Monthly Archives: May 2014

Forskere rejser tvivl om klassisk dansk omega-3-studie

I 1970erne blev de banebrydende studier fra de danske forskere Bang og Dyreberg publiceret. De studerede inuitternes kost, som indeholder store mængder ad sæl- og hvalfedt.

I studiet konkluderede de, at der var en sammenhæng mellem inuitternes kost på Grønland og en reduceret risiko for åreforkalkning, som leder til hjertekarsygdomme, blandt inuitterne sammenlignet med den danske fastlandsbefolkning.

Sæl- og hvalfedt indeholder flerumættede fedtsyrer som omega-3, og mange forskere har antaget, at disse fedtsyrer har en stor betydning for forebyggelsen af hjertekarsygdomme.

Nu har canadiske forskere set med nye øjne på de næsten 40 år gamle resultater.

Det nye studie er publiceret i Canadian Journal of Cardiology.

Derudover har forskerne analyseret adskillige nyere studier om inuitternes helbred, og de har fundet ud af, at inuitter er i lige så stor risiko som andre for at udvikle hjertekarsygdomme.

Desuden var der en større risiko for hjerneblødning blandt inuitterne, og deres forventede levealder var ti år kortere end den danske befolknings.

De canadiske forskere har ikke kun set på grønlandsinuitternes helbred, men også inuitter fra Alaska, Canada og USA i løbet af de sidste 40 år.

»Hvis dette stemmer, er meget af forskningen omkring omega-3 foretaget på for tyndt grundlag,« siger Steinar Madsen, norsk hjertespecialist og medicinsk fagdirektør ved Statens lægemiddelstyrelse til forskning.no.

Fejlagtige slutninger

En af forfatterne bag det canadiske studie, George Fodor, mener også, at de danske studier er blevet fejlciteret i mange år.

»Bang og Dyrebergs studier bliver hevet frem som bevis for, at der er færre tilfælde af åreforkalkning blandt grønlandske inuitter, selvom det slet ikke var det, de studerede,« siger George Fodor i en pressemeddelelse.

»De forskede i inuitternes kost og spekulerede i, om meget fiskeolie i kosten havde virket forebyggende mod åreforkalkning.«

I det nye studie hævder forskerne også, at der ikke er noget klart bevis for, at der faktisk var mindre åreforkalkning blandt inuitterne.

De danske forskere brugte oversigten over dødsårsager fra slutningen af 60erne på Grønland, men George Fodor og hans medforfattere mener, at oversigten er mangelfuld.

Dengang boede omkring en tredjedel af Grønlands befolkning små udposter, hvor der ikke var permanente læger. Forskerne regner med, at 20 procent af dødsattesterne blev underskrevet uden, at en læge havde undersøgt liget først.

Omega-3-tilskud har ingen effekt

»Der er lavet mange nye studier på sammenhængen mellem omega-3 og hjertekarsygdomme, men man ser ikke nogen store effekter,« siger Steinar Madsen til forskning.no.

I 2012 blev en stor analyse af omega-3-forskning publiceret, og den slog fast, at fiskeolie ikke forebygger hjertekarsygdomme.

Næsten 69.000 mennesker blev undersøgt, og de der tog omega-3 tilskud var i lige så stor risiko for at udvikle hjertekarsygdomme som dem, der ikke gjorde det.

»Vi har brug for en vis mængde omega-3, men det ser altså ud til, at yderligere tilskud ikke har nogen effekt,« siger Steinar Madsen.

Kroppens evne til at danne omega-3 er begrænset. I medicin bruges omega-3 til at reducere forhøjet niveau af fedtstoffer, kaldet triglycerider, i blodet.

Disse stoffer har indvirkning på blodomløbet, men omega-3 virker alligevel ikke som en vaccine mod hjertekarsygdomme.

George Fodor mener, det ser sort ud for omega-3.

»Publikationer fortsætter med at referere til de danske studier, og indtil i dag er mere end 500 artikler om fordele ved omega-3 blevet publiceret. Desuden er der en milliardindustri, som laver og sælger omega-3 kapsler baseret på en hypotese, som var tvivlsom fra begyndelsen.«

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

Bange for kanyler? Fremtidens vacciner kommer i pilleform

Der er nok ikke mange mennesker i verden, der elsker at blive vaccineret.

I bedste fald mærker man blot et lille ubehageligt prik, i værste fald kan vaccineringen føles som et hårdt slag på skulderen, der gør ondt i flere dage bagefter. 

Heldigvis for alle nåleforskrækkede mennesker arbejder forskere fra Danmarks Tekniske Universitet på at tage de foragtede kanyler ud af vaccinationerne.

I stedet skal vi i fremtiden blot indtage nogle ganske små – ja, faktisk på størrelse med et sandkorn – piller, som passerer gennem hele fordøjelsessystemet og leverer vaccinen direkte ind i tarmvæggen.

Opfindelsen vil forhåbentlig lede til, at flere mennesker får taget deres vacciner, hvilket kan skabe et bedre værn mod epidemier i både Vesten og i traditionelt epidemihærgede regioner i eksempelvis Afrika.

Det fortæller forskeren bag den innovative forskning:

»Mange vacciner skal tages to eller tre gange. Ofte får folk kun taget den første vaccine, og så glemmer de at få taget nummer to og tre. Nogle ‘glemmer’ det, fordi de decideret ikke kan lide at blive vaccineret, mens andre ikke lige får taget sig sammen til at få bestilt tid hos lægen. Ved at kunne tage vacciner oralt, vil mange flere mennesker få taget deres vacciner, hvilket kan forbedre den generelle folkesundhed,« fortæller postdoc ved Institut for Mikro- og Nanoteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Line Hagner Nielsen.

Fakta

Line Hagner Nielsen har modtaget en bevilling på 3.255.840 kroner fra Det Frie Forskningsråd til projektet ‘Microcontainers for oral vaccine delivery’.

Projektet har fået en bevilling fra Det Frie Forskningsråd.

Vacciner kommer i mikroskopiske bokse

Baggrunden for de nye vacciner er nogle bionedbrydelige mikrobokse, der er opfundet og udviklet af seniorforsker Stephan S. Keller og Professor Anja Boisen, hvor sidstnævnte leder Line Hagner Nielsens forskningsgruppe på DTU.

Boksene er formet som små, cylindriske beholdere, der kan indeholde forskellige former for medicin, og forskernes tanke er, at man i stedet for kanyler eller store piller tager sin medicin eller vaccine som en smule groft pulver med flere tusinde minipiller, der let glider ned med et glas vand.

Det vil også betyde, at en vaccine, der i dag skal sprøjtes ind i armen med en kanyle over tre lægebesøg, kan tages med hjem, hvor man selv kan snuppe vaccinen, når tid er – helt smertefrit.

Stephan S. Keller har tidligere fortalt, at et andet af de store håb for mikroboksene er at bruge dem til insulin og derved spare sukkersygepatienter for deres mange daglige nålestik.

Medicin frigives først i tarmen

For at medicinen eller vaccinen skal kunne virke efter hensigten, skal den dog først overleve turen gennem mavesyren.

Derfor bliver de mikroskopiske bokse forseglet med et låg, der kan modstå mavesyren og først bliver nedbrudt i tarmen, hvor syreniveauet er lavere. Det betyder, at indholdet i boksene først frigives, når den når tarmen.

Boksene er desuden forsynet med endnu en membran, der sørger for at klistre boksene fast til tarmvæggen, så kroppen har den fornødne tid til at optage medicinen. Og så er boksene lavet i en bionedbrydelig plastik, som bliver opløst i tarmen over tid.

»Beholderne gør det muligt at beskytte medicinen, indtil den kan blive leveret direkte i tarmen. Mange lægemidler er ikke mulige at indtage oralt, da medicinen nedbrydes af både enzymer og mavesyre, inden den når ned i tarmen, hvor optaget af medicinen foregår. Men lægemidlerne kan indtages og beskyttes med mikroboksene,« forklarer Line Hagner Nielsen.

Vacciner er anderledes end andre lægemidler

Det er dog ikke så simpelt, at forskerne bare kan putte allerede eksisterende vacciner i mikrobokse og forvente, at de har den ønskede beskyttende effekt, når de frigives i tarmen.

Vacciner er i dag designet til at blive ført ind i kroppen med en kanyle, og de hjælpestoffer, som får immunforsvaret til at reagere på vaccinen, vil ikke have den samme effekt i tarmvæggen.

Derfor skal Line Hagner Nielsen i sin forskning finde ud af, hvordan hun kan designe vacciner, der kan fungere ved optag over tarmvæggen.

Det betyder blandt andet, at hun skal finde hjælpestoffer, der kan få immunforsvarets celler i tarmvæggen til at reagere på de dele af vaccinen, som indeholder rester af enten virus eller bakterier.

Denne del af forskningen foregår i samarbejde med forskere fra Institut for Farmaci på Københavns Universitet.

Fakta

Når forskerne laver mikroboksene, bekytter de sig af en teknik, der kaldes ‘hot embossing’.

Hot embossing går i al sin enkelhed ud på, at forskerne presser en opvarmet form af de små beholdere ned i et lag af den bionedbrydelige plastik. Når biopolymeren er størknet, efterlader formen et aftryk af de små beholdere i plastikken.

Man laver belgiske vafler på samme måde – dog i lidt mindre format.

Herefter fylder forskerne beholderne med medicin og lægger låg på.

»Det er en større udfordring end at arbejde med panodiler eller andre lægemidler. Hver vaccine vil kræve sin individuelle undersøgelse for at finde ud af, hvordan vi får immunforsvarets celler i tarmen til at reagere på den. Den første del af min forskning bliver at finde ud af, hvordan vi får immunforsvaret til at reagere på den ønskede måde,« forklarer Line Hagner Nielsen.

Line Hagner Nielsen bruger i sine forsøg vaccinen Ovalbumin, der er en standard testvaccine i vaccinestudier.

Testes først på celler

Når vaccinen først er udviklet, hvilket den forventes at blive i starten af det treårige forskningsprojekt, skal Line Hagner Nielsen indledningsvist undersøge den på celler.

Det vil hun gøre ved i store træk at sprede mikroboksene med den nyudviklede vaccine ud over cellekulturer og derefter måle, om cellerne har optaget vaccinen og udviklet en immunrespons.

Et positivt resultat vil komme til udtryk som molekylære markører for genkendelsen af et immunrespons inde i cellerne. Derefter skal vaccinen og mikroboksene testes i forsøg på mus.

»Hvis vi kan få vaccineret musene med denne nye type oral-vaccine, vil det være et stort gennembrud. Det vil være et ’proof of concept’, der kan bane vejen for udvikling af en lang række vacciner til indtag gennem munden,« fortæller Line Hagner Nielsen.

Dog forventer Line Hagner Nielsen ikke, at vi skal spørge efter vaccinerne på det lokale apotek i de kommende 10 år.

»10 år er det tidligste, vi kan håbe på at have vacciner til oral brug klar. Forhåbningerne for dette forskningsprojekt er dog kun at vise, at både mikrobokse og orale vacciner har et potentiale, der er værd at satse på i fremtiden,« siger Line Hagner Nielsen. 

Mobning påvirker helbredet

Forskere har længe haft en ide om, at mobning i barndommen kan påvirke det mentale helbred senere i livet. Flere studier peger på at mobbeofre oftere oplever psykiske problemer som angst og depression som voksne.

Men der er også noget, der tyder på en sammenhæng mellem mobning og fysiske helbredsproblemer som smerter, søvnproblemer og en øget tendens til sygdom.

Og nu viser resultaterne fra en stor amerikansk undersøgelse, hvordan dette kan hænge sammen:

Mobning ser ud til at påvirke niveauerne af betændelse i kroppen. Sådan en kronisk betændelse er forbundet med øget risiko for en lang række sygdomme, som metabolisk syndrom og hjertesygdomme. 

20 år langt studie

Resultaterne udspringer fra det såkaldte Great Smokey Mountains Study, som har fulgt 1.420 personer i mere end 20 år, skriver William E. Copeland og hans kollegaer i ugens udgave af PNAS.

Deltagerne har afgivet blodprøver og besvaret spørgsmål, der blandt andet vedrørte mobning.

På den måde kunne forskerne kortlægge variationen i niveauerne af proteinet CRP hos deltagerne over lang tid og sammenligne disse værdier med en række andre faktorer i deltagernes liv.

Forskerne undersøgte flere forskellige grupper: Mobbeofre, folk, der både mobbede selv og blev mobbet, mobberne og en kontrolgruppe, der aldrig havde været involveret i mobning på den ene eller den anden måde.

Resultaterne afslørede en forventet, men deprimerende sammenhæng. 

Godt for mobberne

Mobbeofrenes niveauer af CRP i voksenalderen var langt højere end alle de andre gruppers. Værdierne steg desuden i takt med hyppigheden af mobningerne.

Tallene tyder på, at mobning kan forandre niveauerne af betændelse i kroppen i lige så høj grad som andre tidlige traumatiske oplevelser som for eksempel børnemishandling.

Men prøverne tegner også et større billede af, hvilke effekter mobning kan have på længere sigt. Det kan nemlig også have en positiv effekt at mobbe andre.

For alt imens det at blive mobbet øgede niveauet af betændelsestilstande i kroppen, var der en modsat sammenhæng mellem betændelse og mobberne selv. 

Få negative konsekvenser for mobberne

Deltagerne, der både mobbede og blev mobbet, havde omtrent de samme niveauer af CRP som kontrolgruppen. Men mobberne kom ud som de store vindere: De havde de allerlaveste niveauer af betændelse i kroppen.

Tidligere forskning har vist at mobbere oplever få negative konsekvenser mentalt og socialt. Og nu tyder noget altså på, at plageånderne tilmed opnår et stærkere immunforsvar, når de styrker deres sociale status på andres bekostning.

Forskerne mener, at de nye resultater kan være et indspark til nye tiltag. Udover at arbejde på at reducere mobning, bør man også gøre noget for at reducere betændelsesniveauerne hos mobbeofrene.

På den måde kan man måske afværge nogle af de langsigtede helbredsmæssige konsekvenser af mobning.

© forskning.no Oversat af Anna Bestle

la-formand griner af ‘direktør clausen’

Fremover skal bornholmerne selv stå for driften af Danish Crown-slagteriet i Rønne, der står foran at skulle lukke.

Sådan lyder i hvert fald forslaget fra Enhedslistens fødevareordfører, Per Clausen (Ø), der mener, at slagterigiganten bør lade medarbejderne, Bornholms Regionskommune og andre interesserede drive slagteriet videre.

»Danish Crown bør udvise ansvarlighed over for det bornholmske samfund. Når de ikke selv er i stand til at drive et slagteri, hvor de kan tjene penge nok, så bør de helt frivilligt overlade det til bornholmerne og samtidig fritage de bornholmske svineproducenter for deres forpligtelser over for Danish Crown,« siger han.

Ifølge regeringens støtteparti bør slagterigiganten Danish Crown overlade både bygninger og udstyr til bornholmerne. Per Clausen peger på, at Danish Crown har udvist en »enestående grad af grådighed og kynisme«, og derfor må »vise, de er klar til at tænke på andet end deres egne penge«.

I en opdatering på Facebook gør Liberal Alliances partiformand, Anders Samuelsen (LA), grin med forslaget. »Go, go, go for it direktør Clausen«, skriver han på sin væg.

Over for Berlingske Nyhedsbureau uddyber partilederen:

»Hvis det var så nemt at drive et slagteri, så havde Enhedslisten vel for længst overtaget alle slagterierne. Men det er nok ikke så nemt, og derfor forekommer det mig at være en noget populistisk udmelding fra Per Clausen. Danish Crown ville jo gerne beholde slagteriet på Bornholm, det er bare for dyrt.«

Anders Samuelsen forstår godt, at slagterimedarbejderne nægter at gå otte procent ned i løn, sådan som Danish Crown foreslår.

»Derfor peger jeg på, at med Liberal Alliances politik, hvor man vil give alle i arbejde en skattelettelse på 20.000 kroner om året netto, vil man både kunne gå ned i løn og have lidt mere til sig selv. Det er en noget mere rationel løsning, hvor man samtidig beholder dem til at drive slagteriet, der har forstand på det,« siger han.

Heller ikke Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S), er overbevist om, at kommunen er den rigtige til at drive slagteriet videre.

»Umiddelbart tænker jeg, »hold da op, skal kommunen nu også til at være slagteridirektør«,« siger hun.

»Men vi er selvfølgelig utrolig glade for, at Enhedslisten går ind i den her diskussion og at et parti på Christiansborg rent faktisk også forholder sig til, hvordan vi kan få produktion og bibeholde produktionen på Bornholm,« siger Winni Grosbøll.

De fyringstruede medarbejdere på slagteriet takker også Enhedslisten for inputtet. Men tillidsmand Thomas Hansen tvivler også på, om det er realistisk at lade slagteriets drift overgå til bornholmerne.

»Lige i øjeblikket er alle tiltag selvfølgelig velkomne, men jeg har måske lidt svært ved at forestille mig, hvordan Bornholms Regionskommune sammen med bornholmerne skal overtage Danish Crown,« siger Thomas Hansen og tilføjer:

»Det er en sjov og spændende tanke. Hvis der kommer mere ud af det, er det selvfølgelig noget, vi er klar til at se på.«

Enhedslisten barsler med et lovforslag, der skal tvinge virksomheder, som vil flytte produktionen, til at give medarbejdere og lokalsamfund mulighed for at overtage og videreføre virksomheden.

sf kræver kompensation til politiet for bilderberg-udgifter

SFs retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), tilslutter sig fredag eftermiddag Dansk Folkepartis krav om, at politiet skal kompenseres for den øgede sikkerhedsindsats, som er iværksat i forbindelse med Bilderberg-mødet i København.

Helt konkret kræver Karina Lorentzen viden om, hvordan Bilderberg-topmødets forbrug af politiressourcer kommer til at påvirke indsatsen for resten af året.

»Dybest set er Bilderberg-mødet jo et privat møde, hvor offentligheden ikke har adgang. Vi aner ikke hvilke planer, der lægges her for hele verden, og det virker absurd, at der så skal bruges millioner af kroner på politibeskyttelse og da særligt, hvis politiets indsats skal lide under det resten af året,« siger Karina Lorentzen til Berlingske Nyhedsbureau.

Flere hundrede politifolk er sat af til at beskytte området omkring Hotel Marriott i København, hvor cirka 140 højtstående politikere og erhvervsfolk fra USA og Europa diskuterer verdens problemer. Derudover har søværnet patruljebåde i hovedstadens kanaler og havn, mens der er helikoptere i luften.

Pressetalsmand ved Københavns Politi, James Keiwe, siger til Berlingske Nyhedsbureau, at det ikke er muligt at estimere, hvor mange penge Bilderberg-mødet koster politiet, før indsatsen er afsluttet.

Da de magtfulde mænd besøgte Storbritannien forrige år, kostede det dog det britiske politi cirka 16,5 millioner kroner i ekstra sikkerhedsudgifter.

Hvis beløbet kommer til at svare til det britiske, så mener Karina Lorentzen ikke, det kan undgås at påvirke politiets indsats i fremtidige opgaver, og det vil hun for alt i verden undgå.

»Hvis det kostede 16,5 millioner kroner i Storbritannien, så kan man jo sige sig selv, at det ikke bare er et greb i lommen for politiet. Det må påvirke politiets fremtidige indsats,« siger Karina Lorentzen og fortsætter:

»Jeg vil gerne høre, hvad Danmark poster i det her og jeg vil også bede justitsministeren redegøre for, om ministeren kompenserer politiet for den ekstra indsats, som man har for sædvane at gøre. Det er helt sikkert, at det her ikke må betyde mindre bandeindsats eller indbrudsindsats henover sommeren, fordi ressourcerne er brugt,« siger SFs retsordfører.

oprør mod venstres tæskehold: løkke skal væk

Lars Løkke Rasmussen skal væk fra formandsposten i Venstre. Han dur ikke længere. I stedet skal Kristian Jensen til.

Det siger et hidtil helt loyalt medlem af Venstres forretningsudvalg, Knud Vincents, næstformand i Region Sjælland.

- Formanden siger jo selv, at vores parti er i dyb krise. Og så må vi jo gøre noget. Valget til Europa-Parlamentet, hvor vi kun fik to mandater, fik det til at stå helt klart for mig, at løsningen er at skifte formanden ud. Vælgerne har talt, og vi kommer ikke op igen, så længe Lars er formand, siger Knud Vincents til bt.dk.

Sammen med formanden for Region Sjælland, Elo Jensen, der også sidder i forretningsudvalget, brød han fredag tavsheden i Sjællandske Medier. De to havde forholdt sig tavse op til EP-valget for ikke at forværre situationen. Men efter det ydmygende valg, hvor Venstre mistede et mandat, og hvor de begge oplevede frustrerede Venstrefolk, der sagde, de ikke kunne stemme V længere, kontaktede de for nogle dage siden Lars Løkke telefonisk og forklarede, at han ikke længere havde deres opbakning.

- Jeg har ellers altid været loyal, også selv om jeg var uenig i beslutninger. Og jeg har aldrig før kritiseret Venstre i medierne. Men nu er krisen altså så alvorlig, at vi må gøre noget. Vi får jo også mange mails fra baglandet, som er meget skuffede og vrede over udviklingen. Og vi er i kontakt med mange Venstre-folk landet over som er enige med os.

Knud Vincents har selv oplevet at blive ringet op af et medlem af Løkkes ‘tæskehold’ – Claus Richter, Claus Hjort Frederiksen, Inger Støjberg og Troels Lund Poulsen – der forsøger at få ham til at skifte mening. Telefonlinierne gløder i disse dage på tværs af landet, og det er her kampen om Løkkes fremtid udkæmpes. Ifølge bt.dks kilder bruges der voldsomme argumenter. F.eks. siger ‘tæskeholdet’ til folk, at de begår ‘partiskadelig virksomhed’, og det er en meget voldsom anklage.

- Jamen man kan sige, de prøver at banke mig på plads. Og det vil jeg altså ikke finde mig i.

Det virker som om folk skifter mening i både den en og den anden retning i øjeblikket?

- Ja, det er rigtigt. På nogle virker det jo at de bliver banket på plads. Andre – som mig – bliver vrede over at man forsøger at tvinge os til at skifte mening.

Venstres forretningsudvalg er indkaldt til møde én time før mødet i hovedbestyrelsen på tirsdag. Også derfor synes Knud Vincents at de er nødt til at melde ud i god tid inden.

Elo Jensen, formand for Venstre i Region Sjælland og formand for Venstre i Ringsted samt forretningsudvalgsmedlem, er helt enig:

- Det er et meget grænseoverskridende træk for os at kræve formandens afgang. Vi har altid opført os ordentligt og holdt lav profil indtil nu. Men vi har tænkt det meget grundigt igennem, og vi mener ikke, der er andet at gøre.

navneforbud uden virkning

»En kendt dansk sportsmand er sigtet for at have haft anden kønslig omgang end samleje med et barn under 12 år.«

Sådan stod der mandag i en artikel på bt.dk. I omtalen nævnes ingen navne, da Retten på Frederiksberg havde nedlagt navneforbud og dermed forbudt medierne at skrive sportsmandens navn. Det ledsagende foto var derfor stærkt pixeleret, så man ikke kunne identificere sportsstjernen.

Men kort efter at BT og flere andre medier havde udsendt nyheden, begyndte rygterne at svirre på de sociale medier. Dagen efter valgte den tidligere cykelrytter Brian Holm på egen hånd at hæve navneforbuddet, efter det i vide kredse var blevet kendt, at han var den omtalte sportsmand. Brian Holm erkendte på et pressemøde, at han er sigtet, men at han nægter sig skyldig.

Sagen har vakt fornyet debat om, hvordan navneforbudd holdes i hævd. Tidligere er navne på andre kendte personer i straffesager blevet offentlig kendt trods af forbud – eksempelvis Rigmor Zobel i 2009 og musikeren L.O.C. i 2012.

Mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole mener ifølge Kristeligt Dagblad, at det er tid til at genoverveje reglerne omkring navneforbuddet. Og han får opbakning fra formanden for Den Danske Dommerforening, Mikael Sjöberg, som gentagne gange har bidt mærke i, at navneforbud »gennemhulles«.

»Vi konstaterer som dommere, at navneforbuddet tit er uden den ønskede virkning,« siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

»Man kan godt se på, hvordan sådan noget kunne nedlægges mere hensigtsmæssigt i forhold til, hvordan sociale medier og andre kommunikationsformer fungerer,« siger Mikael Sjöberg.

Formanden for Danske Advokaters strafferetsudvalg, Jørgen Lange, har længe været tilhænger af en ordning, hvor navneforbuddet som udgangspunkt omfatter alle i en straffesag.

»Navneforbuddet er i dag ikke tilstrækkeligt til at beskytte den, der skal beskyttes. Reglerne bør undergå en forandring, så man kan få et navneforbud, hvor man er beskyttet med det samme,« siger han.

På Christiansborg opfordrer SF og Dansk Folkeparti justitsminister Karen Hækkerup (S) til at se de nuværende regler igennem.

»Hvis det er muligt at identificere en person alene på baggrund af et sløret billede, så er der reelt ikke tale om et navneforbud mere, og så er man nok nødt til at se på, om der er brug for en stramning af reglerne,« siger retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen (S), mener dog, at de nuværende regler er tilstrækkelige. Det er medierne selv, der bør stramme op på omtalen af personer underlagt navneforbud, erklærer hun.

Advokat Tyge Trier, der har speciale i medieret, mener heller ikke, at der er grund til at justere loven. Allerede i dag er der mulighed for at få navneforbuddet suppleret af et billedforbud, påpeger han.

Tyge Trier erkender, at billedforbud er sjældne. Han mener, at det skyldes, at mange advokater er for fokuseret på navneforbuddet og glemmer, at selv slørede billeder også kan være afslørende.

»Der er måske behov for øget opmærksomhed på billedforbuddet fra retslivets aktører,« siger advokaten.

silkeborg-træner om uventet oprykning: en underlig sitaution

Efter DBUs afgørelse om, at Vendsyssel havde brugt en ulovlig spiller, er Silkeborg nu rykket op i Superligaen. Men oprykkernes træner, Jesper Sørensen, tager den med ro, inden de 14 dages mulighed for at appellere er overstået.

Før da tør Silkeborg-træner Jesper Sørensen ikke fejre oprykningen.

- Afgørelsen kommer ikke til at påvirke vores optakt og oplæg til kampen mod HB Køge (søndag, red.), når der stadig er 14 dage til at appellere dommen, siger Jesper Sørensen.

Sagen handler om, at Vendsyssel i en kamp mod Silkeborg, som de vandt med 1-0, brugte spilleren Thomas Hansen ulovligt, da han havde spillet på Vendsyssels andethold i Danmarksserien.

Med de tre skrivebordspoint fører Silkeborg NordicBet-ligaen med 62 point foran Hobro, der har 59 point. På tredjepladsen ligger Lyngby med 54 point. Med kun to spillerunder tilbage kan Silkeborg ikke undgå at ende på en af de to oprykningsgivende pladser efter DBUs afgørelse.

Jesper Sørensen fortæller, at han godt kendte til afgørelsen allerede torsdag, men han ville ikke fortælle spillerne noget, før der kom en afgørelse fra DBU, og at det er meget besynderligt at være en del af.

- Vi har jo set en del af den slags sager i denne sæson fra Superligaen. Det har været ret mærkeligt, siger han.

For Vendsyssel får fejlen store konsekvenser. Holdet ligger nu med tre point under nedrykningsstregen med to spillerunder tilbage.

chok: ulovlig spiller sikrer silkeborg oprykning til superligaen

Vendsyssel brugte ulovlig spiller i mandagens sejr over Silkeborg. Det har fået DBU til at taberdømme Vendsyssel. Med den uventede skrivebordssejr er Silkeborg sikret oprykning til Superligaen.

Sagen drejer sig om Vendsyssels Thomas Hansen. Fredag den 23. maj deltog Thomas Hansen på Vendsyssel FF’s 2. hold i danmarksseriekampen Lindholm IF-Hjørring IF. Fire dage senere blev den 25-årige midtbanespiller sendt på banen, da han i det 87. minut blev skiftet ind i stedet for Michael Nielsen i Nordic Bet-opgøret mod Silkeborg, som Vendsyssel vandt 1-0. Det var i strid med reglerne, da Thomas Hansen dermed deltog i to kampe i samme spillerunde. Derfor taber taberdømmes Vendsyssel den kamp, som de ellers højst overraskende vandt 1-0 over Silkeborg.

Misforståelsen er opstået, da kampen blev flyttet til mandag og man i Vendsyssel troede, at det var en ny spillerunde.

Med de tre skrivebordspoint fører Silkeborg NordicBet-ligaen med 62 point foran Hobro, der har 59 point. På tredjepladsen ligger Lyngby med 54 point. Med kun to spillerunder tilbage kan Silkeborg ikke undgå at ende på en af de to oprykningsgivende pladser.

For Vendsyssel får fejlen store konsekvenser. Holdet ligger nu med tre point under nedrykningsstregen med to spillerunder tilbage.

interview med fuglsang: en tour i skyggen

Jakob Fuglsang lignede engang en mand med kurs mod verdenstoppen, men vil i år være at finde som oppasser deluxe for Tourens sicilianske snigskytte.

Når fanden bliver gammel, siges han at gå i kloster. En professionel cykelrytter med planer om at toppe formen i Tour de France gør det mindst et par gange om året. Sådan i overført betydning.

Da Jakob Fuglsang lørdag landede på ferie-øen Tenerife, stod den på alt andet end afslapning og badeferie for den 29-årige silkeborgenser. Fuglsang selv var klar over, hvad der ventede på Hotel Parador med udsigt over vulkanen Teide. Hårdt arbejde, lange og udmarvende træningsture. I tynd luft. Med en krop, som langsomt begynder at skrige af underskud. På livgivende ilt til muskelmassen. Og hvile.

Det er prisen for at være skarp og skrap, når Tour de France skydes i gang i begyndelsen af juli. Allerede inden Fuglsang tog fat på sit træningsophold på Tenerife, havde han forsøgt at ’snyde’ sin krop. Det har været Jakob på Bjerget. Hjemme i Luxembourg og med kæresten Loulou som selskab.

- Med et ilttelt kan jeg forkorte opholdet på Tenerife her i slutningen af maj, så jeg kun er af sted i otte dage sammen med Tour-truppen. Jeg har behov for at have en kontinuerlig tid hjemme nu, inden det går løs igen. Blive frisk i hovedet igen rent mentalt, erkender han.

Kunsten at tømme hovedet og lade batterierne op er vigtig, hvis krop og psyke skal spille sammen. Med 40 dage hjemme og 120 på farten hidtil i denne sæson lever Fuglsang en stor del af sit liv i en kuffert. Og på skiftende hoteller, når hjulene ikke ruller i diverse væddeløb.

Inden længe skal Fuglsang være der. Igen. Men det bliver i skyggen af holdets sicilianske kaptajn, Vincenzo Nibali. En luksusløjtnant, som kan æde kilometer i vinden og afbøde slagene, når konkurrenterne rykker.

- Der kan ske så meget i et Tour de France, og jeg forbereder mig på præcis samme måde som sidste år. Det er ikke til at vide, om Nibali styrter eller bliver syg undervejs, understreger Fuglsang.

Indtil det sker, er Jakob Fuglsang løjtnant de luxe. Købt og godt betalt for at yde sin assistance til en Tour-udfordrer og i øvrigt skrue ned for egne ambitioner. Hvad der i sig selv må være en udfordring, når man nu har et åbenlyst talent. Og kun ét liv at udfolde det i.

- Jeg stræber da efter at få lov at køre som kaptajn i de store etapeløb. Men der er mange andre dygtige cykelryttere og nogle, som lige har den tand bedre resultater, end jeg kan vise frem. Jeg vil da gerne have flere chancer for at køre som kaptajn også i de store etapeløb, siger han selvsikkert.

Problemet er, at Danmarks bedste etapeløbsrytter har klasse. Men ikke ultimativ topklasse. Han er ikke på niveau med Chris Froome, Alberto Contador eller sin egen kaptajn, Vincenzo Nibali. Han kan heller ikke matche de colombianske vildmænd som Nairo Quintana, Rigoberto Uran eller Carlos Betancur.

Inden sæsonen 2014 skrev det engelske magasin Cycle Sport en karakterstik af Jakob Fuglsang. Det var en letbitter cadeau. En anerkendelse med forbehold.

- Jakob Fuglsang var en hæderlig etapeløbsrytter, der levede i skyggen af brødrene Schleck. Nu er han en hæderlig etapeløbsrytter, som lever i skyggen af Vincenzo Nibali, skrev bladet.

Den plads i holdets hierarki bliver ikke nem at lave om på. Med mindre Hajen fra Messina i Tour de France viser sig at være lige så tandløs, som han har været hidtil i sæsonen. For mens Alberto Contador har været tæt på fordums storhed, ligner Chris Froome også en mand, som er klar til et titelforsvar.

- Vincenzo forsøgte at udfordre Chris Froome i Romandiet Rundt, men blev reelt kørt midt over. Han har ikke haft den sæson, han havde sidste år. Han er blevet far i vinter og har måske også satset på at være i topform senere end sidste år, vurderer Fuglsang, som er valgt til Team Astana, netop fordi manager Alexandre Vinokourov agter at komme i allerstærkeste opstilling. Mindre kan nok heller ikke gøre det, hvis man vil bide skeer med den dominans, Team Sky dræbte spændingen med i sidste år.

- Hvis Team Sky har et hold, der kommer i toptoptopform kan det være svært at bryde deres dominans. Det bliver helt sikkert ikke nemt at vinde Tour de France, og vi er ikke storfavoritter. Der er andre bejlere også. Men jeg tror på, at vi har et stærkt hold, som er i stand til at udfordre alle, lyder det fra Fuglsang.

Og hvis det skulle være, er Fuglsang klar. Til at træde hårdt igennem. Måske endda ud af skyggen.
 

Sagt om Fuglsang

- Tour de France er langt ude i horisonten, men tro mig, han kommer til at køre i toppen på landevejen måske allerede næste år, hvis han får en kontrakt med et stort cykelhold. Han vil hurtigt vise klassen dér

Daværende landstræner Lars Bonde, om Fuglsang efter sejren i Post Danmark Rundt 2008, hvor han kørte for Team Designa Køkken.

- Jakob kan som cykelrytter det hele, og han bliver meget spændende at følge for fremtiden. Vi ville meget nødigt risikere at slagte en dygtig ung rytter som Jakob ved at spænde ham for hårdt for i sin første rigtige sæson som landevejsrytter. Jeg kan så bare konstatere, at han har vist sig at kunne endnu mere, end jeg troede var muligt på nuværende tidspunkt i hans karriere.

Bjarne Riis, om Fuglsang efter den samlende sejr i Slovenien Rundt i 2009.

- Der er ingen grænser for, hvor lang Jakob kan nå.

Træningsmakker Michael Rasmussen, om Fuglsang i 2009.

- Fuglsang lavede nogle af de allerbedste tests nogensinde, da vi havde ham inde tidligt i karrieren. Han var ekstremt powerfuld, og hans fysiske kapacitet var åbenlys. Som han kører i dag, er der noget, som tyder på, at han har udviklet sig mere mod det udholdende på bekostning af det kraftbetonede, og det er en af grundene til, at han vinder for lidt.

DCU-talentchef Morten Bennekou.