Monthly Archives: April 2014

Berrit Kvorning: Din krop er vejen til succes

Berrit Kvorning: Din krop er vejen til succes

Interview-Berit-K 027

 

Kroppen har sit eget sprog, og det fortæller mere om dig, end alle de ord du siger. Når du bliver bevidst om dit kropssprog, bliver du bedre til at være på og brænde igennem. Ifølge skuespiller og coach Berrit Kvorning kan selv det mest usikre og nervøse menneske lære at tryllebinde en forsamling

 

Af Michael Holbek

 

Berrit Kvorning ser mig venligt i øjnene, giver min hånd et fast tryk og siger smilende goddag. Det hele sker som i én glidende bevægelse.

Jeg husker ikke lige hendes første sætninger, men indtrykket af et positivt, åbent og nysgerrigt menneske har allerede brændt sig ind på min indre ubevidste radar.

Interview-Berit-K 032Jeg når ikke at tænke det, men mit indtryk er, at hun har set mig, som jeg ser hende. Vi har kontakt, og den er tillidsfuld.

Det kan lyde som det mest banale i hele verden – og det er det måske også. Men det er ikke det letteste for alle at møde andre med en umiddelbar personlighed, der hviler i sig selv. Hvor tit har man ikke været ude for at trykke en halvslatten hånd? Eller prøve at fange et flakkende blik, pakket ind i et par ludende skuldre og et temmelig ubestemmeligt ansigtsudtryk?

“Øjenkontakt er det vigtigste, for den betyder, at jeg er set. Jeg eksisterer, og jeg er accepteret. Hvad enten det er, når man møder et enkelt menneske eller mange på en gang. Det er den lille udgave af at føle sig elsket. Noget af det, der kan gøre os mest ubehagelig til mode og til sidst aggressive, er mangel på kontakt. Derfor er øjenkontakt så væsentlig,” forklarer Berrit Kvorning.

Det handler ikke om at stirre eller se, hvem der kan holde den længst uden at blinke.

“Neutral og venlig øjenkontakt, mellem et halvt og halvandet sekund er nok. Så er jeg set. Tommy Kenter sagde en gang sarkastisk, at skuespillere er blevet skuespillere, fordi de gerne vil tages op af kravlegården. Det er fint sagt, men jeg vil gerne brede det ud til alle mennesker. Vi står alle sammen i kravlegården og ønsker brændende at blive taget op. Og når vi bliver det og har fået kontakt, så kan vi klare os og lege helt alene, hvis det skal være.”

 

Dine ord vægter kun 10 procent

Berrit Kvorning ved en masse om, hvordan man når ind til andre mennesker og får deres opmærksomhed. Nu har hun samlet sin viden og sine erfaringer fra et liv som aktiv sceneskuespiller og selvstændig i kommunikationsbranchen i håndbogen ‘Bliv set – hørt – husket!’.

Den er fyldt med tricks, tips og værktøjer til alle, der skal præstere eller præsentere et budskab. Hvad enten det er en tale til en konfirmation eller et bryllup, til eksamen eller den afgørende jobsamtale, forældremødet i vuggestuen, eller man skal holde oplæg på personalemødet, i virksomheden eller på det store seminar med power point.

16397681“Bogen må gerne være som en blondine – nem at gå til og sjov at være sammen med,” siger Berrit Kvorning.

For mange mennesker kan det føles vanskeligt at være på og brænde igennem med deres budskab. De kan opleve sig selv som kedelige, ustrukturerede, nervøse, trætte eller uinspirerede.

Ofte handler det om, at man ikke forstår at samle sin energi og præcis ved, hvad man vil sige.

“Det er guld værd at forberede sig til at præstere. Vi vil gerne stå over for andre og aflevere det, vi har på hjerte, så de forstår og husker os og vores budskab. Hvis vi har skabt et godt afsæt, bliver både vi og tilhørerne trygge,” siger Berrit Kvorning.

Forberedelsen bliver god, når du er helt skarp på, hvad du vil fortælle, og hvad dit publikum skal huske, når de går ud af døren.

“Du skal gøre dig klart, hvad dine tilhørere skal have ud af at være sammen med dig, for så har du nøglen til, hvad dit indlæg konstant skal have fokus på, og det er samtidig en nøgle til at prioritere indholdet.”

Det er altså vigtigt, hvad du siger, og hvordan du siger det. Men det er ikke nok. Når vi lytter til et andet menneske, betyder de ord, der kommer ud af munden, højst 10 procent for vores indtryk.

Resten – ca. 90 procent af det, vi opfatter – læser vi ud af kropssproget. Siger din krop det samme som det, der kommer ud af din mund? Eller modarbejder kroppen oplevelsen af dit budskab?

“Kropssproget handler om dine bevægelser og placering i rummet. Går du rundt og bruger lokalet, eller står du stille ovre i et hjørne? Har du front mod publikum, eller vender du skulderen til? Hvad gør du med dine arme og hænder? Det er mimik, ansigtets mange udtryk. Hvordan bruger du øjnene, munden, næsen, panden og dine øjenbryn? Det er stemmen – hvordan former og farver du ordene og giver dem liv? Også stemmen er vigtig: taler du tydeligt, melodisk, for hurtigt, for snøvlende, sukker du eller gaber?” forklarer Berrit Kvorning.

 

I Congo som Miss Danmark

Som skuespiller har hun en dyb bevidsthed om, hvordan man bruger kroppen for at få sit budskab ud til publikum. Hun har i mange år dyrket Body Self Developments System (Body SDS), et unikt dansk behandlings-og træningssystem, der har erfaring med at behandle og forebygge skavanker, og siden 2009 har hun været aktiv vinterbader i Badekompagniet Sluseholmen. Men det var som ung fotomodel, det gik op for Berrit Kvorning, hvad udstråling betød.

“I 1968 besluttede man at genoplive Miss Danmark konkurrencen. Jeg blev spurgt, om jeg ville være med og sagde selvfølgelig ja. Jeg blev ikke valgt, men da vinderen var til Miss World i USA, fik hun fuldkommen svip af det. Så blev jeg stand in for Miss Danmark ved Miss Europe. Det skulle have været afholdt i Frankrig, men blev aflyst, da studenteroprøret fik landet til at eksplodere. Så Miss Europe blev af alle steder flyttet til Congo i Afrika.”

Berrit Kvorning røg med som Miss Danmark. Belønningen var 100 dollar i lommepenge, en aftenkjole og en badedragt.

“Det var fantastisk, men også lidt voldsomt. Vi var 30 blonde piger på 1,68 m, ofte omgivet af et ordentligt bundt krigere, der dansede som vilde og nok i virkeligheden mest havde lyst til at stikke macheten i os. De var ikke truende, men jeg har altid været sensitiv over for stemninger og kunne mærke mislydene.”

Congo og Miss Danmark førte Berrit Kvorning videre til Paris, hvor hun i fire måneder gik rundt med sin billedmappe under armen og spurgte på modeljobs.

“Der fik jeg lært at opføre mig ordentligt, komme til tiden og gå ud og se folk i øjnene og præsentere mig. ‘Hej kan du bruge mig?’ Sommetider fik jeg ja, andre gange nej. Men jeg lærte især ikke at være bange for det ukendte. Det ukendte er altid en mulighed. Jeg lærte også, at hvis du har en tung dag, så er et smil den bedste make-up.”

 

Se dit budskab som en gave

Berrit Kvorning har let til smil og bruger det som en bevidst del af sit eget kropssprog.

“Smilet er en stærk allieret. Træn det, smil til din kat, din ven, dig selv, til verden! Smilet er en masse bittesmå muskler, der bliver aktiveret samtidig. De har godt af at blive trænet og varmet op. De bliver smidige og venlige af det, og dit smil får flere nuancer, jo smidigere musklerne er.”

Men hvordan leverer man sit budskab godt, hvis man føler sig nede eller uden overskud? Kan man snyde?

“Ja. Det første er at sove. Gå ordentlig tid i seng aftenen før og start næste dag med at drikke vand. Det er den fysiske side. Så skal man være velforberedt. F.eks. ved at lægge sit tøj frem om aftenen. Det gælder også sin tale, sine papirer eller de materialer, man skal have med. Så hvis man har glemt noget og opdager det om morgenen, kan man stadig nå det. Når man står op og ser, hvilket forudseende menneske man er, bliver man lidt glad for sig selv.”

“Og så skal man altid smile til sig selv i spejlet. Det er meget vigtigt. Man smiler til sig selv og siger ‘hej, er du nu der igen! Dejligt. Du skal ud og lave noget godt. Fint. God fornøjelse!’ Ikke noget med: Jeg er god, jeg er god, jeg er god. Det er bare noget med at være sin egen bedste ven i stedet for sin egen værste ven.”

Berrit Kvorning fremhæver også værdien af at have en timeline. Altså, en plan for forløbet. Den er ofte en god støtte undervejs.

EmediateAd

“Så ved du, hvad du skal nå, uanset hvor træt eller distræt eller ked af det du er. Og det, jeg skal fortælle, er min gave til tilhørerne. Jeg har en viden, som de ikke har, og jeg har både en forpligtelse til og en forventning om at bibringe dem noget af værdi. Den gave har jeg med, og den er vigtigere end mig som person. Hvis du kommer ind og straks fortæller om gaven – altså dit budskab – så er det gaven, der står i centrum, og så er du ikke selv så udsat.”

Endelig kan man psyke sig selv op ved at træne det første minut af det, man skal præstere. Vær skarp og præcis på det, du vil sige det første minut. Hvad er budskabet, hvad kan tilhøreren regne med at få med hjem. Øv det minut igennem til det sidder, så har du allerede sat dit tog på skinner og fået styr på en eventuel nervøsitet, forklarer Berrit Kvorning.

“Og vær så bevidst om dit kropssprog. Vær åben, opmærksom, fokuseret og levende. Du kan f.eks. øve dig foran spejlet og se, hvordan du fysisk ser ud, når du præsenterer tingene. Du kan altid teknikke dig ud af tingene.”

 

 

maj 2014

Få bugt med vreden – og brug den godt

Få bugt med vreden – og brug den godt

Vrede

 

Når vi er vrede åbenlyst eller indeni, kan vi belaste både os selv og andre. Læs her, hvordan du kan lære af vreden og bruge den konstruktivt

 

Af Tina Varde

 

Vrede er belastende. Både for os selv og vore medmennesker, der er vidner til eller genstand for vreden.

Vrede1Alligevel bør vi ikke bare lægge låg på, men lære af og om vreden, så vi kan forstå og bruge den godt.

Psykolog og parterapeut Elin Andersen møder til tider mennesker, der har brug for at slippe nag, had og vrede. Men mindst lige så ofte folk, som ikke er deres vrede bevidst. Så kommer den bare til udtryk på anden destruktiv vis.

“Vreden har klart sin fulde berettigelse, men håndteret forkert gør den os syge, fysisk og psykisk,” fortæller Elin Andersen.

Relations-forskningen har vist at for hver negativ ytring mellem mennesker, skal der gennemsnitligt fem positive ytringer til af samme vigtighed, for at få genoprettet forholdet til det, som det var i udgangspunktet. Afhængigt af hvad ytringerne omhandler, naturligvis.

“Generelt set er det i det positive energiflow vi trives, både som individ og i fællesskabet med andre. Her er vi mest energifyldte, overskudsagtige og glade. Her er vi også mest produktive, kreative og sunde. Der er derfor god grund til at tage ansvar for dét fokus både i tanke, ord og handling. Og at opdyrke nogle gode vaner,” mener hun.

 

Lyt til vreden

Når vi dyrker det negative og vreden, lukker vi af for det smukke og gode, og kommer let til at stå i vejen for os selv. Derfor er det vigtigt at forstå vreden, og lære at bruge den konstruktivt som drivkraft til forandringer.

“Man skal give sig selv tid til at være med vreden og lytte ind til hvad den drejer sig om, og så handle på sine erkendelser. Ofte når vi først derhen i dialogen med en anden,” siger Elin Andersen.

Nogle gange skal man lære at stå kærligt fast på sine grænser og synspunkter. Eller at gå væk fra brændpunktet og opsøge noget helt andet, når man har brug for en pause i stedet for at eksplodere. Det er godt at give sig god tid til at få sat ord på vreden.

“Måske skal man konfrontere den, der har været årsag til vreden. Eller aktivt tage ansvar for at der sker flere positive ting i ens liv, og få passet bedre på sig selv, også fysisk,” forklarer psykologen.

Der er god grund til at tænke sig godt om, inden man slipper vreden løs. Ofte er det bedst at træde et skridt tilbage og arbejde med selverkendelse. Gøre det til en vane at se efter egen andel i konflikten og lære både at undskylde og at modtage en undskyldning.

 

Kom videre med en undskyldning

“Alle begår fejl og har plads til forbedringer. Dette stiller os i udgangspunktet lige, uden dermed at sige, at alt er lige meget. Eller at alt skader lige meget. Men at undskylde kan vi alle have brug for. Det kan naturligvis blive svært at tage undskyldningen seriøst, hvis samme ugerning bliver gentaget. Men er vi heldige, at undskyldningen bliver modtaget, har relationen fået endnu en chance,” siger Elin Andersen.

Relations-forskningen fortæller os også, at jo hurtigere modparten kommer os i møde med sin undskyldning, des lettere er det at tilgive. Om modparten vil vedkende sig sit mulige ansvar, behøver vi ikke vente på.

Måske er det netop vores undskyldning, der giver den anden mod til at give sin.

“En relation og et venskab er en gave, ikke noget vi kan tage for givet. Derfor kan vi heller ikke kræve, at modparten vil ‘tage os tilbage’, når vi sårer vedkommende. Men vi kan håbe. Uden denne ydmyghed i relationen vil usunde dynamikker let kunne få plads. Det er vigtigt at finde balancen og forholde sig konstruktivt, også til livets negative sider, ” anbefaler Elin Andersen.

For eksempel aktivt at opsøge de mennesker, steder og aktiviteter der opbygger en. Og gøre det til en vane jævnligt at have tid med sig selv og få lyttet ind til, om der ér noget, der skal tages hånd om.

 

Den beskyttende vrede

Nogle gange reagerer vi kraftigt på selv små afvisninger eller kritik på grund af ophobede og ubearbejdede følelser fra oplevelser tidligere i livet.

Vrede3Måske endda helt tilbage i barndommen.

Når man er vred er det godt at være opmærksom på, om man har fået advarsler fra andre eller har fornemmelser, som man ikke har lyttet til. Selverkendelse er et værktøj til at gardere sig bedre imod unødvendige gentagelser i fremtiden.

Filosof og frikirkepræst i Lyngby Frikirke Lars Due-Christensen har som præst, og de sidste ti år som leder af 12 trin-udviklingskurser, hjulpet mennesker med at arbejde med deres vrede, ved at bruge ‘våben’ som selverkendelse, ærlighed og tilgivelse. Samt at skabe forbedringer i tilværelsen ved at forandre sig, bryde med dårlige mønstre og træffe bedre valg.

“Grundlæggende mener jeg, at vi kan tale om to typer vrede; den destruktive og den beskyttende. Den beskyttende vrede er den, der får os til at reagere imod uretfærdighed, og som hjælper os til at være handlekraftige og sætte vigtige grænser i forholdet til andre mennesker.

“Det er ikke en vrede, som kun handler om os selv, men også en hjælp til at gøre os og andre til gode medmennesker. Man kan kalde det for skipperskræk-vreden: Skipper Skræk er, grænsende til det dumme, sagtmodig, når hans ærkefjende mobber og driller ham.

“Men hvis fjenden begynder at genere Skippers elskede Olivia, rejser der sig en mægtig vrede i Hr. Skræk. Og i løbet af kort tid har han indtaget en dåse spinat og sat ærkefjenden eftertrykkeligt på plads,” siger Lars Due-Christensen.

 

Den destruktive vrede

Vrede har det med at avle vrede i omgivelserne. Den destruktive vrede er ofte udtryk for, at væsentlige behov ikke er blevet mødt. Det får os til at reagere med vrede over for os selv eller andre. Eller over for Gud.

“De fleste af os har lært, at det ikke er pænt at være vred. Det forstyrrer omgivelserne, og de vil helst lukke den ned. Så vi lægger låg på, både på det uopfyldte behov og på vreden. Men låg på vrede er som et låg på en trykkoger. På et tidspunkt bliver trykket for stort, og vi ender med at reagere meget uhensigtsmæssigt, både over for os selv og andre,” siger Lars Due-Christensen.

Derfor er det vigtigt at lade være med at fortrænge vreden, så den rumsterer inden i os, men i stedet at lære at rumme og tackle den hensigtsmæssigt.

EmediateAd

“Oftest er vreden egentlig ikke en fjende i sig selv. Den er et symptom på noget, som har brug for vores opmærksomhed. Når vi derfor skal have bugt med vreden, har vi brug for en dobbelt strategi; en som tager sig af vores tillærte vredes-mønster, som f.eks. de gode gamle råd om ‘ikke at lade solen gå ned over vreden’ eller ‘at tælle til ti’, og en som tager sig af årsagen til vreden,” forklarer præsten.

Til begge former for vrede anbefaler han en reflekterende samtalepartner, der kan hjælpe på vej.

 

Vær ærlig

Jo hurtigere vi kan komme ind til kernen af vores vrede, des hurtigere kan vi forholde os konstruktivt til den. Gang på gang havner vi på sidespor, fordi vi ikke tør eller kan finde ud af at være ærlige over for os selv og hinanden.

Vrede2

Ofte kan det enkle og sårbare punktere vreden, f. eks. ved at erkende; jeg bliver ked af det, fordi jeg er jaloux, jeg føler mig misbrugt/mast/trampet på, fordi, jeg er bange, presset, usikker osv. Det er også godt at udtrykke, hvad det er, man ønsker.

Selvom man ikke får sine behov opfyldt, så har man da i det mindste prøvet. Måske kan der findes et kompromis?

Føler man sig helt urimeligt behandlet, kan man spørge sig selv: Hvad kan og vil jeg gøre ved det? Overvej fordele og ulemper. Sæt en bagatelgrænse.

Livet er kort og hvem gider spilde det med at hidse sig op over småting?

“Der, hvor vi har de største forventninger, findes også de største muligheder for at blive sårede. Ubehandlede sår skaber vrede, som udvikler sig til bitterhed, hvis vi giver dem lov. Derfor er det også i forholdet mellem forældre og børn, vi ser stigende problemer. Flere og flere danskere lever således uden kontakt med deres biologiske familie, ” siger Lars Due-Christensen.

“Det vi som børn har svært ved at tilgive vores forældre er, hvis de svigtede massivt, da vi havde brug for dem. Børn skal ikke forsøge at forstå skylden væk fra deres forældre, men lade dem have ansvar for det, de skal tage ansvar for.

“Børn, derimod, må tage ansvar for deres reaktioner på svigt. Vil man lade det styre og forpeste livet? Så er det et valg, man må tage ansvar for. Vil man derimod tage imod sin egen historie og behandle alle aktørerne i den med barmhjertighed, så findes der en farbar vej,” siger Lars Due-Christensen.

 

 

Apr 2014

Pas på øjnene

Pas på øjnene

solbriller

 

Beskyt øjnene mod solens farlige UV-stråler med de rigtige solbriller

 

Sollotion med UV-beskyttelse er i dag et must, når man færdes i solen, fordi man ved, at det er vigtigt at beskytte huden mod de skadelige UV-stråler, specielt når man er på sol- eller vinterferie, opholder sig ved stranden eller solbader på terrassen.

Men der er desværre ikke mange, der tænker på også at beskytte øjnene – for solens stråler er ligeså skadelige for øjet, som de er for huden.

 

Find den rigtige solbrille

UV-stråler kan være en afgørende årsag til, at der opstår kræftsygdomme både i selve øjet, på øjenlågene eller i huden omkring øjet. Det er derfor vigtigt at huske at beskytte sig grundigt.

Det kan gøres ved at bruge en hat, som det fremgår af et af de 4 nuværende solråd, men solbriller, der dækker øjets omgivelser, er absolut nødvendige for at opnå den optimale beskyttelse.

EmediateAd

Det er ikke ligegyldigt, hvordan solbrillen sidder på ansigtet.

Hvis solbrillen sidder langt fra ansigtet, kan solen komme ind bagfra, og man får ikke den nødvendige beskyttelse af øjenomgivelserne. Derfor anbefales det ofte, at bruge et par sportssolbriller, fordi de går næsten rundt om ansigtet og derfor beskytter optimalt.

Dette skal du se efter når du køber solbriller:

• Solbrille skal være CE mærket og i kategori 2-4
• Solbrillen skal beskytte næsten 100% mod UV-stråler
• Solbrillen skal sidde tæt til ansigtet, så der ikke kommer så meget lys bagom.

 

EU-standarder for beskyttelse

For at sikre forbrugeren en høj optisk kvalitet og høj UV-beskyttelse uden at forvrænge farver, er der udviklet fælles europæiske standarder for solbriller – baseret på regulerede mærker.

På den måde ved forbrugeren præcis, hvilken type beskyttelse de køber, og hvilke kvaliteter de enkelte glas indeholder.

Solbriller er kategoriseret i fem filterkategorier fra 0-4 efter toningsgrad (EN 1836):

 


 
 

 

 

 

 

 

 

 

Apr 2014

Vælg den rigtige sandal

Vælg den rigtige sandal

sandaler

 

Det er snart sandalsæson og det ses i skobutikkerne, som bugner af alt godt til sandalhungrende danskere. Men hvilken slags sandal er det bedste valg for dine fødder, din krop og dit velvære?

 

Af Mikael Horup

 

Det rigtige valg afhænger selvfølgelig i høj grad af, hvad du skal bruge sandalerne til.

Skal du vandre i dem, har du ét behov, men et helt andet, hvis du skal til fint selskab.

En statsautoriseret fodterapeut kan på baggrund af en undersøgelse af din fod give dig individuel faglig rådgivning til, hvad du skal være særlig opmærksom på. Denne viden giver dig det bedste udgangspunkt, inden du står alene med sælgeren i butikken.

Her er en tjekliste til, hvad du skal være særlig opmærksom på:

 

  • Sidder sandalen fast?

En sandal bør sidde fast på foden, så den følger med, når du går. Derfor bør du vælge en sandal med remme, så du kan spænde den fast til foden. Sidder sandalen ikke fast, er du nødt til at krumme tæerne for at få den med dig. Det kan få dine sener til at trække sig sammen og give dig krogede tæer i længden.

 

  • Absorberer sålen stød?

Jo mere, du går med dine sandaler, desto mere stødabsorberende skal de være. Derfor er det en god idé at vælge en sandal med en god, tyk bund, der ikke falder sammen efter få ugers brug. En god bund skåner din krop mod stød, der ellers kan gå videre op i din hofte og ryg.

 

  • Kan sålen bøjes?

Sålen på sandalen skal være så fleksibel som muligt, så du kan gå mest naturligt. Du kan selv nemt teste sandalens fleksibilitet ved at tage den op i hånden og se, hvor meget du kan bøje den. Jo stivere sålen er, desto mere stift vil du være tvunget til at gå, hvilket vil hæmme din naturlige gang.

 

EmediateAd

 

  • Absorberer sålen sved?

Når det er varmt, kan fødderne godt svede, selv om de får luft. Derfor skal sandalerne være beklædt med svedabsorberende materiale, som kan suge sveden. Ellers vil du føle, at det er ubehageligt at have sandalerne på, og det kan give dig vabler og problemer med huden.

 

  • Passer sandalen til din fod?

Sandaler skal passe dine fødder, så de ikke falder ud over eller støder mod kanterne. Det kan give dig vabler og genere dine fødder. Sandalerne skal være en smule længere end din fod, så der er plads til at din fod kan glide frem og tilbage, når du går. Vores fødder bevæger sig cirka en halv centimeter, når vi går, og det skal der altid være plads til i en sko.

 

  • Er der hold i hælen?

Har sandalen en hæl, bør der være en hælkappe til at holde foden fast i sandalen. Ellers kan du vrikke om og risikere at falde i sandalen. Skal du have sandalen på i mange timer ad gangen, bør du dog undgå hæle, da det belaster dine fødder og resten af din krop.

 

  • Har jeg særlige behov?

Er du platfodet, har diabetes, leddegigt, knyster eller andre problemer, bør du vælge sandaler ud fra dine særlige behov. Du kan ikke forvente, at skoekspedienter i ordinære skobutikker har kendskab til dine behov eller det rette udvalg, så det vil være mere oplagt at henvende sig i en specialbutik.

 

 

 

 

 

Apr 2014

Saml tankerne

Saml tankerne

saml tankerne

 

En helt almindelig hverdag stiller store krav til vores tænkning. Fra vi står op om morgenen, til vi går i seng om aftenen, skal vi kunne igangsætte os selv, danne os et overblik og planlægge dagen

 

Af psykolog Louise Meldgaard Bruun og cand.mag. Signe Gottlieb, Psykiatrifonden

 

Vi starter f.eks. dagen med at lægge en plan, hvilket kræver opmærksomhed, hukommelse, overblik og planlægning.

På vej til arbejde støder vi måske på uforudsete hændelser, som vejarbejde eller forsinkede busser, så vi må lave en ny plan for, hvordan vi kommer på arbejde, eller hvordan vi får aflyst og flyttet morgenens møde.

Det kræver opmærksomhed, overblik og planlægningsevne.

Når vi endelig er nået frem, taler vi med et par kolleger, hvilket kræver opmærksomhed, hukommelse og overblik.

Opgaverne på arbejdspladsen kræver igangsætning, arbejdshukommelse og koncentration, og en kedelig, men vigtig konference senere på dagen stiller krav til vores opmærksomhed, overblik og impulsstyring.

Når vi har hentet børnene, står vi måske og laver mad, mens vi hjælper dem med lektierne. Det kræver overblik og delt opmærksomhed.

Trætte efter en lang dag bør vi gå tidligt i seng – også det kræver opmærksomhed, planlægning og igangsætning.

Alle kan opleve kognitive vanskeligheder indimellem, f.eks. hvis man er meget træt eller føler sig stresset. Man mister måske overblikket, taber tråden i en samtale og glemmer, hvad man var i gang med. Det går dog som regel over igen, når man har fået sovet eller slappet af.

 

Hvad er kognition og kognitive funktioner?

Kognition er en samlebetegnelse for de mentale funktioner og processer, der tilsammen udgør tænkningen.

Vores kognition er delvist bestemt af genetik, og vi fødes med forskellige forudsætninger for at fastholde opmærksomheden, huske og indlære.

Tænkningen er også miljøafhængig og påvirkelig, og den udvikles i løbet af vores liv, afhængigt af hvordan vi bruger den, og af hvilke udfordringer og begivenheder vi oplever.

Tænkningens forskellige funktioner forudsætter hinanden og er afhængige af hinanden i et komplekst samspil, som gør os i stand til at fungere og udvikle os i forskellige sammenhænge.

Hvis kognitionen ikke fungerer optimalt, påvirker det mange funktioner og aktiviteter i hverdagen. I nogle tilfælde får de kognitive vanskeligheder en til at lade være med at deltage i bestemte aktiviteter, fordi man ved, at man ikke kan klare situationen.

I de tilfælde begrænser vanskelighederne ens udfoldelse og kan medføre, at man isolerer sig eller bliver passiv.

Vanskelighederne viser sig imidlertid også ofte i forbindelse med kontrol og regulering af følelser.

 

Kognitive vanskeligheder efter depression, angst og stress

Mennesker, der har haft depression, angst eller stress, har ofte kognitive vanskeligheder længe efter, at de er blevet erklæret raske igen.

Man siger, at der er et ‘efterslæb’ af kognitive symptomer, og det betyder, at selv om man ikke længere oplever, at ens humør er påvirket, så kan man stadig have svært ved at fungere i hverdagen, sådan som man gjorde, før man blev syg.

EmediateAd

At stress, angst og depression medfører kognitive vanskeligheder hænger sammen med den hjernepåvirkning, en stress- og belastningstilstand udgør.

Dybereliggende områder i hjernen aktiveres som en art alarmberedskab. Denne aktivering sker på bekostning af aktivitet i den forreste del af hjernebarken, frontallappen, som bruges til opmærksomhedsregulering, igangsætning, overbliksdannelse, problemløsning og andre overordnede kognitive funktioner.

 

Usynlige problemer

Kognitive vanskeligheder er ikke synlige i sig selv. De forveksles derfor ofte med dovenskab og manglende evne til at tage sig sammen.

Ens omgivelser kan ikke forstå, hvorfor man ikke kommer i gang med sine opgaver og aktiviteter, hvorfor man ikke får gennemført de opgaver, man endelig er kommet i gang med, og hvorfor man ikke kan samle sig om en ganske almindelig samtale.

Nogle gange ved man heller ikke selv, at ens vanskeligheder i dagligheden skyldes, at de kognitive funktioner ikke fungerer optimalt. Man kan også tænke, at man er doven og uduelig og bare burde tage sig sammen.

Det kan nemt blive en ond cirkel og være medvirkende til, at man bliver deprimeret igen.

 

Styrk og støt de kognitive funktioner

Hvis man oplever, at man har svært ved at fungere i dagligdagen, kan man træne og støtte sine kognitive færdigheder.

Når man lærer sin egen ‘kognitive stil’ at kende og bliver bevidst om, hvad der henholdsvis støtter og stresser, samt får indsigt i, hvordan man selv fungerer bedst, er man godt på vej til at forbedre sine kognitive funktioner – og dermed sin dagligdag.

Ændring af vaner og etablering af nye rutiner tager tid og kræver en målrettet indsats, hvis det skal have en effekt.

Helt overordnet er det vigtigt at prioritere søvn og pauser, fordi for lidt søvn påvirker tænkningen. I perioder med søvnunderskud er ens opmærksomhed, problemløsningsevne, overblik, fleksibilitet og evne til at regulere impulser og følelser nedsat.

Mange af os har oplevet, hvordan et problem eller en opgave, som syntes helt uoverskuelig, da vi gik trætte i seng om aftenen, virker betydeligt mindre udfordrende, når vi vågner udhvilede næste morgen.

Denne erfaring støttes af undersøgelser, som viser, at vores kognitive ressourcer forbedres efter søvn eller hvile.

 

 

 

 

Apr 2014

Zinkbelagte søm i grise viser vej til bedre implantater

Nogle får et bedre bentøj af at få en kunstig hofte eller et nyt knæ. Andre får smerter, hævelser og svært ved at bruge benet, fordi der går betændelse i vævet omkring deres indopererede implantat.

Nu tester forskere ved hjælp af griseknogler, om zink kan forhindre, at man får infektioner omkring sine kunstige led.  

»Det overordnede problem er, at hvis man får indsat et knogleimplantat som for eksempel en kunstig hofte, kan der gå infektion i vævet omkring det nye led. Det er en infektion, som er svær at bekæmpe,« siger Louise Kruse Jensen, der er adjunkt på Københavns Universitets Institut for Veterinær sygdomsbiologi.

»Infektionen opstår, fordi bakterier på overfladen af implantatet danner slim. Slimen beskytter bakterierne, så antibiotika og kroppens eget forsvar ikke kan udrydde dem. Derfor er man nødt til at lave endnu en operation, hvor man renser knoglen og sætter et nyt led ind. Det er krævende og forbundet med store personlige og økonomiske omkostninger,« fortsætter hun.

Det nye forskningsprojekt er støttet med en bevilling fra Det Frie Forskningsråd.

Zink kan forhindre bakterier

I stedet for at finde en metode, der bekæmper de infektioner, der kan komme i knoglevævet, efter indsættelsen af et kunstigt led, har Louise Kruse Jensen sat sig for at udvikle bakterieafvisende kunstige led og på den måde forhindre, at infektionerne overhovedet opstår.

Fakta

Louise Kruse Jensen har modtaget 3.242.897 kroner fra Det Frie Forskningsråd til projektet ‘New trends towards prevention of implant-associated bone infections’.

Hendes hypotese er, at et tyndt lag zink vil kunne forhindre, at bakterier kan overleve omkring et indopereret implantat.

»Man har længe vidst, at zink har en bakteriedræbende effekt. Man ved også, at zink kan stimulere dannelsen af knoglevæv, og det er vigtigt, for man har brug for, at der bliver dannet nyt væv omkring implantatet, så det sidder fast.«

»Derfor har vi fået et firma til at lægge et nanotyndt lag zink på metalimplantater. Nu skal vi i gang med at teste, om de overfladebehandlede kunstige led virker, som de skal, og hvordan zinklaget bliver modtaget i kroppen,« siger Louise Kruse Jensen.

Grises knogleopbygning ligner menneskers

Og her kommer grisene ind i billedet: Louise Kruse Jensen bruger dem som modeldyr for mennesker og opererer zinkbelagte søm ind i deres skinneben. Derefter undersøger hun, hvordan grisenes organisme reagerer på operationen.

Hvis de zinkbelagte implantater virker, som de skal i grisene, er der en god chance for, at menneskekroppen også vil kunne drage nytte af dem. 

»Forholdet mellem de forskellige mineraler i grises knogler og deres fysiologi i det hele taget er meget lig menneskers. Desuden ligner deres immunforsvar vores. Derfor er det bedre at bruge grise som modeldyr end eksempelvis rotter, mus eller kaniner,« siger Louise Kruse Jensen.

Af hensyn til grisenes velfærd nøjes forskerne i første omgang med at operere små søm ind, fordi det er et mindre indgreb end at indsætte et helt kunstigt led. Efter nogle dage bliver dyrene aflivet, så forskerne kan undersøge, hvordan deres væv har reageret på det indopererede søm. 

»For at forhindre, at grisene lider, overvåger vi dem hele tiden og giver dem smertestillende medicin, hvis de halter. Langt de fleste af de grise, vi har opereret, ligner dog helt almindelige grise dagen efter operationen. Kun nogle få har haltet,« siger Louise Kruse Jensen.

Flere studier er nødvendige

Louise Kruse Jensen er specialist i patologi hos dyr, og det vil sige, at hun ved en masse om de fysiologiske og anatomiske forandringer, der sker i dyrenes celler og væv, når de bliver syge.

Ved at indføre bakterier omkring de små søm og se på det omkringliggende væv i et mikroskop, kan hun se, om der opstår infektioner, og hvordan vævet reagerer.

»Til at begynde med kigger vi på det akutte forløb, det vil sige, at vi undersøger, om zinkbelægningen forhindrer bakterierne i at gro, og om det slår bakterier ihjel. Hvis vi finder nogle spændende resultater, kan vi begynde at se på, hvordan grisenes knogler og organer reagerer på at have haft de zinkbelagte søm i knoglerne i et stykke tid,« siger Louise Kruse Jensen.

Selv om hendes tests kommer til at vise, at zinkbelagte implantater forhindrer bakterier i at gro og samtidig stimulerer knoglevævet, går der dog et stykke tid, før man kan bruge metoden i praksis.

Først skal det blandt andet testes, om zinkbelægningen også har en positiv virkning, når der anvendes hele kunstige led, og om zinkpartiklerne kan give toksikologiske skader på de indre organer.
 

Alvorlig familiestress kan svække børns immunforsvar

Immunforsvaret beskytter os mod bakterier og virus. Men er der en langvarig og kraftig forekomst af stress, kan det påvirke immunforsvaret negativt.

»Der er ikke tale om en form for hverdagsstress, som alle familier oplever,« understreger Maria Faresjö, som er professor ved Högskolan i Jönköping.

Den form for familiestress, der optager forskerne, er den mere alvorlige slags:

Det er stress, som kan opstå, hvis man mister en nær relation, eller hvis voksne befinder sig i situationer, som de ikke føler, de har kontrol over.

Familiestress, som kan forekomme i forbindelse med skilsmisser, er ofte langvarig.

Stresshormon påvirker immunforsvaret

En svensk forskergruppe har nu undersøgt, hvordan den alvorlige type stress kan påvirke børns immunforsvar.

Det, forskerne fra Hälsohögskolan i Jönköping og Hälsuniversitetet i Linköping fandt ud af, var, at børn i familier med et højt stressniveau har et forhøjet kortisolniveau.

Kortisol er også kendt som stresshormon, fordi det kan bruges til at måle stress.

Hormonet spiller også en vigtig rolle for vores immunforsvar.

Det svenske studie peger i retningen af, at et højt stressniveau påvirker immunforsvaret negativt hos børn. Det vil sige, at de bliver mindre modstandsdygtige over for infektioner og dermed lettere kan blive syge.

Børn fra stressede familier havde et forhøjet kortisolniveau

I studiet undersøgte man familier med børn i femårsalderen. Blandt 10.000 mulige familier blev 100 plukket ud.

Forældrene svarede på spørgsmål om stress og om eventuelle vanskelige livsbegivenheder, som påvirkede familien, f.eks. skilsmisser og arbejdsløshed.

Ud fra svarene identificerede forskerne en gruppe på 26 børn, som man antog oplevede et højt stressniveau i familien. Og en gruppe på 52, som man antog oplevede et normalt stressniveau.

Hos den første gruppe kunne forskerne måle et ekstra højt niveau af stresshormonet kortisol.

Stressede børn rammes af autoimmunitet

Maria Faresjö fortæller, at den nye forskning også viser, at børn, der lever i familier med et højt stressniveau, også reagerer mod egne stoffer i kroppen.

Denne reaktion kan forbindes med såkaldt autoimmunitet: I stedet for at forsvare kroppen mod virus og bakterier kan disse børns immunforsvar vende sig mod celler og væv i kroppen, som den burde lade være i fred.

I værste fald kan dette lede til en sygdom som type 1-diabetes.

»Efter vi har fundet denne interessante kobling hos yngre børn, vil vi nu undersøge, om vi kan genfinde det samme hos unge i aldersgruppen 18-22 år,« fortæller den svenske forsker til forskning.no.

Unge kan selv fortælle, hvordan de oplever deres hverdag. Forskerne behøver derfor ikke at gå til forældrene for at vurdere stressniveauet hos individerne i forsøget på at finde frem til svært stressede unge, når det skal undersøges, om de unge også de har nedsat immunforsvar og måske rammes af autoimmune lidelser.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

Forskere om betacaroten: Snup hellere en gulerod

Forskere om betacaroten: Snup hellere en gulerod

guleroedder

 

Tilskud med betacaroten kan måske forebygge solskoldninger, men ser samtidig ud til at øge risikoen for hudkræft. Risikoen for at dø er faktisk tre procent højere, når man tager de populære gulerodspiller end, når man ikke gør. Det viser en international meta-analyse

 

Af Karin Svennevig Hyldig

 

Med afsæt i sin Ph.d. i antioxidanters effekt på menneskers kræftrisiko, advarer Nina Roswall kraftigt imod brug af kosttilskud til at forebygge alvorlige sygdomme som kræft.

Blandt andet bekymrer det hende at et af de antioxidanter hendes Ph.d. omhandler, nemlig betacaroten, den dag i dag anbefales i meget høje doser for at opnå beskyttelse mod solens skadelige stråler og dermed mod hudkræft.

“Der er ganske vist undersøgelser, der tyder på, at betacaroten kan beskytte imod solskoldning. Og da vi ved, at solskoldning øger risikoen for hudkræft, ligger det jo lige for at konkludere, at betacaroten dermed må have en forebyggende effekt mod hudkræft. Men større studier og blindtests viser faktisk det modsatte; at selv få milligram betacaroten som dagligt kosttilskud øger risikoen for hudkræft. Særligt blandt kvinder. Så det vil jeg helt klart ikke anbefale,” siger Nina Roswall.

 

Overdosis gør huden orange

Betacaroten er det, man kalder ‘et forstadie til A-vitamin’, et gyldenrødt farvestof, carotenoider, der findes i mange slags frugter, grøntsager og æg, og som i kroppen omdannes til A-vitamin.

Ifølge netdoktor.dk er A-vitamin livsvigtigt og spiller en central rolle for synet, forplantningsevnen, vækst og fostres udvikling.

Til brug i ‘dårlige tider’ kan kroppen lagre A-vitamin i fedtvævet. Karotenæmi kaldes det, når underhuden således farves gylden af store mængder gulerødder eller betacaroten- tilskud.

I sig selv en ufarlig tilstand, der ifølge annoncer og hjemmesider udstråler sundhed og opfattes som mere attraktiv end almindelig solbrændthed.

“Men den farve kan du også opnå ved at spise masser af gulerødder, hvad jeg så klart vil foretrække, for når betacaroten indtages i sin naturlige form – gennem frugt og grønt – ser vi ingen skadelige følgevirkninger,” siger Nina Roswall.

Et halvt kilo gulerødder skal der til for at nå op på de 30 mg betacaroten, producenterne anbefaler, at man indtager dagligt inden en solferie.

De høje koncentrationer i kosttilskud kan ifølge Nina Roswall være en del af forklaringen på, at det tilsyneladende er mere risikabelt at indtage betacaroten i pilleform end i form af gulerødder og hybenmarmelade.

 

Ufarligt i naturlig form

“En gulerod består jo af meget andet end betacaroten, som måske bremser skadelige følgevirkninger. Det er i hvert fald mit gæt,” siger Nina Roswall.

Hvad skadevirkningerne angår referer hun blandt andet til en dansk meta-analyse fra 2012, der sammenfatter 78 forsøgsresultater, som i alt 296.707 forsøgspersoner fra hele verden har deltaget i.

I spidsen for den bedrift står blandt andre forskningsleder og overlæge ved Rigshospitalet, Christian Gluud, der har lavet samme meta-analyse med stort set samme resultat to gange før: i 2004 med 14 internationale forskningsprojekter og i 2007 med 50.

EmediateAd

“Første gang vi gik ud med det her budskab, at tilskud af betacaroten og andre antioxidanter ikke øger sundheden, men derimod dødeligheden, blev vi blankt afvist. Antioxidanter var jo vidundermidlet, der kunne bekæmpe de frie radikaler, som nedbryder og degenererer kroppen. Det troede alle. Men når man behandler og forebygger sygdomme, er det ikke nok at tro eller kalkulere,” siger Christian Gluud.

I dag er læger mere skeptiske over for tilskud af betacaroten og andre antioxidanter.

Intet i de store meta-analyser tyder nemlig på gavnlige effekter, mens flere forsøg peger på skadelige.

 

Rygere mest udsatte

Enkelte studier har således vist en markant øget risiko for lungekræft (ca. 15 pct.) og mavekræft (ca. 30 pct.) blandt rygere, der har taget betacaroten som kosttilskud, bemærker Nina Roswall.

“Vi ved ikke hvorfor, men rygere lader til at være mere udsatte end ikke-rygere.

“Det hænger sandsynligvis sammen med de biokemiske processer, der finder sted i bl.a. lungevævet, når røg kombineres med betacaroten,” siger hun.

Andre kræftformer som brystkræft og prostatakræft ser ikke ud til at blive påvirket af betacaroten-tilskud. Men langtidsvirkninger er meget svære at måle.

Og forskellen på, hvad der er sundt og usundt kan vise sig at være hårfin, advarer hun.

Sikkert er det dog, at man kan blive forgiftet af for meget A-vitamin. En overdosering på 15 mg dagligt eller mere over længere tid kan ifølge netdoktor.dk give symptomer som hovedpine, tørre slimhinder og hud, knoglesmerter og leverpåvirkning.

Hvad der sker ved at have lidt rigeligt med A-vitamin i kroppen uden tydelige symptomer, ved man til gengæld ikke, bemærker Nina Roswall.

Hun illustrerer vitaminers skadevirkninger med en graf formet som et U. I bunden af U’et ligger de mængder, der kan kaldes sunde, det uskadelige niveau, som kan variere flere hundrede procent.

“Kroppen tåler typisk både høje og lave mængder af f.eks. betacaroten eller A-vitamin. Men så snart vi overskrider grænsen, optager en smule for meget eller en smule for lidt, stiger kurven for skader brat,” forklarer Nina Roswall:

“Det afhænger blandt andet af din nuværende vitaminstatus, din livsstil, samspil mellem bioaktive komponenter i kroppen og arvelige forhold.”

 

Få målt din status først

Gennemsnitsværdier siger meget lidt om, hvad den enkelte har behov for, advarer Nina Roswall.

guleroedder2“Du ville jo heller aldrig tage blodtryksmedicin, fordi gennemsnitsdanskere i din aldersgruppe har for højt blodtryk. Du ville først få målt dit eget. Men kosttilskud tager folk uden at få målt noget som helst.”

Langt de fleste danskere får i dag tilstrækkeligt med A-vitamin, herunder betacaroten, i kosten.

Et milligram om dagen dækker A-vitaminbehovet, som i øvrigt dækkes ind af andre fødevarer end frugt og grønt i rødlige nuancer.

Lever indeholder f.eks. store mængder A-vitamin.

“I 2013 forsøgte vi at fastlægge en grænse for, hvor høje doser betacaroten, der skal til, før vi ser en overdødelighed. Men vi fandt ingen klare svar på det spørgsmål. Vi kan kun råde folk til at spise sundt og varieret. Og forskerne til at teste behandlinger på mennesker i store randomiserede forsøg. Ikke kun på dyr eller i laboratoriet,” siger Christian Gluud.

 

Apr 2014

ufattelig tragedie: tre generationer brændt ihjel under samme tag

Natten til mandag blev en familie fra Sheffield i England ramt af en tragedie, som overgår ens fatteevne. Under en voldsom brænd i familiens hus på Wake Road, omkom fem personer – fra tre forskellige generationer. 

54-årige Shabbina Begum, hendes 20-årige datter Anum Parwaiz Kayani og børnene Adhyan og Amaan på 9 og 7 år, samt deres lillesøster som blot var en baby døde i flammerne, som opstod kort efter midnat.   

Shabbina Begums fætter, Ishfaq Kayani er fuldstændig lamslået. 
 
- Det er en tragedie, som overgår min fatteevne, fortæller han til BBC.

- Hele familien er ramt af chok, fuldstændig ødelagt. I løbet af få minutter blev hele familien udryddet.

De tre børns mor slap væk fra flammehavet, mens deres far var på arbejde som taxachauffør, da branden tog hans børns liv. 

 - Prøv at forestille dig, hvad børnenes forældre går igennem. Jeg mangler ord til at beskrive, hvordan familien har det, siger en dybt nedtrykt Ishfaq Kayani.

Også 54-årige Shabbina Begum var også kommet ud i live, men hun forsøgte at komme børnene til undsætning. Med tragiske følger.

 - Hun ofrede sit i forsøget på at rede sine børnebørn, siger Ishfaq Kayani.

Det er endnu uvist, hvorfor branden opstod.

nye sanktioner preller af på russerne

RUSLAND: Russerne reagerer ikke synderligt voldsomt på de sanktioner, som USA mandag besluttede at indføre mod dem.

Faktisk ser sanktionerne ud til at prelle af på både præsident Vladimir Putin og hans tætte allierede.

Den amerikanske præsident, Barack Obama, annoncerede mandag formiddag, at USA vil indføre nye sanktioner mod Rusland for at tvinge Putin til at ændre adfærd over for Ukraine. Og hvis sanktionerne ikke får den ønskede effekt, er USA parat til at ramme Ruslands militærindustri med et nyt sæt sanktioner.

Men Putin meddelte efterfølgende ifølge Reuters, at Rusland vil være i stand til at erstatte et hvert tab, der måtte ramme landet som følge af sanktionerne.

Og fra præsidentens øverste økonomiske rådgiver, Andrei Belousov, lyder det mandag aften, at amerikanernes sanktioner kun vil have en ringe effekt på Ruslands økonomi.

»Der vil formentlig være nogle konsekvenser for økonomien. Men det er usandsynligt, at de (sanktionerne, red.) vil have en alvorlig indvirkning,« siger Andrei Belousov ifølge Reuters.

Amerikanernes sanktioner består i at føje yderligere syv enkeltpersoner til listen over folk fra præsident Putins indercirkel, der rammes af visumrestriktioner og får deres formuer i amerikanske banker indefrosset.

Derudover er 17 firmaer og finansvirksomheder sat på den amerikanske sanktionsliste.

EU er også klar med sanktioner, og medlemslandene vil tirsdag annoncere nye navne, der skal føjes til den allerede eksisterende liste over russere, der rammes af EU-sanktioner.

En af navnene på amerikanernes liste er Igor Setjin, der er administrerende direktør i energiselskabet Rosneft, og sanktionerne preller også af på ham. Han siger ifølge Reuters, at sanktionerne ikke vil skade Rosnefts samarbejde med udenlandske partnere.

»Vi forsikrer vores aktionærer og partnere – inklusiv de amerikanske – om, at vores effektivitet ikke vil blive mindre, og at vores samarbejde ikke vil blive berørt,« siger Igor Setjin til Reuters via sin presserådgiver.

Også Ruslands viceudenrigsminister, Sergei Ryabkov, tager kraftigt afstand fra sanktionerne. Han siger ifølge Reuters, at USA markerer en tilbagevenden til Den Kolde Krig.

»Jeg fordømmer på det kraftigste den række af foranstaltninger, der er blevet annonceret i et forsøg på at lægge yderligere pres på Moskva,« siger han i en kommentar på det russiske udenrigsministeriums hjemmeside.