Monthly Archives: November 2014

Din medicin er proppet med naturens giftstoffer

Det kan måske lyde som det rene hokus pokus, at giftstoffer fra planter indgår som en vigtig del af behandlingen af for eksempel børneleukæmi og brystkræft. Men det er det ikke.

Naturen har altid været en inspirationskilde, når vi har haft problemer med helbredet, og med tiden er vi blevet bedre til at udnytte den ned til de mindste bestanddele.

I en ny særudstilling på NaturMedicinsk Museum på Københavns Universitet kan du møde planter som giftgulerod og takstræ, hvor takstræet er det bærende element i behandlingen af kræft.

Giftgulerodens giftstof ser lige nu ud til at kunne blive et nyt lægemiddel til behandlingen af langsomtvoksende kræftformer.

Ud over det kan du i den permanente udstilling få et historisk tilbageblik til en tid, hvor en skefuld pulveriseret mumie blev anset for at have helbredende kræfter.

»Når man taler med læger i dag, så mener de fleste, at brugen af planter og naturlægemidler hører til det forrige århundrede. Men omkring det halve af al det medicin, vi bruger i dag, tager udgangspunkt i planter,« siger Søren Brøgger Christensen, der er professor ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet. 

Disse planter er kræftvidundere

Særudstillingens fokus er planter, der bliver brugt til behandling af kræft. I alt er fire planters særlige egenskaber og historie beskrevet ved siden af et eksemplar af planten.

En af de mest kendte planter til behandling af brystkræft er stillehavstakstræet.

I 1960′erne fandt forskere ud af, at stoffet taxol fra barken kan stoppe delingen af kræftcellerne og dermed bremse udviklingen af kræft.

Der var bare ét problem med stillehavstakstræet. Det krævede barken fra to hele træer at behandle én person.

Metoden var altså ikke særlig bæredygtig, og derfor fandt nogle forskere ud af, at stoffet kunne udvindes fra nålene fra den europæiske taks, som kunne høstes hvert år.

Fakta

Planten gaffelvortemælk indeholder et stof i plantesaften, der i blanding med en salve kan slå forstadiet til hudkræft ihjel.

Hudkræft kan vise sig som nogle tørre, hvide plamager, der minder lidt om psoriasis.

Man skal høste 17 kilo gaffelvortemælk for at få 17 milligram af stoffet fra plantesaften.

Kilde: NaturMedicinsk Museum

»Det fantastiske ved planter er, at de kan indeholde stoffer, som vi ikke engang kan drømme om selv at producere uden at få alle mulige bivirkninger,« siger Søren Brøgger Christensen, der har været med til at sætte udstillingen op.

Danske forskere arbejder på stof, der ikke giver bivirkninger

En af de andre planter, der er udstillet, er den sydeuropæiske ukrudtsplante giftgulerod. I 1970′erne var professor Søren Brøgger Christensen med til at isolere stoffet thapsigargin i planten, der stopper en særlig pumpe i kroppens celler, der opretholder kalciumbalancen.

Når thapsigargin kommer ind i cellerne, stopper pumpen med at fungere, og cellen dør kort tid efter.

Danske og amerikanske forskere, heriblandt Søren Brøgger Christensen, har siden fundet ud af, at stoffet kan bruges til at bekæmpe nye blodkar i kræftsvulster, og det dræber svulsten. 

Stoffet er lige nu ved at gennemgå tests i mennesker, hvor resultaterne især ser lovende ud for folk med leverkræft.

»Historisk set har naturen givet os en masse lægemidler, og andre er inspireret af naturstoffer. Planter og andre levende organismer producerer indholdsstoffer, som de bruger til at forsvare sig med. Mange af disse stoffer har også en virkning på mennesker på forskellige måder,« siger Nina Rønsted, der er lektor ved Statens Naturhistoriske Museum og koordinator på EU-projektet MedPlant.

Projektet har til formål at bruge planternes slægtskab til at undersøge planter for aktive stoffer, der kan udnyttes som lægemidler.

Vi er ved at løbe tør for nye lægemidler

Ud over planterne, der kan bruges til behandling af kræft, viser den permanente udstilling på museet en lang række andre planter frem, der kan helbrede almindelige dårligdomme som kvalme og hovedpine.

For eksempel viser det sig, at cannabis kan tage den værste kvalme i forbindelse med kemoterapi, og de velkendte hovedpinepiller kodimagnyl har opiumsvalmuen som byggesten.

Heldigvis er både kvalme og hovedpine to ting, som vi nemt kan mildne. Men Nina Rønsted forklarer, at vi stadig mangler lægemidler til effektiv behandling af en lang række sygdomme fra forkølelsessår til Alzheimers og mange kræfformer.

»Der er en masse ting, som vi har svært ved at behandle, og der er stigende problemer med resistens over for nogle lægemidler såsom for eksempel antibiotika. Derfor er det vigtigt, at vi finder nye lægemidler, inden de gamle begynder at holde op med at virke,« siger Nina Rønsted.

En skefuld pulveriseret mumie gør dig rask

Fakta

Singrøn er en lyserød blomst fra Madagaskar. Den indeholder to aktive stoffer vinblastin og vincristin. De bruges blandet andet til behandling af børneleukæmi, bryst- og lungekræft.

Kilde: NaturMedicinsk Museum

For bare 2–300 år siden manglede der også medicin til behandling af en lang række sygdomme. Det var dog en anden slags mangel. Dengang var det betydeligt sværere at isolere enkelte stoffer fra planterne, eller syntetisk fremstille nye stoffer som man kunne bruge til medicin.

Derfor brugte man i ny og næ nogle rimelig særprægede medikamenter.

Udstillingen kan for eksempel fremvise medicinglas med stykker af mumie og stearinlys lavet af fedt fra døde mennesker. Meningen med både mumie og stearinlys var, at kraften fra de afdøde kunne sive over i den syge person.

Man skulle altså indtage noget pulveriseret mumie eller lade et menneske-stearinlys brænde ved sin side.

Mumier og stearinlys af afdøde blev brugt, hvis man var syg, men naturen kunne også levere andre hjælpemidler. Hvis den var gal med potensen, kunne man for eksempel spise petroleumsblå spanske fluer. Dog ikke uden bivirkninger. Fluerne gav snarere en vis svie, når man skulle tisse, end de gav den søde kløe.

»I takt med at man fik en større forståelse for kroppen, og hvordan forskellige stoffer reelt set virker, gik man væk fra den her overtroiske brug af de mere kuriøse midler,« siger Søren Brøgger Christensen.

Ikke alt fra naturen er godt for os

De spanske fluer er et godt eksempel på et produkt fra naturen, der måske gør mere skade end gavn. Man skal nemlig passe på med, hvad man bruger fra naturen, især når det kommer til lægemidler.

»Nogle folk har en forestilling om, at hvis det er fra naturen, så er det godt. Men noget er altså rigtig giftigt, og lægerne er derfor bekymrede for, at vi får en masse ukontrollerede og udokumenterede produkter ind på markedet,« siger Nina Rønsted.

Hun forklarer, at mængden af nyopdagede lægemidler generelt har været stagnerende siden 1960’erne, men en væsentlig del af de nye lægemidler, der er kommet på markedet har netop rod i naturen, og nu ser det ud til, at der er kommet fornyet interesse for området. Det skyldes blandet andet, at vores viden om planteriget er blevet større.

»Der er klare fordele ved at kigge i naturen, som historisk set har givet os rigtig mange gode lægemidler, og størstedelen af verdens planter er endnu ikke undersøgt for lægemiddelpotentiale. Vi ved meget om planteriget, og har derfor en god idé om, hvor vi skal lede, og der er sandsynligvis endnu flere nye lægemidler gemt i mikroorganismer i havet, som vi endnu ikke ved nær så meget om. Den viden har blandt andet gjort, at industrien igen er interesseret i at bruge penge på dette område, « siger Nina Rønsted.

Planter i lægemidler er altså ikke det rene hokuspokus. De spiller en stor rolle i behandlingen, og vi kan i fremtiden se frem til flere produkter med rod i naturen. 

Vildt: Så mange gener afgør din højde

Hvis du er over 190 centimeter høj, skyldes det ikke blot en rank ryg og en opvækst på havregrød og rugbrødsmadder. 

Generne afgør hele 80 procent af vores højde, og ny forskning viser, at kombinationen af flere tusinde helt almindelige små variationer i dit arvemateriale afgør, om dine bukser altid stumper, eller om du må købe dit tøj i børnetøjsafdelingen.

I et studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics, påviser forskere fra blandt andet Danmark, ikke mindre end 697 små variationer i vores arvematerialer, som påvirker forskellen på din og min højde.

Nogle genetiske variationer gør dig højere, mens andre variationer bringer toppen af dit hoved tættere på jorden.

Et mere komplet billede af højde

Studiet, der er resultatet af genom- og højdeundersøgelse af mere end en kvart million mennesker, peger således på, hvordan menneskets højde bliver bestemt, og hvilke gener der spiller ind i processen.

Forskningsarbejdet er ifølge en af forskerne bag studiet et stykke grundvidenskabeligt håndværk, som kan afføde mere forskning i fremtiden.

»Når vi nu kender så mange gener og genetiske varianter, som har indflydelse på højde, kan vi også danne os et meget mere komplet billede af det forløb, der i sidste ende leder til, hvor høje vi hver især bliver.«

»Vi kan blandt andet begynde at se på, hvilke gener der spiller ind i den tidlige barndom eller i teenageårene, og vi kan også kigge på, hvilke vævstyper de forskellige gener har indflydelse på,« siger seniorforsker på Statens Serum Instituts afdeling for Epidemiologisk Forskning Bjarke Feenstra.

Professor: Spændende studie

Professor, overlæge og klinikchef Anders Juul fra Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det og er enig med Bjarke Feenstra i, at forskere kan bruge studiet til at lære en masse om de gener, der har med vækst at gøre.

Fakta

Der er stor global forskel på højde. I Indonesien er den gennemsnitlige mand 158 centimeter, mens kvinder kun kan mønstre et gennemsnit på 147 centimeter. Tilsvarende er mænd i Danmark i gennemsnit 182 centimeter, mens kvinder rager over de indonesiske kvinder med en gennemsnitlig højde på 169 centimeter.

Højden afgøres for størstedelens vedkommende af små genetiske variationer forskellige steder i vores arvemateriale. Her kan nogle molekylære variationer med specifikke genetiske byggesten frem for andre give øget højde, mens andre giver mindre vækst.

Kost har også noget at skulle have sagt, når det gælder menneskets højde. Blandt andet er danske værnepligtige vokset fra gennemsnitligt 165 centimeter i 1852 til 180 centimeter i 2002, hvilket hovedsageligt kan tilskrives en forbedret kost i perioden.

I dag er højden blandt danskere stagneret, så vi skal ikke forvente at blive endnu højere i den nærmeste fremtid.

»Det er et spændende studie med et kolossalt stort antal DNA-prøver. Studiet giver os en ny viden om de vigtigste gener, som er associeret med højde.«

»Det kan forklare 60 procent af variationen i, hvor høje mennesker bliver. Resultaterne kan bruges til at identificere potentielle nye biologiske signalveje, som er af betydning for længdevækst,« siger Anders Juul.

Variation gør knogler én millimeter længere

I studiet har forskerne ikke overraskende fundet ud af, at specielt variationer i gener med indflydelse på knogler og bindevæv er med til at afgøre vores højde.

Små variationer i DNA’ets molekylære byggesten får eksempelvis knoglerne til at vokse en given længde hos mennesker med én genetisk variation, mens en anden genetisk variation gennemsnitligt får knoglerne til at blive én millimeter længere.

Kombinationen af de mange små variationer og de mange enkelte millimeter akkumuleres og kommer i sidste ende til at give den store variation i menneskets højde, hvor alt fra 150 centimeter til 200 centimeter må betegnes som normalt.

Forskerne har identificeret hundredevis af den slags variationer, men ifølge Bjarke Feenstra er der mange flere.

»Vi har identificeret 697 almindelige genetiske variationer, men der findes helt sikkert mange flere genetiske variationer, der er enten mere sjældne eller hver især har en mindre effekt på højden. Vi estimerer, at tusindevis af genetiske variationers samlede effekt i alt afgør det genetiske bidrag til en persons højde, og at en stor del af disse vil være almindeligt forekommende genetiske variationer,« siger Bjarke Feenstra.

Mange træk afgøres af flere gener

Det er dog ikke kun højde, som bestemmes af flere tusinde genetiske varianter. Det samme gælder eksempelvis også BMI og kolesteroltal.

Det er dog vigtigt at skelne mellem de almindeligt forekomne genetiske varianter og de sygdomsfremkaldende genetiske varianter, når vi taler om højde, BMI og kolesteroltal.

Fakta

I studiet har forskerne indsamlet data fra mere end 79 tidligere studier med i alt 250.000 personer involveret.

Forskerne har undersøgt, hvilke genetiske varianter, der har indflydelse på menneskers høje. Forskerne fandt i alt 697 genetiske varianter, som sammenlagt afgør, hvor høje mennesker bliver.

Du kan finde studiet her.

De almindelige genetiske varianter giver eksempelvis sammenlagt forskellen på mændenes højde på en arbejdsplads, mens et sjældent sygdomsgen kan give dværgvækst.

På samme måde giver almindeligt forekommende genetiske varianter sammenlagt forskellen i BMI mellem helt almindelige mennesker, mens nogle sjældne genetiske varianter enkeltvis kan give svær fedme. 

Tusindvis af almindeligt forekommende gener giver altså på den måde det ‘normale’ udgangspunkt, mens enkelte uhensigtsmæssige genetiske varianter kan lave voldsomme ændringer i det hele igen.

Gen giver dværgvækst

Ved at have identificeret de 697 steder på genomet, hvor små ændringer i DNA’ets byggesten har indflydelse på højden, kan forskerne nu gå i gang med at finde ud af, hvad de forskellige gener så gør.

Nogle gener er allerede kendt fra blandt andet dværgvækst, hvor en dysfunktion i genet leder til en dramatisk hæmning af væksten.

»Det er interessant, at vi i flere sådanne gener med kendte, meget sjældne mutationer med voldsomt stor indflydelse på vækst og højde også finder helt almindelige genetiske variationer, som har en hårfin indflydelse på højden,« siger Bjarke Feenstra.

Bjarke Feenstra fortæller også, at man i studiet har fundet afgørende genetiske variationer flere steder i nogle af de samme gener.

»De knap 700 genetiske variationer er koncentreret 423 forskellige steder i arvemassen. Det vil sige, at der mange steder er flere forskellige uafhængige variationer, som påvirker samme gen. Og faktisk tyder resultaterne på, at der kan findes endnu flere variationer i disse koncentrerede genregioner, så vi på sigt kan forstå den genetiske arkitektur bag højde endnu bedre,« siger Bjarke Feenstra. 

Ebola: Flagermus er under kraftig anklage

I en tid fyldt med vacciner og antibiotika, hvor den største sundhedsrisiko i den udviklede del af verden er at finde i stegt fisk og hamburgere, kan man hurtigt glemme, at smitsomme sygdomme stadig er årsag til en fjerdedel af alle dødsfald blandt mennesker i verden.

Selvom dette hovedsageligt er en udfordring, som de fattige lande står overfor, er ebolaudbruddet, som breder sig i øjeblikket, en dramatisk påmindelse om, at smitsomme sygdomme og den fare de medfører giver pokker i nationale grænser.

Sygdomme overføres fra dyr til mennesker

En af de største sundhedstrusler er de fremkommende sygdomme, som aldrig er set hos mennesker før eller – som med ebola – sporadisk dukker op nye steder.

De fleste af de sygdomme, som dukker op, er zoonoser, hvilket betyder, at de er forårsaget af patogener, som kan overføres fra dyr til mennesker.

Over 60 procent af de mere end 300 fremkommende infektioner, som er set siden 1940, er zoonotiske, og ud af disse stammer 72 procent fra vilde dyr.

Mens nogle zoonotiske infektioner, som eksempelvis rabies, ikke kan overføres mellem mennesker, kan andre sprede sig på tværs af befolkningsgrupper og grænser:

i 2003 bredte SARS, en coronavirus, som sættes i forbindelse med flagermus, sig til flere kontinenter i løbet af blot få uger, før den blev standset, mens HIV over flere årtier er gået hen og blevet en vedholdende pandemi.

Zoonotiske patogeners nye og uforudsigelige natur gør dem ekstremt svære at reagere på og forsvare sig mod. Da vi ved, at størstedelen af zoonoser kommer fra vilde dyr, kan vi forsøge at identificere højrisikozoner for virusoverførsel ved at bestemme, hvilke dyrearter der udgør den største fare.

Flagermus er vigtige for vores miljø

Blandt alle vilde dyrearter bringer især flagermus komplekse spørgsmål frem.

Det er den næstmest forskelligartede pattedyrsgruppe efter gnavere, de har mere end 65 kendte menneskelige patogener, herunder ebolavirus, coronavirus (årsagen til SARS), henipavirus (som kan forårsage dødelig hjernebetændelse hos mennesker) og rabies.

Men de er også en af de pattedyrsgrupper, som er mest sårbar over for overdreven jagt og ødelæggelse af levesteder, mens de samtidig bidrager med uundværlige miljømæssige funktioner, såsom skadedyrskontrol, når de spiser insekter, bestøvning og spredning af frø.

Tabet af flagermus, hvad enten det er gennem jagt eller for at kontrollere sygdomme, vil næsten med sikkerhed få langtrækkende og langvarige miljømæssige og økonomiske konsekvenser.

Mangel på studier af flagermus og mennesker

Så meget ved vi, og dog er mange af detaljerne, vedrørende hvordan zoonoser overføres fra flagermus til mennesker, alligevel umådeligt understuderede.

Indtil for ganske nylig var forståelsen for, hvordan mennesker og flagermus interagerer, aldrig blev undersøgt i Vestafrika og kun perifert udforsket andre steder i verden.

Hvis man kunne afdække den adfærd, som bringer mennesker i kontakt med flagermus og andet dyreliv og udsætter mennesker for zoonoser, ville det give uvurderlige løsninger til, hvordan man forhindrer zoonotiske udbrud.

For at tage fat på sådanne spørgsmål, sammensætter vi et internationalt netværk af samarbejdspartnere, ledet i Storbritannien af Zoological Society of London og University of Cambridge.

Fra Malaysia til Ghana, fra Australien til Peru, kommer flagermus i kontakt med mennesker oftere og oftere, i takt med at mennesker ekspanderer til tidligere uberørte områder.

Mennesker spiser flagermus

Frugtflagermus er også ofte tiltrukket af frugtplantager og haver tæt på deres territorier. Men en anden menneskelig adfærd bidrager særligt til risikoen for zoonotisk overførsel fra alle vilde dyrearter: jagt.

Indtagelsen af vildt er et globalt fænomen i storskala – det vurderes, at den samlede indtagelse af vildt i Centralafrika og Amazonområdet udgør en milliard kilo årligt.

I Ghana, hvor frugtflagermus er blevet testet positivt for antistoffer til henipavirus og ebolavirus, var flagermus’ status som vildtkød grundlæggende ukendt, før vi påbegyndte vores forskning for fem år siden. 

I to nye studier fra Ghana, kunne vi fortælle, hvor mange mennesker der jagede flagermus både som føde og for at tjene penge. Vi vurderede, at mere end 100.000 frugtflagermus blev indfanget hvert år.

Flagermuskød er formentlig en vigtig sekundærkilde til protein for jægere og deres familier, især når der er mangel på andre proteinkilder som fisk eller antilope.

Flagermuskød indbringer også en forholdsvis god indtjening på markeder, som er et godt supplement til jægerens ofte ustabile indkomst.

Jægere er uvidende om den fare, de udsættes for

Men jagere og de, der tilbereder flagermuskød til salg eller konsumering, udsætter også sig selv for en stor risiko for flagermusfødte zoonotiske patogener.

Sådanne patogener kan overføres via blod, sår, bid og urin. Når flagermusjægere ofte arbejder med sårede flagermus og flagermus, der lige er blevet slået ihjel, udsættes de for direkte kontakt med flagermusblod og risikoen for at blive bidt eller få sår.

Desuden er jægerne i høj grad uvidende om denne risiko, de løber.

Men forståelsen for, hvilke risici flagermus udgør, så lidt som vi nu ved, er kun toppen af isbjerget. At reducere risiko for zoonoser er ikke så lige til og slet ikke et simpelt spørgsmål om at sætte en stopper for flagmusjagt.

Risikoreduktion vil kræve en række indgreb

Hvad enten det drejer sig om, at de spiser sig tykke i insekter hver nat, eller at de spreder frø fra frugttræer over større områder, så bidrager flagermus med ydelser til lokale økonomier i hele verden, som er millioner af dollars værd.

Nogle mennesker er også afhængige af flagermuskød og andet vildt, både for deres overlevelse og levebrød.

Vildtjagt finder ofte sted i fattige områder, hvor der ikke er særlig meget infrastruktur, som støtter alternative leveveje eller endda håndhævelse af jagtlove.

Hvis man skal foretage en rimelig og vedvarende risikoreduktion, vil det derfor formentlig kræve en kombination af indgreb, som omfatter udviklende tilgange til at styrke lokale økonomier, udvidelse jobmuligheder og en vækst i beholdningen af alternative og mere sikre proteinkilder for at reducere behovet for jagt – sammen med uddannelse for at fremme en mere sikker jagtpraksis.

Ebola er ikke det sidste, vi har set

Samfund bliver måske nødt til at ændre den måde, de bruger land på, og begrænse vildtjagt og menneskelig ekspansion for at minimere risici for virusoverførsel.

Samtidig har vi behov for forbedringer i medicinteknologi og opsynssystemer for at kunne kontrollere og reagere hurtigt, når der opstår udbrud.

Sådanne indgreb kan være omkostningsfulde og komplekse, men livsnødvendige.

Mens ebolaudbruddet i 2014 er det største udbrud til dato, vil der næsten med sikkerhed opstå mange flere zoonotiske sygdomsudbrud i fremtiden.

Ved at samle ekspertise fra økologi, epidemilogi og samfundsvidenskab og fokusere på langtidsvarig risikohåndtering, håber vi på at hjælpe samfund til at bevare et sikkert og gensidigt fordelagtigt forhold til deres naturlige miljø.

Alexandra Kamins var medforfatter på projektet ‘Uncovering the fruit bat bushmeat commodity chain and the true extent of fruit bat hunting in Ghana, West Africa’, sponsoreret af University of Cambridge og the Gates Foundation. Hun arbejder som forsker for Colorado Hospital Association.

Marcus Rowcliffe var medforfatter på projektet ‘Uncovering the fruit bat bushmeat commodity chain and the true extent of fruit bat hunting in Ghana, West Africa’, støttet af the University of Cambridge og the Gates Foundation.
Olivier Restif er ansat ved University of Cambridge, modtager fondsmidler fra Royal Society, the BBSRC og US Federal Agencies. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation

The Conversation

Ebola: Flagermus er under kraftig anklage, når det gælder spredning af sygdomme

I en tid fyldt med vacciner og antibiotika, hvor den største sundhedsrisiko i den udviklede del af verden er at finde i stegt fisk og hamburgere, kan man hurtigt glemme, at smitsomme sygdomme stadig er årsag til en fjerdedel af alle dødsfald blandt mennesker i verden.

Selvom dette hovedsageligt er en udfordring, som de fattige lande står overfor, er ebolaudbruddet, som breder sig i øjeblikket, en dramatisk påmindelse om, at smitsomme sygdomme og den fare de medfører giver pokker i nationale grænser.

Sygdomme overføres fra dyr til mennesker

En af de største sundhedstrusler er de fremkommende sygdomme, som aldrig er set hos mennesker før eller – som med ebola – sporadisk dukker op nye steder.

De fleste af de sygdomme, som dukker op, er zoonoser, hvilket betyder, at de er forårsaget af patogener, som kan overføres fra dyr til mennesker.

Over 60 procent af de mere end 300 fremkommende infektioner, som er set siden 1940, er zoonotiske, og ud af disse stammer 72 procent fra vilde dyr.

Mens nogle zoonotiske infektioner, som eksempelvis rabies, ikke kan overføres mellem mennesker, kan andre sprede sig på tværs af befolkningsgrupper og grænser:

i 2003 bredte SARS, en coronavirus, som sættes i forbindelse med flagermus, sig til flere kontinenter i løbet af blot få uger, før den blev standset, mens HIV over flere årtier er gået hen og blevet en vedholdende pandemi.

Zoonotiske patogeners nye og uforudsigelige natur gør dem ekstremt svære at reagere på og forsvare sig mod. Da vi ved, at størstedelen af zoonoser kommer fra vilde dyr, kan vi forsøge at identificere højrisikozoner for virusoverførsel ved at bestemme, hvilke dyrearter der udgør den største fare.

Flagermus er vigtige for vores miljø

Blandt alle vilde dyrearter bringer især flagermus komplekse spørgsmål frem.

Det er den næstmest forskelligartede pattedyrsgruppe efter gnavere, de har mere end 65 kendte menneskelige patogener, herunder ebolavirus, coronavirus (årsagen til SARS), henipavirus (som kan forårsage dødelig hjernebetændelse hos mennesker) og rabies.

Men de er også en af de pattedyrsgrupper, som er mest sårbar over for overdreven jagt og ødelæggelse af levesteder, mens de samtidig bidrager med uundværlige miljømæssige funktioner, såsom skadedyrskontrol, når de spiser insekter, bestøvning og spredning af frø.

Tabet af flagermus, hvad enten det er gennem jagt eller for at kontrollere sygdomme, vil næsten med sikkerhed få langtrækkende og langvarige miljømæssige og økonomiske konsekvenser.

Mangel på studier af flagermus og mennesker

Så meget ved vi, og dog er mange af detaljerne, vedrørende hvordan zoonoser overføres fra flagermus til mennesker, alligevel umådeligt understuderede.

Indtil for ganske nylig var forståelsen for, hvordan mennesker og flagermus interagerer, aldrig blev undersøgt i Vestafrika og kun perifert udforsket andre steder i verden.

Hvis man kunne afdække den adfærd, som bringer mennesker i kontakt med flagermus og andet dyreliv og udsætter mennesker for zoonoser, ville det give uvurderlige løsninger til, hvordan man forhindrer zoonotiske udbrud.

For at tage fat på sådanne spørgsmål, sammensætter vi et internationalt netværk af samarbejdspartnere, ledet i Storbritannien af Zoological Society of London og University of Cambridge.

Fra Malaysia til Ghana, fra Australien til Peru, kommer flagermus i kontakt med mennesker oftere og oftere, i takt med at mennesker ekspanderer til tidligere uberørte områder.

Mennesker spiser flagermus

Frugtflagermus er også ofte tiltrukket af frugtplantager og haver tæt på deres territorier. Men en anden menneskelig adfærd bidrager særligt til risikoen for zoonotisk overførsel fra alle vilde dyrearter: jagt.

Indtagelsen af vildt er et globalt fænomen i storskala – det vurderes, at den samlede indtagelse af vildt i Centralafrika og Amazonområdet udgør en milliard kilo årligt.

I Ghana, hvor frugtflagermus er blevet testet positivt for antistoffer til henipavirus og ebolavirus, var flagermus’ status som vildtkød grundlæggende ukendt, før vi påbegyndte vores forskning for fem år siden. 

I to nye studier fra Ghana, kunne vi fortælle, hvor mange mennesker der jagede flagermus både som føde og for at tjene penge. Vi vurderede, at mere end 100.000 frugtflagermus blev indfanget hvert år.

Flagermuskød er formentlig en vigtig sekundærkilde til protein for jægere og deres familier, især når der er mangel på andre proteinkilder som fisk eller antilope.

Flagermuskød indbringer også en forholdsvis god indtjening på markeder, som er et godt supplement til jægerens ofte ustabile indkomst.

Jægere er uvidende om den fare, de udsættes for

Men jagere og de, der tilbereder flagermuskød til salg eller konsumering, udsætter også sig selv for en stor risiko for flagermusfødte zoonotiske patogener.

Sådanne patogener kan overføres via blod, sår, bid og urin. Når flagermusjægere ofte arbejder med sårede flagermus og flagermus, der lige er blevet slået ihjel, udsættes de for direkte kontakt med flagermusblod og risikoen for at blive bidt eller få sår.

Desuden er jægerne i høj grad uvidende om denne risiko, de løber.

Men forståelsen for, hvilke risici flagermus udgør, så lidt som vi nu ved, er kun toppen af isbjerget. At reducere risiko for zoonoser er ikke så lige til og slet ikke et simpelt spørgsmål om at sætte en stopper for flagmusjagt.

Risikoreduktion vil kræve en række indgreb

Hvad enten det drejer sig om, at de spiser sig tykke i insekter hver nat, eller at de spreder frø fra frugttræer over større områder, så bidrager flagermus med ydelser til lokale økonomier i hele verden, som er millioner af dollars værd.

Nogle mennesker er også afhængige af flagermuskød og andet vildt, både for deres overlevelse og levebrød.

Vildtjagt finder ofte sted i fattige områder, hvor der ikke er særlig meget infrastruktur, som støtter alternative leveveje eller endda håndhævelse af jagtlove.

Hvis man skal foretage en rimelig og vedvarende risikoreduktion, vil det derfor formentlig kræve en kombination af indgreb, som omfatter udviklende tilgange til at styrke lokale økonomier, udvidelse jobmuligheder og en vækst i beholdningen af alternative og mere sikre proteinkilder for at reducere behovet for jagt – sammen med uddannelse for at fremme en mere sikker jagtpraksis.

Ebola er ikke det sidste, vi har set

Samfund bliver måske nødt til at ændre den måde, de bruger land på, og begrænse vildtjagt og menneskelig ekspansion for at minimere risici for virusoverførsel.

Samtidig har vi behov for forbedringer i medicinteknologi og opsynssystemer for at kunne kontrollere og reagere hurtigt, når der opstår udbrud.

Sådanne indgreb kan være omkostningsfulde og komplekse, men livsnødvendige.

Mens ebolaudbruddet i 2014 er det største udbrud til dato, vil der næsten med sikkerhed opstå mange flere zoonotiske sygdomsudbrud i fremtiden.

Ved at samle ekspertise fra økologi, epidemilogi og samfundsvidenskab og fokusere på langtidsvarig risikohåndtering, håber vi på at hjælpe samfund til at bevare et sikkert og gensidigt fordelagtigt forhold til deres naturlige miljø.

Alexandra Kamins var medforfatter på projektet ‘Uncovering the fruit bat bushmeat commodity chain and the true extent of fruit bat hunting in Ghana, West Africa’, sponsoreret af University of Cambridge og the Gates Foundation. Hun arbejder som forsker for Colorado Hospital Association.

Marcus Rowcliffe var medforfatter på projektet ‘Uncovering the fruit bat bushmeat commodity chain and the true extent of fruit bat hunting in Ghana, West Africa’, støttet af the University of Cambridge og the Gates Foundation.
Olivier Restif er ansat ved University of Cambridge, modtager fondsmidler fra Royal Society, the BBSRC og US Federal Agencies. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation

The Conversation

Danske forskere slukker celler for at kurere kræft

Kræfttumorer, der ikke bliver opdaget i tide, spreder sig ofte til andre dele af kroppen, og når kræften har spredt sig, er den svær at slå ned med kendte metoder som eksempelvis kemoterapi.

Men nu går danske forskere nye veje for at forhindre, at en kræftsygdom spreder sig til hele kroppen og bliver uhelbredelig.  

»Når man skanner kræftpatienter og ser, at deres tumor allerede har vokset sig stor og har spredt sig, er behandlingsformerne begrænsede. Det er et stort problem,« siger lektor Janine Terra Erler, der er forskningsleder på Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) på Københavns Universitet.

Hun har netop fået en stor bevilling fra Det Frie Forskningsråd til at gøre noget ved netop dét problem.

Metastaser skal bremses med nye metoder

»En ubehandlet tumor sender diverse signaler i form af proteiner rundt i kroppen. Disse signaler aktiverer en særlig type celler kaldet fibroblaster, som får bindevævet omkring tumoren til at ændre struktur og funktion. Det medfører, at tumoren kan udvikle sig og oven i købet sprede sig,« forklarer hun.

Når kræft spreder sig til andre organer end det, der oprindeligt var sygt, kaldes det metastase.

I sit forskningsprojekt skal Janine Terra Erler undersøge, hvordan man med nye metoder kan bremse en metastase.

Fibroblaster skal deaktiveres – ikke dræbes

Hendes mål er at deaktivere fibroblaster-cellerne og dermed forhindre, at bindevævet fysisk ændrer struktur, så det skaber grobund for yderligere tumorvækst og spredning.

Fakta

Op mod 90 procent af kræftpatienters dødsfald skyldes metastase, altså at kræftceller har spredt sig til andre organer, end det der oprindeligt var sygt.

Janine Terra Ertler har fået 6,4 mio. kr. fra Det Frie Forskningsråd til projektet ’Hypoxic regulation of cancer associated fibroblasts’, der skal øge forståelsen for spredningen af kræft. Hun skal desuden undersøge, hvordan spredning kan forhindres.

Fibroblaster er en vigtig bestanddel af vores bindevæv, idet de regulerer vævets naturlige balance.

Normalt er fibroblaster kun aktive, hvis der er noget galt, for eksempel når man får et sår. En vigtig del af fibroblaster er nemlig kollagen, som er et stof, der blandt andet er afgørende for, at man kan danne ar.

Normalt begår fibroblaster programmeret celledød, det vil sige, at de bliver deaktiverede, når de har løst deres opgave, for eksempel når de har sørget for, at et ar er blevet dannet.

Men i kræfttumorer kan de aktiverede fibroblaster ikke deaktiveres, og de begår ikke programmeret celledød. Derfor er der risiko for, at kræften spreder sig.

I tidligere forsøg har forskere uden held prøvet at slå de aktiverede fibroblaster ihjel. Janine Terra Erler har i stedet sat sig for at finde en metode, som kan deaktivere fibroblaster-celler i kræfttumorer.

Særlig teknik får fibroblaster til at lyse rødt

»Vi er i færd med at identificere de mekanismer, som er ansvarlige for, at fibroblaster under normale omstændigheder bliver deaktiverede, når de har løst deres opgave. Når vi har gennemskuet de molekylære mekanismer, er der en god chance for, at vi kan udvikle nye lægemidler, som kan deaktivere fibroblaster-celler i kræfttumorer og dermed bremse en metastase,« siger hun.

»Bindevævet omkring tumoren forhindrer ofte lægemidlerne i at nå tumorcellerne. Hvis vi kan deaktivere vævets fibroblaster-celler, kan vi slå to fluer med et smæk. Vi kan mindske spredningen af kræft og samtidig øge mængden af lægemiddel, som trænger ind i tumoren,« fortæller Janine Terra Erler.

Forskerne tilsætter blandt andet kræftceller til fibroblaster og kigger derefter på bindevævet i et mikroskop under et særligt lys, som kan få fibroblasterne til at lyse rødt, når de er aktive.

»Det er en særlig teknik, vi har udviklet, som får aktive fibroblaster til at udtrykke fluorescente proteiner, som lyser,« forklarer Janine Terra Erler. 

På den måde kan hun og kollegerne se, hvordan og under hvilke forhold kræftceller aktiverer fibroblaster.

3D teknikker i mikroskop gør forskningen livagtig

»Vores forsøg involverer mange forskellige mikroskopimetoder og er altid baseret på 3D-teknikker, så vi arbejder under omstændigheder, der er så fysiologisk virkelige som muligt,« fortæller Janine Terra Erler.

»Vores mål er at identificere de molekylære mekanismer, som ligger til grund for aktivering og deaktivering af fibroblaster-celler og samtidig forstå, hvorledes disse mekanismer ændrer bindevævets struktur.«

Janine Terra Erler og kollegerne har allerede identificeret flere nye mekanismer, som spiller en vigtig rolle i deaktiveringen af fibroblasterne.

De har blandt andet fundet ud af, at iltniveauet spiller en væsentlig rolle.

»Iltniveauet inde i tumoren ændres konstant, og i øjeblikket er vi i gang med at se på, hvilken rolle niveauet spiller i forbindelse med brystkræft. Senere udvider vi forsøgene til andre kræftformer,« slutter Janine Terra Erler.

Kinesisk medicin gemmer på et muligt værn mod fedme

Mens Vesten leder efter årsager til den omfattende fedmeepidemi, kommer Østen måske ind fra højre med en løsning.

En ny undersøgelse, udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature, viser, at stoffet berberin, der findes i flere planter brugt i traditionel kinesisk medicin, kan øge fedtforbrændingen og energiomsætningen, så det har en slankende effekt på mus.

Stoffets virkning kan meget vel også findes i mennesker, vurderer Camilla Scheele, lektor på Københavns Universitet og Center for Inflammation og Metabolism ved Rigshospitalet.

»Det er et meget overbevisende og interessant resultat. Stoffet er tidligere blevet brugt på mennesker med sukkersyge med en virkning, der ligner den, de finder i musene. Så stoffet kan sandsynligvis også have en slankende effekt på mennesker,« vurderer Camilla Scheele. Hun har ikke været til at lave undersøgelsen.

Brun fedt slanker

Fakta

Inden for traditionel kinesisk medicin mener man, at menneskekroppen består af fem elementer – træ, ild, jord, metal og vand.

Målet med en behandling i kinesisk medicin er at oprette en balance mellem ’yin’ og ’yang’ – to modpoler, der helst skal være i ligevægt. Det gør de folk, der praktiserer kinesisk medicin, med lægeurter som ginseng, Rauwolfia og Ephedra. Samtidig bruger de også akupunktur som en del af behandlingen.

Kilde: Den Store Danske.

Forskerholdet fra Shanghai Institute of Endocrine and Metabolic Diseases undersøgte to grupper genmodificerede mus, som blev fik en fedtrig kost. Den ene gruppe fik et skud berberin hver tredje dag, og forskerne tog løbende en række forskellige prøver.

Resultatet viste:

  • at musene, der fik berberin, havde 6 procent fedtmasse efter 25 dage, mens musene, der ikke fik berberin, havde 8 procent. Det er en betydelig forskel, men mængden kan ifølge Camilla Scheele ikke ‘oversættes’ direkte til menneskelige mål.
  • Samtidig faldt indholdet af fedt og sukker i berberin-musenes blod og så steg deres kropstemperatur. Det tyder på, at der sker en øget forbrænding.
  • Derudover kunne forskerne se, at det såkaldt brune fedt (se faktaboks) i berberin-musene var mere aktivt.

Berberin aktiverer altså musenes brune fedt, og det er årsagen til, at berberin-musene holder deres kropsvægt og fedtmasse nede, konkluderer det kinesiske forskerhold.

Den fortolkning af resultaterne giver rigtig god mening, mener Camilla Scheele.

Fakta

Det brune fedt findes især omkring halsen, kravebenene og mellem skulderbladene, og det adskiller sig fra det mere almenkendte hvide fedt, da det kan omsætte energi og ikke kun lagre det.

Det brune fedt omsætter fedt og blodsukker, og det skaber en temperaturstigning i kroppen.

Kilde: Lektor Camilla Scheele

»Resultatet stemmer ret godt overens med, hvad man ved om funktionen af det brune fedt i mennesker. Det brune fedt bruger især blodfedt, men også blodsukker som brændstof til at danne kropsvarme. Mekanismen er især positiv for fede mennesker, da de har for meget af både fedt og sukker i blodet, som er med til at øge risikoen for flere alvorlige sygdomme, blandt andet hjertekarsygdomme og diabetes,« siger Camilla Scheele, der selv forsker i det brune fedts påvirkning af stofskiftet.

Samtidig har berberin en virkning på musene, der minder om den man har set i mennesker med type 2-diabetes, fortæller Camilla Scheele.

»Tidligere berberin-studier lavet på mennesker med type 2-sukkersyge har vist, at stoffet kan sænke blodets indhold af fedt og holde blodsukkeret stabilt. Det er ikke ensbetydende med, at det aktiverer det brune fedt, men det kunne meget vel være forklaringen. I hvert fald viser berberin lovende egenskaber og virkninger på både mus og mennesker,« siger Camilla Scheele.
Hun pointerer, at det er svært at omsætte resultaterne fra musestudier til mennesker. Derfor kan man endnu ikke sige, hvor slankende en virkning berberin vil have på mennesker. 

Berberin skal ind i blodet

Det nytter dog ikke noget at sluge en masse berberinholdige planter fra helsekostforretningen, hvis du ønsker at tabe dig, konstaterer Søren Brøgger Christensen, professor på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi ved Københavns Universitet.

Fakta

Berberin er et stof, der findes i forskellige plante- og træsorters bark og rødder. Det er blandt andet arten ’Almindelig Berberis’ og Guldsejl-slægten.

»Jeg skal ikke kunne sige, om berberin har en effekt på det brune fedt eller ej. Men flere undersøgelser viser, at berberin stort set ikke kan optages via tarmene. Så hvis stoffet skal have en virkning, skal det sprøjtes ind i blodet og ikke spises, som man gør i traditionel kinesisk medicin. Det kinesiske forsøg bekræfter dette, da berberin blev injiceret i forsøgsmusenes blod. Hvis de havde fodret musene med stoffet, havde det næppe haft en effekt,« siger Søren Brøgger Christensen. Han har ikke været med til at lave undersøgelsen, men forsker selv i udvikling af lægemidler fra naturmedicin. 

Søren Brøgger Christensen tvivler derfor på, at planter, der indeholder berberin, kan hjælpe til et vægttab

»Den eneste måde man vil kunne få berberin ind i kroppen på er ved at sprøjte det ind i blodet, og så vil der ikke være tale om et naturlægemiddel længere. Og det vil derfor kræve en recept,« siger Søren Brøgger Christensen. 

Frys dig til mere brun fedt

Hvis du ikke har lyst til at vente på at kunne sprøjte dig med kinesiske urter, kan du selv aktivere dit brune fedt og fedtforbrænding ved ganske enkelt at holde temperaturen om natten lav, pointerer Camilla Scheele.

citatTidligere berberin-studier lavet på mennesker med type 2-sukkersyge har vist, at stoffet kan sænke blodets indhold af fedt og holde blodsukkeret stabilt. Det er ikke ensbetydende med, at det aktiverer det brune fedt, men det kunne meget vel være forklaringen. I hvert fald viser berberin lovende egenskaber og virkninger på både mus og mennesker.

»Når hjernen registrerer, at kropstemperaturen falder, så sender den besked ned til det brune fedt om at gå i gang med at omsætte blodfedt og blodsukker til varme. Et studie har vist, at man kan gøre det blandt andet ved at sove i et lokale, hvor temperaturen holdes på 19 grader. Det øger mængden af brunt fedt og aktiviteten,« siger Camilla Scheele. 

Mængden af vores brune fedt er med til at påvirke, hvor gode vi er til at forbrænde og omsætte blodfedt og blodsukker til varme. Men ironisk nok har fede mennesker faktisk mindre brun fedt i kroppen end slanke mennesker, siger Camilla Scheele. 

»Det brunes fedts primære funktion er at holde temperaturen oppe, og det har især tynde mennesker brug for, da deres krop er mindre varmeisoleret. Man kan også se, at vi har mindre brun fedt om sommeren. Så det er faktisk ikke nødvendigvis så skidt at fryse en gang imellem. Især hvis man ønsker at tabe sig,« siger Camilla Scheele.

Kinesisk medicin kan være et værn mod fedme

Mens Vesten leder efter årsager til den omfattende fedmeepidemi, kommer Østen måske ind fra højre med en løsning.

En ny undersøgelse, udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature, viser, at stoffet berberin, der findes i flere planter brugt i traditionel kinesisk medicin, kan øge fedtforbrændingen og energiomsætningen, så det har en slankende effekt på mus.

Stoffets virkning kan meget vel også findes i mennesker, vurderer Camilla Scheele, postdoc på Center for Inflammation og Metabolism ved Rigshospitalet.

»Det er et meget overbevisende og interessant resultat. Stoffet er tidligere blevet brugt på mennesker med sukkersyge med en virkning, der ligner den, de finder i musene. Så stoffet kan sandsynligvis også have en slankende effekt på mennesker,« vurderer Camilla Scheele. Hun har ikke været til at lave undersøgelsen.

Brun fedt slanker

Fakta

Inden for traditionel kinesisk medicin mener man, at menneskekroppen består af fem elementer – træ, ild, jord, metal og vand.

Målet med en behandling i kinesisk medicin er at oprette en balance mellem ’yin’ og ’yang’ – to modpoler, der helst skal være i ligevægt. Det gør de folk, der praktiserer kinesisk medicin, med lægeurter som ginseng, Rauwolfia og Ephedra. Samtidig bruger de også akupunktur som en del af behandlingen.

Kilde: Den Store Danske.

Forskerholdet fra Shanghai Institute of Endocrine and Metabolic Diseases undersøgte to grupper genmodificerede mus, som blev fik en fedtrig kost. Den ene gruppe fik et skud berberin hver tredje dag, og forskerne tog løbende en række forskellige prøver.

Resultatet viste:

  • at musene, der fik berberin, havde 6 procent fedtmasse efter 25 dage, mens musene, der ikke fik berberin, havde 8 procent. Det er en betydelig forskel, men mængden kan ifølge Camilla Scheele ikke ‘oversættes’ direkte til menneskelige mål.
  • Samtidig faldt indholdet af fedt og sukker i berberin-musenes blod og så steg deres kropstemperatur. Det tyder på, at der sker en øget forbrænding.
  • Derudover kunne forskerne se, at det såkaldt brune fedt (se faktaboks) i berberin-musene var mere aktivt.

Berberin aktiverer altså musenes brune fedt, og det er årsagen til, at berberin-musene holder deres kropsvægt og fedtmasse nede, konkluderer det kinesiske forskerhold.

Den fortolkning af resultaterne giver rigtig god mening, mener Camilla Scheele.

Fakta

Det brune fedt findes især omkring halsen, kravebenene og mellem skulderbladene, og det adskiller sig fra det mere almenkendte hvide fedt, da det kan omsætte energi og ikke kun lagre det.

Det brune fedt omsætter fedt og blodsukker, og det skaber en temperaturstigning i kroppen.

Kilde: Camilla Scheele, postdoc

»Resultatet stemmer ret godt overens med, hvad man ved om funktionen af det brune fedt i mennesker. Det brune fedt bruger især blodfedt, men også blodsukker som brændstof til at danne kropsvarme. Mekanismen er især positiv for fede mennesker, da de har for meget af både fedt og sukker i blodet, som er med til at øge risikoen for flere alvorlige sygdomme, blandt andet hjertekarsygdomme og diabetes,« siger Camilla Scheele, der selv forsker i det brune fedts påvirkning af stofskiftet.

Samtidig har berberin en virkning på musene, der minder om den man har set i mennesker med type 2-diabetes, fortæller Camilla Scheele.

»Tidligere berberin-studier lavet på mennesker med type 2-sukkersyge har vist, at stoffet kan sænke blodets indhold af fedt og holde blodsukkeret stabilt. Det er ikke ensbetydende med, at det aktiverer det brune fedt, men det kunne meget vel være forklaringen. I hvert fald viser berberin lovende egenskaber og virkninger på både mus og mennesker,« siger Camilla Scheele.
Hun pointerer, at det er svært at omsætte resultaterne fra musestudier til mennesker. Derfor kan man endnu ikke sige, hvor slankende en virkning berberin vil have på mennesker. 

Berberin skal ind i blodet

Det nytter dog ikke noget at sluge en masse berberinholdige planter fra helsekostforretningen, hvis du ønsker at tabe dig, konstaterer Søren Brøgger Christensen, professor på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi ved Københavns Universitet.

Fakta

Berberin er et stof, der findes i forskellige plante- og træsorters bark og rødder. Det er blandt andet arten ’Almindelig Berberis’ og Guldsejl-slægten.

»Jeg skal ikke kunne sige, om berberin har en effekt på det brune fedt eller ej. Men flere undersøgelser viser, at berberin stort set ikke kan optages via tarmene. Så hvis stoffet skal have en virkning, skal det sprøjtes ind i blodet og ikke spises, som man gør i traditionel kinesisk medicin. Det kinesiske forsøg bekræfter dette, da berberin blev injiceret i forsøgsmusenes blod. Hvis de havde fodret musene med stoffet, havde det næppe haft en effekt,« siger Søren Brøgger Christensen. Han har ikke været med til at lave undersøgelsen, men forsker selv i udvikling af lægemidler fra naturmedicin. 

Søren Brøgger Christensen tvivler derfor på, at planter, der indeholder berberin, kan hjælpe til et vægttab

»Den eneste måde man vil kunne få berberin ind i kroppen på er ved at sprøjte det ind i blodet, og så vil der ikke være tale om et naturlægemiddel længere. Og det vil derfor kræve en recept,« siger Søren Brøgger Christensen. 

Frys dig til mere brun fedt

Hvis du ikke har lyst til at vente på at kunne sprøjte dig med kinesiske urter, kan du selv aktivere dit brune fedt og fedtforbrænding ved ganske enkelt at holde temperaturen om natten lav, pointerer Camilla Scheele.

citatTidligere berberin-studier lavet på mennesker med type 2-sukkersyge har vist, at stoffet kan sænke blodets indhold af fedt og holde blodsukkeret stabilt. Det er ikke ensbetydende med, at det aktiverer det brune fedt, men det kunne meget vel være forklaringen. I hvert fald viser berberin lovende egenskaber og virkninger på både mus og mennesker.

»Når hjernen registrerer, at kropstemperaturen falder, så sender den besked ned til det brune fedt om at gå i gang med at omsætte blodfedt og blodsukker til varme. Et studie har vist, at man kan gøre det blandt andet ved at sove i et lokale, hvor temperaturen holdes på 19 grader. Det øger mængden af brunt fedt og aktiviteten,« siger Camilla Scheele. 

Mængden af vores brune fedt er med til at påvirke, hvor gode vi er til at forbrænde og omsætte blodfedt og blodsukker til varme. Men ironisk nok har fede mennesker faktisk mindre brun fedt i kroppen end slanke mennesker, siger Camilla Scheele. 

»Det brunes fedts primære funktion er at holde temperaturen oppe, og det har især tynde mennesker brug for, da deres krop er mindre varmeisoleret. Man kan også se, at vi har mindre brun fedt om sommeren. Så det er faktisk ikke nødvendigvis så skidt at fryse en gang imellem. Især hvis man ønsker at tabe sig,« siger Camilla Scheele.

en fastklemt og flere alvorligt tilskadekomne i trafikuheld

Ambulancer og redningsfolk er tirsdag eftermiddag massivt til stede ved Løgstørvej vest for Sebbersund i Nordjylland.

Her har en bus påkørt en personbil, og i øjeblikket er en person fastklemt, mens flere er alvorligt tilskadekomne, oplyser vagthavende hos Nordjyllands Politi.

Redningsfolk kæmper for at frigøre den fastklemte, mens de øvrige tilskadekomne vil blive bragt til hospitalet.

Har du billeder eller video – eller ved du noget – så tip BT på 1929@bt.dk

Vejen er spærret, mens redningsarbejdet pågår, og trafikanter opfordres til at finde alternative ruter.

Det er endnu uvist, hvad der ligger til grund for uheldet, og hvor mange personer der er involveret.

BNB

afleverede mishandlet mand i rullestol – og forsvandt

Politiet beder offentligheden om hjælp, efter en ukendt person torsdag aften afleverede en gennembanket mand på Køge Sygehus og forsvandt.

Torsdag aften i sidste uge blev en 23-årig mand i kørestol afleveret på Køge Sygehus af en ukendt mand. Den 23-årige var blevet gennembanket, og politiet efterlyser nu vidner i sagen, da manden ikke vil fortælle, hvad han har været udsat for.

- Vi går nu ud i offentligheden i håbet om, at nogen har set noget, som kan hjælpe os med at komme videre i sagen, siger politikommissær Ove Pedersen fra Midt- & Vestsjællands Politi.

Den 23-årige mand blev rullet ind i receptionen på Køge Sygehus’ skadestue torsdag klokken 21.36. Han blev skubbet af en ukendt mand, som straks efterfølgende forlod skadestuen.

Da man undersøgte den unge mand, fandt man voldsomme skader overalt på hans krop.

- Han var ilde tilredt. Han har været udsat for grov vold, grænsende til mishandling, siger Ove Pedersen.

Den 23-årige er afrikansk af udseende. Han var, da han blev afleveret på skadestuen, iført en blodtilsølet hvid hættetrøje, ligesom han havde begge ben viklet ind i blodige håndklæder og plastikposer. Han er ifølge politiet tidligere truffet sammen med personer tilknyttet rocker- og bandemiljøet.

Sygehusets overvågningskamera viser, at den ukendte mand hentede kørestolen på sygehuset ud til den bil, de var ankommet i, inden han afleverede den 23-årige. Det har dog ikke ved hjælp af overvågningsbillederne været muligt at identificere manden, der var iført mørkt tøj, herunder en kasket, og talte dansk.

- Vi betragter sagen som meget grov og søger vidner, der har kendskab til hændelsesforløbet, eller som har set bil og pågældende personer ankomme og opholde sig på Køge Sygehus omkring klokken 21.30-21.40, siger Ove Pedersen.

Vidner og andre med oplysninger i sagn kan kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på telefonnummeret 114.

seks millioner i spil: slaget om underholdnings- orkesteret på vej mod kompromis

Forhandlingerne om fremtiden for DRs UnderholdningsOrkester kan ende med et kompromis.

Kulturminister Marianne Jelved (R) bekræfter, at partierne forhandler om en fælles løsning på baggrund af et konkret forslag fra DR.

Forslaget går ud på at tilføre DRs Symfoniorkester flere midler, så det kan overtage nogle af de opgaver, som i dag varetages af underholdningsorkestret. Angiveligt drejer det sig om seks millioner kroner.

»DR er kommet med et forslag som går ud på at bruge ressourcerne på nye måder. Det har jeg præsenteret i skitseform for kulturordførerne,« siger Marianne Jelved efter tirsdagens forhandlinger i Kulturministeriet.

»Vi er ikke nået en løsning i dag. Vi har aftalt en proces, hvor forslaget er noget af det, der skal undersøges,« fortæller hun.

Kulturministeren understreger, at parterne stadig står langt fra hinanden, men fortæller, at der er en bred forståelse for behovet for en fælles løsning.

BNB