Monthly Archives: January 2016

Kender du det: D14 HJ9R49 9R G9413L!

Vær beredt. Sådan lyder spejderbevægelsens slogan, og det passer fint som motto til hjernen: Én af dens vigtigste funktioner er at indsamle informationer og udvikle færdigheder, så vi undgår at stå i livsfarlige situationer uden at vide, hvad vi skal gøre.

For vores forfædre kunne det betyde forskellen mellem liv og død at være forberedt på angreb fra rovdyr, og de skulle kunne reagere både hurtigt og hensigtsmæssigt, hvis de pludselig befandt sig i stor fare.

Det er spændende at studere, hvordan hjernen klarer situationer, hvor vi er i overhængende livsfare, men den slags forsøg må hjerneforskere selvfølgelig ikke foretage. I stedet kan vi bruge tv og internet til at se, hvordan mennesker reagerer, hvis de tror, de er i livsfare.

Søger du efter ‘scare pranks’ på internettet, vil du finde videoklip, hvor spøgefugle skræmmer venner og familie fra vid og sans. Resultatet er fascinerende: Nogle af ofrene fryser og står helt stille. Resten af ofrene reagerer enten ved instinktivt at angribe spøgefuglen med stor kraft eller ved overraskende hurtigt at flygte. På videoerne kan du se, hvordan de hurtige, instinktive reaktioner og høje skrig næsten altid overrumpler angriberen.

Amygdala sørger for, at vi er klar til kraftpræstationer

Vi kontrollerer ikke selv den refleks, som får os til at fryse, flygte eller slås for livet, hvis vi er i livsfare. Det er vores amygdala, der står bag. Vi kan finde denne mandelformede kerne inde i tindingelappen. Det er den, der aktiveres, når vi opdager en øksemorder bag køkkendøren en mørk og regnfuld aften, eller når vi på andre tidspunkter føler frygt eller vrede.

Amygdalas rolle som redningskatapult i farlige situationer har givet den et særligt privilegium: Hvis den modtager tilstrækkeligt faretruende synsindtryk fra omgivelserne, kan den med det samme få os til at stå musestille, slå og sparke eller løbe bort i vild panik. Den skal ikke igennem en tidskrævende proces, hvor vores bevidste hjerne først skal udtænke en redningsplan.

Samtidig øger amygdala pulsen, blodtrykket og blodgennemstrømningen i vores muskler, så vi er parate til at udøve sådanne kraftpræstationer. Amygdala sætter med andre ord handlinger i gang på et tidspunkt, hvor vi føler frygt, men endnu ikke har registreret, hvad der udløste den.

Fakta

Leif Østergaard er klinisk professor og har skrevet bogen ‘Tænkepauser – Hjernen’.

Tænkepauser er en serie af bøger, der bliver udgivet i samarbejde med Aarhus Universitet, Aarhus Universitetsforlag, DR, Jyllands-Posten og landets biblioteker.

Der kommer en ny hver måned. Hør lydbogen her.

Men vores amygdala reagerer ikke bare instinktivt på farefyldte situationer, den husker dem. Ser, hører eller føler vi senere noget, som minder om første gang, faren optrådte, kan amygdala derfor starte alarmberedskabet igen og forbedre vores chancer for at klare situationen, hvis den indtræder igen.

Hjerneforskere arbejder på at kunne slette dårlige minder

Amygdalas alarmfunktion er ikke altid hensigtsmæssig: Pludselig larm og lysglimt kan eksempelvis aktivere amygdala hos en soldat, som har været udsat for traumatiske oplevelser under sin udsendelse til en krigszone.

Amygdala vil ikke blot genkalde de indre billeder af eksplosioner og lemlæstelser, han eller hun har set, men også gentage den stærke psykiske og fysiske stressreaktion, som soldaten oplevede dengang. Men denne gang hjælper beredskabet ikke soldaten.

Jeg skriver med vilje ‘aktivere amygdala’, fordi hjernebarken ikke nødvendigvis er involveret i reaktionen. Amygdala kan med andre ord få os til at føle frygt, vrede eller tristhed, uden at vi er bevidste om, hvad der helt præcist udløste følelsen. Omvendt kan hjernebarken ikke styre amygdala, så soldaten kan altså ikke beslutte sig for ikke at genopleve stresstilstanden igen og igen.

Hjerneforskere arbejder netop nu på at udvikle metoder, som kan slette dårlige minder. Men opgaven er svær: Mange er urolige for, at de ved et uheld kan komme til at slette ikke bare det ene minde, men også andre dele af vores erindringer eller vigtige færdigheder.  

Hjernen sætter bevægelser i gang

Den geniale tyske fysiker og læge Hermann von Helmholtz foreslog i 1800-tallet, at vores underbevidsthed opbygger en indre model af verden for at kunne forklare de sanseindtryk, vi modtager. Den britiske hjerneforsker Karl Friston har endda påpeget, at hjernen måske styrer og kontrollerer vores bevægelser via de sansesignaler, som muskler og sener sender tilbage til hjernen.

Hjernen sætter altså bevægelser i gang og kontrollerer, at de føles rigtige.

Det er en stor fordel, at din ubevidste hjerne forudsiger, hvad der sker i verden omkring dig og kun alarmerer din bevidste hjerne, når et eller andet i sanseindtrykkene ikke stemmer. For det medfører, at din ubevidste hjerne kan overtage kontrollen over flere og flere funktioner, efterhånden som du lærer dem.

Det frigiver beregningsressourcer, så din bevidste hjerne kan lære endnu mere, som hjernen igen automatiserer og så videre og så videre.

Vi forsøger at skabe orden i verden

Hjernen gemmer hele tiden informationer, som gør den bedre til at forudsige verden omkring sig. Når vi lærer at læse i skolen, lærer vi først bogstaverne at kende, derefter hvordan de danner ord, og hvordan vi staver ordene rigtigt. Men for hjernen er opgaven ikke løst. Den følger også andre regler end dem, som du har lært. Det skal vi afprøve nu. 

Hjernen kan skabe overensstemmelse mellem sin model af verden og den rigtige verden ved at samle flere oplysninger. Det næste spørgsmål er så, om hjernen vil forsøge at ændre på virkelighedens verden. Eller på den model den selv har skabt af verden.

Forestil dig, at du sætter dig til bords ved et større selskab: Der er dækket op med mange glas og flere sæt bestik. Den midterste kniv ligger lidt på skrå, så den rører ved en anden kniv. Skubber du mon, uden at tænke over det, kniven på plads, så alt ligger parallelt? Eller får den lov at ligge, indtil du får brug for den til hovedretten? 

Mange vil nok puffe til kniven, så bestikket ligger, som det plejer. Altså skabe orden i verden, så den passer med din indre model.

K34 DU LÆ89 D9T H9R?

Nu skal vi afprøve, hvad der sker, hvis hjernen ikke kan få sin model til at passe. Lad os forestille os, at du pludselig befinder dig i et parallelt univers. Det ligner meget vores, men der er en enkelt, markant forskel:

Alfabetets bogstaver ser helt anderledes ud, end du er vant til. Spørgsmålet er nu, om din hjerne stædigt holder fast i sin model af verden, det normale alfabet, eller danner den en ny indre verden og vænner sig til de nye regler? Svaret giver næsten sig selv i næste afsnit.

K34 du 8å læ89, hv3d j9g 8kr1v9r 4u? 1 d9tt9 3f841t bl1v9r d9t lidt 8vær9r9! 4u h3r j9g bytt9t 40gl9 af 0rd9498 b0g8t3v9r ud m9d t3l m9ll9m 4ul og 41. For 9k89mp9l er d9t først9 b0g8t3v 1 3lf3b9t9t 8k1ft9t ud m9d t3ll9t tr9, og d9t f9mt9 b0g8t3v 1 3lf3b9t9t m9d t3ll9t 41.

Du h3r 40k 1kk9 læ8t 0rd m9d t3l 1 t1dl1g9r9, så hv18 d9t 3ll1g9v9l lykk98 d1g at læ89 t9k8t94, 8kyld9s d9t, 3t d14 hj9r4e 9ft9rhå4d94 r9g49r ud, 3t t9k8t94 g1ver m9414g, hv1s d94 ’læ89r’ n0gle af t3ll949 s0m b0g8t3v9r. J9g har bytt9t 8yv b0g8t3v9r ud m9d t3l. 0rd949 bl1v9r 8vær9r9 3t g94k9nd9, hv1s m34 9r8t3tt9r fl9r9 b0g8t3v9r med t3l 9ll9r 8ymb0l9r. D14 hj9r49 9r g9413l, 1kk9 834dt?!  

Hvis omgivelserne ændres radikalt, følger hjernen næppe børnelærdom

Denne uskyldige leg med tal og bogstaver rejser et vigtigt spørgsmål: Vil hjernen også se stort på vores lærdom om, hvad der er rigtigt og forkert, hvis omstændighederne kræver det? Faktisk forudsiger Fristons teori, at vores hjerner vil gøre alt for at mindske uoverensstemmelser mellem dens model af verden og den virkelige verden.

Talrige psykologiske eksperimenter bekræfter, at vi er parate til at ændre vores normer og adfærd ganske meget for at undgå, at de kolliderer med omgivelsernes forventninger. Vi skyder tit skylden på for eksempel dårlig opdragelse, når unge mennesker ender i kriminalitet, misbrug eller radikalisering. 

Men hvis vores omgivelser ændrer sig radikalt, vil vores hjerner næppe holde fast i vores børnelærdom. I hvert fald var hjernen parat til at gøre op med vores idé om, hvad et alfabet er, for ikke at lade os i stikken i det parallelle univers, vi lige besøgte.

midt i knivoverfald trak stefan sin peberspray: ‘skulle jeg bare have ladet dem stikke mig?’

Debatten om brugen af peberspray raser, efter at en 17-årig pige er blevet sigtet. Stefan fra Valby var også lige ved at blive sigtet, da han brugte peberspray for at undgå et knivoverfald.

»Det kan ikke være rigtigt, at man kan afværge en voldtægt og så skulle risikere en bøde bagefter.«

Sådan lyder det fra en vred og oprørt Stefan fra Valby som reaktion på historien om den 17-årige pige, der er blevet sigtet for at bruge peberspray til at afværge et voldtægtsforsøg i Sønderborg tidligere på måneden.

Historien om den 17-årige pige har fået flere af BTs læsere godt op i det røde felt. Flere mener, at det er absurd, at hun skal sigtes for at handle i selvforsvar. Og historien er også nået udlandet, hvor blandt andet britiske  Daily Mail har skrevet en artikel om sigtelsen.

Og vreden blussede altså også op i Stefan. Han har nemlig på egen krop oplevet, hvordan en peberspray reddede ham fra at blive stukket med en kniv af en overfaldsmand. Det skete, da han i 2012 sammen med en kammerat blev overfaldet af fire yngre mænd.

Forud for episoden var han tidligere i flere år blevet chikaneret af en gruppe unge i Herlev. Det hele begyndte efter et overfald i 2009. Stefan vidnede i retten mod overfaldsmanden, hvorefter han gennem flere år blev chikaneret. Blandt andet blev han på et tidspunkt truet med en pistol.

»Det var så slemt, at min familie også blev forfulgt, og mine forældre fik smadret ruder for flere hundrede tusinder kroner. Til sidst kunne jeg ikke stole på, at politiet kom, når der var noget, så jeg anskaffede mig en peberspray,« fortæller den unge mand, der af frygt for repressalier ikke vil have sit fulde efternavn frem i artiklen. Hans identitet er dog redaktionen bekendt.

Den aften i 2012, hvor han var ude at gå med sin kammerat, gik det for alvor galt.

»Vi blev flere gange antastet af nogle drenge, der har forbindelse til en lille gruppering. Tredje gang var der en af dem, der trak en kniv. Jeg ved ikke, hvad der skete, men han følte sig åbenbart så provokeret, at han først stak ud efter min kammerat og derefter stak ud efter mig. Jeg havde anskaffet mig en peberspray, da jeg desværre frygtede, at jeg kunne få brug for den. Da han stak ud efter mig, gik han efter lever/nyre-regionen, og der trak jeg min peberspray og sprøjtede ham i øjnene,« fortæller Stefan, der ‘slap med et par på hovedet’.

Da politiet efterfølgende dukkede op, var de klar til at sigte Stefan for brug af peberspray.

»Men der havde  jeg det sådan lidt, at det simpelthen ikke kunne være rigtigt. Skulle jeg bare have ladet mig stikke med en kniv i stedet for?,« siger Stefan, der dog slap for at blive sigtet, da der var vidner, der kunne sige, at han vitterligt havde brugt pebersprayen i nødværge.

I dag er Stefan flyttet væk fra Herlev og går ikke længere med peberspray. Men han ville ikke tøve med at bruge en igen, hvis situationen skulle gentage sig – også selv om han ville risikere en sigtelse.

»Helt sikkert. Mit liv er mere værd end den bøde, som jeg risikerer at få for at bruge peberspray.«

Stefan mener, at peberspray skal gøres lovligt for dem, der har behov for at gå med dem. Han kan dog godt se, at det vil blive svært at sikre, at alle bruger dem korrekt, hvis de bliver lovlige for alle.

»Jeg synes, at der bør være restriktioner på lovgivningsområdet, så der skal søges tilladelse og undervises i brugen af den, så politiet ved, hvem der har den. Og jeg synes ikke, at folk, der er tidligere kriminelle, skal have en,« siger Stefan.

Han undrer sig i øvrigt over, hvor let det var at få fat i en peberspray.

»Jeg bestilte den over nettet i Tyskland og fik den fragtet herop med Post Danmark. Og jeg kan da undre mig over, at Post Danmark kan fragte den, når den er ulovlig herhjemme,« siger den unge mand.

Vægttab forlænger ikke livet for patienter med diabetes

Alle officielle anbefalinger til overvægtige patienter med type 2-diabetes lyder på, at de skal tabe sig.

Men det er et tvivlsomt råd, og lægernes behandlingsvejledning bør laves om, mener en gruppe forskere fra Københavns Universitet og Syddansk Universitet.

De står bag et nyt befolkningsstudie, der viser, at når patienterne opnår et planlagt vægttab, sænker det ikke deres risiko for at få hjertekarsygdomme, og de lever ikke længere end tilsvarende patienter, der holder deres vægt.

»Vi stirrer os blinde på vægttab, som vi død og pine vil have alle overvægtige diabetespatienter til at opnå, men faktisk har vi ikke dokumentation for, at det er sundt. Vores studie tyder på, at det i bedste fald ikke har nogen effekt.«

»Man bør flytte fokus i behandlingen af patienter med type 2-diabetes fra vægttab til andre ting, som vi ved virker på overlevelsen og hjertekarsygdomme. For eksempel fysisk aktivitet og middelhavskost med grøntsager, fisk, et glas vin, frugt og masser af olivenolie og nødder – uden vægttab for øje,« siger læge Rasmus Køster-Rasmussen fra Forskningsenheden for Almen Praksis på Københavns Universitet.

Rasmus Køster-Rasmussen har ført an i studiet som led i sin ph.d.-afhandling. Han fortæller, at en række tidsskrifter per refleks nægtede at publicere studiet på grund af dets kontroversielle resultat, men efter to års venten er forskernes videnskabelige artikel nu udgivet i Plos One.

»Studiet er absolut solidt«

Den nye undersøgelse er lavet ved at granske et dansk kohortestudie, der begyndte for 25 år siden – dengang type 2-diabetes stadig blev kaldt gammelmandssukkersyge.

761 danske diabetespatienter blev målt løbende i de første seks år, efter de havde fået stillet deres diabetesdiagnose. Hver tredje måned blev patienterne set af deres praktiserende læge, hvor de blev vejet og fortalte, om de ville forsøge at tabe sig inden næste kontrolbesøg. Efter yderligere 13 år slog forskerne op i nationale registre og så på, hvilke patienter der overlevede, og hvilke sygdomme de fik.

Det viste sig, at de overvægtige patienter, der prøvede at smide de ekstra kilo, men som ikke lykkedes med det, levede lige så længe som dem, der lykkedes med at tabe sig.

»Studiet er absolut solidt,« siger diabetesforsker Henning Beck-Nielsen, der er professor ved forskningsenheden Medicinsk Endokrinologi på Syddansk Universitet, og som ikke har været involveret i det nye studie.

»Det bekræfter, hvad andre studier tidligere har vist. Det tyder på, at vægttab ikke har så stor en effekt på hjertekarsygdomme, som man troede.«

Ekspert: Vægttab har andre positive effekter

For tre år kom amerikanske forskere med et stort randomiseret forsøg kaldet Look AHEAD frem til samme konklusion (se boksen under artiklen).

Men selvom det danske og det amerikanske forskningsresultat peger i samme retning, betyder det ikke, at man bare skal spise og gøre, som man vil, understreger Henning Beck-Nielsen.

»Jeg mener stadig, at man skal anbefale, at man taber sig, fordi det har andre positive effekter.«

»Det afgørende er, at man lever et godt liv. Jeg tror, at de patienter, der taber sig, får et bedre liv, end hvis de ikke gør det, fordi vægttab er afgørende for at få styr på sin diabetes og derved undgå øjenproblemer og nyresygdomme,« siger Henning Beck-Nielsen.

Forening bag lægevejledning vil bevare råd om vægttab

I Danmark er det Dansk Endokrinologisk Selskab og Dansk Selskab for Almen Medicin, der i fællesskab laver vejledningen til praktiserende læger og specialister i diabetesbehandling.

Formanden for Dansk Endokrinologisk Selskab, Peter Rossing, har ikke været med til at lave det nye studie, men han har læst det. Han mener ikke, at et befolkningsstudie er stærkt nok til at ændre ved de nuværende anbefalinger.

»Det passer med fundet i Look AHEAD-studiet. Det danske studie har nok inkluderet en mere repræsentativ gruppe patienter, men fra en tid hvor behandlingen af diabetes var ganske anderledes end i dag. Der er ikke tale om et randomiseret studie, men et kohortestudie, hvorfor det nok kan skabe hypoteser, men det giver ikke anledning til at overveje at ændre vores anbefalinger,« siger Peter Rossing, der også er forskningsleder hos Steno Diabetes Center.

Han erkender dog, at der ikke er dokumentation for, at vægttab fører til færre hjertesygdomme og dødsfald hos diabetikere.

»Det kan godt være, at vi skal passe på ikke at være for fikserede på, at folk skal tabe sig. Det kan godt være, at det ikke er det vigtigste. Vi skal erkende, at hverken vægttab eller motion er vist at reducere hjertekarsygdom eller død hos diabetespatienter. Men derfra og til at sige, at det er ligegyldigt, der tror jeg ikke, at vi er,« siger Peter Rossing.

Til gengæld mener han ligesom Henning Beck-Nielsen, at der kan være andre gevinster for diabetespatienter ved at smide de overflødige kilo.

»Uanset om et studie viser, at et vægttab ikke gør, at man lever længere, så kan der være andre effekter. Det kan være, at de lever et bedre liv eller bliver gladere, og det er der noget, der tyder på. Det amerikanske Look AHEAD-studie viste, at vægttab og motion ikke reducerede hjertekarsygdom. Til gengæld havde det gode effekter på sekundære endepunkter som for eksempel nyresygdom og depression. Så derfor tror jeg ikke, at det nye studie vil have betydning for vores anbefalinger,« siger Peter Rossing.

Forskere efterlyser mere viden om effekten af vægttab

Rasmus Køster-Rasmussen fastholder, at vægttab ikke bør være en del af standardbehandlingen til diabetespatienter i almen praksis, men at der bør fokuseres på andre ting, der er nemmere at opnå, og som har en dokumenteret positiv effekt.

»Man kan få styr på sin type 2-diabetes og undgå øjenproblemer og nyresygdomme uden et vægttab. Man kan også få styr på sin sygdom med kost, medicin og motion.«

»Jeg tror personligt, at vægttab ikke er noget, der øger folks livskvalitet på lang sigt. Tværtimod tror jeg, at det skader folks livskvalitet, hvis man konstant punker dem for at opnå et vægttab, for det er enormt svært for mange mennesker at vedligeholde det. Mange af dem tager på igen efterfølgende, og deres livskvalitet, når de har fejlet deres vægttab, tror jeg ikke er blevet bedre, end den var, før de gik i gang med deres vægttab,« siger Rasmus Køster-Rasmussen.

Alle tre forskere efterlyser mere forskning i, hvordan vægttab påvirker diabetespatienters livskvalitet og risiko for at udvikle følgesygdomme.

muhammed-tegninger var okay – men nu er pia k. sur: træk nazi-tegning tilbage, og sig undskyld!

Den britiske avis The Guardian bør trække deres satiretegning af Lars Løkke Rasmussen tilbage og give ham en undskyldning, mener Folketingets formand, Pia Kjærsgaard.

Flere danske politikere kom helt op i det røde felt, da de onsdag så en satire-tegning i den britiske avis The Guardian.

Her har den kendte engelske bladtegner Steve Bell tegnet statsminister Lars Løkke Rasmussen som nazist. En Hitler-lignende figur står og holder i halen på en gris, og han bærer et armbind, hvor hagekorset er skiftet ud med Dannebrog og et dødningehoved. Venstres partinavn er skrevet som et Carlsberg-lignende logo efterfulgt af teksten: Sandsynligvis det dummeste politiske parti i verden. (Probably the stupidest political party ind the world.)


t4whh25
t4whh25
Således bliver Danmarks statsminister portrætteret i stor britisk avis.

Tegningen kom dagen efter, at Folketinget tirsdag vedtog lang række stramninger af asyllovgivningen. Den såkaldte »smykkelov.«

Stramningerne betyder blandt andet, at myndighederne fremover kan beslaglægge flygtninges værdigenstande, og at retten til familiesammenføring for flygtninge bliver forringet.

TV-Avisen talte onsdag med flere politikere på Christiansborg, som var forargede over tegningen.

En af dem var Venstres politiske ordfører.

»Det der med at trække at trække nazi-kortet, det synes jeg, er decideret modbydeligt,« sagde Jakob Ellemann-Jensen.

Folketingets formand, Dansk Folkeparties stifter og tidligere leder, Pia Kjærsgaard, gik skridtet videre og mente, at avisen burde undskylde tegningen.

»De medier bør trække den tilbage og faktisk også beklage den. Den er jo med til at yppe kiv i aller højeste grad,« sagde hun til DR.

Burde de give en undskyldning, synes du?, spurgte DRs politiske korrespondent, Christine Cordsen:

»Ja, det synes jeg faktisk,« lød svaret.

bt.dk spurgte Pia Kjærsgaard, hvorfor hun finder Guardians tegning så grænseoverskridende.

»Det synes jeg egentlig ligger lige for. Jeg synes simpelthen, den er modbydelig. Nu kender vi jo The Guardian. Det er en venstreorienteret engelsk avis, men derfor kan de jo godt opføre sig ordentligt. De er Politiken i England,« siger hun og tilføjer:

»Jeg synes, den er langt ude. Jeg synes, den er anstødelig ud over alle grænser. Og jeg er virkelig ked af alt det her. Jeg synes, det er urimeligt.«

»Det er meningsløs, når jeg tænker på, hvor mange udenlandske statsborgere, Danmark har modtaget de seneste mange år, og når jeg ser på, hvilke vilkår, man byder dem. Som jeg synes er ualmindelig gode, og man så samtidig begynder at tegne nazitegn og sammenligne vores statsminister med en nazist, jamen det er så langt ude. Det må være, fordi man ikke kan magte at tage sig af de store problemer, der i øvrigt er i verden, og så kaster man sig over lille Danmark. Det kan jeg slet ikke acceptere.«

»Vi har mange hjemløse, der fryser, og mange asylansøgere, der ligger i opvarmede telte, og brokker sig. Så jeg synes bestemt ikke, vi har noget at bebrejde os selv.«

Du siger, at avisen bør trække tegningen tilbage og undskylde. Hvorfor?

»Fordi jeg synes, det er så urimeligt. Vi kan godt vælge at trække på skulderen og tænke »nå«, men det er da klart, man ikke bryder sig om at se Danmark blive fremstillet på den måde. Jeg ved godt, de ikke gør det, men det er forkert, det de gør. Og derfor synes jeg, de burde tænke sig lidt om og have en påmindelse.«

Så du mener, de burde trække tegningen tilbage?

»Ja, det ville se kønt ud. Men jeg kan ikke pålægge dem noget som helst. Det må de i øvrigt selv om. Når man oplever den urimelighed, så er man så også nødt til at sige: Drop den urimelighed! Hvad de så vil gøre, det er så op til dem.«

I løbet af onsdagen var der flere bruger på de sociale medier, som trak paralleller til Muhammed-krisen og mente, at Danmark nu bare »smager vores egen medicin.«

Pia Kjærsgaard var selv blandt dem, der dengang forsvarede Muhammed-tegningerne og stod vagt om ytringsfriheden. Hun mente ikke, at Muhammed-tegningerne var hverken krænkende, fornærmende eller grovkornede, men derimod en »tiltrængt test af ytringsfrihedens tilstand.«

Du var én af dem, der forsvarede ytringsfriheden, da vi for nogle år siden debatterede Muhammed-tegningerne. Hvad er forskellen på dengang og nu?

»Jamen, den er da kæmpe stor. Og den er også så stor, at jeg jo aldrig nogensinde kunne finde på at sætte ild til det britiske flag. Eller begynde at lave demonstrationer foran den britiske ambassade. Der er jo den kæmpe store forskel.«

»Og der er også den forskel, at jeg siger, at det må de (The Guardian, red.) i øvrigt selv om. Jeg synes bare, at når man laver noget SÅ uretfærdigt mod et europæisk land, og vi påberåber os EU-samarbejde og jeg ved ikke hvad, så ville det da være kønt, hvis de sagde: »Det var godt nok en fejltagelse!« Men det er jo op til dem selv.«

»De har lov til at gøre som de vil. Der kommer hverken injuriesager eller det, der er værre. Men det er jo ikke kønt.«

Men er der i dine øje forskel på at tegne Muhammed med en bombe i turbanen og Lars Løkke som nazist?

»Ja, det synes jeg faktisk, der er. Vi havde været ude for rigtig mange ting i Danmark på det tidspunkt også på det felt. Så det synes jeg sådan set, at der er. Men de (The Guardian, red.) har lov til at gøre, som de vil. Det vil jeg da gerne understrege. Jeg går ikke ud og kræver noget som helst,« siger Pia Kjærsgaard.

midt i knivoverfald trak stefan sin peberspray: ‘skulle jeg bare have ladet dem stikke mig?’

Debatten om brugen af peberspray raser, efter at en 17-årig pige er blevet sigtet. Stefan fra Valby var også lige ved at blive sigtet, da han brugte peberspray for at undgå et knivoverfald.

»Det kan ikke være rigtigt, at man kan afværge en voldtægt og så skulle risikere en bøde bagefter.«

Sådan lyder det fra en vred og oprørt Stefan fra Valby som reaktion på historien om den 17-årige pige, der er blevet sigtet for at bruge peberspray til at afværge et voldtægtsforsøg i Sønderborg tidligere på måneden.

Historien om den 17-årige pige har fået flere af BTs læsere godt op i det røde felt. Flere mener, at det er absurd, at hun skal sigtes for at handle i selvforsvar. Og historien er også nået udlandet, hvor blandt andet britiske  Daily Mail har skrevet en artikel om sigtelsen.

Og vreden blussede altså også op i Stefan. Han har nemlig på egen krop oplevet, hvordan en peberspray reddede ham fra at blive stukket med en kniv af en overfaldsmand. Det skete, da han i 2012 sammen med en kammerat blev overfaldet af fire yngre mænd.

Forud for episoden var han tidligere i flere år blevet chikaneret af en gruppe unge i Herlev. Det hele begyndte efter et overfald i 2009. Stefan vidnede i retten mod overfaldsmanden, hvorefter han gennem flere år blev chikaneret. Blandt andet blev han på et tidspunkt truet med en pistol.

»Det var så slemt, at min familie også blev forfulgt, og mine forældre fik smadret ruder for flere hundrede tusinder kroner. Til sidst kunne jeg ikke stole på, at politiet kom, når der var noget, så jeg anskaffede mig en peberspray,« fortæller den unge mand, der af frygt for repressalier ikke vil have sit fulde efternavn frem i artiklen. Hans identitet er dog redaktionen bekendt.

Den aften i 2012, hvor han var ude at gå med sin kammerat, gik det for alvor galt.

»Vi blev flere gange antastet af nogle drenge, der har forbindelse til en lille gruppering. Tredje gang var der en af dem, der trak en kniv. Jeg ved ikke, hvad der skete, men han følte sig åbenbart så provokeret, at han først stak ud efter min kammerat og derefter stak ud efter mig. Jeg havde anskaffet mig en peberspray, da jeg desværre frygtede, at jeg kunne få brug for den. Da han stak ud efter mig, gik han efter lever/nyre-regionen, og der trak jeg min peberspray og sprøjtede ham i øjnene,« fortæller Stefan, der ‘slap med et par på hovedet’.

Da politiet efterfølgende dukkede op, var de klar til at sigte Stefan for brug af peberspray.

»Men der havde  jeg det sådan lidt, at det simpelthen ikke kunne være rigtigt. Skulle jeg bare have ladet mig stikke med en kniv i stedet for?,« siger Stefan, der dog slap for at blive sigtet, da der var vidner, der kunne sige, at han vitterligt havde brugt pebersprayen i nødværge.

I dag er Stefan flyttet væk fra Herlev og går ikke længere med peberspray. Men han ville ikke tøve med at bruge en igen, hvis situationen skulle gentage sig – også selv om han ville risikere en sigtelse.

»Helt sikkert. Mit liv er mere værd end den bøde, som jeg risikerer at få for at bruge peberspray.«

Stefan mener, at peberspray skal gøres lovligt for dem, der har behov for at gå med dem. Han kan dog godt se, at det vil blive svært at sikre, at alle bruger dem korrekt, hvis de bliver lovlige for alle.

»Jeg synes, at der bør være restriktioner på lovgivningsområdet, så der skal søges tilladelse og undervises i brugen af den, så politiet ved, hvem der har den. Og jeg synes ikke, at folk, der er tidligere kriminelle, skal have en,« siger Stefan.

Han undrer sig i øvrigt over, hvor let det var at få fat i en peberspray.

»Jeg bestilte den over nettet i Tyskland og fik den fragtet herop med Post Danmark. Og jeg kan da undre mig over, at Post Danmark kan fragte den, når den er ulovlig herhjemme,« siger den unge mand.

500 busser og fire færger sat ind: dansk supermarked holder vild firmafest

Enhver festarrangørs drøm – eller mareridt – finder sted grundlovsdag, når Dansk Supermarked holder et brag af en firmafest for sine 39.000 ansatte. Købmand Herman Sallings Fond betaler gildet.

Dansk Supermarked slår formentlig danmarksrekord med sin firmafest i år. Dagligvarekæmpen har i hvert fald inviteret alle de 39.000 ansatte i de danske Netto-forretninger, Føtex-varehuse og Bilka-hypermarkeder samt de ansatte på lagre og kontorer til fest på Grundlovsdag den 5. juni.

Det bliver noget af en logistikopgave, for invitationerne er sendt til alle fra salgsassistenterne i Netto i Nexø er inviteret over frugt- og grøntmedarbejderne fra Føtex Frederikshavn til lagermedarbejderne i Ishøj.

500 busser og fire færger skal fra morgenstunden fragte de tusindvis af medarbejdere til arrangementet, der løber af stabelen på Dansk Supermarkeds hovedkontor i Årslev ved Aarhus. På to store scener vil en række af de bedste danske artister dagen igennem optræde live, og om aftenen går turen hjemad igen til alle hjørner af danmarkskortet.

»Hver dag arbejder medarbejderne hver især hårdt for vores fælles mission om at være kundernes førstevalg. I den travle dagligdag er det af gode grunde kun et fåtal af vores 39.000 kolleger i Danmark, vi er sammen med. Det laver vi om på for en enkelt dag med DSLIVE, hvor vi virkelig får mulighed for at opleve, hvor stort et fællesskab vi alle er en del af,« skriver Dansk Supermarkeds koncernchef Per Bank i en pressemeddelelse.

Dansk Supermarked ejes for 81 procents vedkommende af Købmand Ferdinand Sallings Mindefond og Købmand Herman Sallings Fond. 19 pct. ejes fortsat af A. P. Møller – Mærsk, som har solgt kraftigt ud af sin ejerandel til Salling, der skabte detailhandelsgiganten.

 

 

børnehave aflyser fastelavn: denne udklædning vil de ikke acceptere

Det duer ikke, at små pigebørn klæder sig ud som prinsesser, og drengene skal heller ikke klæde sig ud i supermandskostumer.

For det fremhæver nemlig kønsstereotyper, og det er skidt, mener lederen af Presthus Gård og Vikåsen-børnehaven i den norske by Trondheim, Renate Kvivesen.

Det skriver dagbladet.no.

Lederen står så fast på sit synspunkt, at hun har besluttet, at børnehaven ikke skal afholde fastelavn.

»Vi har tidligere set, at kostumerne til børnene har været kønsstereotypiske, og vi ønsker ikke at forstærke disse stereotyper, siger Renate Kvivesen til det norske medie.

Den norske tradition står ellers stærkt i landets børnehaver og mindste skoleklasser, hvor børnene elsker at klæde sig ud. Mange af landets skoler og børnehaver arrangerer derfor fastelavn i februar.

Men det blæser Renate Kvivesen på. Tidligere i januar fik forældrene i Presthus Gård og Vikåsen-børnehaven et brev, hvor ledelsen begrunder deres afgørelse om at droppe dagen.

I skrivelsen står der samtidig, at børnehaven oplever, at nutidens fastelavn ikke bygger på andet end kommerciel tankegang fra butikkernes side. Desuden kan forældrene læse, at deres børns udklædning er baseret på klart definerede kønsroller, hvilket får nogle af de små til at ryge ud af fællesskabet.

Renate Kvivesen mener, at det er decideret farligt før børnene, hvis man bare lader stå til og lader stereotypiske kønsopfattelser afspejle sig i podernes udklædning. Mangfoldigheden skal tilbage, og børnehaven må praktisere en pædagogik, som fremmer ligestilling mellem kønnene, siger børnehavelederen.

Hun tilføjer, at forældrenes tilbagemeldinger har været blandede.

Dagbladet.no har talt med Hanne Bjurstrøm fra det norske ligestillings og diskrimineringsombud. Hun mener, at fastelavn, med børn, der deltager iklædt kønsspecifik udklædning, kan være problematisk:

»Det er uheldigt, eftersom vi lærer børn, at drenge og piger ikke kan gøre de samme ting. Lege og tøj, der opfordrer til forskellig adfærd hos drenge og piger, kan give barnet trange rammer for, hvem det kan være, lyder det blandt andet fra Hanne Bjurstrøm ifølge dagbladet.no.

Nyheden har fået det internationale nyhedsbureau AP til at omtale den norske børnehave. Det får dog ikke Renate Kvivesen til at reagere synderligt:

»Vældig mærkeligt,« siger hun og tilføjer, at det trods alt er interessant, at historien skaber debat.

det bliver værre og værre: danske kvinder er for tykke og for dovne

Det står sløjt til, når man kigger på danske kvinders aktivitetsniveau, viser ny undersøgelse.

Danske kvinder har svært ved at slæbe sig op fra sofaen og holde sig fysisk i gang, viser tal fra den nationale undersøgelse af danskernes kost og fysiske aktivitet fra DTU Fødevareinstituttet.

I gennemsnit tog kvinder i 2011-2012 1100 færre skridt per dag, end de gjorde i 2007-2008. Det anbefales, at man tager mindst 7500 skridt om dagen.

Det er særligt sofahyggen foran fjernsynet og en dejlig varm bil, der ser ud til at trække danskernes aktive livsstil ned.

»Noget af det, man kan forestille sig, spiller ind, er, at voksne danskere i højere grad vælger den passive transport frem for den aktive transport. Det vil sige, at de i højere grad tager bilen i stedet for cyklen,« siger seniorrådgiver Jeppe Matthiessen fra DTU Fødevareinstituttet.

Han tilføjer også, at tiden som danskerne bruger foran skærmen er øget i samme periode for undersøgelsen.

Kvindernes stadigt dårligere livsstil bliver også understøttet af en anden undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet, der viser, at kvinder i gennemsnit har taget 1,4 kilo på fra 2005 til 2013.

Det betyder, at næsten halvdelen af danske kvinder er let til svært overvægtige, og dermed haler ind på mændene, hvor lidt mere end halvdelen er overvægtige.

Alt sammen dårlige vaner, der kan ende med at koste det gode helbred:

»Det er vigtigt at forebygge fysisk inaktivitet, fordi det er med til at forøge risikoen for en række sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, type 2 diabetes og visse kræftformer,« siger Jeppe Matthiessen.

Ser man på den samlede statistik for alle danskernes aktivitetsniveau, så ender hver tredje dansker med betegnelsen fysisk inaktiv i 2011/12.

/ritzau/

kolleger om den drabs-tiltalte sygeplejerske: hun kunne forudsige, hvilke patienter der ville få hje

Selv om man er sygeplejerske, kan man godt have bedre forstand på patienterne end lægerne.

Det synes ifølge flere kolleger at have været tankegangen hos den 31-årige sygeplejerske fra Nykøbing Falster Sygehus, der siden marts har siddet varetægtsfængslet for flere drab og drabsforsøg på patienter.

På de to afdelinger på sygehuset i Nykøbing Falster, hvor hun havde arbejdet siden 2009, var hun af sine kolleger kendt som en meget selvbevidst og handlekraftig kvinde, der ikke var bleg for at tage styringen, når der indtraf en livstruende situation hos en patient. Og det gjorde der påfaldende ofte, når hun var på vagt.

Selv på den famøse nattevagt fra kl. 19.00 den 28. februar til kl. 07.00 den 1. marts i år på akutafdelingen, hvor hun ifølge politiet dræbte tre patienter og en fjerde patient kun på et hængende hår blev genoplivet, nåede hun også tidligt på aftenen at være i konflikt med den vagthavende læge på afdelingen – den såkaldte mellemvagt.

Ifølge det materiale, som politiets anklager har lagt frem i retten under varetægtsfængslingerne af sygeplejersken, havde hun omkring kl. 20.45 den pågældende aften en “skarp dialog med en mellemvagt”, fordi hun fandt det uforsvarligt at beholde en bestemt patient på akutafdelingen. Derfor blev der bestilt nye blodprøver af patienten.

Denne patient var den 73-årige Maggi Margrethe Rasmussen, som den 31-årige sygeplejerske ifølge politiet senere på natten forsøgte at dræbe.

Under afhøringer har kolleger fortalt politiet, at sygeplejersken generelt tilsyneladende mente, at hun ikke sjældent vidste bedre besked med patienterne end lægerne. En mandlig sygeplejerske, der indtil 2012 havde arbejdet sammen med hende, har under en afhøring oplyst, at  “knivene ikke længere var fremme”, efter at hun forlod afdelingen. “Hun promoverede sig selv og nedgjorde andre,” har han forklaret.

En anden kollega har fortalt politiet, at sygeplejersken “var en type, der aldrig lagde skjul på, at hun altid havde de dårligste patienter”. Og hun kunne nogle gange endda forudsige, hvilke patienter der ville få det dårligt.

Den 31-årige sygeplejerske har under et enkelt af sagens retsmøder kortvarigt taget ordet selv i et forgæves forsøg på at overbevise dommeren om, at hun skulle løslades:

»At blive beskyldt for noget, man ikke har gjort, er ekstremt byrdefuldt. Der går en masse rygter om alt muligt, og mit liv er blevet revet i stykker. Også min familie lider meget, ikke mindst min syv-årige datter, der er utrolig påvirket,« lød det i august fra sygeplejersken, der læste op i retten fra en lille lap papir.

Netop den lille datter er også indirekte blevet et element i sagen. Dels fordi hendes far ikke længere synes, at pigen skal besøge sin mor i arresten. Og dels fordi sygeplejersken under sin varetægtsfængsling også er blevet sigtet for på hensynsløs måde at have voldt nærliggende fare for datterens liv eller førlighed ved at give den syv-årige pige det vanedannende sovemedicin Zopiklon.

Statsadvokaten har dog besluttet, at sygeplejersken »kun« skal tiltales for at have overtrådt lov om autorisation af sundhedspersonale ved at give datteren sovemidlet i hjemmet uden at det var ordineret af en læge. Der blev fundet spor af sovemidlet i en hårprøve fra datteren, selv om det ifølge læger kun bør anvendes kortvarigt af voksne, da der er stor risiko for tilvænning og afhængighed af sovemidlet.

Retskemiske analyser af prøver fra sygeplejerskens eget hår har ifølge politiet også vist, at hun under sit ophold i arresten har indtaget to antipsykotiske medikamenter. Piller som hun ikke på legal vis har fået ordineret af en læge og som er omfattet af loven om euforiserende stoffer. Analyserne af hendes hår viste også, at hun i månederne op til sin anholdelse har taget en række tunge medikamenter, der normalt kræver lægelig ordination – typisk fra psykiatere.

Den 31-årige sygeplejerske nægter sig skyldig i alle anklager. Ifølge hendes forsvarer, advokat Jørgen Lange, er hun blevet offer for intriger og giftig sladder på de afdelinger, hvor hun har været ansat.

danmark ramt af vild discountkrig – og du er vinderen!

Det var både koldt og mørkt, da en gruppe på 30-40 mennesker en tidlig oktobermorgen sidste år havde taget opstilling på en parkeringsplads i det sydlige Hadsten i Østjylland.

Bevæbnede med indkøbsvogne og tilbudsaviser stod de lokale indbyggere på spring til at indvie det seneste skud på stammen i den østjyske stationsbys handelsliv: En spritny Rema 1000.

Den lokale avis, Favrskov Avisen, var til stede for at dække indvielsen, hvor der blev klippet snore, og hvor hele 40 medarbejdere stod klar til at servicere de mange kunder, der slog vejen forbi discountmarkedet. Og det var en tilfreds butiksejer, der gjorde status sidst på eftermiddagen samme dag:

»Det gik over al forventning«, lød det fra Claus Bonde Pedersen til Favrskov Avisen.

I løbet af de kommende år vil lokale ugeblade og aviser få rig lejlighed til at dække lignende begivenheder. Rema 1000 blæser i Børsen fredag til angreb på det danske discountmarked med beskeden om, at man vil åbne yderligere 130 butikker landet over. Allerede tilbage i oktober lød der en tilsvarende besked fra tilbage

Og knap havde discountglade danskere nået at fordøje den melding under morgenkaffen fredag, før landets største discountkæde, Netto, udsendte en pressemeddelelse, hvor man ligeledes varslede en “offensiv ekspansion” i 2016.

Netto har i skrivende stund 461 butikker landet over og vil i det kommende år udvide med 25 nye og samtidig renovere og udvide i den eksisterende portefølje.

SE KORTET: SÅ TÆT LIGGER DE DANSKE DISCOUNTBUTIKKER

Med sin planlagte offensiv vil Rema 1000 nå tæt på 400 butikker i Danmark, og så er der Fakta, der aktuelt har 432 butikker landet over. Til sammen vil de tre største aktører alene have i omegnen af 1.300 butikker spredt over hele landet i løbet af kort tid.

Historisk hård konkurrence

»Det er en historisk hård kamp,« siger Henning Bahr, administrerende direktør hos Retail Institute Scandinavia, der følger detailhandlen tæt og indgående herhjemme.

Allerede tilbage i november udarbejdede instituttet en prognose for dagligvarebutikkerne, og her forudså man, at der i 2025 vil være 1.750 discountkæder i Danmark. Faktisk hedder de slet ikke »discountkæder« i prognosen. Her har man i stedet bevævnt dem »lavpris supermarkeder«, og alene den benævnelse er en af forklaringerne på discountkædernes sejrsgang, siger Henning Bahr.

»Det er de færreste af dem, der opererer med et klassisk lavprisformat. De fleste af discountkæderne er blevet så stærke i friskvare-kategorier som frugt, grønt og kød, at mange forbrugere ikke længere skelner mellem dem og de øvrige supermarkeder,« siger Henning Bahr og tilføjer:

»Vi lever i en tid med forbrugere, der er blevet kvalitetsbevidste, og der er lidt en modtrend mod lavprisformatet.«

Så hvem skal dø?

Hård konkurrence har det med at afføde vindere, og er der vindere, ja så er der også tabere. Af samme grund synes det indlysende, at nogle af de mange aktører i den danske detailhandel må lade livet. Prognosen fra Retail Institute Scandinavia spår først og fremmest, at landets nærbutikker og mindre købmænd bliver de første, der kan holde ophørsudsalg.

I 2005 var der 1.045 nærbutikker spredt over hele landet – i 2025 forventer man, at der er 140 tilbage. Den samme tendens – omend i mindre drastisk skala – gør sig gældende for små supermarkeder som eksempelvis Dagli’ Brugsen. I 2005 var der 614 små supermarkeder landet over, i 2025 forventer man, at der er 325 tilbage.

Det er dog ikke langtfra givet, at de bliver de eneste. I øjeblikket er der seks store aktører på discountmarkedet i Danmark. Netto, Rema 1000, Fakta, Lidl, Aldi og Kiwi.

Mens Netto, Rema 1000, Lidl og Kiwi har været i offensiven, har det været lidt sværere for særligt Fakta og Aldi, der de seneste år har været hårdt ramt af den skærpede konkurrence.

»Aldi taber mange penge, og vi ved også, at Fakta har tabt rigtig mange penge og har lukket butikker rundt omkring,« siger Henning Bahr.

Hos Kiwi har der ligeledes været problemer med at tjene penge på det danske marked, omend det kan tilskrives betydelige omkostninger i forbindelse med etableringen af en række nye butikker. Selskabet bag, Dagrofa, meddelte da også tilbage i starten af oktober sidste år, at man havde i sinde at tage konkurrencen op.

Også tyske Aldi, der ellers ynder at gå under radaren og operere i det stille, har satset betydelige midler i et forsøg på at vække de hensygnende forretninger i Danmark til live.

»De var jo den allerførste spiller herhjemme, men de er nok også de eneste, der er blevet nede i det her klassiske lavprisformat. Nu er de stille og roligt begyndt at introducere nye koncepter, og der er mange penge til Danmark for at prøve og modernisere nogle af de her gamle butikker og gøre dem større og mere brugervenlige. Afhængig af hvordan det går, kunne man forestille sig, at de vil brede det resten af deres butikker,« fortæller Henning Bahr.

Med andre ord er der altså ikke lige udsigt til, at nogen af kæderne kaster håndklædet i ringen med det samme.

»Man kunne da godt stille spørgsmålet, om vi skal have alle de her kæder i 2025, men der er ikke rigtig nogen, der har lyst til at give op, men det er usandsynligt, at de allesammen kan komme til at jtene penge,« vurderer Henning Bahr.

Genklang hos de dyre kæder

Bevægelsen hos discountmarkederne bliver fulgt nøje hos traditionelt dyrere kæder som Føtex, Bilka og SuperBrugsen. Allerede da Føtex for år tilbage lancerede sin budget-linje stod det klart, at man var på strandhugst hos de konkurrerende discountmarkeder. Hos Bilka markedsfører man i øjeblikket sin prisgaranti på basisvarer, mens Coops kampagne fra i fjor – deres madmanifest – var et forsøg på at flytte danskernes væk fra discounthylderne og hen til varer i eksempelvis Kvickly og SuperBrugsen, hvor »pris og kvalitet er højere,« som Coop selv udtrykte det sidste år.

»Hurdlen for dem alle sammen er, at hvis de alle sammen skal tjene flere penge, så skal kagen vokse. Vi ved, at vi herhjemme bruger lidt færre penge på mad sammenlignet med andre lande, så udfordringen bliver at få os – forbrugerne – til at bruge flere penge på mad,« siger Henning Bahr.

Og netop forbrugerne kan givetvis forvente at blive de store vindere i discountkrigen, vurderer direktøren hos Retail Institute Scandinavia.

»Forbrugerne vil blive vinderne de kommende år. Vi vil få et fintmasket butiksnet, og der vil blive kortere og kortere til det nærmeste discountsupermarked. Det er meget svært at se forbrugerne som tabere.«