Monthly Archives: August 2015

Køb den rigtige medicin på nettet



Nyt logo skal gøre det sikkert for webbrugerne at købe sikker og lovligt medicin, som er under myndighedernes kontrol.


Køb kun medicin på nettet hvis du kan se dette logp


Hjemmesider i EU-/EØS, der lovligt sælger lægemidler online, skal fra den 1. juli 2015 indeholde et nyt logo. Det gælder både apoteker og godkendte detailforhandlere.

Som en del af logoet indgår teksten ’Klik her for at se, om dette websted drives på lovlig vis’.

Når du klikker på logoet, skal du tjekke, om du bliver ført videre til det pågældende lands lister over apoteker eller godkendte detailforhandlere.

Det er vigtigt at du finder det sted du handler på listen

Køb ikke fra hjemmesider, som ikke indeholder det nye logo

I Danmark vil der være tale om Sundhedsstyrelsens lister.

Sådan ser Sundhedsstyrelsens lister ud


31.08.2015






Fodens dag – Kalder dine fødder på dig



17. september er Fodens Dag, hvor du kan lade dig fodføre af et fodtjek hos statsautoriserede fodterapeuter på gader og stræder


17. september kan du får tjekket dine fødder på Fodens dag


Af Tina Rønhøj, Kommunikationsmedarbejder i Danske Fodterapeuter

Du synes måske, at lugten fra dine fødder minder om en forårsdag på landet og er værre at se på end Grauballemanden. Men har du lyttet efter, om dine fødder kalder på dig? Beder om lidt omsorg og opmærksomhed på lige fod med dine tænder og hår.

Se tegnene

Sunde fødder kommer ikke af sig selv. Negligerer du dem i en travl hverdag, begynder de så småt at vise tegn på mistrivsel. Især i takt med at du bliver ældre. Tegnene kan være hælrevner, smerter, hård hud og misfarvede negle. Og det er ikke så mærkeligt, hvis man tænker over den arbejdsbyrde det spinkle skelet på 100 gram løfter hver dag.
Fødderne er konstant på overarbejde. De sørger for, at du undgår at snuble over ujævnheder, at du kan stå i timer uden at falde og at du kan løbe, hoppe, danse og sparke til en bold. Det er komplicerede opgaver, som fødderne kan klare, fordi de består af 26 knogler, 33 led og 100 muskler. Men de kan ikke klare alt.

Læs også: Få tjek på foden

Gør status på Fodens Dag

På Fodens Dag 17. september kan du sende dine fødder til syn og få en gratis status på, hvordan det står til med dine fødder. På altomfoden.dk kan du søge efter fod-tjekpoint i nærheden af dig. Du skal ikke tilmelde dig, blot møde op i det tidsrum, hvor fodterapeuterne står klar til at tage imod dine fødder.

Læs også: Hvad er en nedsunken forfod

Få mere at vide om Fodens Dag og find tjekpoints på www.fodensdag.dk eller på Facebook. 


31.08.2015






Sådan skruer du op for grøntsagerne



Drømmer du om at skrue mere op for grønsager, handler det om at få grundlagt nogle vaner, hvor du spiser det grønne uden at tænke så meget over det. Her får du nogle konkrete ideer til, hvordan du på en enkel og meget konkret måde kan flette mere grønt i dine måltider.


Sådan kan du nemmere få 600 gram grøntsager


Af Gitte Høj

9 grønne tips

1. Lige ved hånden

Køb godt med grøntsager, når du er ude for at handle. Vælg det, der er i sæson, og hvor der er kortest fra jord til bord, så du får de mest friske og næringsrige råvarer. Pak dem godt i køleskabet, så de bliver opbevaret optimalt. Når grøntsagerne er tilgængelige for dig derhjemme, er der større chance for, at du dagligt får sneget flere ind i din kost.

Læs også: Spis grønt og lev længere

2. Et lager i fryseren

De frosne grøntsager bliver høstet, tilberedt og frosset inden for et kort tidsrum og bevarer på denne måde både smag og næringsstoffer. Derfor kan du med god samvittighed have et godt lager af frosne grøntsager i din fryser. De kan indgå i salater og give både mæthed og fylde, eller de kan spises dampede med en pesto til din varme aftensmad.

3. Grøn fra morgenstunden

Frugt indgår ofte i morgenmaden, men du kunne overveje at bytte ud med grøntsager. Eller lave en kombination. Brug små tomater og strimlet peberfrugt som alternativ til marmelade og put det oven på din ostemad, eller spis det som tilbehør. Eller lav en omelet, som du vender med en god bunke spinat, snittet blomkål, revne gulerødder, grønne bønner eller hvad du nu har i køleskabet eller fryseren.

4. Nemme snacks i køleskabet

Rengør grøntsager til et par dage. Skræl og skær i mundrette stykker. Gulerødder, peberfrugter, blomkål, hvidkål og hvad du ellers kan lide. Anskaf nogle bokse, som du kan opbevare dine grøntsager i. Chancen for at du snacker grøntsager er større, når de ligger klar til dig på køl. Det gør det desuden også nemmere for dig at tage noget grønt med i tasken, når du skal på farten.

5. Giv grøntsager smag

Nogle oplever, at grøntsager ikke altid smager af så meget. Er du en af dem, kan det være en god idé at have hummus, guacamole, pesto, eddikedressinger, salsa og lignende stående i køleskabet, som du kan bruge som dip. På den måde kan du spice grøntsagerne op og gøre dine grøntsager lidt mere spændende. Desuden går det sunde fedt ind og understøtter optagelsen af de fedtopløselige vitaminer i grøntsagerne.

6. Grøntsager i koncentreret form

Suppe er en rigtig effektiv måde at få en masse grønsager på. Der er forholdsmæssigt mange grøntsager i en tallerken suppe, fordi grøntsagerne er kogt ned. Du kan stort set bruge alle former for grøntsager. Kun fantasien sætter grænser.
Har du en saftpresser, er det lidt samme princip. Her kan du også blande og smage dig frem og hælde mange grøntsager ned i blot et enkelt glas. Bruger du en citron og to til fire æbler som basis, kan du næsten blande med alle andre grøntsager.

Læs også: 5 råd til sund sommermad

7. Giv det grønne hovedrollen

Skift fokus, og lad det grønne få en mere dominerende rolle, når du skruer dine måltider sammen. De grønne råvarer kan flettes ind i rigtig mange varme retter. Lav wokretter med masser af snittede grøntsager, put flere grøntsager og mindre kød i gryderetten eller i lasagnen. Riv grøntsager og tilsæt dine frikadeller eller dit farsbrød.

8. Lav ekstra mad

Tag lidt af maden fra, inden du serverer. Så er du på forkant med dit mellemmåltid eller din frokost dagen efter. Det kan for eksempel være lidt suppe, en råkost, nogle grønne deller eller måske bagte eller stegte grøntsager, der kan ryge i en omelet.

9. Kig på din tallerken

Når du øser op og anretter din tallerken, så sørg for, at grøntsager fylder mest – for eksempel halvdelen af tallerken. Den øvrige halvdel kan du splitte op mellem kød, fisk eller kylling samt kartofler, ris eller lignende. Husk lidt sundt fedt – for eksempel pesto, nødder, mandler, kerner eller olie.

Giv grøntsagerne en kærlig behandling

Når du skal i gang med at tilberede dine grøntsager, kan du jo ligeså godt sikre dig, at du hiver mest mulig sundhed ud af dem. Det er i virkeligheden ikke så kompliceret. Du skal bare omgås dine grøntsager nænsomt. Spis dem rå, når du kan. Vil du gerne have kogte grøntsager, så kog dem kun ganske kort, eller endnu bedre damp dem! Hvis grøntsager koger i lang tid, udvandes de sunde stoffer og løber i kogevandet. Det samme gælder, hvis du damper dem i for lang tid.
Kilder: altomkost.dk og food.dtu.dk

Og hvad med frugt?

Frugt er ligesom grøntsager fyldt med sunde stoffer. Til gengæld er frugten mere tilgængelig, og måske er det forklaringen på, at mange af os spiser for meget frugt og for få grøntsager. Du kan med fordel være opmærksom på, hvordan du skruer de anbefalede 600 gram frugt og grønt sammen. Måske have din egen sunde regel om at nøjes med et til to stykker frugt og lade resten være grøntsager.


31.08.2015






Spis grønt og lev længere



Der er rigtig meget fokus på grøntsagerne i disse år, og forskerne er ikke i tvivl. Råvarer fra planteriget er supersunde. De beskytter dig mod at blive ramt af alvorlige sygdomme og er med til at forlænge dit liv. Men hvordan får jeg i praksis gnavet mig igennem bjerget af grøntsager?


Få et overblik over hvorfor grøntsager er sunde så vi lever længere


Af Gitte Høj

Kigger du med skeptisk på det lille bjerg af broccoli og er næsten udmattet ved tanken om, at du skal gnaske dig igennem, er du ikke alene. Det kan knibe med lysten. Selv om ingen af os vel er i tvivl om, at grøntsager er sunde. Meget sunde faktisk. De er nemlig så proppet med næringsstoffer og fibre, at det nok er den eneste fødevaregruppe, som du kan kaste dig over og spise fuldstændig uhæmmet af uden den mindste snert af dårligere samvittighed. Faktisk bliver du kun sundere af det… Samtidig begrænser det også din lyst (og plads i maven) til den usunde mad, hvis du har spist dig mæt i grøntsager.

Læs også: Sådan får du nemt flere grøntsager

Dit hjerte takker ja

Især har det vist sig, at grøntsager har en positiv effekt på din hjertesundhed. I næsten alle undersøgelser er der påvist en omvendt sammenhæng mellem indtaget af frugt og grøntsager (sammen eller hver for sig), og risiko for alle former for hjerte-kar-sygdom.

Det betyder, at din risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom simpelthen falder, jo flere grøntsager du kan få flettet ind din daglige kost. Forskning viser, at for hver 100 gram du spiser, bliver din risiko for disse sygdomme nedsat med op til 10 procent, og derfor tæller alle gram i forhold til at styrke din hjertesundhed.

Læs også: Grov kost slanker og forebygger sygdomme

Man ved altså, at masser af grøntsager indvirker gunstigt på dit blodtryk, dit kolesteroltal og holder i det hele taget din blodårer sunde og sørger sammenlagt for, at dit kredsløb kører godt. Det er rigtig god viden, eftersom hjerte-kar-sygdom koster mange mennesker livet hvert eneste år.

Forebygger kræft

Det samme gør kræft. Her er resultaterne dog ikke så entydige, om end forskerne kan se, at din risiko for at udvikle kræft er mindre, hvis du dykker godt og grundigt ned i grønsagsskuffen, end hvis du ikke gør.
”Risikoen for at udvikle og dø af kræft er lidt lavere hos dem, der spiser mange grøntsager, hvis man sammenligner med dem, der spiser mindst. Generelt forebygger grøntsager dog først og fremmest kræft på den indirekte måde. Det handler om, at grøntsager er fattige på energi og dermed sænker du risikoen for at blive overvægtig, hvis du spiser mange grøntsager. Netop overvægt ved man spiller ind på udviklingen af blandt andet brystkræft. Derudover ser det ud til, at nogle af de stoffer, som visse grøntsager, bær og for eksempel rug er rige på kan reducere risikoen en smule,” siger forskningsleder og overlæge ved Kræftens Bekæmpelse Anne Tjønneland.

Læs også: Spis rigtig og forebyg kræft

Lev længere på grøntsager

Den belgisk læge og forsker Kris Verburgh går lidt videre og mener, at grøntsager kan være med til at stikke en solid kæp i aldringshjulet. Han er forfatter til bestselleren ’Timeglasmodellen’, hvor han præsenterer en model, der blandt andet skyder de hurtige kulhydrater helt ned. Han argumenterer for, at en sund kost med blandt andet mange grøntsager kan både forlænge dit liv og et bedre helbred, mens du lever. Kris Verburgh mener, at der er belæg for, at grøntsager både reducere risikoen for forskellige kræfttyper som for eksempel brystkræft og i det hele taget er gode til at hæmme aldersrelaterede sygdomme som forkalkninger, grå stær og hukommelsestab. Plus hjerte-karsygdomme. Her mener Kris Verburgh, at især bladgrøntsager sænker risikoen for en blodprop i hjertet.

Skru op

Grøntsagernes gunstige effekt på din sundhed og dit helbred er baggrunden for, at de indgår som en del af de officielle kostråd. Her anbefaler man, at du spiser 600 gram frugt og grønt om dagen, og mindst 300 gram skal være grøntsager.

Vi får for lidt

Der er for nylig blevet offentliggjort en rapport over danskernes kost, og den viser, at vi (eller nogle af os) fortsat spiser for meget mættet fedt, for meget sukker og for få kostfibre. Og selv om status er, at vi spiser flere grøntsager, viser rapporten, at vi samlet set stadig gnasker for lidt i det grønne. Kvinder spiser i gennemsnit cirka 200 gram om dagen og hele 62 procent af kvinder over 18 år spiser mindre end 200 gram grøntsager hver dag.

Læs også: Vi er blevet bedre til at spise grønt

Det tyder altså på, at langt de fleste af os med fordel kan rykke på den grønne bane og aktivt vælge flere grøntsager i hverdagen.

Spis 3 forskellige farver hver dag

Det er vigtigt at spise forskellige grønsager dagligt, fordi indholdet af sunde stoffer svinger. En god tommelfingerregel er at spise mindst tre forskellige grønsager i tre forskellige farver hver eneste dag. På den måde er du sikker på at få en varieret mængde af de sunde plantestoffer, som er dem, der giver grøntsager deres farve.


31.08.2015






Godt nyt til alle der lider af husstøvmide allergi



Endelig kommer der en vaccination mod husstøvmider i tabletform, som gør det nemmere for patienter, som lider af allergi overfor husstøvmider at blive vaccineret. Cirka hver tiende dansker lider af denne type af allergi, som kan give astma, høfeber og forværre børneksem


Der er kommet ny tabletbehandling mod støvmide allergi


Trine Brøndsted

Medicinalfirmaet ALK-Abello har netop opnået europæisk godkendelse af tabletvaccinen mod husstøvmide-allergi for både allergisk rhinitis og allergisk astma.

Det betyder at hvis du lider af husstøvmide-allergi, kan du blive vaccineret imod det, uden at skulle igennem et meget tidskrævende vaccinationsprogram, hvor du over mange år skal til lægen og have vaccinationsindsprøjtninger hver 6-8 uge.

Nu er vaccinationen endelig godkendt i tabletform.

Læs også: Astma og allergi hænger sammen

Medicinalfirmaet bag forventer at vaccinen er i handlen om 6 måneder.

Om husstøvmide-allergi

Husstøvmider er den mest almindelige årsag til allergi i verden, og der er behov for bedre behandlingsmuligheder. Allergien udvikler sig tidligt i livet, og den er til stede hele året. 

De seneste undersøgelser fra 1998 viser, at 7,1% af alle danskere lider af husstøvmide allergi og tallet er sikkert større idag, hvro man regner med at ca 10% af alle danskere lider af husstøvmide allergi. 50% af alle astma patienter er også overfølsomme overfor husstøvmider

Læs også: Dårligt indeklima er dyrt

Kilde: ALK-Abello, Astma-Allergi Danmark


31.08.2015






Bindevæv – Dit knæ sladrer om din lænd



Vores bindevæv holder sammen på os. Det svøber sig rundt om vores muskler, knogler og organer, så vi tager form som de mennesker, vi er. Men bindevævet kan meget mere end det. Det har betydning for vores sundhed og velvære, hvordan vores bindevæv har det


Bindevæv limer kroppen sammen og smerter i knæet kan godt stamme fra lænden


Af Sussi Boberg Bæch

Ordet ’bindevæv’ lyder fremmed og abstrakt for de fleste. Men måske vi skulle lære det lidt bedre at kende, for forskere har for nylig fundet ud af, at det har langt større betydning for vores sundhed og velvære, end man tidligere har troet. Hvordan vi behandler vores bindevæv, er måske afgørende for, om vi får hovedpine, ondt i lænden eller knæet.

Hvad er bindevæv?

Men hvad er egentlig det her bindevæv? Det er ligesom den hvidlige hinde, vi skærer væk, når vi pudser en svinemørbrad. Det er overalt i kroppen, og vores indre er så at sige pakket ind i et stærkt hvidligt spindelvæv. Det limer kroppens muskler og knogler sammen. Og pakker organer og muskler ind i små beskyttende lommer af bindevæv, så muskelfibrene let kan glide frem og tilbage, når vores muskler arbejder.

Det forklarer lektor i anatomi ved Københavns Universitet Vibeke Sødring Elbrønd, der er med til at arrangere den fjerde internationale kongres om bindevæv, der holdes til efteråret i USA.

Spændt bindevæv ofte skyld i smerter

”Årsagen til, at vi får smerter i for eksempel ryggen, skal findes i bindevævet snarere end i muskulaturen. Hvis du for eksempel har siddet for meget ved din computer, giver det en spændt muskulatur i ryggen. Det påvirker det bindevæv, der ligger rundt om musklen til at blive stift og spændt,” siger hun.

Forskerne har nemlig fundet ud af, at der i bindevævet er celler, der kan trække sig langsomt sammen lidt ligesom muskelceller og som gør, at bindevævet kan blive spændt og stift. Ifølge Vibeke Sødring Elbrønd, kan det give årsag til smerter:
”Forskningen peger på, at et spændt og stift bindevæv kan påvirke nerverne til at sende signal til hjernen om, at ’av, det her gør rigtig ondt!’. Man har fundet ud af, at bindevæv er fyldt med nerver – omkring seks gange så mange nerver som i musklerne – så det kan måske forklare nogle af de kroniske smerter, mange mennesker oplever.”

Læs også: Når ryggen gør ondt

Træn dit bindevæv yngre

Hvis et spændt og stift bindevæv kan være kilde til smerter, hvordan bærer vi os ad med at få et sundt, stærkt og elastisk bindevæv? Det har klinisk professor og overlæge i idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital Michael Kjær et bud på.

”Den gode nyhed er, at det er let at gøre rigtig meget for bindevævet. Lidt har også ret, og hvert eneste skridt, du tager, er godt for dit bindevæv. Faktisk kan du gøre dit bindevæv væsentligt yngre, selv om du tidligere har været inaktiv, ved at træne moderat tre gange om ugen,” vurderer han.
Træningen behøver hverken at være sveddryppende eller at foregå hver dag. Hvis du går til stationen eller cykler til arbejde i et adstadigt tempo, har det en rigtig god virkning på bindevævet. Hårdere træning virker endnu bedre, men pointen er, at træning ved lav intensitet også virker godt. Hertil kommer, at bindevævet ’husker’ din aktivitet i et par dage:

”For at holde sig stærke og elastiske, skal bindevævscellerne jævnligt trækkes i. Det sker, når vi bevæger os. Når cellerne kan mærke, at ’hov nu bliver der trukket i mig’, så giver de signal til, at der skal laves nogle forstærkninger af bindevævet. Og det signal bliver ved med at virke i hvert fald i to døgn, hvor bindevævet bliver forstærket, også selvom vi er inaktive,” siger Michael Kjær.
”Så for bindevævets skyld, kan man godt nøjes med at træne hver anden dag.”

Læs også: Stræk dig sund

Børn skal klatre i træer

Det er ikke kun hvor aktive vi er som voksne, der har betydning for, hvordan vores bindevæv har det:
”Hvor aktiv du har været de første tyve år af dit liv, har stor betydning for hvor stærkt dit bindevæv er som voksen. Grundstrukturen af bindevævet bliver dannet, når man vokser. Som barn og ung er det vigtigste at bevæge sig alsidigt. Det kan for eksempel være at klatre i træer eller at spille bold, hvor man bevæger sig på en mere varieret måde, end ved løbetræning,” siger Michael Kjær.
Det betyder nu ikke, at vi bare kan læne os tilbage, hvis vi har haft en aktiv barndom med fodbold eller håndbold tre gange om ugen:
”Du kan tabe det hele på gulvet igen, hvis du som voksen er meget inaktiv. Hvis du har været inaktiv i en længere periode, så tager det tre til fire gange så lang tid at bygge bindevævet op igen. For muskler tager det to til tre gange så lang tid.”
Har du ligget syg i fjorten dage derhjemme i sengen, tager det altså to aktive måneder, før bindevævet er tilbage i dets oprindelige tilstand.
”Det gælder om aldrig at ligge helt stille. Hvis man har en skade, skal man prøve at blive ved med at lave det, som man kan holde til,” råder Mikael Kjær.

Læs også: Body-sds Lad kroppen helbrede sig selv

Lænden giver ondt i knæet

Næste gang du får ondt i knæet, skal årsagen måske findes et helt andet sted, end du troede. Forskere har for nylig fundet ud af, at det bindevæv, som forbinder muskler og knogler med hinanden, hænger sammen i nogle lange baner, der kaldes bindevævslinjer. De gør, at problemer ét sted i kroppen kan give problemer et helt andet sted i kroppen.

Linjerne forbinder blandt andet nakke med fod, bryst og skulder med hånd samt mave og ryg med knæ. Hvis du kunne stikke en hånd ind i din nakke og hive op i bindevævet der, så ville du kunne mærke det hive ned langs rygsøjlen, henover ballerne, videre ned bag på låret og knæet og helt ned til hælen og foden.
Vibeke Sødring Elbrønd vurderer, at en større viden om bindevævslinjerne kan få stor betydning for, hvordan vi behandler skader i kroppen:

”Hvis du for eksempel har ondt i lænden, giver det en ubalance i kroppen. Ubalancen forplanter sig langs med bindevævslinjerne, så du måske også får ondt i knæet. Dine muskler bliver spændte der, hvor du har ondt, og du bevæger dig lidt anderledes på grund af smerten. Det kan påvirke bindevævet og via bindevævslinjerne give ondt et helt andet sted i kroppen.”
”Hvis vi skal forstå hvad bindevævet betyder, skal vi kaste al den viden, vi har, op i luften og begynde at tænke på kroppen som en helhed. Med bindevævet kan vi få en ny forståelse for hvordan kroppen hænger sammen,” siger Vibeke Sødring Elbrønd.

Bindevæv er hot i yoga

Den opfattelse af kroppens sammenhænge kan yogainstruktør, forfatter og foredragsholder Simon Krohn nikke genkendende til. Han har 15 års erfaring med undervisning i yoga.
”Musklerne kan ikke forklare det, du oplever i yoga, når du pludselig kan mærke din hånd bedre, fordi et led i skulderen er blevet justeret efter en yogaøvelse. Eller der sker noget op gennem din ryg, fordi din hofte er faldet mere på plads. Musklerne er ikke forbundet til hinanden, så der må være en anden forklaring. Og her er bindevævsnetværket oplagt, fordi det forbinder forskellige dele af kroppen med hinanden,” siger Simon Krohn.
Hvis du hører til en af de mange, der dyrker yoga i Danmark, har du måske hørt din yogalærer tale om ’stræk af bindevæv’. Ifølge Simon Krohn, er det en strømning lige nu, at yogalærere tilskriver kroppens bindevæv mange af de gavnlige effekter, vi kan opleve af yogastræk:

”Bindevævet er blevet det nye ’sort’ indenfor yoga. Når en yogalærer snakker om hvordan yogaøvelser påvirker bindevævet, er det fordi vi kobler den nye viden, der er kommet om bindevæv, sammen med de erfaringer, vi har fra yogaen.”

Andre former for bindevævstræning er pilates, tai chi og fysio flow. Fysio flow er den nyeste i klassen og bygger på dynamiske stræk, der menes at stimulere bindevævet særligt godt.

Gode råd til et sundt bindevæv

  1. Hvert et skridt du tager tæller.
  2. En gåtur kan have stor indvirkning.
  3. Træning tre gange om ugen er nok.
  4. Børn og unge skal være aktive.

Hvad er bindevæv?

Det findes i hele kroppen. Det danner et stærkt og elastisk netværk, der ’limer’ dig sammen, forbinder dine muskler og knogler til hinanden og giver form til din krop. Noget bindevæv er fint som et stærkt spindelvæv ligesom det løse bindevæv under huden. Andet er hårdt som et gummibånd, for eksempel sener og ledbånd. Bindevæv består især af fibrene kollagen og elastin, der er ’smurt’ ind i en gelé-lignende masse. Netværket indeholder også celler som fedtceller og hvide blodlegemer samt nerver, blod- og lymfekar.

Man taler om tre grupper bindevæv: 

  1. Det overfladiske løse bindevæv lige under huden. 
  2. Det dybereliggende bindevæv, der svøber sig rundt om nerver, blodkar, kirtler og organer, og som holder knogler og muskler sammen ved hjælp af sener, ledbånd og ledkapsler. 
  3. Muskelbindevævet, der indkapsler muskler og muskelfibre.

Fascier er den betegnelse, man bruger fælles for alle typer bindevæv med undtagelse af brusk, blodvæv og knoglevæv.


31.08.2015






Lene Beier: Livsnyder for fri udblæsning



Fritid, udendørsaktiviteter og samvær med familien betyder alt for tv-værten Lene Beier. Hun bryder sig ikke om sundhed i stramme rammer, for det er med træning som alt andet: Det skal være sjovt, før hun gider


Lene Beier synes motion skal være sjovt


Af Michael Holbek Foto: Lisbeth Holten / Stylist og makeup: Annette Collin Thiele

Lene Beier slog for alvor igennem som jordnær og karismatisk studievært på TV2 Fri, hvor der er fokus på natur, hygge, have og mad. Alle de ting, vi beskæftiger os med og er sammen om i vores fritid. Hendes begejstring smitter gennem fladskærmen, og grunden er simpel: Fritid og familie er det, der også privat får Lene Beiers hjerte til at slå stærkest.

”Familien er det vigtigste i livet, for det er dem, jeg elsker allermest. Det er også sammen med dem, jeg finder styrke til at være den, jeg er.”

Læs også: Lærke Winter – De lalleglade har fat i den lange ende

Hun kommer selv fra en familie med meget stærke relationer, selv om hendes forældre er skilt.
”Og så har jeg fundet en mand, der har det som mig. Vi er ikke kun kærester, vi er også bedste venner. Vi elsker at rejse sammen, løbe sammen og deler en drøm om at åbne et hotel sammen engang ude i fremtiden. Det er ikke sådan, at vi sidder lårene af hinanden. Der er også plads til, at vi går ud og hygger os med hver vores venner, men grundlæggende har vi det bare godt, når vi er sammen med vores to drenge og vores hund,” siger Lene Beier.

Lene Beier elsker at sejle i sin sejlbåd

Sejlbåd og følelsen af frihed

En af måderne at være sammen på er på vandet. Sidste forår købte hun og manden Anders en sejlbåd, og de har begge taget duelighedstegn.
”Jeg har altid boet meget tæt på vandet, og vi har altid haft en båd i familien. Så jeg har været ude at sejle, siden jeg var et år. Jeg elsker at være ude, og især at være tæt på vand. Så det var oplagt og naturligt med en båd, og det er noget, vi kan lave sammen som familie. Min mand havde kun været med ude at sejle med min familie og havde aldrig drømt om, at han skulle have en båd. Men han er blevet fuldstændig bidt af det,” forklarer hun.
For Lene Beier er det fede ved at være på vandet følelsen af frihed. At man har sit hus på ryggen og kan tage hen, hvor man vil.
”Det er sundt at kigge på horisonten en gang imellem. Hvor man ikke kan se kimingen – det sted, hvor himmel og hav mødes. Jeg kan godt lide den friske luft og den stilhed, der er i en sejlbåd. Man kan selvfølgelig høre sejlene og bådens fremdrift gennem vandet, men der er ikke motorstøj eller musik eller biler. Det er, som om ting bliver forstærket, når man er på vandet. En spegepølsemad smager bare bedre, når man er ude at sejle, end den gør derhjemme. Ting bliver meget forsimplede, når man er der og det kan jeg godt lide.”

Læs også: Dennis Knudsen- Jeg stresser af med strand og havluft

Fritiden skal prioriteres

For Lene Beier betyder det alt, at det er noget familien kan være sammen om. At det er en aktivitet, børnene er med i.

”Vi har begge relativt travlt med vores job, og sommetider er det svært at få logistikken til at gå op. Og sidste sommer opdagede vi, at det gik for meget ud over vores børn. Det var hele tiden stress, stress, stress med at få dem bragt og hentet. Så vi besluttede os for at få en au pair til det praktiske. Hun gør rent, vasker tøj og går med hunden om middagen, hvis vi ikke er nået hjem. Prioritering har været klar: Vores au pair skal ikke have den dyrebare tid sammen med børnene, som vi ikke kunne få. Hun tager sig af praktiske ting, så vi selv har meget bedre tid til at være sammen med ungerne. Det fungerer helt perfekt,” forklarer Lene Beier.

Læs også: Mange børn udvikler stress

Fitnesscentre ødelægger mit humør

For den 38-årige tv-vært er det vigtigt at være i god form og dyrke motion. Hun løber og har altid gjort det.
”Jeg dyrker mange slags motion, men det skal være forbundet med en form for fornøjelse. Det skal være sjovt. Jeg kan godt lide orienteringsløb, løbe med børnene, med hunden eller min mand, så man kan snakke sammen samtidig. Man bruger også en masse kræfter, når man sejler eller står på ski, og det giver mening i mit hoved. Eller jeg cykler med drengene og står på rulleskøjter, eller vi spiller dåseskjul og stikbold og rundbold – det må gerne være sjovt at bevæge sig.”

Og helt i tråd med det kan hun ikke udstå fitnesscentre.
”Jeg anerkender, at man kan få en flot krop i et center, fordi man putter vægte på, og jeg burde også gå der. Men jeg synes, der er for mange mennesker, der står og kigger på sig selv i spejlet eller tager selfies af, hvor dygtige de er til at træne.
Jeg får det dårligt hver gang, jeg er i et center, det virker som en form for selvtortur. Jeg er nødt til at lave noget, der foregår uden for, og der skal være en mening med det.”

Læs også: Leg dig igennem løbetræningen

Det skal være sjovt

Og selv om det ligger i tiden, at man skal pine sig selv, og det skal gøre ondt, er det ikke en trend, Lene Beier abonnerer på.
”Jeg kan ikke det der med at rende rundt med et bildæk på ryggen og trække i nogle tove. Det skal være sjovt, og sådan har jeg det med alt i livet. I 98 procent af tiden er jeg i godt humør, men det kan virkelig ødelægge mit humør at stå i en sal og gøre det samme som alle andre, derfor gør jeg det ikke.” 

Men hvorfor skal det partout være sjovt?

”Jeg synes, vi har fået et samfund, hvor vi sætter for mange regler op for, hvad man skal og ikke skal. Hvordan man skal leve som familie, hvordan man skal dyrke motion og spise, hvordan man skal være som mor – hvordan man skal alt muligt. Det har jeg svært ved at indordne mig under. Man er nødt til at tage stilling til, om det er noget, der gør én glad, eller det er noget, der gør én ked af det. Om man gør det, fordi man skal gøre det, eller fordi man godt kan lide at gøre det. Og jeg har truffet det valg, at jeg ikke gider gøre ting, som jeg ikke synes er sjove.”
”Selvfølgelig er jeg med på, at der skal købes ind og gøres rent, det er ikke på den måde, men min fritid – den tid, jeg har med mine børn og min mand – skal ikke gå med at lave ting, vi ikke har lyst til. Og jeg gider ikke rette mig efter nogle normer, der fortæller, hvad jeg burde gøre. Jeg kan heller ikke finde ud af at være på kur, hvor man skal vælge det irriterende eller trælse,” siger Lene Beier.

Rødvin og festrøg

Til det at holde fri og nyde livet hører også de såkaldt ’forbudte’ ting.
”Jeg elsker at drikke vin. For mig er vin en kæmpe livskvalitet. Og jeg kan få det virkelig svært, når folk siger, at de synder, når de spiser et stykke mørkt chokolade eller drikker en øl. Det er jo ikke at synde. Synde ville være, hvis du tog stoffer. At synde er alvorlige ting, og det er ikke alvorligt at spise mørk chokolade – det er jo bare at tage en bid af livet.”
Skal man endelig driste sig til at bruge ordet ’synd’, bekender Lene Beier, at hun har den, at hun festryger.
”Det gad jeg godt, at jeg ikke var. Der er jo virkelig ikke nogen grund til at ryge. Men jeg kan ikke lade være, for det er så hyggeligt, når jeg er sammen med mine veninder. Og rødvinen smager lige lidt bedre, og vi taler om nogle lidt mere alvorlige ting, når vi ryger cigaretter.”

Men hvis du kan holde det til at være festryger, er det vel ok?
”Ja, men det kommer lidt an på, hvor meget fest der går i den. Jeg er meget social og kan sagtens mødes med mine veninder et par gange om ugen. Eller hvis jeg er på festival eller til et af de her arrangementer, der starter ved frokosttid og bare kører hele dagen med masser af øl … jeg fatter ikke, jeg kan ryge alle de cigaretter, og så vågner jeg næste morgen med stenlunger og kan næsten ikke trække vejret. Det er jo dumt, og man ved godt, man ikke får andet end negative ting ud af det. Men det er bare så hyggeligt.”

 


31.08.2015






Byd kroppen op til dans



Dans er ikke bare til festlig brug. Det er også en god og krævende motionsform med gode muligheder for variation. Med dans som træningsform arbejder du ikke kun med muskler og kondition, men også med kropsholdning og udstråling. Alt sammen uden at overbelaste kroppen


Motion


Læs Sundhed+ på din tablet eller iPad – hent app’en her:

Hent sundhed plus på app-store

undefined


28.08.2015





Kejsersnit – På moders ønske



Nogle kvinder skal have kejsersnit, fordi der er fare for hende eller barnet, hvis hun føder normalt. Men i de senere år har der været en stigning i antallet af sunde og raske kvinder, der ønsker kejsersnit, selv om der ikke er lægelige grunde til at foretage indgrebet


Kejsersnit


KØB ABONNEMENT PÅ 6 MAGASINER OG EN LÆKKER VELKOMSTGAVE FRA SARD ELLER COSBORG FOR KUN 199 KR


28.08.2015




fortsætter på næste side


Smerte rimer på…



Når det gør ondt, ønsker vi kun, at smerten skal gå over. Som barn plejede et hæfteplaster og et kys på kinden at hjælpe, hvis man kom galt afsted. Men for 850.000 danskere gåtr smerten ikke over igen. De lider af kroniske smerter, smerter der har varet længere end seks måneder


Smerte


Læs Sundhed+ på din tablet eller iPad – hent app’en her:

Hent sundhed plus på app-store

undefined


28.08.2015




fortsætter på næste side