Monthly Archives: November 2015

islamisk stats værste skræk: dødsenglen har dræbt 1500 is-krigere

Han bliver kaldt ‘dødsenglen’, ‘Iraks Rambo’, han er 45 år og så har han angiveligt dræbt 1500 krigere fra terrorbevægelsen Islamisk Stat, IS, oplyser TV2.no.

Den irakiske Ayyub Faleh al-Rubaie, der også kendt under navnet Abu Azrael, er ifølge TV2.no en militsleder, der har dræbt 1500 sortklædte IS-krigere. Dermed er han det ultimative våben i kampen mod IS, skriver Unilad, ifølge TV2.no.

Den 45-årige mand er angiveligt leder af den shiamuslimske milits, der går under navnet ‘Imam Ali Brigade’, som har som erklæret mål at bekrige IS. Ifølge flere medier er al-Rubaie far til fem, ligesom han skal være forhenværende universitetslektor.

»Når jeg sætter mine børn af ved skolen er jeg rolig. Men jeg viser et andet ansigt til dem (Islamisk Stats krigere, red.),« har han ifølge BBC udtalt til nyhedsbureauet AFP.

Den 45-årige mand er i det hele taget ikke som mænd i krig er flest. Han bruger nemlig de sociale medier aktivt i sin krigsførelse.

Hver uge uploader han nye billeder af sig selv i uniform, udstyret med automatvåben og ammunition, for at få større opbakning og popularitet. På flere billeder smiler han, mens han viser V-tegnet, skriver flere medier.

Engelske BBC har tidligere oplyst, at en Facebook-side, der er dedikeret til ‘Iraks Rambo’ har mere end 300.000 likes.

Det engelske medie omtalte ham tilbage i marts, da man rapporterede om kampene i den irakiske by Tikrit mellem IS på den ene side og regeringsstyrker og shiamilitser på den anden side.

TV2.no beretter desuden, at mange mener, at militslederens popularitet – ironisk nok – blandt andet skyldes hans image som værende særdeles brutal – ligesom hans modstander er det.

socialdemokraterne vil stramme reglerne: ‘når man tilslutter sig islamisk stat skal man kunne retsfo

Socialdemokraterne vil stramme reglerne yderligere for syrienskrigere, efter det står klart, at en formodet syrienskriger kan rejse tilbage til Danmark.

En syrienskriger skal straffes. Og den formodede syrienskriger, der som den første i Danmark fik frataget sin opholdstilladelse i juli, men nu alligevel får lov til at rejse tilbage til Danmark, bør fortsat kunne straffes.

Sådan lyder det fra Trine Bramsen (S), retsordfører for Socialdemokraterne, efter Flygtningenævnet har omgjort en afgørelse fra Udlændingestyrelsen, hvor en syrienskriger fik frataget sin opholdstilladelse.

Afgørelsen fra Flygtningenævnet betyder, at syrienskrigeren, der i juli 2015 fik frataget sin opholdstilladelse i Danmark, nu alligevel frit kan rejse tilbage til Danmark.

»Jeg har en forventning om, at man kigger loven efter og ser på, om der er andre af lovens redskaber, man kan bruge til at retsforfølge den her unge mand, som jo altså har været af sted. Der er jo redskaber, der gør, at man kan dømme vedkommende, hvis man kan dokumentere, at han har deltaget i terrororganisationers aktiviteter,« siger Trine Bramsen.

Flygtningenævnets afgørelse, som Berlingske har fået indsigt i, viser, at den pågældende syrienskriger ikke skønnes at have deltaget i ulovlige aktiviteter efter 1. marts i år, hvor den såkaldte syrienskriger-lov trådte i kraft.

Derfor kan Udlændingestyrelsen ikke fratage syrienskrigeren opholdstilladelsen, fordi syrienskrigeren ikke skønnes at have kæmpet for en terrororganisation eller lignende, efter loven trådte i kraft.

Og det ærgrer Trine Bramsen, som forventer, at der kommer en ny række stramninger mod syrienskrigere snart:

»Det er klart, at det juridiske grundlag skal være i orden. Derfor handler det her også om, at vi får strammet yderligere op, så det bliver lettere at retsforfølge de mennesker, der har været af sted. Jeg ser meget gerne, at et indrejseforbud meget hurtigt kommer på plads. Og her ligger bolden altså hos justitsminister Søren Pind (V),« siger hun.

Siden loven trådte i kraft i marts måned, har tre såkaldte syrienskrigere fået frataget deres opholdstilladelser i Danmark. Nu har Flygtningenævnet så omstødt den ene afgørelse.

Ifølge DR Nyheder ønsker både udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og de Konservatives Naser Khader (K) at stramme lovgivningen yderligere, efter DR lørdag bragte historien om, at syrienskrigeren nu beholder sin opholdstilladelse.

Det støtter Trine Bramsen op om.

»Når man rejser til Syrien, tilslutter sig islamistiske bevægelser og kæmper for terrororganisationer, så synes jeg, at det er på sin plads, at man bliver straffet.«

thulesen dahl i giftigt angreb på løkke

Det ene øjeblik vil han have mere EU, det næste øjeblik mindre, siger Kristian Thulesen Dahl i et hårdt angreb på statsministeren.

Mindre end en uge før folkeafstemningen om det danske retsforbehold kommer Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl nu med et hårdt angreb på statsminister Lars Løkke Rasmussen – selv om DF er støtteparti for Venstre-regeringen.

Under valgkampen skrev Venstre og DF i et fælles udspil med De Konservative og Liberal Alliance:

Thulesen beskylder Løkke for at tale med to tunger. Det ene øjeblik vil han have mindre EU – det næste øjeblik mere.

Thulesen Dahl advarer Løkke om ikke at glemme sine EU-løfterfra forsommerens valgkamp. Dengang sagde Løkke, at han vil bakke op om den britiske premierminister David Cameron og hans ønske om mindre EU.

»Jeg glæder mig til at se, om Lars Løkke vil levere på den dagsorden, vi var fælles om at sætte under valgkampen. Vi lavede jo en aftale på skrift om, at det var vigtigt, Danmark bakkede Storbritannien op. Det har vi ikke hørt så meget om siden,« siger Kristian Thulesen Dahl og henviser dermed til et fælles EU-udspil fra de fire blå partier.

Mere og mindre på samme tid

»Måske er det fordi, det er svært for Løkke at argumentere for mere og mindre EU på samme tid. Lige nu drejer det sig for ham om at få indført mere EU ved at få fjernet retsforbeholdet 3. december. Men bagefter skal vi så forvente, at han vil tale om mindre EU. For 14 dage efter folkeafstemningen er der topmøde, hvor Cameron vil fremlægge sine krav. Den mere pessimistiske udlægning er, at aftalen med os var noget, Løkke tog i brug i valgkampen, fordi Venstre ved, at der er en del EU-skeptikere i befolkningen, menat han ikke reelt har tænkt sig at levere på den dagsorden.Du kan være sikker på, at jeg vil minde ham om det,« siger Kristian Thulesen Dahl.

DF-formanden er meget optaget af at følge i briternes spor – væk fra kernen i EU:

»David Cameron har igangsat en proces om mindre EU, og det vil han præsentere på topmødet to uger efter afstemningen. Når vi stemmer ja eller nej, vil det selvfølgelig blive en strømpil om, hvorvidt den danske befolkning siger god for mere EU, eller den vil følge Storbritanniens vej og være medlem af EU, men på et løsere grundlag, hvor EU bestemmer mindre – f.eks. om, hvem man giver sociale ydelser. Når vi har diskuteret børnecheck i Danmark, er det et af de punkter, hvor rigtig mange har tilkendegivet, at de synes, at vi selv skal kunne bestemme i Danmark.«

Væk fra kernen i EU

»Der er i det hele taget en trang i disse år til, at nationalstaterne får lov at bestemme mere selv. Storbritannien vil væk fra kernen i EU, og det tror jeg også, danskerne vil,« siger Kristian Thulesen Dahl, der er rigtig glad for nyheden torsdag om, at Europol først bliver overstatsligt i 2017 i stedet for som ventet i 2016.

»Det giver os halvandet år til at forhandle en parallel-aftale på plads. Det kan vi sagtens, og hvis det bliver et nej, går jeg ud fra, at udenrigsministeren allerede den 4. december fortæller EU, at vi gerne vil have, at Europol-samarbejdet fortsætter som før i en parallelaftale uden de andre punkter.«

Parallelaftale

I garanterer selv i en pjece, at Danmark kan blive i Europol, selv om vi stemmer nej. Hvordan kan du det?

»Fordi vi kan blive i Europol på to måder: Enten ved at vi får en parallelaftale, eller ved at vi bruger en begrænset tilvalgsordning, hvor vi kun tilvælger Europol. Det vil kræve en ny folkeafstemning, hvor vi anbefaler befolkningen at stemme ja til, at vi bliver i Europol, men kun det. Så har vi kun afgivet suverænitet om dét og ikke om asyl- og udlændingepolitik og alt muligt andet,« siger Kristian Thulesen Dahl.

’’ Vi er langtfra enige om alting i forhold til EU. Men vi er enige om, at hvis Danmark får en ny regering efter folketingsvalget den 18. juni, vil vi sammen stå bag Storbritanniens og andre ligesindede landes arbejde for at sikre, at EU ikke bliver en social union. Vi vil også sikre, at Danmark bliver en aktiv støtte for Storbritannien i arbejdet for at få en aftale med EU, som briterne kan støtte, ved en folkeafstemning senest i 2017. Alternativet er en mulig britisk udmeldelse af EU, som ingen af os ønsker. Danmark er medlem af EU – sådan skal det fortsat være – der er fordele for Danmark i at være med. Men samtidig må det konstateres, at det europæiske samarbejde er udfordret

’’ Hensigten med arbejdskraftens frie bevægelighed er, at vi kan trække på hinandens ressourcer, men ikke på hinandens kasser. Vi ønsker et EU, hvor folk kan søge derhen, hvor der mangler ledige hænder, men vi vil ikke have et EU, hvor folk søger derhen, hvor de sociale ydelser er gode. I de seneste syv-otte år er udviklingen gået i retning af, at flere EU-borgere får danske velfærdsydelser som eksempelvis dagpenge, kontanthjælp og børnecheck. Der skal være et rimeligt forhold mellem at bidrage positivt og at kunne modtage

falck advarer inden stormen: forbered jer – den bliver slem

Har du ikke fået fjernet havemøblerne endnu er det med at gøre det, før Gorm gør det.

Stormen rammer Danmark i aften, og de seneste meldinger er, at den bliver slemmere end først antaget. Det skriver Århus Stiftstidende.

»En trampolin kan forvolde meget skade, hvis den først bliver fanget af stormen. Derfor skal folk huske at fjerne alle løse genstande i deres haver eller få det fastspændt,« siger drtiftschef ved Falck i Region Midtjylland, Thomas Dietz.

Han sidder klar til at trykke på knappen. Hvordan, hvornår og hvor slemt stormen rammer Østjylland er stadig usikkert, og derfor har man mandskab på standy.

»Vi følger med hele aftenen, og vi forventer, at stormen rammer Østjylland omkring klokken 20-21,« siger Thomas Dietz, som i løbet af aftenen og natten skal have prioriteret de mange opgaver, der kan tikke ind.

»Vi prioriterer mennesker og dyr i nød først. Og derfor kan vi heller ikke sende mandskab op på tagene med presenninger, mens det blæser. I aften skal man overveje, om man overhovedet skal ud, og i morgen skal man holde øje med mørke veje, hvor der kan ligge grene og træer i vejen,« siger Thomas Dietz.

Vindstød af orkanstyrke

Først og fremmest bliver Vestjylland ramt, hvor der især omkring Limfjordsområdet er varslet vind af stormstyrke og vindstød af orkanstyrke, så regeringens teltlejr for flygtninge er ved at blive evakueret til Thyhallen.

DMI forventer farligt vejr, med storm fra vest med vindstød af orkanstyrke, over 32 m/s i  Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster, Fyn, København og Nordsjælland, Syd- og Sønderjylland, Bornholm, Odder, Trekant området, Sydøstjylland, Silkeborg, Aarhus, Samsø, Thy og Mors, Vestjylland, Syddjurs, Herning, Ikast-Brande og Skive, lyder seneste melding.


DMI
DMI

Stormen har allerede ved middag lukket flere broer, og det forventes, at også Store- og Lillebæltsbroerne lukkes senere.

Banedanmark melder ved 14-tiden, at flere tog ikke vil køre som normalt hen over aftenen.

»Vi forbereder os på, at det bliver en forholdsvis voldsom storm, der ruller hen over landet fra omkring klokken 18. Derfor skal man forvente, at der bliver reduceret trafik på fjern- og regionaltog fra klokken 18,« siger Rene Hestbæk, områdechef i trafikal drift i Banedanmark.

DMI oplyser, at da stormen er den syvende storm, siden navngivningen begyndte, og navngivningen veksler mellem pige- og drengenavne, hedder den storm, som nærmer sig Danmark, Gorm.

Vi følger stormen dagen igennem…

Hvis du får billeder af Gorms hærgen eller af dine forberedelser til stormen, må du meget gerne sende dem til os på 1929@bt.dk.

bag om carl holsts fald fra tronen: ‘han er magtfuldkommen, arrogant, ubehagelig!’

Regionsrådet i Region Syddanmark valgte i denne uge at politianmelde Carl Holst, og én ting står nu krystalklart: Den tidligere regionskonge løb tør for venner.

Carl Holst. For bare et halvt år siden regionskonge. I dag en politisk paria, som ingen vil lege med.

I tirsdags kulminerede så nedturen for den blonde Venstre-politiker, da 40 ud af 41 af hans tidligere kolleger i Region Syddanmark valgte at politianmelde Carl Holst for ulovligt at have brugt sin regionsbetalte spindoktor til at føre folketingsvalgkamp.

Selv vennerne i hans eget parti Venstre valgte at gå med til at politianmelde Carl Holst i kølvandet på en lang række møgsager, der har klæbet til ham nærmest fra den dag han blev forsvarsminister i juni 2015. Den totale nedtur.

Havde historien været skrevet for et år siden, havde den handlet om, at Carl Holst var en ferm politisk håndværker, der skabte resultater, og som i mange år havde nydt vælgernes opbakning. 94.147 personlige stemmer fik han ved regionsvalget i 2013. En succeshistorie.

BT har på den baggrund forsøgt at finde svaret på, hvorfor Carl Holst i dag står helt alene i den politiske verden.

Gemt i fortiden

Udover det åbenlyse – at de mange møgsager har slidt på hans politiske kapital – så ligger svaret gemt i fortiden.

BT har talt med flere kilder i regionen, som fortæller, at Carl Holst ikke havde venner, da det gjaldt. Måske lige med undtagelse af den tidligere sundhedsdirektør Jens Elkjær, som Carl Holst ser privat. Det var også ham, der holdt tale til hans afskedsreception. Jens Elkjær er nu fyret, fordi han var fedtet for meget ind i Carl Holsts møgsager.

Til gengæld har han mange fjender, og det skyldes ikke mindst personen Carl Holst. Lige så dygtig og målrettet en politiker, han er, lige så arrogant, bedrevidende, temperamentsfuld, og skånselsløs kan han være. En kilde fortæller, hvordan Carl Holst gennem årene jævnligt har ydmyget andre regionsrådsmedlemmer i andres påhør.

Kilden fortæller, hvordan almindelige møder kunne blive ved og ved, fordi Carl Holst, hvis der blev stillet spørgsmål til ham, undlod at svare. I stedet blev han meget personlig.

»Hvorfor spørger du til det? Hvad mener du med det? Har du ikke set bilagene på side det og det?,« kunne han finde på at sige i stedet for at svare på spørgsmålene,« siger kilden.

Frygtet

Og når nye, ’grønne’ medlemmer af regionsrådet stillede spørgsmål, som Carl Holst syntes var dumme, så kunne han finde på at ignorere spørgsmålene og henvende sig til gruppeformanden i stedet, fortæller kilden.

»Så sagde han til gruppeformanden, at han eller hun lige skulle fortælle det nye medlem, hvordan det her kører. Og det var på den mest nedladende måde. Altså vi er i et regionsråd. Her kommer man ud af det med hinanden. Det gjaldt bare ikke for Carl Holst. Han var frygtet, så det var ikke alle, der turde sige fra over for ham,« siger kilden.

»Nogle gange sad folk bare og kiggede ned i bordet, når Carl var helt urimelig og bare blev ved og ved.«

Theis Mathiasen, der er regionsrådsmedlem for Dansk Folkeparti, siger:

»Han går efter målet, og han kan også godt tromle folk ned, hvis ikke han kan få sine ting igennem. Måske ikke med alle midler, men han er klar til at være rimelig kontant,« siger Thies Mathiasen til BT.

»Hans kontante stil har givet ham fjender ikke bare inden for egne rækker, men også blandt politiske venner. Og det er også derfor, han er endt i den her suppedas,« siger han.

Andre nuværende og tidligere regionsrådsmedlemmer fortæller lignende historier til BT.

Og det var ikke kun blandt politikerne, at Carl Holst som regionens mest magtfulde mand var frygtet. I en rapport fra advokatfirmaet Kromann Reumert som kom i denne uge, står der sort på hvidt, at medarbejderne frygtede den egenrådige Carl Holst.

Psykisk belastende

Arbejdsmiljøet bliver beskrevet som psykisk belastende ligesom medarbejderne var bange for at blive afskediget. Medarbejderne tæt på Carl Holst var ifølge rapporten ‘generelt bange for at sige fra over for den daværende regionsrådsformand.«

Tillidsrepræsentant i Region Syddanmark Lone Rasmussen genkender billedet af, at medarbejderne var bange for Holst.

»Helt konkret var folk bange for at blive fyret. Så enkelt var det,« siger hun til BT.

En af de helt centrale møgsager for Holst er den, som BT afslørede i september, som handlede om, at Region Syddanmark med fuldt overlæg ændrede fakturaer for at skjule udgifter, som Carl Holst havde haft til taler, der ikke havde med regionen at gøre.

Regionen beordrede i kølvandet på de nye oplysninger en advokatundersøgelse, der viste, at det langtfra var den eneste gang, at Carl Holst fik lavet taler, der ikke havde noget med hans arbejde som regionsrådsformand at gøre.

I rapporten fra Kromann Reumert fremgår det, at administrationen i Region Syddanmark flere gange fik bestillinger på taler af Carl Holst, som de anså for at være i en ‘gråzone’ i forhold til at være en regionsopgave. Men administrationen var bange for at sige fra over for Carl Holst, og når de gjorde det, krævede den tidligere regionsrådsformand talerne udarbejdet alligevel.

Presset til at skrive taler

»Han forlangte, at talerne blev lavet af regionen. Det har været min oplevelse. Jeg har talt med medarbejdere, der var så bange for Carl Holst, at de følte sig presset til at skrive talerne,« siger Lone Rasmussen.

Ifølge Lone Rasmussen har Carl Holsts hårde tone betydet, at hun har måttet flytte medarbejdere væk fra den tidligere regionsrådsformand til et andet sted i organisationen for at sikre, at de stadig kunne være ansat.

En central politisk kilde opsummerer indtrykket af Carl Holst:

»Han er magtfuldkommen, ubehagelig til møderne, han er arrogant, og så har han den der humor, hvor han griner højlydt folk og gør grin med dem. Det er også bemærkelsesværdigt, hvor få der har forsvaret ham i medierne,« siger kilden.

I regionen var det en kendt sag, at Carl Holst var der med det samme, når der skulle klippes en snor over, eller han kunne holde en tale. Men var det en kritisk sag, sendte han bare nogle Venstre-løjtnanter i brechen.

Denne gang har han dog måtte forsvare sig selv. Da det endeligt gjaldt, var de politiske venner der ikke.

Det er ikke lykkedes BT at få en kommentar fra Carl Holst til denne artikel.

nu bisættes jan monrad: ‘der er ikke nogen gravkammerstemning’

Mandag tager familie og venner afsked med komikeren Jan Monrad. Det sker i Portalen i Greve, og BTs reporter er med hele vejen.

Hans professionelle partner og ven siden gymnasietiden, Søren Rislund, er vært for bisættelsen – og BTs udsendte fortæller, at et væld af venner og familiemedlemmer er kommet til Greve for at tage afsked med komikeren – allerede inden det officielle program begynder klokken 13.

Jan Monrad gik døde fredag 20. november på grund af en blodprop i lungen, kun 64 år gammel. Blot en uge efter, at Monrad & Rislund sidst havde optrådt sammen.

Stemningen til bisættelsen er på en gang både afslappet og respektfuld, fortæller BTs reporter.

Afslappet idet optakten har været fyldt ud med blues- og jazzmusik.

Respektfuld på grund af samtalerne gæsterne imellem. Folk drikker kaffe, the og øl – og udveksler anekdoter fra Jan Monrads liv. Det liv, han dedikerede til at få danskerne til at le.

»Der er ikke nogen gravkammerstemning,« siger BTs udsendte.

Opdateres….

trækker sig fra kritisk dr-historie om v-minister: ‘deres journalistik er tendentiøs’

Central kilde i DRs historie om muligt plagiat i forskningsminister Esben Lunde Larsens ph.d.-afhandling trækker sig nu fra historien. DR citerede ham ikke korrekt, lyder kritikken fra professor.

»Jeg er vred over, at DR ikke tager mit forbehold med, som jeg gentager for dem igen og igen. At de ikke korrekt gengiver helheden i det, jeg sagde.«

Så skarp er kritikken fra Peter Sandøe, professor ved Københavns Universitet, efter at han i onsdags medvirkede i TV Avisen og efterfølgende blev citeret i artikler på dr.dk.

Indslaget i TV Avisen handlede om beskyldninger om plagiat og fejlagtig citering i forskningsminister Esben Lunde Larsens (V) ph.d.-afhandling i teologi. At en sætning i afhandlingens konklusion er lånt andetsteds, uden at der er citeret korrekt, og at Larsen bruger passager i afhandlingen, som han tidligere har brugt i andre tekster, han selv er forfatter til – såkaldt selvplagiat. Beskyldninger, der torsdag fik både Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre til over for DR at kalde sagen »meget alvorlig«.

Nu tager historien en uventet drejning. Den mest centrale kilde i historien slår fast, at DR ikke citerede ham korrekt.

Forskellige eksperter udtaler sig

I indslaget i TV Avisen udtaler forskellige eksperter sig kritisk om Esben Lunde Larsens ph.d.-afhandling. En af dem, professor emeritus ved Københavns Universitet Heine Andersen, sagde til kameraet:

»Selv om det er sjusk, så er det alligevel plagiat,« og sagde at det er i strid med reglerne.

Herefter begynder interviewet med Peter Sandøe, hvis ord som ekspert vejer langt tungere end de foregående, eftersom han er næstformand i det udvalg, der er sat i verden for at vurdere god videnskabelig praksis på Københavns Universitet. Oplægget til interviewet med Peter Sandøe lyder:

»Samme holdning deler Peter Sandøe, der i dag er næstformand i praksisudvalget på Københavns Universitet.«

Problemet er bare, at professoren var uenig.

»Jeg blev ved med at sige, at man var nødt til at se på, om det kun var det ene citat, der var tale om, eller om der var andre ting, der pegede på, at der var tale om noget forsætligt eller groft uagtsomt. Jeg sagde i flere omgange til de to tilstedeværende journalister, at hvis der kun var tale om det ene citat, så var der ikke så meget at komme efter,« siger Peter Sandøe og fortsætter:

»Og så klipper de mig med det meget stramme citat, som kun gengiver halvdelen af mit synspunkt. For hver gang jeg sagde, at der kunne være tale om plagiat, nævnte jeg også mit forbehold og gjorde meget ud af at understrege det. Når DR så ikke bringer det, bruger de mig til at drage en konklusion, jeg selv eksplicit tager afstand fra,« forklarer han og kalder DRs journalistik for »tendentiøs«.

Politisk redaktør i DR Nyheder Uffe Tang er overrasket over kritikken.

»Det undrer mig, at den her kritik kommer fra Peter Sandøe, og det er jeg ærgerlig over. Men jeg skal tilbage og have fundet ud af, præcis hvad der er op og ned i sagen. Vi har på ingen måde forsøgt at skjule noget eller har haft nogle dagsordener i det her. Tværtimod har vi været utrolig forsigtige,« siger Uffe Tang.

I spørgsmålet om selvplagiat i ministerens afhandling er det ifølge Peter Sandøe desuden kun inden for sundhedsvidenskab og tilgrænsende områder, at der er egentlige regler om selvplagiat, hvilket han også understregede over for DR.

Plagiat og uredelighed

»Med det jeg har set indtil videre, har jeg svært ved at se, at der kan være tale om plagiat eller uredelighed i lovens forstand. Men der er da nogle steder, hvor han som ph.d.-studerende ikke lever op til gængse normer for god videnskabelig praksis. Også her er jeg nødt til at tage et afgørende forbehold, nemlig at andre jo kan grave nye ting frem,« siger professoren.

BT har gennemgået ministerens afhandling. Her fremgår det tydeligt, at Esben Lunde Larsen i et tidligere afsnit korrekt citerer kilden Ove Kaj Pedersen for det citat, som han senere bruger i sin konklusion. Det undlod DR at fortælle i indslaget. To af eksperterne, der medvirkede i DRs indslag, Bente Hagelund, rektor ved Folkeuniversitetet, og Peter Sandøe, siger til BT, at det stadigvæk er en fejl, at ministeren ikke citerede Ove Kaj Pedersen i konklusionen, men at det er en formildende omstændighed, at han tidligere i afhandlingen citerede Ove Kaj Pedersen korrekt.

En tredje ekspert i historien, Heine Andersen, »fastholder, at der er tale om en fejl, når der ikke er citationstegn og henvisning, uanset det er formildende, at der tidligere er henvist, er der er tale om grov sjusk set i sammenhæng med de øvrige fejl«.

Forskningsminister Esben Lunde Larsen har selv bedt Københavns Universitet om at undersøge afhandlingen.

»Anklagerne om min ph.d.-afhandling er jeg uforstående overfor. Jeg ser nu med sindsro frem til den undersøgelse, Københavns Universitet laver, så det bliver klart for alle, om der er hold i dem,« skriver Esben Lunde Larsen til BT.

her er seks grunde til, at fcm og fck skal frygte aab

AaB har efter 2-0-sejren i Brøndby for alvor meldt sig ind i mesterskabskampen.

Og derfor bør de øvrige mesterskabskandidater i form af FC København og FC Midtjylland da også frygte nordjyderne, som ser sprudlende ud for tiden. Men hvorfor har de så stor succes? BT har spurgt AaB’erne og Brøndby-træner Thomas Frank, hvorfor man skal tage nordjyderne alvorligt i mesterskabskampen.


Aab4463346
Aab4463346
Foto: Henning Bagger

Allan Gaarde, sportsdirektør, AaB
»Det er åbenlyst, at vi er blevet rigtigt giftige offensivt, og vi har mange, som kan score mål. Når man ser på vores bænk, har Rasmus Jönsson og Nicklas Helenius siddet meget ude, og de kan begge score mange mål. Nu så man, at Kasper Pedersen blev skadet lige inden kampen mod Brøndby, og det kunne vi også klare ved, at Gilli Rólantsson kom ind. Og så spillede Jakob Blåbjerg en stærk kamp i midterforsvaret. Så vi er forholdsvis brede.«


LARSSONDERGARD
LARSSONDERGARD
Foto: Henning Bagger

Lars Søndergaard, cheftræner, AaB
»Jamen, de skal selvfølgelig frygte vores offensiv. Den er sprudlende og har scoret mange flere mål end de andre. Vores defensiv kunne selvfølgelig være bedre, men søndag spillede vi så til nul, og hatten af for det.«


Superligaen Brøndby vs FCK_LARSSON
Superligaen Brøndby vs FCK_LARSSON
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Thomas Frank, cheftræner, Brøndby IF
»Hvis du kigger på AaB, er de det bedst spillende og sprudlende hold, og det skal de have ros for. De har ni ud af 11 fra deres mesterhold i 2014, og der er en grund til, at de blev mestre, uanset hvor dårlige de andre hold var. Der er ingen tvivl om, at når de ligger, hvor de gør, kommer de til at spille med om det, men alle vil jo gerne have mere end en eller to kandidater, og hvad der er realistisk, må de selv udtale sig om. Men de har et godt hold, og de spiller flot fodbold.«


AabENEV1
AabENEV1
Foto: Henning Bagger

Thomas Enevoldsen, midtbanespiller, AaB
»Jamen, vi kan ikke snakke os uden om det. Ingen tvivl om det, når vi spiller med den selvtillid, vi gør, så er det fortjent, at vi ligger, hvor vi gør. Nu har vi sat Brøndby på plads to gange. Den første gang splittede vi dem ad med 4-1, og søndag vinder vi også fortjent. Når du vinder og vinder, får du selvtillid, og det er der utroligt mange af vores spillere, der har.«


KEP111
KEP111
Foto: Henning Bagger

Kenneth E. Petersen, forsvarsspiller, AaB
»Vi har en trup, hvor de, som er nummer 12 og 13, også giver den en skalle til træning. Og der kan man bare se, at der er kvalitet. Vi har i 14-15 måneder spillet uden en decideret venstre back, fordi Jakob Ahlmann har været skadet, og der er ikke blevet hentet nogen ind. Men folk udfører deres job til perfektion. Selvfølgelig kan vi da vinde guld, men det kan de andre også. Vi skal have et godt transfervindue, for at det kan lade sig gøre.«


WURTZ7656776
WURTZ7656776
Foto: Henning Bagger

Rasmus Würtz, anfører, AaB
»Vi har en god holdånd og en god base, og jeg synes, at vi spiller rigtig godt med bolden. Vi kommer næsten altid frem til gode chancer, og så har vi to angribere, som næsten scorer på alle deres chancer. Det er kampafgørende.«

df’er løj om sin egen alder: nu langer hun ud efter flygtninge-børn, der gør det samme

Dorthe Ullemose (DF) blev selv fanget i at have løjet om sin alder, efter sommerens folketingsvalgkamp. Nu beskylder hun flygtningebørn for at gøre det samme.

»Om jeg er 48 eller 50 år, det er ikke det, det kommer an på.«

Sådan svarede Dorthe Ullemose, som netop var blevet valgt til folketinget, da hun blev spurgt om, hvorfor hun bevidst havde løjet sig yngre, end hun i virkeligheden var.

Under valgkampen havde hun flere gange fortalt, at hun var enten 47 eller 48 år gammel, mens dåbsattesten afslørede, at Dorthe Ullemose, der også er medlem af byrådet i Svendborg, i realiteten var fyldt 50 år. Men i hendes egne øjne gjorde det altså ikke den store forskel.

»Det næste bliver, at journalister kontakter mig, hvis jeg svarer forkert om skonumre, og hvor høj jeg er. Sådan er journalister,« sagde Dorte Ullemose efterfølgende.

Når sagen derimod drejer sig om flygtningebørn, er holdningen til at lyve om sin egen alder dog en helt anden hos DF’eren. Det kan man læse i et opslag på den 50-åriges Facebook-side, som sidenhen er blevet slettet igen.


dorte ullemose
dorte ullemose
Foto: Facebook

Dorthe Ullemose refererer i sit opslag til en årsstatistik fra Udlændingeservice, som angiveligt viser, at mange flygtningebørn lyver sig yngre i et forsøg på at opnå bedre vilkår, når de kommer til Danmark.

Den 50-årige politiker afviser dog enhver sammenligning mellem sin egen løgn og de flygtningebørn, som hun beskylder for at gøre det samme.

»Jeg synes, det er meget usammenligneligt. Det er noget, der kommer til at påvirke det danske samfund, hvis vi tager en masse børn ind, der viser sig at være 28 år og får familiesammenføring. Det bliver en økonomisk byrde i længden. Det gør det ikke, om jeg lyver mig til at være 37, 47 eller 77 år,« siger Dorthe Ullemose til fyens.dk

Det er ikke kun løgnen om hendes egen alder, som har bragt politikeren i modvind. I oktober måned i år kom hun også i problemer, efter hun i et debatindlæg hos Fyens Amts Avis kaldte afbrændingen af svenske asylcentre ‘forventelige’.

BT har forsøgt at få svar på, hvorfor Dorthe Ullemose har valgt at slette sit omtalte Facebook-opslag, men politikeren er i skrivende stund til møde.

flygtninge vælter ind på hovedbanegården: ‘hvorfor gør i forskel på os?’

Københavns Hovedbanegård er flygtninge og migranters ventesal, hvor de ligger og sover på fliserne. BT tilbragte en nat på stedet.

Det er torsdag aften. Vi er midt i København på en af landets travleste togstationer – Hovedbanegården med de røde, kolde fliser forneden og de buede træbjælker foroven. Her, hvor danskere næsten altid har travlt, hvor jakkesæt med fikse skuldertasker møder de skæve eksistenser, der flakker rundt på og omkring Hovedbanen.

Disse mennesker har i de seneste måneder fået selskab af andre, der kommer langvejs fra. Siden Europas største flygtninge- og migrantkrise i årtier for alvor ramte Danmark i begyndelsen af september, har Hovedbanegården nemlig fungeret som en transithal, hvor mennesker fra bl.a. Afghanistan, Irak og Syrien har opholdt sig i alt fra få minutter til mange timer…

OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS og læs hele den store reportage fra flygtningenes banegård i Kbh K. Mød 28-årige Linediam fra Syrien, 23-årige Rezhwan fra Irak og 23-årige Sayed fra Afghanistan. Hvor godt et indblik har du egentlig i flygtninges situation og hverdag på flugt?

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.