliver sendt direkte ind i nerverne, i fagsprog kaldet ‘sensorisk feedback’, kan hjælpe de omkring 70 procent af amputerede, der oplever såkaldte ‘fantomsmerter’.

Resultater hemmelige – men projektet fortsætter

Og det får forskerne snart lov til at gøre igen. TIME-projektet bliver fulgt op af EPIONE, endnu et EU-finansieret projekt. Denne gang er den økonomiske ramme seks millioner euro, og Winnie Jensen er ligeledes koordinator igen.

»Vi skalerer TIME-projektet op og vil prøve flere patienter. Vi er derfor gået fra et til tre involverede hospitaler og håber at operere 8-12 patienter, 2-4 af dem i Danmark. Vi har også udvidet målsætningen med at stille os selv spørgsmål om, hvilke typer sensorisk feedback der er bedst. Vi skal teste tre forskellige modeller: elektrisk stimulation uden på huden, mekanisk stimulation gennem tryksensorer i en håndprotese og til sidst samme model som i TIME-projektet, elektrisk stimulation inde i nerverne,« fortæller Winnie Jensen.

Fakta

Om elektroden
Elektroden, der skal bruges i det kommende projekt EPIONE er 4 millimeter bred, og der sidder 7 ’kanaler’, altså metalkontakter, der kan give elektrisk stimulation, på den.

Elektroden sidder på en ganske, ganske tynd nål, som kirurgen ved hjælp af mikroskoper og specielle mikro-værktøjer trækker gennem nervekablerne inde i selve ’hovednerven’ for at placere elektroden. Elektroden har en lang ledning koblet til sig, som føres ud gennem huden og forbindes til den boks, der kan bruges til at give stimulans.

Hver patient får to elektroder i to nerver, altså fire i alt. I fremtiden kan man forestille sig, at boksen til stimulans indopereres i kroppen og ledningerne føres indvendigt – det mindsker risikoen for infektion, som er det største problem ved den forsøgsopstilling, forskerne skal teste i EPIONE.

At gruppen bag TIME har fået yderligere seks millioner til at fortsætte deres forskning tyder på, at Dennis Aabo Sørensen måske også fik lettet sine fantomsmerter. Men på trods af adskillige forespørgsler vil Winnie Jensen ikke løfte sløret for, hvor pilen peger hen.

»I øjeblikket arbejder vi på at få resultaterne publiceret, og der går formentlig 3-4 måneder, før vi kan sige noget,« siger hun.

Perspektivrigt koncept – kan også hjælpe lamme

Vi må bøje os for den videnskabelige praksis med at publicere i et tidsskrift, før publicering i medierne. Derfor venter vi spændt på en fortsættelse. Af de omkring 70 procent af amputerede, der har fantomsmerter, bliver smerterne nemlig kroniske for mellem 30-40 procent af de ramte. Derfor vil en behandling mod smerterne gøre livet lettere for mange, mange mennesker verden over.

Men som med al anden videnskab er også dette projekt en langsommelig proces. Winnie Jensen fortæller, at det optimale ville være, at der ligger en teknologi, der er så velgennemprøvet og sikker, at et firma vil tage den op og videreudvikle den, når EPIONE er færdigt omkring 2017.

»Konceptet med elektrisk stimulation i nerverne rækker ud over fantomsmerter og vil også kunne blive relevant for lamme eller, som vi så med Dennis, til at skabe følende proteser, måske endda nogen, der kan styres gennem hjernen. Men i første omgang skal vi vise, at elektroden er sikker at have i kroppen over længere tid, og selvfølgelig finde ud af om en af de tre typer af stimulation, vi skal teste, kan afhjælpe fantomsmerter,« slutter Winnie Jensen.

»Man ved kun lidt om, hvordan fantomsmerter opstår, men man ved, at vi har en slags mentalt landkort over kroppen, som hjernen navigerer efter. Og man ved fra andre forsøg, at når man for eksempel mister en hånd, så kommer der et misforhold mellem landkortet i hjernen og kroppen og de signaler, der løber frem og tilbage. Vores idé var at forsøge at påvirke det her landkort ved at sende elektricitet ud i nervebanerne. Vi prøver at snyde hjernen, så den siger, ‘hov, nu giver det mening, hvad der er derude og hvad der kommer af signaler’,« forklarer Winnie Jensen.

Følende protese kun lille del

TIME-projektet har kostet 3,6 millioner euro og har løbet i næsten seks år. Der er otte forskellige partnere med, der har bidraget til forskellige dele af processen. Læs mere om deltagerne og deres bidrag i boksen til sidst.

Kort beskrevet bestod projektet af tre faser.

  • Første skridt var den teknologiske udvikling, der blandt andet indebar videreudvikling af en elektrode, som Winnie Jensens tidligere kollega Ken Yoshida oprindeligt udviklede, samt en stimulator, der taler sammen med elektroden og gør det muligt at sende strøm ud i den.
  • I anden fase blev elektroden gennemtestet på rotter og grise for at finde ud af, om den var sikker og fungerede, og der blev udviklet software til at betjene systemet.
  • I tredje fase skulle forskerne teste konceptet og finde en patient, der ville hjælpe dem med dét – og det blev som bekendt Dennis Aabo Sørensen.

»Elektroderne bliver opereret direkte ind i nerverne. Forestil dig et bundt af kabler – sådan ser der ud inde i en nerve; der løber en masse nervekabler parallelt. En elektrode bliver placeret inde mellem nervekablerne, og den er udstyret med en række ‘kanaler’, som er de metalkontakter, der strømmer elektricitet igennem. Dennis fik indopereret fire elektroder i nerver i overarmen med 14 ‘kanaler’ på hver, så der var altså 56 kontakter, vi kunne stimulere igennem,« fortæller Winnie Jensen.

Kun en lille del af de 30 dage, Dennis Aabo Sørensen havde elektroderne inde i armen, blev brugt på at lære ham at føle med sin protese. Den resterende tid blev brugt på dels at screene ham, så det blev muligt for forskerne at se, hvilke ‘kanaler’ der gav Dennis bestemte følelser, for eksempel en følelse af at blive strøget i håndfladen.

»Ud fra den screening har vi valgt de kontakter ud, hvor Dennis sagde, han mærkede noget. Dem har vi brugt til at stimulere over en længere periode. Det kan ikke undgå at være lidt ‘trial and error’, fordi vi endnu ved så lidt. Vi kan jo ikke spørge grisene, hvad de føler, når vi tester på dem. Derfor er vi så afhængige af at få lov at prøve det af i mennesker. Når det handler om smerteopfattelse, er det nødvendigt ,« siger Winnie Jensen.

kvinde fundet død: naboer hørte dødsvold

Noget blev slået hårdt mod gulvet

To beboere på Sydvej 16 i Helsingør hørte natten til lørdag det overfald, der efter alt at dømme kostede deres kvindelige overbo livet.

Det fortæller de til BT. 

Claus Reincke og Anja Angelicka Holm kom hjem fra en bytur ud på natten, og her hørte de voldsom tumult fra den et-værelses lejlighed, der ligger umiddelbart over deres egen. Blandt andet blev noget flere gange slået hårdt imod gulvet, fortæller de. Herefter blev der stille. 

Parret tog ikke videre notits af larmen, da der ofte har været ballade i overboens lejlighed, som i perioder fungerede som tilholdssted for dele af det lokale misbrugsmiljø. Derfor gik de blot i seng. Først da de i formiddag stod op og så en mængde biler med blå blink i området, indså de, at noget var meget værre fat end sædvanligt.

- Først tænkte vi, at der nok var en, der havde taget en overdosis i lejligheden, men da politiet så begyndte at afsøge hele området med hunde, vidste vi godt, at den var helt gal. Og vi vidste med det samme, hvem det måtte dreje sig om. Vi er dybt rystede, siger de to underboer samstemmende.

De mange udrykningskøretøjer var på stedet, fordi ambulancereddere klokken 05.11 fandt en kvinde død med talrige tegn efter vold på gulvet i lejligheden på anden sal. Der menes at være tale om lejlighedens enlige beboer, som er født i 1970, men det er endnu ikke endeligt bekræftet.

Abulancen var tilkaldt af en anden kvinde, som stadig befandt sig på adressen ved ambulancens ankomst. Hun var dog så påvirket af alkohol eller stoffer, at hun ikke kunne give en sammenhængende forklaring om, hvad der var sket.
Kvinden blev anholdt, og kort efter blev også en mand, der bor i en anden opgang i området, taget med på stationen. Claus Reincke og Anja Angelica Holm mener, at det kan være en person, som den nu afdøde gennem længere tid havde haft et omtumlet forhold til.
De forklarer, at den pågældende flere gange har banket på hos dem og de øvrige naboer i opgangen for at undskylde for larm efter voldsomme opgør i lejligheden, der nu er blevet gerningssted for et formodet drab.