Monthly Archives: February 2015

Seks trusler kan få ebola til at blusse op igen

Hvis du har fået indtryk af, at vi er ved at få bugt med ebola i Afrika, tager du muligvis fejl. Kampen er nemlig langt fra vundet, konstaterer tidsskriftet Nature i en statusartikel om ebola.

Ifølge Nature er blandt andet regntiden, uidentificerede smittebærere og mangel på økonomiske midler noget, der kan spænde ben for ebolabekæmpelsen.

Overlæge ved Statens Serums Institut Anders Fomsgaard er enig i, at kampen mod ebola ikke er vundet endnu:

»Man skal være varsom med, hvornår man skal erklære noget for frit for ebola. Ebola er ikke væk endnu, og overvågningsindsatsen skal fortsætte et stykke tid,« udtaler han til Videnskab.dk.

De seks udfordringer i kampen mod ebola

For på trods af at mængden af nye udbrud er reduceret kraftigt, er der altså stadig en chance for, at sygdommen kan blusse op igen.

Nature angiver hele seks udfordringer, der skal tages hånd om, hvis ikke vi skal tabe kampen mod ebola:

1. Nye udbrud på tværs af landeområder
I Liberia er store dele af landet smittefrit, og sygdommen begrænset til et enkelt område. Men i Sierra Leone og Guinea forekommer der stadig nye udbrud på tværs af landene, og der er derfor brug for en høj grad af smittekontrol.

2. Uidentificerede smittebærere
For at komme smitten til livs, benytter man smitteovervågning, hvor man overvåger alle, som har været i kontakt med en ebolasmittet. Alligevel opstår der stadig nye smitteudbrud hos personer, som ikke har været i kontakt med smittede. Det er derfor muligt, at man ikke har identificeret alle smittebærere.

3. Behov for en ny type indsats mod ebola
I takt med at der kommer færre udbrud af ebola, er det nødvendigt at ændre arten af hjælp. Hvor man tidligere har koncentreret sig om at håndtere de syge, skal man nu fokusere på at opspore mulige smittebærere. Det vil kræve, at det internationale samfund ændrer opfattelsen af, hvordan man bekæmper ebola.

4. Traditionelle begravelser af dem, som er døde af ebola, bringer deltagerne i direkte kontakt med den afdøde og sætter dem i stor risiko for at blive smittet.

5. For få midler
FN estimerer, at ebolabekæmpelsen det næste halve år vil kræve 1,5 milliard amerikanske dollars, hvilket svarer til knap 10 millarder danske kroner. Der er dog kun afsat 600 millioner amerikanske dollars, knap 4 milliarder danske kroner, til formålet.

6. Regntiden er på vej
Den snarligt kommende regntid vil ødelægge mange af jordvejene og dermed besværliggøre smitteberedskabets mulighed for at komme ud til de ebolaberørte områder. 

Det er vigtigt, at indsatsen mod ebola fortsætter

Anders Fomsgaard synes da heller ikke, at det er overraskende, at der sker stigninger af ebolatilfælde i områder, som man ellers havde erklæret ebolafrie.

»Det går op nogle steder og ned nogle andre steder. Det har at gøre med, at folk rejser meget rundt i de berørte områder. Så selvom man erklærer noget frit i et område den ene dag, så kan det risikere at blusse op igen den anden dag,« siger han.

Anders Fomsgaard er enig i, at regntiden vil give problemer i forhold til at komme rundt i de smitteprægede områder. Modsat Nature er han dog ikke bekymret for, om man husker at ændre arten af hjælp til ebolaramte lande, da han mener, at det er noget, de i høj grad er bevidste om hos Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

»Man er i dag hurtigere oppe på tæerne, når der kommer en ophobning af smittetilfælde. Både med at diagnosticere dem tidligere og med at finde smittekilderne. Det var man ikke for et år siden,« siger Anders Fomsgaard.

»Summa summarum er, at det går ned. Det går bare hurtigere nogle steder end andre.«

ADHD øger risikoen for tidlig død

Børn og voksne med ADHD kæmper i det daglige med hyperaktiv adfærd og med at holde koncentrationen. Men ikke nok med det, de har også en øget risiko for at dø for tidligt.

Risikoen for at dø for tidligt er for ADHD-patienter mellem 1,5 og 8 gange større end hos danskere uden lidelsen. Det viser et nyt stort registerstudie.

Det nye studie underbygger således, at der er grund til at tage diagnosen alvorligt. Det siger forskeren bag undersøgelsen, overlæge, ph.d. og seniorforsker Søren Dalsgaard fra Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet.

»Vi kan bruge undersøgelsen som dokumentation for, at ADHD er en rigtig tilstand. En psykiatrisk tilstand som har stor påvirkning på patienternes hverdag, og den påvirkning viser sig altså også på den værst tænkelige måde – nemlig ved øget risiko for tidlig død hos de ramte,« siger forskeren.

Studiet er i denne ugeudkommet i det velansete videnskabelige tidsskrift The Lancet, og det bygger på registerdata om 32.000 danskere med ADHD og data fra en kontrolgruppe af danskere på mere end en 1 million mennesker, som ikke havde diagnosen. I alt bygger beregningerne på tal fra 1,92 millioner danskere.

Risikoen for at dø tidligt viser sig altså at være stærkt forøget hos ADHD-patienterne.

Den var ifølge forskeren dobbelt så stor, som man ville forvente, hvis de havde haft den samme dødelighed som baggrundsbefolkningen – den gruppe danskere i undersøgelserne, som ikke havde ADHD.

Selvom den relative risiko for at dø tidligt altså er højere end hos personer uden ADHD, er det faktiske antal der døde i den samlede studie-population meget lavt.

Et lille tal, men stor forskel

107 døde for tidligt blandt de 32.000 danskere med ADHD målt over en periode på op til 32 år.

»107 lyder måske som et lille tal, og det er det også. Men det var mere end dobbelt så mange som hos kontrolgruppen. Den hyppigste dødsårsag var ulykker,« siger Søren Dalsgaard.

Han forklarer, at tallene er korrigeret for faktorer som for eksempel køn, forældres økonomiske indkomst og psykisk sygdom hos forældre.

Stofmisbrug og psykiatriske lidelser øger risiko hos ADHD-patienter

Folk med ADHD har ofte en række andre ting at kæmpe med ud over ADHD- lidelsen.

Det kan for eksempel være andre psykiatriske diagnoser som opmærksomhedsforstyrrelser eller stofmisbrug. Den nye undersøgelse undersøgte også den øgede risiko, alt efter om de ADHD-ramte også var plaget af de øvrige faktorer.

Havde en person:

  • ADHD-diagnosen alene var dødeligheden 1,5 gange større end hos kontrolgruppen

  • psykisk sygdom sammen med ADHD-diagnosen øgede det dødeligheden 5,6 gange i forhold til kontrolgruppen.
  • stofmisbrug, psykisk sygdom og en ADHD-diagnose øges risikoen for tidlig død med 8 gange sammenlignet med kontrolgruppen.

Søren Dalsgaard kan ikke komme med eksempler på de typer ulykker, som tallene dækker over. Men han siger, at tallene i studiet går i tråd med tidligere studier.

»Vi ved, at det at have ADHD øger risikoen for at komme på skadestuen, og at ADHD-ramte er hyppigere involveret i trafikuheld, og det giver god mening, fordi koncentrationsbesvær er en risikofaktor i trafikken,« siger forskeren.

Sen ADHD-diagnose øger dødelighed

Analyserne i studiet viser også, at det spiller en rolle for risikoen for tidlig død, hvornår i livet patienten har fået ADHD-diagnosen.

»Får man stillet diagnosen i voksenalderen, øger det risikoen mere, end hvis man får stillet diagnosen i barndommen,« siger Søren Dalsgaard.

Han forklarer, at risikoen for tidlig død var 2,2 gange større end hos kontrolgruppen, hvis et barn var mellem 6 og 17 år, da diagnosen blev stillet. Mens den var hele 4,6 gange større, hvis patienten var over 18 år, da han eller hun fik diagnosen.

Årsagen til forskellene mellem drenge og piger kan muligvis være, at der er færre piger med ADHD end drenge med ADHD, der får medicin. Det ved forskerne fra andre studier. 

»Tallene tyder på, vi skal tage ADHD-tilstanden alvorligt, og at der er et behov for, at vi hjælper de personer, som er i en sårbar situation,« siger Søren Dalsgaard.

ADHD-piger har større dødelighed end drengene

Sidst, men ikke mindst viser analysen, at hvis man sammenligner piger med drenge, har piger med ADHD tre gange så stor en risiko for at dø en tidlig død sammenlignet med kontrolgruppen, mens drenge med ADHD blot havde en risiko, der var 1,9 gange større end hos kontrolgruppen.

»Tallene tyder på, vi skal tage ADHD-tilstanden alvorligt, og at der er et behov for, at vi hjælper de personer, som er i en sårbar situation,« siger Søren Dalsgaard.

Mild ADHD kan være gået fri af diagnose

Undersøgelsen bygger på et stort datagrundlag og er statistisk valid, siger Søren Dalsgaard. Men der er altid svagheder i videnskabelige studier.

En af svaghederne i det nye studie er, at man ikke nødvendigvis kan overføre resultaterne fra Danmark til andre lande.

»I Danmark behandler vi færre med ADHD end for eksempel i USA. Det kan derfor være, at det kun er dem med sværest ADHD, der får en diagnose herhjemme. Derfor er det ikke sikkert, at dødeligheden også er forøget hos personer, som har ADHD i mildere grad,« siger Søren Dalsgaard.

Tal viser intet om behandling af ADHD

En anden svaghed er, at andre forskere endnu ikke har gentaget studiet. Før det er gjort, kan man ikke slå to tykke streger under resultatet.

Endelig kan forskerne ikke sige noget om effekten af behandling ud fra tallene i analysen.

»Vi ved ikke, om behandling har en effekt på dødeligheden. Men det næste spørgsmål må blive, om der er noget, vi kan gøre for at nedsætte dødeligheden. Det bliver næste skridt,« siger forskeren.

Professor: Stort studie kvalificerer den viden, vi har

Professor og overlæge i børne- og ungdomspsykiatri Per Hove Thomsen er ansat ved Aarhus Universitetshospital, Risskov.

Den øgede dødelighed hos ADHD-ramte kommer ikke bag på ham.

»Jeg er ikke overrasket over resultaterne, fordi det er noget vi i mindre målestok har haft kendskab til fra andre undersøgelser og kliniske studier. Men det her studie udemærker sig ved, at det er lavet på et kæmpe datamateriale,« siger han.

Professoren forklarer, at den øgede dødelighed ved blot at have diagnosen ADHD kan skyldes, at man med ADHD for eksempel har en høj grad af impulsivitet, hvilket gør, at man ikke tænker sig tilstrækkeligt om, når man for eksempel går i trafikken.

Har en ADHD-patient tilmed adfærdsforstyrrelser, øges risikoen for at komme ud i kriminelle miljøer og at blive en del af en voldsepisode, ligesom kommer mennesker med ADHD let ender i et stofmisbrug, som i sig selv giver et dårlig helbred og sætter vedkommende i en udsat situation.

Psykiatri-forskeren siger, at der inden for psykiatrien ikke hersker tvivl om, at ADHD er en reel psykiatrisk diagnose, som blandt andet kan lede patienterne ud i økonomisk uføre og føre til stofmisbrug tidligt i livet.

Men da Per Hove Thomsen selv arbejder med de yngste ADHD-ramte, er han glad for, at et så stort studie viser, at det har en effekt på dødeligheden at sætte ind tidligt i livet med en diagnose.

Hvilken farve har denne kjole?

Har du nogensinde haft diskussionen om farven på en kjole? Er den sort? Er den blå?

Lige nu er internettet i fuld gang med netop denne diskussion om en kjole, der er enten hvid eller blå. Under hashtagget #Kjolegate kan du følge debatten, og det er tilsyneladende meget svært at blive enige – og det er der faktisk en rigtig god videnskabelig forklaring på.

Men prøv lige selv at tage dig tid til at kigge godt og grundigt på billedet til højre. Hvilken farve har kjolen for dig?

Svaret får du lidt længere nede.

Det er din egen biologi, der narrer dig

Forklaringen på, at kjolen ser vidt forskellig ud, alt efter hvem der kigger på den, er, at lys kommer ind i vores øje gennem linsen, og forskellige bølgelængder af lys får forskellige farver.

Når lyset rammer vores retina bagerst i øjet, sætter pigmenter gang i vores neurale forbindelser til den visuelle cortex i hjernen, som danner et billede, vi kan se og forstå.

Og det er således vores egen biologi, der ‘trækker’ en farve ud af den kjole, vi kigger på. Og her er der faktisk stor forskel på, hvordan vi mennesker er sat sammen.

»Det er meningen, at vores visuelle system skal smide oplysningerne om belysningen væk og kun udlede informationen om den egentlige reflektion, men jeg har studeret individuelle forskelle i farvesyn i 30 år, men netop på dette område er der en af de største individuelle forskelle, jeg nogensinde har set,« siger Jay Neitz, der er neurolog på University of Washington til Wired.com.

Derfor ser vi forskellige farver på kjolen

Mennesker har udviklet sig til at se i dagslys, men dagslyset skifter farve alt efter tidspunktet på dagen. Der er et nærmest rødt-lyserødt lys ved daggry, et blå-hvidt lys ved middagstid, og igen en rødlig solnedgang. Men hvad betyder det for vores syn på kjolen?

»Det, der sker her, er, at dit visuelle system kigger på den her kjole, og du forsøger at fratrække dagslysets effekt på tøjets farve. Så enten sorterer de det blå lys fra og ser en hvid kjole, eller også fratrækker de det gyldne lys, og så ser de en blå og sort kjole,« forklarer neurologen Bevil Conway, der forsker i farve og syn på Wellesley College i USA, til Wired.com.

Men farven på kjolen har ikke kun noget med belysningen alene at gøre. Den skal også ses i den kontekst, den befinder sig. Hvis man kigger på farvekoderne af det blå (eller hvide) materiale i kjolen, så får man altid mest blåt. Og hvis man ser de farver på en hvid baggrund, så vil man se en blå farve, men hvis baggrunden er sort, vil man højst sandsynligt se en hvid kjole, skriver Wired.com.

Men hvilken farve har kjolen så?

Nu har du haft nok tid til at kigge på det oprindelige billede til at tage stilling til, hvilken farve kjolen har. Hvis du kom frem til, at den er blå – så har du ret. Men hvad så med den anden farve – er den guld, eller er den sort?

Ingen af delene. Hvis man igen kigger på farvekoden, så siger den:

  • Rød: 93
  • Grøn: 76
  • Blå: 50

Den farvekode stemmer i virkeligheden bedst overens med en orange farve. Men igen – vores hjerner bedømmer lyset og kontekstens effekt på tøjets farve, før vi overhovedet har en chance for selv at danne os en mening, og derfor er det meget individuelt, hvad vi ser på billedet.

Hvis du stadig er skeptisk over for det rigtige svar, så kan du prøve at printe det midterste billede ud, klippe et stykke ud og kigge på det med forskellige baggrunde.

Billedet i midten er det originale billede. Til venstre er hvidbalancen sat efter en hvid og guldfarvet kjole, mens den til højre er sat til at være blå og sort. (Foto: Swiked)

Kræft kommer ikke alene – andre sygdomme følger med

En ulykke kommer desværre sjældent alene: Danskere, der på et tidspunkt i livet har fået en kræftdiagnose, har større sandsynlighed for også at lide af andre alvorlige sygdomme end resten af befolkningen. 

Enlige mænd med en kort uddannelse er særligt udsatte for at have flere sygdomme samtidig, viser nye tal fra Kræftens Bekæmpelse.

»Vi kan se, kræftoverlevere i gennemsnit har mere sygdom end baggrundsbefolkningen, og at især mandlige kræftoverlevere med en kort uddannelse, der lever alene, har komorbiditet (flere sygdomme samtidig). Undersøgelsen viser tydeligt, at der er en social skævhed i helbred og livsstilssygdomme. Det er vigtigt at være opmærksom på, når man forebygger og behandler,« siger Hanna Hovaldt, der er ph.d. på Kræftens Bekæmpelse og Københavns Universitets Institut for Psykologi.

Hanna Hovaldt og kollgaer har for første gang nogen sinde lavet et øjebliksbillede af, hvor mange danskere der på et givent tidspunkt har overlevet en kræftsygdom, hvem de er, og hvordan deres helbred i øvrigt har det. 

Hundredtusinder har overlevet kræft

Øjebliksbilledet blev taget den 1. januar 2010, hvor Hanna Hovaldt og kollegerne samlede data om, hvor mange danskere der stadig var i live efter at have fået en kræftdiagnose mellem 1943 og 2010. Samtidig undersøgte forskerne, om de overlevende patienter har fået andre diagnoser end kræft.

Undersøgelsen, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift British Journal of Cancer, viser blandt andet:

  • 227.704 danskere, som fik konstateret kræft på et givent tidspunkt mellem 1943 og 2010, levede stadig den 1. januar 2011. 
  • Kræftoverleverne har i gennemsnit mere komorbiditet (flere sygdomme samtidig) end resten af befolkningen.
  • Især enlige kortuddannede mænd over 67 år har flere sygdomme for eksempel diabetes, psykiske sygdomme eller hjertekarsygdomme samtidig med, at de på et tidspunkt i livet har fået en kræftdiagnose.
  • Kortuddannede kræftoverlevere har 57 procent højere risiko for også at have andre sygdomme end kræft.  (Læs mere om, hvad der kendetegner danske kræftoverlevere i faktaboksen nedenfor)

»Vi har taget et øjebliksbillede af kræftoverlevere i den danske befolkning. Nogle af dem fik diagnosen for 20-30 år siden, andre fik den en uge før optællingsdagen, nogle var helbredte, andre var stadig syge. Så det er en meget blandet gruppe,« siger Hanna Hovaldt.

Mænd får oftere kræft

Den nye undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse bekræfter tidligere forskning, som viser, at enlige ufaglærte mænd, som ikke længere er på arbejdsmarkedet, har et dårligere helbred og dør tidligere end resten af befolkningen.

Fakta

Andre tal om kræft fra den nye opgørelse:

- Otte procent af de 227.704 kræftoverlevere havde den 1. januar 2011 fået mere end én kræftdiagnose.

- Halvdelen af kræftoverleverne var under 67 år, halvdelen var over 67 år.

- En tredjedel af de danskere, der havde fået konstateret kræft i lungerne, spiserøret, bugspytkirtlen eller maven, havde fået diagnosen for under et år siden.

- En tredjedel af de danske kvinder, der havde fået konstateret kræft i kønsorganerne, havde fået diagnosen for mere end 20 år siden.

Derfor er Svend Aage Madsen, som er chefpsykolog på Rigshospitalet og formand for selskabet Forum for Mænds Sundhed, ikke specielt overrasket over, at der er en overrepræsentation af komorbiditet blandt enlige, kortuddannede mænd.

»Vi ved fra andre undersøgelser, at der er 10 procent flere mænd end kvinder, der får kræft, og at ufaglærte fraskilte mænd er særligt hårdt ramt,« siger Svend Aage Madsen, der ikke har været med til at lave den nye opgørelse, men har læst den videnskabelige artikel.

»Den her undersøgelse sætter fokus på, at kræft kun er ét de her mænds problemer – blandt enlige mænd med kort eller ingen uddannelse er der også en større forekomst af ulykker, hjertekarsygdomme, selvmord, ja, alt muligt, man kan finde på,« siger Svend Aage Madsen.

Familieliv giver noget at stå op til

Ifølge Forum for Mænds Sundhed lever 25 procent af de dårligst stillede mænd

  • 10 år kortere end de 25 procent bedst stillede mænd og
  • 13 år kortere end de bedst stillede kvinder.

45 procent af de ufaglærte mænd i Danmark er enlige, og de lever i gennemsnit 7 år kortere end mænd i parforhold. 

»Der er en tendens til, at mænd kommer for sent til lægen og er dårligere til at passe sin behandling, hvis de ikke har familieliv og et arbejde at stå op til. Hvis man ikke føler, at man betyder noget for nogen, kan det være svært at motivere sig selv til at lave god mad, at holde op med at ryge, at gå til læge og så videre,« siger Svend Aage Madsen.

Svend Aage Madsen og Selskab for Mænds Sundhed er i øjeblikket i gang med at åbne en række væresteder for de udsatte mænd. Projektet er inspireret af lignende projekter i Irland og Australien, hvor der findes mødesteder for mænd uden tilknytning til arbejdsmarkedet.

»Det er steder, hvor mændene selv bestemmer, hvad de skal lave. Det kan være håndværk, sport eller noget andet. Det vigtigste er, at de har kontakt med andre og holder øje med hinanden. Hvis man har gode kammerater, får man en god grund og mental styrke til at passe bedre på sit helbred,« siger Svend Aage Madsen.

tom behnke: ‘jeg har været ramt af alvorlig sygdom’

Den konservative politiker, Tom Behnke er alvorligt syg.

Det fortæller han selv i en pressemeddelelse, hvor han også meddeler, at han trækker sig fra sin post som præsident for Beredskabsforbundet.

»Jeg har været ramt af alvorlig sygdom, hvilket også har betydet, at jeg har måttet tage orlov fra Folketinget. Nu vil jeg samle kræfter til at forsøge at afslutte min tid som folkevalgt politiker på ordentlig vis, og derfor er jeg desværre nødt til at trække mig fra min post i Beredskabsforbundet,« skriver han i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Konservativ ordfører på sygeorlov

Det ærgrer den 48-årige Tom Behnke, at han må forlade posten i Beredsskabsforbundet i utide.

»Jeg håber, de hurtigst muligt kan finde en afløser for mig og komme videre med de mange vigtige opgaver, som Beredskabsforbundet arbejder med,« siger han.

I begyndelsen af februar måned gik den konservative rets- og integrationsordfører på sygeorlov fra tinget, men allerede i efteråret 2014 afslørede han, at han ikke genopstiller næste gang, der er folketingsvalg. Dengang forklarede han, at han ønsker at tilbringe mere tid med sin familie.

Under hans sygeorlov erstattes han af Per Løkke.

Tom Behnke har siddet i Folketinget i 25 år. Først for Fremskridtspartiet, og siden for De Konservative.

I hans første ni år på tinge repræsenterede han Fremskridtspartiet sammen med sin bror Kim Behnke. Her tilhørte han den modsatte fløj af Pia Kjærsgaard (DF), og han blev i partiet, da hun i 1995 brød ud og dannede Dansk Folkeparti. I 1999 meldte Behnke-brødrene sig dog ud af Fremskridtspartiet i protest, da Mogens Glistrup blev genoptaget i partiet.

I 2001 meldte Tom Behnke sig ind i de Konservative, og det var som repræsentant for sit nye parti, at han i 2005 igen kom i Folketinget, hvor han har siddet siden.

Tom Behnke ønsker at holde detaljerne om sin sygdom som en privat sag.

 

df: godt at lidegaard retter op på sine fejl i thule-sag

Det er en glædelig nyhed, at udenrigsminister Martin Lidegaard (R) har lyttet til et flertal udenom regeringen og bedt USA om at sætte det omstridte udbud af servicekontrakten på Thulebasen i bero, indtil der er fundet en løsning mellem USA, Grønland og Danmark.

Det mener Dansk Folkepartis grønlandsordfører, Søren Espersen (DF), efter Martin Lidegaard på et møde med den amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, har bedt amerikanerne suspendere udbuddet.

»Jeg håber, at hele sagen, som har været en katastrofe fra begyndelsen, ender på en måde, så grønlænderne og danskerne igen får glæde af det civile arbejde på Thulebasen,« siger Søren Espersen.

»Jeg tror givetvis, at amerikanerne vil modtage det her med interesse,« tilføjer han med henvisning til, at amerikanerne ifølge Jyllands-Posten faktisk selv henvendte sig til det danske udenrigsministerium for at klarlægge, hvorvidt skuffeselskabet Exelis Services, der vandt udbuddet af kontrakten på 2,4 milliarder kroner, og som er ejet af amerikanske Vectrus, kunne betegnes som et udenlandsk datterselskab.

»Det er Udenrigsministeriet, der har ansvaret for, at det her er gået galt. Amerikanerne har oven i købet vist sig meget imødekommende i forhold til, at det civile arbejde på Thulebasen skulle blive på dansk/grønlandske hænder. Udenrigsministeren har forkludret sagen, og derfor er det også godt, at han nu forsøger at rette op på sine egne fejl,« siger Søren Espersen.

Flertallet udenom regeringen bestående af de blå partier, Enhedslisten, de grønlandske folketingsmedlemmer fra Inuit Ataqatigiit (IA) og løsgængeren Uffe Elbæk har ønsket, at udbuddet blev sat i bero »indtil det klart kan dokumenteres, at de indgåede aftaler mellem Rigsfællesskabet og Danmark overholdes«.

»Det behøver ikke at tage lang tid. Jeg tror, amerikanerne vil have forståelse for, hvor utrolig vigtig denne her kontrakt er for det grønlandske samfund og den skrantende grønlandske økonomi,« siger Søren Espersen.

Også Enhedslisten roser udenrigsministeren for at sætte processen i bero.

»Udenrigsministeriets håndtering af sagen har indtil nu langt fra været tilfredsstillende. Men med det skridt, som udenrigsministeren tager nu, er der håb om, at vi kan komme tilbage på sporet og sikre, at Grønland får det samme udbytte af Thulebasen, som de hidtil har haft,« siger partiets grønlandsordfører, Finn Sørensen (Ø).

Martin Lidegaard afventer nu amerikanernes svar, oplyste han til finans.dk torsdag.

kfc lancerer kaffekoppen, du kan spise

Intet går bedre til kaffen end en god småkage. Det mener fastfood-kæden Kentucky Fried Chicken tilsyneladende, for den lancerer nu en cookie-kaffekop.

Kentucky Fried Chicken – eller bare KFC – er kendt for deres dybstegte kyllingestykker, som de sælger bogstavelig talt i spandevis.

Og stiller man sig ikke tilfreds med de store mængder kylling, dej og fedt, kan man jo heldigvis skylle det ned med lidt koffein fra kaffen, som kæden også sælger.

Men den kaffe mangler også lidt ekstra, mener KFC. Derfor indfører de nu som et forsøg en kaffekop, man kan spise. I første omgang vil kaffekoppen blive solgt i kædens restauranter i Storbritanien, hvor man har døbt den ‘the Scoff-ee Cup’.

KFC_cookiecup
Foto: KFC

Koppen er lavet af normal småkagedej med et tyndt lag sukkerpapir udenpå og varmeresistent hvid chokolade indeni. Når den hvide chokolade langsomt smelter, vil kaffen trænge ud i småkagen og blødgøre den.

Ifølge en af koppens opfindere, Robin Wright fra The Robin Collective, har man derudover lagt forskellige aromaer ind i koppen, så en hyggelig duft spreder sig, når kaffen hældes op.

»Disse dufte blev brugt i vores opskrifter, da de har en naturlig evne til at fremkalde de positive minder, vi forbinder med varmt vejr, solskin og sommerferier. Ting der får alle til at smile,« siger Robin Wright til telegraph.co.uk.

Når koppen kommer ud i KFCs restauranter senere på året, vil den også markere lanceringen af brandet ‘Seattle’s Best Coffee’, som man har lånt fra kaffekæden Starbucks.

omars forsvarer: landsretten fortæller halv sandhed

I en uge har forsvarsadvokat Rolf Lindegaard Gregersen været udråbt som stopklodsen i det kalenderkoks, der førte til, at Østre Landsret løslod Omar Abdel Hamid El-Hussein 30. januar.

I fredags oplyste Østre Landsrets præsident, Bent Carlsen, at Omar El-Husseins forsvarsadvokat ikke havde plads i kalenderen til en ankesag om Omar El-Husseins knivstikkerdom før i slutningen af august. Hvis ankesagen endte i en stadfæstelse af byretsdommen, ville den 22-årige mand ende med at sidde fængslet for længe, hvis hans varetægt blev opretholdt. Derfor blev han løsladt i januar, lød forklaringen fra retspræsidenten, der ikke kunne afvise, at Omar El-Hussein kunne have siddet fængslet i dag, hvis ankesagen var blevet berammet eksempelvis i marts og ikke i august.

Men der skal to parter til en aftale, og forklaringen om, at advokatens kalender var hovedproblemet, holder ikke, siger forsvarsadvokaten Rolf Lindegaard Gregersen til Berlingske.

»At det kun var min kalender, der stod i vejen for en tidligere berammelse, er den halve sandhed,« siger Rolf Lindegaard Gregersen.

Ifølge advokaten har han i en mail til landsretten 15. januar foreslået 18 datoer fra slutningen af maj igennem juni, juli og august. Normalt skal nævningesager som denne knivstikkersag føres over tre retsdage, der gerne skal ligge inden for samme uge. Advokaten havde ud over de 18 dage øvrige 20 dage, også i marts og april. De kunne frigøres, hvis anklagemyndighed og landsretten accepterede, at de ikke skulle ligge i samme uge. Hvis landsretten accepterede omberammelse af andre sager i en større kabaleøvelse, kunne han frigøre ti retsdage i nær sammenhæng i marts, april og maj.

Østre Landsret kunne ifølge advokaten også have lavet et såkaldt omberammelsesmøde for at få en tidligere dato på plads. I sidste instans kunne man også vælge af afbeskikke Rolf Lindegaard Gregersen og i stedet vælge en anden advokat med bedre tid.

»Østre Landsret havde sendt forslag, og jeg havde sendt forslag, endda flere end landsretten. Der var intet som helst signal fra Østre Landsret om at man ønskede at finde en tidligere dato,« siger advokaten.

Fra Østre Landsret lyder det nu, at advokaten ikke bærer hovedansvaret for, at berammelsen først blev til august:

»Det har ikke været hensigten at give forsvareren skylden. Hvis forsvareren også har foreslået datoer før de tre dage i august, hvor sagen blev berammet, har de ikke svaret til de datoer, landsretten havde ledige og havde tilbudt. Man har valgt de tre datoer i august, hvor kalenderne passede sammen. Det er hverken Østre Landsrets eller forsvarsadvokatens skyld, hvis datoerne ikke har passet sammen før,« siger Katja Høegh, landsdommer og pressekontaktdommer ved Østre Landsret.

At afbeskikke en advokat er også en mulighed, men det er sjældent, at en advokat sættes fra bestillingen på grund af en fuld kalender. Der skal meget til, lyder det fra Katja Høegh:

»Det fremgår ikke af landsrettens kendelse, at det har været en overvejelse. Reglerne og retspraksis stiller strenge krav for at afbeskikke en forsvarsadvokat, da man dermed går ind og rokker ved det den grundlæggende ret, tiltalte har til selv at vælge sin forsvarer.  Det kommer typisk på tale, hvis en forsvarer først har ledige datoer meget langt ude i fremtiden eller i tilfælde, hvor der er flere tiltalte og forsvarernes kalendere ikke passer sammen.«

bookmaker: konflikt kan blive langvarig

Konflikten mellem de danske landsholdsspillere og DBU står ikke lige foran en løsning. Efter gårsdagens sammenbrud virker det til, at parterne er meget langt fra hinanden, og bookmakeren Betsafe tror da heller ikke på, at de to parter når til enighed inden deadline den 2. marts.

Således giver man blot odds 1,40 på, at der stadig er konflikt efter den dato imod 2,75 på, at konflikten er løst.

»Begge parter virker til at stå stejlt på deres efter det seneste sammenbrud, og derfor kan vi let se konflikten fortsætte efter den 2. marts,« siger oddssætter Thomas Holm fra Betsafe.

Kigger vi lidt længere ud i fremtiden, er oddssætteren dog overbevist om, at spillerne og DBU finder en løsning. Ingen af parterne er nemlig interesseret i at ødelægge mulighederne for EM-kvalifikation, hvorfor der blot er 1,01 på, at konflikten er løst inden den vigtige EM-kvalifikationskamp mod Serbien.

»Det er ikke utænkeligt, at vi kommer til at spille med reserver i testkampene mod USA og Frankrig sidst i marts, men vi har ikke fantasi til at forestille os, at landsholdet stiller op til den ekstremt vigtige EM-kvalifikationskamp mod Serbien i juni uden alle de vigtigste spillere. Så vil man i høj grad gamble med EM-deltagelsen, og det vil både spillerne og DBU gå meget langt for at undgå. Der er nemlig kæmpestore indtægter og prestige på spil for begge parter,« lyder det fra Thomas Holm.

hjulmand i tysk kontraktballade: kæmper om millioner med mainz

Mainz og Kasper Hjulmand slås om kompensation efter trænerfyringen.

Det er 10 dage siden, at Kasper Hjulmand blev fyret i Mainz.

Siden bruddet har der været radiotavshed fra parterne, fordi de juridiske rådgivere stadig tager livtag om størrelsen på den fratrædelseskompensation, danskeren skal have.

Ethvert ord i pressen kan bruges, når der skal kæmpes om at nå til økonomisk enighed om resterne af den tre-årige aftale til en årlig værdi af ca. 5,5 mio. kr., som Kasper Hjulmand indgik i sommer.

Ifølge BTs oplysninger var den kontrakt kun gældende, så længe Mainz lå i 1. Bundesliga. Ved nedrykning ville Kasper Hjulmand reelt ingen kontrakt have, hvorfor Mainz-ledelsen vil påpege, at med Hjulmand som boss var klubben netop på vej mod 2. Bundesliga, og derfor kan danskeren ikke forvente at få det fulde kontraktbeløb udbetalt.

Dertil kommer, at Mainz ikke har travlt. Det er standardprocedure ved trænerfyringer i Tyskland bare at lade kontrakten løbe og udbetale løn til den fyrede træner måned efter måned med forventning om, at den arbejdsløse træner hurtigt bliver træt og finder sig en ny arbejdsgiver og dermed ikke længere kan kræve løn fra sin tidligere klub.

»I Tyskland er det ikke normalt med en brat fyring. Hvis ikke man har indgået en forhåndsaftalt kompensation i tilfælde af fyring, kører kontrakten bare videre, indtil den udløber, eller den fyrede træner finder et nyt arbejde,« siger sportsavisen Bilds Mainz-reporter, Peter Dörr.

FC Københavns cheftræner, Ståle Solbakken, blev fyret i sin tid i FC Köln og var ligeledes på en kontrakt kun gældende for 1. Bundesliga, men havde sikret sig en gylden faldskærm i kraft af en forhåndsaftalt kompensation.

»Da vi indgik aftalen med FC Köln, var det vigtigt for mig at få sikret Ståle Solbakken, at han i tilfælde af fyring ville have økonomien på plads, så snart klubben trykkede på knappen plus omgående at være fri til at komme videre med karrieren,« siger FIFA-agent Bjarne Goldbæk, der var manden bag Ståle Solbakkens kontrakt med FC Köln.

Få uger efter fyringen af Ståle Solbakken rykkede FC Köln ned.

Det tyder ikke på, at Kasper Hjulmand har en tilsvarende indbygget kompensation, og derfor er det usikkert, hvornår hans situation løser sig.

»Ingen af parterne vil sige noget, men det kan tage uger eller helt frem til afslutningen af sæsonen,« siger Peter Dörr.

Netop tiden er Mainz’ bedste våben i bestræbelserne på at slippe så billigt af med Kasper Hjulmand som muligt. Mainz kan vælge at beholde ham på lønningslisten de næste måneder, indtil Bundesligaen går på sommerferie, og rykker klubben ned, kan man sige farvel til Kasper Hjulmand uden øvrig kompensation. Eller mere sandsynligt så overlever Mainz, men afventer, at Kasper Hjulmand, der har et godt navn ikke kun i Danmark, men Europa generelt, finder sig et nyt job.

Hvis Kasper Hjulmands juridiske rådgivere står fast på en øjeblikkelig kompensation, vil Mainz indlysende kun betale få månedslønninger til danskeren.

BT har forsøgt at få en kommentar fra Kasper Hjulmand og Mainz 05. Uden held.