Monthly Archives: October 2015

Spædbørn er bedre til at opfatte berøring end voksne

Hvis du kærligt kilder din nyfødte baby under foden, så opfatter det lille nye menneske faktisk berøringen på en anden måde, end du selv ville gøre.

Ny forskning fra tre store britiske universiteter tyder nemlig på, at spædbørn på op til fire måneder ikke kobler berøringen sammen med verden omkring dem. Resultaterne er publiceret i det prestigefyldte videnskabelige tidsskrift Current Biology.

»Undersøgelsen viser, at udvikling er meget kompleks, og at spædbørns udvikling ikke nødvendigvis indebærer, at de bliver bedre til at løse alle opgaver. Det vender lidt op og ned på forestillingen om, hvad udvikling er,« siger professor i psykologi på Aarhus Universitet, Peter Krøjgaard.

Han forsker til daglig i børns udvikling af episodisk hukommelse og i spædbørns opfattelse af den fysiske verden.

Spædbørn klarer sig bedre end voksne

I det nye studie har forskerne testet evnen til korrekt at identificere berøring hos 17 babyer på fire måneder og sammenlignet den med evnen hos 13 babyer på seks måneder.

Det gjorde de ved at kilde babyerne under fødderne. Først hvor benene ikke var krydset, og derefter hvor babyerne havde krydset benene.

»Når voksne skal afgøre, om det er venstre eller højre ben eller arm, der berøres, så viser nogle undersøgelser, at vi er dårligere til det, hvis benene eller armene er krydsede, end hvis de ikke er,« fortæller Peter Krøjgaard.

Det gælder også babyer på seks måneder, viser den nye undersøgelse. Hvorimod spædbørn på fire måneder ikke laver flere fejl, når benene er krydset. De yngste spædbørn klarer altså opgaven bedre end større spædbørn og voksne.

Blinde babyer lærer aldrig at koble berøring til verden omkring dem

Ifølge de britiske forskere tyder studiet på, at evnen til at koble berøring til verden omkring sig udvikles, fra man er 0 til 6 måneder gammel.

Og at hvis man ikke lærer det på det tidspunkt, så lærer man det formentlig aldrig.

Det argument understøttes af tidligere undersøgelser, som viser, at voksne, som har været blinde, fra de var 0 til 2 år, klarer sig bedre i testen med de krydsede ben på samme måde som spædbørn.

»De hævder altså, at der synes at være en såkaldt sensitiv periode for udviklingen af brugen af pejlemærker i omgivelserne – nemlig de første seks måneder – men at denne udvikling er betinget af, at barnet har visuel adgang til verden,« understreger Peter Krøjgaard.

Babyer skal lære at koble sig selv til omverden

Lektor på Psykologisk Institut på Københavns Universitet, Victoria Southgate, mener ligesom Peter Krøjgaard, at det nye studie er meget interessant. Men af den omvendte årsag, kunne man næsten sige.

»Studiet viser, at spædbørn skal lære at forstå deres lemmers position i omverdenen efter fødslen. Det er interessant, fordi det er et godt eksempel på læring efter fødslen, som er i modsætning til den gængse opfattelse af, at det er noget, børnene kan fra fødslen,« siger hun.

Hun er også ansat på Center for Brain and Cognitive Development på Birkbeck University i London. Dermed er hun faktisk kollega til de forskere, som står bag det nye studie.

Efter hendes mening er det nye studie med til at udbygge vores viden om, hvor meget man egentlig lærer, efter man er født.

»Det fortæller os, at mange fundamentale evner, i dette tilfælde forståelsen af forholdet mellem ens krop og rummet omkring den, tillæres gennem erfaringer og interaktion med omgivelserne, i højere grad end at det er indbygget fra fødslen,« siger hun.

Udvikling handler også om at miste evner

Som nævnt er det nye studie ifølge Peter Krøjgaard med til at vende op og ned på vores forestilling om, hvad menneskelig udvikling er for en størrelse.

»Vi forbinder typisk udvikling med tilegnelse af kompetencer – og altså at voksne, fordi de er mere udviklede og har tilegnet sig mere, skulle klare sig bedre i alle mulige opgaver sammenlignet med børn. Men i dette tilfælde ser det altså netop ikke sådan ud,« siger Peter Krøjgaard.

Ifølge Victoria Southgate kan det nye studie dog også ses, som at spædbørnene faktisk ikke er bedre end de lidt ældre børn. Derimod er de dårligere til at koble sig selv til omverdenen, og derfor bliver de ikke narret af forskernes tricks.

»Det, at yngre spædbørn klarer sig bedre end ældre spædbørn, lyder spændende, men det er tydeligvis, fordi de ældre babyer forholder sig til mere information, og derfor er de mere modtagelige over for tricket med de krydsede fødder. Så det handler ikke om, at de yngre børn forstår mere. De forstår mindre, og derfor klarer de sig bedre,« siger hun.

Spædbørn skelner sprog bedre end voksne

Peter Krøjgaard fortæller, at tidligere undersøgelser af nyfødtes evne til at høre forskellige nuancer i sprog faktisk har vist samme tankevækkende mønster, nemlig at vores evne til at skelne sprognuancer bliver dårligere med tiden.

»Børn under cirka 10 måneder er bedre end større børn og voksne til at skelne såkaldte fonemer, som er de mindste lydenheder, vi kender, fra sproget,« fortæller han.

Canadiske forskere med psykologiprofessor Janet Werker i spidsen har tidligere undersøgt små babyers evne til at skelne sprogets mindste lydenheder.

For eksempel er forskellen mellem nogle subtile t- og d-lyde tydelig for indfødte indianere, mens denne forskel er vanskelig eller umulig at skelne fra hinanden for amerikanere, der vokser op med engelsk som deres modersmål.

Det undersøgte man med det såkaldte ‘head-turn paradigm’, hvor børnene præsenteres for en serie af fonemer i en højttaler til venstre eller højre for barnet.

På et tidspunkt skiftes der lyd, og hvis børnene registrerer forskellen, vil de være tilbøjelige til at vende hovedet mod lydkilden.

Indtil barnet er omkring 10 måneder, er det typisk i stand til at skelne alle de fonem-distinktioner, man kender på tværs af kloden. 

»Omkring 10 måneder-salderen ændres denne ‘verdens-åbenhed’: Barnet tuner nu ind på det modersmål, det har, og mister evnen til at høre forskel på nogle af de vanskelige fonem-distinktioner, der ikke indgår i modersmålet, og som barnet måske derfor heller ikke umiddelbart har brug for,« forklarer Peter Krøjgaard.

Vi skal miste evner for at fungere i verden

Det nye studie vedrørende berøring kan således ifølge Peter Krøjgaard ses som et nyt eksempel på det atypiske, men tankevækkende mønster, at udvikling undertiden indebærer, at vi mister evner for bedst muligt at kunne fungere i verden.

Og at det at få en større forståelse af verden omkring os kan gøre os dårligere til nogle ting.

Han fortæller, at der i spædbørns hjerner faktisk sker en eksplosion i antallet af nerveforbindelser i den første del af barnets liv.

»I løbet af de første år, sker der samtidig en beskæring af nogle af de forbindelser, vi ikke har brug for – lidt ligesom gartneren beskærer et træ. Det virker måske paradoksalt, men er altså helt normalt,« forklarer han.

Den proces har vist sig ikke at indtræde i samme grad hos børn, der sidenhen udvikler en autismespektrumforstyrrelse.

»De har større hjerner og flere forgreninger i hjernen, men det er altså ikke nødvendigvis en fordel. Nogle undersøgelser tyder på, at mennesker med autisme måske ikke mister evnen til at skelne fonemer,« fortæller han.

kommuners krav: børnehaver skal servere svinekød

Leverpostej og frikadeller SKAL serveres for børnehavebørnene. Det mener to østjyske kommuner, som forlanger, at institutionerne i deres område serverer svinekød for børnene.

Skal børnehaver have lov selv at bestemme, hvilken mad de vil servere for børnene?

Nej, mener to østjyske kommuner, som forlanger at de små nye danskere skal have svin på menuen.

Det skriver TV 2 Østjylland.

Indgrebet kommer efter, at børnehaven Langenæsstien i Aarhus har besluttet ikke at servere svinekød for børnene. Heller ikke børnehuset Jenumparken har svinekød på menuen, fordi en del af børnene i institutionen ikke spiser det.

»Vi har taget den beslutning, at måltidet er et fælles måltid, hvor det er lige for alle. Når der bliver spist, sidder vi sammen ved et bord og har et fælles grundlag,« siger Anne Mette Kalstrup, der er medlem af dagtilbudsbestyrelsen i Langenæsstien til TV2 Østjylland.

Nu kræver både Randers og Horsens kommuner imidlertid, at at alle deres daginstitutioner serverer retter som frikadeller, leverpostej og flæskessteg for børnene.

Det er ifølge tv-stationen Venstre og Dansk Folkeparti i de to byråd, der har besluttet, at alle institutioner skal tilbyde svinekød.

Det er langt fra første gang, at svinekød og spørgsmål om de små børn mad i intitutionerne skaber debat.

Dansk Folkeparti har tidligere krævet, at der kom svin på tallerkenen i daginstutionerne for at sikre en varieret kost til børnene. Det var flere af de andre partier imod.

Det er de enkelte kommuner, der bestemmer, hvilket kosttilbud der skal være i dagintitutionerne.

Bacongate: Er bacon lige så farligt som rygning?

Bacon og pølser har sjældent været så meget på forsiderne, som efter at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, offentliggjorde en rapport om kræftrisikoen ved at spise kød og forarbejdet kød.

Herhjemme diskede Ekstra Bladet op med nyheden: »Brunch-bombe: Bacon og pølser så farligt som arsenik, asbest og cigaretter«, og vores naboer i Tyskland gik ifølge Der Spiegel i pølsechok over, at den højt skattede nationalspise nu sættes i bås med de uhyggelige dræbere.

Men er det virkelig så galt fat, som overskrifterne siger? Nej, heldigvis ikke – bacon og pølser er langt fra lige så farlige som cigaretter og asbest.

Men er det så en misforståelse? Sidestiller WHO ikke tobaksrøg og bacon? Jo, det gør de i én forstand. Problemet er, at rapporten sidestiller de to på en anden måde, end de fleste tror. De overvejelser vender vi tilbage til.

Stigningen på 18 procent er ret lille – relativt set

Mange vil nemlig nok hen til konklusionen med det samme: Hvor efterlader det os i dag? Hvor meget pølse og bacon må man egentlig spise?

Et problem er, at rapporten, som er udført af et forskningsinstitut under WHO, kaldet IARC (International Agency of Research into Cancer), ikke er synderlig ‘brugervenlig’. Det eneste, de skriver om det, er, at for hver 50 gram forarbejdet kød, man indtager om dagen, øges risikoen for tarmkræft med 18 procent.

Det lyder jo voldsomt, men »det er faktisk en ganske lille stigning,« siger Véronique Terrasse fra kommunikationsgruppen ved IARC.

Fakta

Sådan kan kød give kræft

Forskerne er ikke helt sikre på mekanismen bag, hvordan kød giver kræft, men de mener, at kødet skaber flere forskellige kræftfremkaldende stoffer:

- Hæm-jern. Kød og forarbejdet kød har et højt indhold af jern, som er en del af blodets hæmoglobin og nedbrydes til N-nitroso-grupper, der er kræftfremkaldende.

- Nitrit. Tilsættes meget forarbejdet kød for farven og for at beskytte mod bakterier, der kan give pølseforgiftning. Nitrit kan omdannes til kræftfremkaldende N-nitroso-grupper.

- Røg. Røgning indeholder forskellige kræftfremkaldende stoffer.

- Stegning. Kræftfremkaldende aromatiske aminer kan dannes under stegning og grilning.

(Det er i øvrigt en myte, at kødets kvalitet spiller en rolle. Om det kommer fra supermarkedet eller slagteren, spiller ingen rolle i denne sammenhæng.)

De 18 procent er nemlig den relative stigning, og hvad udgangspunktet er, giver IARC ikke noget fingerpeg om. Individuelt vil risikoen variere ret meget afhængigt af ens alder, gener, hvad man ellers spiser og mange andre faktorer, men som gennemsnit er risikoen for at få tarmkræft ret lille, og dermed bliver stigningen på 18 procent af en smule ganske lidt.

Udregning: Så mange kræfttilfælde vil 100 g bacon om dagen koste

For at sætte tal på har seniorforsker Anja Olsen været behjælpelig med tal fra Kræftens Bekæmpelse. Tager man en dansk kvinde på 45 år og en mand på 65 år, har de henholdsvis 0,4 og 3,15 procent risiko (se tabellen) for at udvikle tarmkræft i løbet af de følgende 10 år.

Den risiko øges med 18 procent for hver 50 gram forarbejdet kød, han/hun spiser om dagen. Siger vi for eksempel 100 gram om dagen, bliver risikoen i stedet henholdsvis 0,56 og 4,39 procent, som jo er langt mere beskedent, end hvad man umiddelbart tænker.

Men tager man en større gruppe i befolkningen, som er det, der ligger WHO på sinde, kan man også se, at kræft fra kødindtag faktisk er noget, som batter i det store spil. Tager man 100.000 65-årige mænd, betyder 100 gram ekstra forarbejdet kød dagligt, at 4.390 mænd vil udvikle tarmkræft mod ellers bare 3.150 mænd.

Så groft sagt vil 100 gram bacon om dagen til 100.000 65-årige mænd koste samfundet 1.240 kræfttilfælde, der kunne være undgået.

Dertil kommer andre sygdomsrisici, der øges af kød og forarbejdet kød, herunder hjertesygdomme og diabetes. Det taler for at nedsætte indtaget.

Tobaksrøg er langt farligere end bacon

Man kan også se på, hvor slemt kød og forarbejdet kød er i forhold til rygning. Selvom bevisbyrden mod tobaksrøg er lige så tung som bevisbyrden mod forarbejdet kød (det vender vi tilbage til senere), er der ingen tvivl om, at tobaksrøg er langt farligere.

Rygere har ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder, CDC, en relativt øget risiko for at få lungekræft på – hold nu fast – 2.500 procent. Eller groft omregnet til bacon – en risiko svarende til at spise næsten 1 kg bacon om dagen.

Cancer Research UK har lavet en anden sammenligning i en flot infografik, der også tydeligt viser, hvor stor forskellen i risiko er. Det er den, du kan se umiddelbart herover.

Ifølge Anja Olsen kan de britiske tal i grove træk overføres til danske forhold.

Visuel information hjælper formidlingen på vej

Hvis man justerer grafikkens tal for befolkningsstørrelse, ville 6.000 danskere kunne slippe for kræft, hvis ingen røg, og hvis ingen spiste rødt eller forarbejdet kød, ville der være omtrent 800 færre kræfttilfælde.

Véronique Terrasse har også set infografikken og medgiver, at IARC ind i mellem godt kunne gøre lidt mere ud af kommunikationen.

»Når rapporten kommer så bredt ud i medierne, ville det være rart i fremtiden at forberede sådan noget visuelt information, som hjælper folk til at forstå det,« siger hun.

Fødevarestyrelsen anbefalinger er uændrede

Så hvad er bundlinjen? Fødevarestyrelsens anbefalinger og kostråd er uændrede. Det vil sige, at man skal undgå for meget forarbejdet kød og kun spise op til 500 gram om ugen, samt at man skal spise varieret.

Fakta

IARC’s har undersøgt knap 1.000 ting for, om de er kræftfremkaldende

Group 1 Carcinogenic to humans (118 agents)

Group 2A Probably carcinogenic to humans (75)

Group 2B Possibly carcinogenic to humans (288)

Group 3 Not classifiable (503)

Group 4 Probably not carcinogenic to humans (1)

Kilde: IARC

Det betyder ikke, at man tager skade af at spise kød eller forarbejdet kød i moderate mængder, ej heller, at et enkelt måltid med meget kød skal vække bekymring.

Det betyder, at det ikke er forfærdelig sundt at spise en masse kød gennem længere tid. En burger, boeuf eller et par pølsehorn nogle gange om ugen er ok.

Og under alle omstændigheder er risikoen – sammenlignet med de ting, man normalt tænker som kræftfremkaldende som rygning – meget lavere.

Hvad er problemet med rapporten egentlig?

Konklusionen i IARC’s rapport er i sin essens forholdsvis enkel. Så hvordan kan det så gå så galt, at verdenspressen er fuld af misvisende historier om dårligdomme ved bacon og forarbejdet kød? For at forstå tvisten, skal vi lige op i fugleperspektiv.

IARC’s fornemmeste opgave er omhyggeligt at vurdere, om noget – alt fra sollys til pesticider – kan give kræft.

Traditionelt har det været stoffer, man har været bekymret for i arbejdsmiljøet som for eksempel opløsningsmidler i den kemiske industri og den slags. Men det kan også være ting tæt på forbrugerne som stråling fra mobiltelefoner, Roundup eller som denne gang fødevarer.

IARC indsamler den tilgængelige viden, lige fra studier i petriskåle over dyreforsøg til befolkningsstudier. Af de over 800 videnskabelige studier i kød-rapporten, har de vigtigste været store befolkningsundersøgelser, hvor eksempelvis Danmark har bidraget med studier af 57.000 danskere, som er blevet fulgt i 20 år.

Danskerne gav oprindeligt information om, hvad de spiste og hvor ofte.

Forsker: IARC laver fuldstændig gennemskuelig og bundsolid videnskab

Så kort sagt kan forskerne følge gruppen og se, om dem der har spist meget bacon, udvikler kræft hyppigere, end dem der ikke har spist meget bacon.

IARC samler den viden ind fra alle landene og identificerer faktorer, der går på tværs af det hele.

»Som forsker synes jeg, at det er en fuldstændig gennemskuelig og bundsolid tilgang til videnskab,« siger seniorforsker Anja Olsen ved Kræftens Bekæmpelse.

»Det, de laver, er virkelig den mest solide gennemgang af videnskabelig evidens, jeg kender til. Tilmed kræves det, af de eksperter der laver vurderingen er fuldstændigt uafhængige – så hvis du har fået forskningsmidler af kødindustrien, får du slet ikke lov til at sidde med ved bordet.«

Sådan kategoriserer IARC fødevarer

Resultatet sender IARC i én af fem kategorier, alt efter om det opfylder en række stringente kriterier.

Gruppe 1 er for de ting, man ved kan give mennesker kræft. Den indeholder tobaksrøg, asbest, ultraviolet stråling (sollys) og altså nu også forarbejdet kød.

Fakta

Rødt kød – fersk kød. I praksis i Danmark er det svin, okse og lam som bøffer, koteletter, steg eller hakkekød.

Forarbejdet kød – kød, som ikke sælges friskt, men konserveret, så det kan holde sig længe, for eksempel ved at blive røget, saltet eller tørret. Det er blandt andet fødevarer som bacon, spegepølse, skinke og pølser.

De næste to grupper, 2a og 2b, er henholdsvis ‘sandsynligvis’ og ‘muligvis’ kræftfremkaldende, hvor kød fra pattedyr nu befinder sig i 2a.

Gruppe 3 er uden for kategori, fordi beviserne er for ringe, mens gruppe 4 er ting, som ikke er kræftfremkaldende. (Kun et stof – Caprolactam – er endt i gruppe 4, fordi det er utroligt svært at bevise, at noget ikke er farligt.)

Umiddelbart lyder det måske enkelt, men det er lige her, problemerne opstår, når rapportens resultater skal ud til den brede offentlighed.

»De her klassifikationer er som udgangspunkt helt umulige at kommunikere til folk, som ikke er eksperter på området,« siger Anja Olsen.

Artiklen fortsætter under billedet …

View post on imgur.com

Medierne har især overset én vigtig detalje

Især én vigtig detalje har mange medier overset i baconhysteriet. Derfor har de hurtigt konkluderet, at når bacon og tobaksrøg ender i samme kategori, er bacon lige så farligt som tobaksrøg.

citatUmiddelbart ser det ud til, at WHO-rapporten ikke kommer med anbefalinger, der er væsentlig anderledes, end de anbefalinger vi har givet om kød og kødprodukter siden 2013, og som er at spise højst 500 gram tilberedt kød om ugen.

Det ærgrer Véronique Terrasse fra kommunikationsgruppen ved IARC, og hun mener ikke, at medierne har gjort deres arbejde godt nok.

»Man skal huske, at vi er en forskningsenhed, og vores opgave er at rapportere de videnskabelige beviser,« siger Véronique Terrasse fra kommunikationsgruppen ved IARC.

»Alligevel udsendte vi en pressemeddelelse og en spørgsmål/svar, hvor vi virkelig gik ind i de her detaljer, og hvis medierne læste dem, kunne det ikke være mere klart. Vi stoler på, at medierne gør deres arbejde.«

Den detalje, mange har overset, gemmer sig i de fem siders spørgsmål/svar og er kort sagt, at IARC kun vurderer styrken af beviserne for, om kød er kræftfremkaldende, og ikke størrelsen af kræftrisikoen.

… Rapporten siger ikke noget, hvor farligt kødet faktisk er

Med andre ord siger rapporten ikke noget om, hvor farligt forskelligt kød faktisk er, men alene noget om, hvor sikker man er på, at det i én eller anden grad kan gøre skade.

Det betyder blandt andet, at der sagtens kan være en lille risiko ved én ting og en kæmpe stor risiko ved en anden, og bare de videnskabelige beviser er solide, så ender de begge i gruppe 1.

Det er også lige meget, om én faktor øger risikoen for mange typer kræft, mens en anden kun øger risikoen for en sjælden type, eller om den påvirker store dele af befolkningen eller kun rammer specialarbejdere. Det har heller ingen betydning, om den rent faktisk er årsag til mange kræfttilfælde.

Hvor stor risiko, der er ved de enkelte ting, siger kategorierne faktisk slet ikke noget om.

Så ved vi alle sammen det til næste gang.

Sådan overlever sædceller rejsen gennem kvindens skede

Fra en sædcelle forlader mandens testikler, til den borer sig ind i et æg i kvindens livmoder, har den været på en lang rejse gennem en række forskellige ekstreme miljøer.

Disse miljøer, der blandt andet indebærer ekstreme saltbalancer i sædlederen og høje koncentrationer af forskellige skadelige stoffer i livmoderen, suger energi ud af sædcellen, som er i fare for at løbe tør for energi, før den kommer frem til målet.

For at klare den lange rejse og de mange udfordringer og samtidig have energi nok til at bore sig ind i ægget til sidst, har sædcellerne udviklet et unikt protein.

Nu har danske forskere fundet ud af, hvordan det unikke protein fungerer, og hvorfor sædcellerne har brug for proteinet.

»Alle celler i kroppen har disse proteiner, men sædcellerne har udviklet deres helt egen type. Vores forskning viser, at den almindelige version af proteinet er en supereffektiv ‘racerbil’, der giver en celle en høj energiomsætning.«

»Problemet er blot, at racerbilerne bruger meget energi og kører rigtig skidt, hvis ikke omgivelserne er optimale. Derfor har sædcellerne udviklet en anden version af proteinet, der er en slags ‘firhjulstrækker’, hvilket sædcellerne har brug for i de forskellige miljøer, som de bliver udsat for undervejs,« fortæller postdoc Hanne Poulsen fra DANDRITE på Aarhus Universitet.

Det nye forskningsresultat er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift FEBS.

Unik pumpe i sædceller

Forskningen handler om de såkaldte natriumkaliumpumper, der pumper natrium ud af cellen og kalium ind i cellen.

Når natrium bliver pumpet ud af cellen, og kalium bliver pumpet ind, opstår en elektrisk spænding hen over celleoverfladen, som cellen kan udnytte i et hav af vitale processer, blandt andet til optag af gavnlige stoffer.

Forskellige celler har forskellige natriumkaliumpumper, men kun sædcellerne har den såkaldte alfa4-pumpe, som forskerne har undersøgt i det nye studie.

»Vi var interesserede i at forstå, hvorfor sædcellerne skal have deres helt egen pumpe, og hvad den gør for dem,« siger Hanne Poulsen.

Alfa4-pumpen bliver ved og ved

Tidligere studier har vist, at hanmus er infertile uden alfa4-pumpen, og at pumpen har vital betydning for sædcellernes evne til at komme frem til kvindens æg.

På den baggrund undersøgte forskerne, hvordan alfa4-pumpen fungerer i forhold til alfa1-pumpen, som sædcellerne også har siddende i celleoverfladen.

Deres undersøgelse viste, at alfa4-pumpen faktisk er langsommere til at transportere natrium og kalium end alfa1-pumpen, men at den til gengæld ikke er lige så følsom over for ændringer i omgivelsernes temperatur eller koncentrationen af forskellige stoffer.

»Alfa1-pumpen går i stå, når betingelserne ikke er optimale. Alfa4-pumpen bliver derimod bare langsomt og roligt ved, selvom omgivelserne ændrer sig. Alfa4-pumpen sørger på den måde for, at sædcellerne bliver ved med at kunne opretholde de interne saltbalancer, der er en forudsætning for at nå hele vejen fra mandens testikler til ægget i livmoderen,« forklarer Hanne Poulsen.

Kollega: Overraskende og interessant

Fakta

Proteiner i sædceller er under et voldsomt evolutionært pres. Det er de, fordi alle genetiske ændringer, som gør en sædcelle en smule hurtigere end andre sædceller, automatisk vil resultere i en befrugtning, som fører de genetiske ændringer videre til næste generation.

Kilde: Hanne Poulsen

Wojciech Kopec er ph.d-studerende ved Center for Biomembrane Physics (MEMPHYS) på Syddansk Universitet og forsker i de samme pumper som Hanne Poulsen.

Han kender også til det nye studie gennem samarbejder mellem Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, men han har ikke deltaget i det.

Ifølge Wojciech Kopec er det nye studie interessant, da det både belyser en overraskende funktionen af afla4-pumpen og samtidig skyder en anden teori ned.

»Man har i forskningskredse troet, at alfa4-pumpen virkede hurtigere end de andre natriumkaliumpumper, men studiet viser, at det modsatte faktisk er tilfældet. Det er en overraskelse, men det giver alligevel god mening, da det er med til at forklare, hvorfor sædcellerne kan klare sig i så mange forskellige miljøer, som de kan,« siger Wojciech Kopec.

Forskeren mener også, at det nye studie kommer med noget generel viden om natriumkaliumpumperne, der udfylder et tomrum i forskernes viden.

»Jo mere af denne slags forskning vi får, des bedre forstår vi, hvordan pumperne fungerer på et molekylært niveau. For os forskere er det interessant, når vi finder ud af, hvad forskellene mellem de forskellige pumper giver af forskelle i funktionaliteten, da det hjælper os med at forstå dette livsnødvendige protein,« mener Wojciech Kopec.

Kan muligvis blive til p-piller til mænd

Forskningen har også et potentielt praktisk perspektiv. Da alfa4-pumpen har så vital betydning for en mands fertilitet, kan den muligvis blive et mål for p-piller til mænd, fortæller Hanne Poulsen.

Et stof, der hæmmer alfa4-pumpen, ville nemlig effektivt forhindre sædceller i at komme frem og befrugte kvindens æg.

Samtidig ville et stof, der kun rammer alfa4-pumpen, ikke påvirke andre af kroppens organer, da alfa4-pumpen kun findes i sædcellerne.

Der er dog nogle problemer i forhold til at udvikle p-piller til mænd.

»Der findes nogle plantestoffer, som kan ramme alfa4-pumpen. Kroppen har imidlertid en meget effektiv barriere mellem blodet og testiklerne, svarende til barrieren mellem blodet og hjernen, som gør det ekstra svært at udvikle lægemidler til de organer. Men potentielt ville et stof mod alfa4-pumpen kunne udvikles til en effektiv p-pille til mænd,« siger Hanne Poulsen.

Brugt gener fra mus i æg fra frøer

I forskningen har Hanne Poulsens sammen med kollega Michael Voldsgaard Clausen taget gener fra sædceller i mus og rotter og fået dem til at lave alfa4-pumpen i ægceller fra frøer.

Metoden er standard for at undersøge funktionen af cellepumper.

Efterfølgende udsatte forskerne cellerne for en lang række miljøer, der simulerede de miljøer, som en sædcelle oplever på sin rejse fra testiklerne til livmoderen.

Samtidig undersøgte forskerne, hvordan den elektriske ladning i cellerne ændrede sig, da det fortæller forskerne, hvordan cellernes pumper fungerer under de givne betingelser.

ekspert: kvinder tager ikke skade af et klask i numsen

Hvis en kvinde ikke er i stand til at signalere, hvor hendes grænser går, må hun lade være med at gå i byen.

Sådan lyder den markante udmelding fra speciallæge Karin Helweg-Larsen, der forsker i vold som samfundsproblem.

Hendes udtalelsen er en kommentar til et opslag på Facebook torsdag, hvor en ung kvinde luftede sin harme over, at to mænd havde rørt hende under en bytur.

Her fortalte den 25-årige studerende Renna Rose Agger, hvordan en fremmed mand tog hende på numsen under et besøg på en bar på Nørrebro i København. Episoden udviklede sig, at Renna Rose Agger højlydt sagde fra, og hun gik til dørmaden for at få hjælp. Dørmanden grinede af hende, men forsøgte til sidst at lægge en dæmper på gemytterne.

Men den slags tilnærmelser – også kaldes hverdags-sexisme – tager hverken kvinder eller mænd skade af, mener Karin Helweg-Larsen.

»Der har altid været mænd og altid været kvinder, og begge køn er sexobjekter. Man viser hinanden, at man er tiltrukket, og det kan måske udtrykkes på en klumpet måde ved for eksempel at nive i numsen,« siger hun til tv2.dk.

Forskeren mener, at det er op til den enkelte at vurdere, hvornår noget er krænkende.

»Det kommer an på, hvor nærtagende man er. Jeg ville aldrig synes, at det var et overgreb, hvis nogen kneb mig i numsen på en bar. Hvis jeg var alene på en mørk skovsti, så ville jeg nok opleve, at det var skræmmende og krænkende,« siger Karin Helweg-Larsen.

Cystisk fibrose: Hvorfor fejler antibiotika?

Skadelige bakterier i lungerne hos patienter med cystisk fibrose er ikke til at udrydde med antibiotika. De kan blot holdes i skak, indtil de til sidst bliver så resistente over for behandlingen, at der ikke er mere for lægerne at gøre.

For at forstå hvorfor lungeinfektionerne bliver resistente og kroniske i patienter med cystisk fibrose, har danske forskere i mere end 10 år indsamlet prøver fra patienternes lunger.

Bakterierne i prøverne er blevet genomsekventeret, og forskerne kan se, hvordan bakteriernes gener ændrer sig, fra de kommer ind i lungerne til at starte med, til de har udviklet sig til en kronisk infektion, som ikke reagerer på antibiotikabehandlinger.

I den sammenhæng er det blevet klart, at resistente bakterier ikke nødvendigvis har de genetiske ændringer, man ellers tror, der skal til for at være resistente. De er det bare, og det undrer videnskaben.

Derfor vil forskere nu undersøge fænomenet nærmere, og det har Det Frie Forskningsråd bevilliget 1,7 million kroner til.

»Når vi kigger på generne, kan vi se, at mange af de resistente bakterier slet ikke burde være resistente. Derfor kan man lokkes til at tro, at en given antibiotikabehandling virker, men så viser det sig, at den alligevel slår fejl, og det er ikke godt for patienten. Vi vil nu finde ud af, hvilke genetiske ændringer i bakterierne, der leder til denne form for hidtil ukendt resistens,« fortæller overlæge på Rigshospitalet Helle Krogh Johansen, der står bag forskningsprojektet, som forløber over to år.

Forskerne studerer 500 bakteriegenomer

Centralt i det nye forskningsprojekt er en database med over 500 bakteriegenomer, som forskerne har samlet ind over de seneste 10 år.

Bakterierne er udtaget fra de samme 35 patienter med cystisk fibrose gennem 10 år og viser derfor, hvordan bakterierne ændrer sig over tid, i takt med at de bliver udsat for antibiotika – jo mere bakterierne er blevet udsat for antibiotika, des mere muterede bliver de i gener, som har med antibiotikaresistens at gøre.

Fakta

Cystisk fibrose er en arvelig og medfødt lungesygdom, hvor sygdommen fører til blandt andet en tyk slim i lungerne, der er grobund for lungeinfektioner. I Danmark bliver 15 børn årligt født med cystisk fibrose.

Før i tiden døde patienter med cystisk fibrose meget tidligt i livet, men i dag kan blandt andet antibiotika holde sygdommen i skak i lang tid, og patienter med cystisk fibrose kan leve, til de er over 50 år gamle.

150.000 danskere bærer genet for cystisk fibrose, men begge forældre skal bære genet, før der er 25 procents sandsynlighed for, at barnet udvikler sygdommen.

Da forskerne kan se i bakteriernes genomer, hvilke former for antibiotika de er resistente overfor, burde det være en simpel øvelse at udsætte bakterierne for antibiotika, som de ikke er resistente overfor og derved udrydde dem.

Desværre for både læger og patienter, har Helle Krogh Johansens forskning vist, at det ikke er så simpelt.

»Vi kan se, at bakterierne besidder nogle mekanismer, som gør, at de er resistente, selvom de ikke burde være det. Disse mekanismer skal vi nu på jagt efter for at kunne designe bedre behandlinger mod kroniske infektioner,« siger Helle Krogh Johansen.

Håber at finde nye årsager til resistens

I forskningen vil Helle Krogh Johansen blandt andet gå på jagt i den store genom-database, som hun selv har været med til at opbygge.

Hvis en bakterie bliver resistent, skyldes det en eller flere genetiske ændringer. Så simpelt er det.

Ved at kigge på genetiske ændringer uden for de kendte resistensgener og sammenligne dem med opstået antibiotikaresistens, håber Helle Krogh Johansen at finde nye gener, som spiller ind på bakteriernes evne til at modstå antibiotika.

»Vi har allerede undersøgt, hvor følsomme bakterierne er over for forskellige antibiotika. Nu skal vi finde de genetiske forskelle mellem de følsomme og de resistente bakterier og derved spore os ind på, hvad der gør bakterierne resistente,« forklarer Helle Krogh Johansen.

Studerer bakterier i ‘naturlige’ omgivelser

Forskerne vil også se nærmere på udviklingen af resistens i bakterierne.

Fakta

Det Frie Forskningsråd har givet forskere fra Københavns Universitet 1,7 million kroner til at finde ud af, hvorfor bakterier i lungerne på patienter med cystisk fibrose ikke kan slås endegyldigt ihjel.

For at gentage bakteriernes udvikling af resistens vil forskerne genskabe lungelignende betingelser for bakterierne, mens de undersøger dem.

Efterfølgende vil forskerne udsætte dem for antibiotika og følge deres reaktion på behandlingen.

Ved at bruge betingelser, som bakterierne lever under, vil forskerne kunne studere mere end bare den direkte interaktion mellem antibiotika og bakterie. De vil også kunne se, hvordan omgivelserne spiller ind.

»Vi vil blandt andet kunne se, om den mængde antibiotika, som vi tror rammer bakterierne, rent faktisk når dem under de mere realistiske betingelser, eller om de får meget mindre antibiotika, end lægerne tror,« forklarer Helle Krogh Johansen.

Behandlinger skal ske i cyklus

Perspektivet i den nye forskning er, at forskerne kan komme nærmere en forståelse af, hvilke antibiotikabehandlinger der virker i patienter med cystisk fibrose.

Forskningen kan også blive til gavn for folk, som lider af andre former for kroniske infektioner, eksempelvis KOL.

Blandt andet forestiller Helle Krogh Johansen sig, at man klinisk kan følge bakteriernes genomer under et behandlingsforløb og skifte til en anden antibiotikaform i det øjeblik, bakterierne ser ud til være på vej til at blive resistente.

»Hvis man ved, hvilke behandlingsformer som virker mest effektivt på bakterier med en given genetisk profil, kan man lave behandlingscyklusser med skiftende antibiotika, hvor bakterierne hele tiden rammes af det, som slår hårdest,« siger Helle Krogh Johansen.

Test: Har du Aphantasia?

Tænk på et familiemedlem. Hvor tydeligt ser du hans eller hendes ansigt? For nogle mennesker er det legende let at få mentale billeder til at dukke op inde i hovedet.

For andre er det mere eller mindre umuligt.

I år har engelske forskere fra blandt andet University of Exeter for første gang givet et navn og en karakteristik på tilstanden, hvor man helt eller delvist er ude af stand til at fremkalde billeder inde hovedet: ‘Aphantasia’.

Forskernes studie er publiceret i tidsskriftet Cortex.

»Når jeg ikke kunne sove, gav min stedfar mig besked på at tælle får, og da han forklarede mig, hvad han mente, kunne jeg ikke,« fortæller briten Niel Kenmuir fra Lancaster til bbc.com.

Som andre med aphantasia har han også besvær med at genkende ansigter, men til gengæld er han god til at huske fakta.

Aphantasia er svært at forklare for andre

Det virker måske underligt, at en manglende evne til at fremkalde billeder i hovedet først er blevet opdaget i år 2015. Men aphantasia er vanskelig at få øje på, for hjernen er god til at opfinde måder at omgå problemet.

For eksempel kan mange med aphantasia mentalt tælle antallet af vinduer i deres hus og løse andre opgaver, som hjernen normalt løser visuelt.

»Det er mærkeligt og svært at forklare. Jeg kender fakta. Jeg ved, hvor vinduerne er,« fortæller en anden person med aphantasia, canadiske Thomas Ebeyer, som har været testperson i det nye studie, til nytimes.com.

Professor Adam Zeman, der er hovedforfatter på studiet, mener derfor også, at det er vigtigt for dem, der har aphantasia, at de bliver klar over, at de ikke er alene.

»Folk, der har kontaktet os, siger, at de er virkelig glade for, at det her er blevet anerkendt og har fået et navn, for de har forsøgt at forklare for folk i årevis, at de har den her særhed, som de finder det vanskeligt at videreformidle til andre,« siger Adam Zeman fra University of Exeter.

Test dig selv: Har du Aphantasia?

Nu kan du selv tage en forkortet version af den test, som forskerne brugte i deres studie for at teste folk for aphantasia.

Testen er på engelsk og består af otte spørgsmål, hvor du kan svare på, hvor godt du er i stand til at se forskellige billeder i hovedet.

Svarmulighederne går fra, at du slet ikke kan se et billede til, at billedet står lige så tydeligt, som du ville se det i virkeligheden.

Tag testen herunder. Du kan også åbne den i et nyt vindue ved at trykke her.

Aphantasia er bare et udtryk for, at folk er forskellige

Hvis du scorer ‘lavt’ på testen, skal du dog ikke blive frustreret, mener Adam Zeman.

Han lægger stor vægt på, at aphantasia ikke skal betragtes som en sygdom, og at det måske påvirker op til to procent af befolkningen.

Aphantasia er måske bare et udtryk for, at mennesker er forskellige.

»Jeg tror, det udgør en temmelig vigtig forskel for deres opfattelse af livet, for mange af os tilbringer vores liv med billeder svævende et sted i sindets øje, som vi inspicerer fra tid til anden – det er en variation i den menneskelige erfaring,« siger Adam Zeman til bbc.com.

Sådan påvirker dårlig søvn din krop

Hver 10. dansker sover kronisk dårligt og føler sig træt i løbet af dagen. Men hvad sker der egentlig med vores kroppe, når vi ikke sover nok?

En ny dansk-amerikansk undersøgelse peger på, at mindre end 7 timers søvn får vores celler til at fungere dårligere, og det kan være en forklaring på, hvorfor dårlig søvn påvirker vores helbred, lyder det fra de danske forskere, der har undersøgt 30 tvillingepar.

»Tvillingernes cellefunktion lader til at blive nedsat til et niveau, der svarer til, at de var 10 år ældre, når de sov 90 minutter mindre, end de burde over en længere periode,« siger Jonas Mengel-From, lektor hos Syddansk Universitet. Han er en af de danske forskere, der har medvirket til at lave undersøgelsen, der lige er blevet udgivet i tidsskriftet Sleep.

Når man sover mindre end 7 timer hver nat, har man færre af de såkaldte mitokondrie-DNA-kopier i blodets celler, viser den nye undersøgelse. Antallet af mitokondrie-DNA-kopier i cellerne afspejler, hvor godt cellernes ‘kraftværk’ – mitokondrierne – fungerer (se faktaboks).

Jo bedre mitokondrierne har det, desto bedre fungerer cellerne, og jo friskere er vi.

LÆS OGSÅ: Sådan løser du dine søvnproblemer

Søvn påvirker vores helbred og levetid

Det er et spændende resultat, der peger på, at søvnen påvirker vores mitokondrier, siger lektor Tinna Stevnsner.

»Selvom undersøgelsen er lavet på forholdsvis få personer, er den flot lavet og tager højde for en masse faktorer, så jeg vil mene, at undersøgelsen leverer god evidens for, at søvnen kan have indflydelse på mitokondriernes funktion og dermed vores helbred og levetid,« siger Tinna Stevnsner, lektor på Institut for Molekylærbiologi og Genetik.

Hun har ikke bidraget til undersøgelsen, men forsker selv i aldring på et molekylært niveau.

Fakta

Mitokondrierne bliver populært kaldt for kroppens kraftværker og producerer hovedparten af den energi, cellerne bruger – også kaldet cellens adenosintrifosfat (ATP) – så de kan levere det arbejde, som de skal.

Mitokondrier er desuden med i en række andre vigtige processer såsom cellesignalering og celledeling, og de medvirker desuden ved overvågningen af cellens cyklus og vækst.

Mitokondrie-DNA er et lille cirkulært stykke DNA, der ligger inde i cellernes mitokondrier. Antallet af DNA-kopier afspejler, hvor godt mitokondrierne arbejder. Det varierer med alderen, hvor mange kopier af mitokondrier-DNA der findes i mitokondrierne.

Kilde: Lektor Jonas Mengel-From

Forskningsresultatet ligger fint i tråd med en tidligere undersøgelse, der fandt, at et lavt antal af mitokondrie-DNA-kopier i blodet er forbundet med kortere levetid.

LÆS MERE: DNA-kopier afslører, hvor frisk du er

Enæggede tvillinger viser søvnens betydning

I undersøgelsen observerede forskerholdet fra Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital og University of Washington 30 enæggede tvillingepars søvn 15 nætter i streg.

Tvillingeparrene havde en gennemsnitsalder på 42 år og blev udvalgt til undersøgelsen, fordi den ene tvilling typisk sov mellem 7 og 9 timer hver nat, som det normalt er anbefalet, hvorimod den anden tvilling typisk sov under 7 timer hver nat – altså mindre, end man bør.

Tvillingernes søvn blev målt af en såkaldt aktigraf, der sad på deres håndled og registrerede deres bevægelse. Ved at kigge på hvor uroligt deltagerne sov, og hvornår de begyndte at bevæge sig om morgenen, kunne forskerene se både varigheden og kvaliteten af deltagernes søvn.

Da de 15 nætter var gået, målte forskerne så på antallet af mitokondrie-DNA-kopier i deltagernes hvide blodceller.

Resultatet viste, at tvillinger med et signifikant lavere antal af mitokondrie-DNA-kopier i blodcellerne sov kortest og mest uroligt.

Cellefunktion blev nedsat med 10 år pga. manglende søvn

Da antallet af mitokondrie-DNA-kopier i blodet er et godt mål for mitokondriefunktionen i kroppens celler generelt, er det rimeligt at antage, at dårlig søvn og for lidt søvn påvirker cellernes mitokondriefunktion, konkluderer forskerne.

Søvn kan på den måde sammenlignes med, hvad der sker med vores celler, når vi ældes, siger Jonas Mengel-From.

citatVed at tillægge sig den rette livsstil med god søvn, kan man sandsynligvis rette op på faldet i DNA-kopier og nedsat mitokondriefunktion.

»Hvis man sammenligner det generelle antal mitokondrie-DNA-kopier i den gruppe af tvillinger, der sover mindst, med hvad vi ved om andre aldersgrupper, så har tvillingerne det samme antal mitokondrie-DNA-kopier som raske mennesker, der er 10 år ældre. Tvillingernes cellefunktion lader altså til at blive nedsat med 10 år bare ved generelt at sove 90 minutter mindre, end de burde,« siger Jonas Mengel-From.

Undersøgelsens resultater skal dog bekræftes af andre undersøgelser, påpeger lektor Tinna Stevnsner. 

»Resultatet skal bekræftes af en større undersøgelse med flere deltagere, før vi kan være sikre. Det er en rigtig god idé at bruge enæggede tvillinger, da man så udelukker, at det er forskelle i generne, der skaber forskellen i mitokondrie-DNA-kopier. Derudover skal det bekræftes, i hvor høj grad antallet af mitokondrie-DNA-kopier i tvillingernes blod afspejler deres mitokondriefunktion,« siger Tinnas Stevnsner.

Bedre søvn retter op på helbredet

Ved at sove bedre, kan man sandsynligvis rette op på antallet af mitokondrie-DNA-kopier, vurderer Jonas Mengel-From.

»Jeg vil mene, det er muligt at genskabe mitokondriefunktionen og dermed antallet af mitokondrie-DNA-kopier,« siger Jonas Mengel-From og fortsætter: 

»Mitokondrierne er i høj grad påvirket af vores livsstil. Hvis man får for lidt søvn, belaster man kroppen og giver den ikke ro til at få fjernet affaldsstoffer, og det kan beskadige cellerne. Hvis man derimod begynder at sove i længere tid, giver man kroppen plads til at regenerere, så den kan fungere optimalt igen.«

Med alderen bliver det dog sværere at rette op på mitokondriefunktionen, siger Tinna Stevnsner:

»Ved at tillægge sig den rette livsstil med god søvn, kan man sandsynligvis rette op på faldet i DNA-kopier og nedsat mitokondriefunktion. Fysisk træning gør for eksempel en forskel. Som vi ældes, bliver det dog sværere at rette op på.«

tordnede mod demokratiet: nu bliver islamist alligevel ikke dansk statsborger

Den 25-årige danske islamist, Belal El-Khatib, der ønsker det danske demokrati afskaffet og afløst af et islamisk kalifat, styret af religiøs lov, bliver ikke dansk statsborger.

Et flertal, der består af de borgerlige partier i Folketingets såkaldte indfødsretsudvalg, besluttede mandag at stemme nej til at El-Khatib kan blive dansk statsborger.

Det bekræfter formanden for udvalget, Christian Langballe (DF) fra Dansk Folkeparti over for Radio24syv.

Den konservative Naser Khader (K), der i ugevis har kæmpet for at samle politisk flertal for, at den 25-årige muslim ikke kunne få dansk statsborgerskab, siger, at det er »en historisk dag – Belal El-Khatib bliver nu fjernet fra det kommende lovforslag om indfødsret«.

Også formanden for Folketingets Indfødsretsudvalg, Christian Langballe fra Dansk Folkeparti, glæder sig:

»En islamist, der går ind for at lade demokratiet afløse af et kalifat, skal selvfølgelig ikke være dansk statsborger. Så enkelt er det,« siger Christian Langballe.

Den 25-årige danske islamist, Belal El-Khatib, var oprindeligt indstillet til at få sit statsborgerskab på dispensation – han har tidligere fået kontanthjælp. Men Naser Khader opdagede hans navn i bunken med i alt 2.500 ansøgere og havde held til at få fremkaldt en afstemning i udvalget om netop ham. El-Khatib har selv offentligt givet udtryk for, at han ønsker demokratiet afskaffet.

Den konservative Naser Khader siger, at han vil bruge tiden indtil fredag, hvor de sidste af de 2.500 nuværende ansøgere skal have ja eller nej til deres ansøgning om statsborgerskab, på at lede efter flere, der måtte have samme holdninger til demokratiet som den 25-årige, således at de også kan nægtes dansk statsborgerskab. Naser Khader tilføjer, at han fremover vil »holde øje med nye ansøgere«.

Personer, der ønsker dansk statsborgerskab, skal skrive under på, at de »lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund« og »erklærer at ville overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske retsprincipper«.

Christian Langballe fra Dansk Folkeparti mener, at det fremover skal være muligt at fratage personer det danske statsborgerskab, de allerede har fået, hvis de forbryder sig mod denne erklæring om loyalitet, der således skal være bindende.

»Reglerne bør strammes, så vi kan tage statsborgerskabet fra mennesker, der svigter dette løfte om loyalitet og troskab overfor Danmark,« siger han til Radio24syv.

Langballe roser Naser Khader for at have opdaget, at den 25-årige islamist var ved at blive dansk statsborger.

»Khader opdagede det her. Jeg ville ønske, det var mig,« siger Christian Langballe.

Den 25-årige Belal El-Khatib siger, at han synes, afgørelsen er »skræmmende«.

»Jeg har intet ulovligt gjort. Jeg bidrager til det her samfund på rigtigt mange måder. Men fordi man ikke fuldstændig har det samme livssyn og værdisæt som visse politikere, så er det en hindring. Det minder mig om en diktaturstat. Det her er ikke et demokrati,« siger han til Radio24syv:

»Visse politikere undergraver frihedsværdierne for at begrænse dem for andre. Det viser bare, at de her frihedsværdier ikke er universelle og ikke gælder for alle. Det er tankekontrol af den værste skuffe,« tilføjer han.

indvandrere står bag for mange voldtægter: nu bliver der gjort noget

Udlændinge skal i forbindelse med deres danskundervisning også lære om dansk seksualmoral, mener flere partier.

Samtlige asylansøgere og familiesammenførte skal undervises i dansk seksualmoral i forbindelse med den danskundervisning, alle udlændinge modtager, skriver metroxpress.

Det mener et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, de Konservative og de Radikale.

De vil gøre noget ved, at indvandrere og efterkommere er overrepræsenteret i voldtægtsstatistikken. Således er 212 af de 615 dømte for voldtægt i perioden 2013 til 2014 indvandrere eller efterkommere. Altså 34,5 procent.

I Norge begyndte man således allerede i 2011 at holde femtimers-kurser på asylcentre for at forebygge overfaldsvoldtægter. Her underviser de blandt andet i, at et kys ikke er et ja til sex.

»I virkeligheden gør vi asylansøgere en bjørnetjeneste ved ikke at undervise i det her. De vil meget gerne tale om og undervises i det her emne og har mange spørgsmål,« siger Linda Hagen fra Hero Kompetanse, der driver 34 asylcentre i Norge.

I weekenden blev tre asylansøgere mellem 21 og 27 år fra Eritrea anholdt for at have voldtaget en 25-årig kvinde fra Eritrea i Hjørring.

»Jeg kan bekræfte, at alle anholdte, samt forurettede, er asylsøgere fra Eritrea,« siger politikommisær Peter Skovbak.

Bare sidste år blev mindst fem asylansøgere anklaget for voldtægt. Fire partier er klar til at indføre voldtægtskurser for indvandrere.

»Vi er klar til at gøre alt for at få færre voldtægter. Selv om det ikke burde være nødvendigt,« siger Trine Bramsen (S).

Mens DFs gruppeformand, Peter Skaarup, straks vil bede regeringen se på kurser.

»Har de lavet noget i Norge, der virker, så skal vi da bare kopiere det,« siger han.

Også De Konservative og De Radikale bakker op.

(BNB)