Monthly Archives: March 2016

Chat med forskere: Batter fysisk aktivitet i folkeskolen?

Folkeskolereformen, der trådte i kraft 2014, dikterede, at eleverne skal være fysisk aktive mindst 45 minutter om dagen.

Men nytter det overhovedet noget at beordre eleverne til at hoppe tabeller og danse til diktat?

Svaret fremgår af en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, der er offentliggjort torsdag – læs mere om den i en anden artikel. Men hvorfor virker det, eller hvorfor virker det ikke? Hvordan implementer man i givet fald bedst den fysiske aktivitet i folkeskolen? Eller bør reformen laves om, fordi tiden kan bruges på noget bedre?

Her kan du læse svar i en chat mellem læsere og to af forfatterne på rapporten, nemlig Bente Klarlund Pedersen fra Københavns Universitet og Anna Bugge fra Syddansk Universitet. Chatten fandt sted torsdag 31. marts 2016:

Fysisk aktivitet gavner helbred og indlæring hos børn og unge

Hop 3-tabellen, læg pauser med bevægelse ind i skemaet, og tag cyklen i skole.

Den er god nok: Fysisk aktivitet gavner både sundhedstilstanden, trivslen og indlæringen hos børn og unge.

Det fastslår en ny rapport, som Vidensrådet for Forebyggelse offentliggør i dag. Rapporten har gennemgået en lang række studier, og anbefalingen er ganske klar:

»Skoler kan med fordel satse på at øge elevernes samlede fysiske aktivitetsniveau, for eksempel ved at integrere og understøtte muligheder for aktive pauser, fysisk træning og bevægelse i undervisningen,« lyder anbefalingen i rapporten.

I en livechat her på Videnskab.dk har rapportens medforfattere Anna Bugge og Bente Klarlund Pedersen svaret på spørgsmål om, hvordan og hvorfor fysisk træning har så god effekt.

Bevægelse gavner både præstationer og trivsel

Bente Klarlund Pedersen, der er leder af Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet og formand for arbejdsgruppen bag rapporten, er selv slået over at se så megen dokumentation samlet på én gang.

Fakta

I dag kl. 13.30 er der mulighed for at livechatte med adjunkt Anne Bugge og professor Bente Klarlund i artiklen: ‘LIVE KL. 13.30: Stil spørgsmål om bevægelse, trivsel, indlæring og sundhed i folkeskolen fysisk aktivitet og indlæring’.

»Jeg var godt klar over, at der var stærk evidens for, at fysisk aktivitet fremmer børns sundhed, trivsel og læring, men det gør stort indtryk at se det hele samlet,« siger Bente Klarlund Pedersen.

Folkeskolereformen, der trådte i kraft i 2014, dikterede, at eleverne skal være fysisk aktive mindst 45 minutter om dagen, og det er en vældig god idé, konkluderer forskerne bag rapporten.

»Der er et stort potentiale i at få indført de 45 minutters aktivitet i skoledagen,« siger Bente Klarlund Pedersen.

Anna Bugge, der er adjunkt på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet og medforfatter på rapporten, er helt enig:

»Der er stærk evidens for, at fysisk aktivitet har en gavnlig virkning på sundhed, og meget tyder på, at det også gør sig gældende for både faglig præstation og trivsel. Det giver derfor god mening at iværksætte tiltag, der fremmer børns overordnede fysiske aktivitetsniveau – og her er skolen en oplagt arena,« siger Anna Bugge.

Fysisk aktivitet forbedrer matematisk kunnen

Anna Bugge peger blandt andet på et forsøg fra Canada, der viser, at fysisk aktivitet har positiv indflydelse på den faglige præstation.

Fakta

Den nye rapport beskriver forskellige eksempler på, hvordan fysisk aktivitet i Folkeskolen kan kombineres med indlæring:

· Gå i skolegården og tæl tagsten i stedet for at sidde ved bordet
· Lær engelsk ved at løbe ud i skolegården for at hente kort med engelske ord. Kortet tages med tilbage til klasselokalet, hvor det parres med den danske udgave.
· Forstå fysik ved at eleverne selv puster balloner eller skubber bolde rundt på gulvet.

Kilde: Kampagnen Aktiv rundt i Danmark/

»Der er endvidere en del tværsnitsstudier, der viser, at børn i bedre kondition har en bedre score i standardiserede tests, når de sammenlignes med børn i dårlig kondition. Der findes også skolebaserede eksperimentelle studier, der viser, at en indsats med øget fysisk aktivitet kan skabe bedre resultater,« fortæller Anna Bugge.

Også Videnskab.dk har tidligere skrevet om, at fysisk aktivitet er godt for indlæringen – eksempelsvis, at børn, der bevæger sig, viser fremgang i matematik.

Mangler konkret viden om, hvad der virker bedst

En af udfordringerne ved at få fyldt mere fysisk aktivitet ind i skoledagen er, at selvom man ved, at det gavner, så savner forskerne viden om, hvordan man gør det optimalt.

»Der har desværre været forsket meget lidt i, hvad der præcist virker bedst. Er det vigtigt at få en pause med fysisk aktivitet? Skal det være før eller efter indlæring? Skal det være en eller to gange? Der er masser af forskning, man godt kunne tænke sig, allerede var lavet,« siger Bente Klarlund Pedersen.

Men der er ingen grund til at vente med at foretage sig noget, før mere konkrete idéer ligger på bordet.

»Vi ved, at det er en rigtig beslutning at satse på fysisk aktivitet i skoledagen. Så vi kan lige så godt bruge den viden nu, mens vi venter på forskning, der slår fast, hvordan vi får det puttet bedst muligt ind i skoledagen for både elever og lærere,« fastslår Bente Klarlund.

Skolen er et oplagt sted at bevæge sig
citat»Vi ved, at det er en rigtig beslutning at satse på fysisk aktivitet i skoledagen. Så vi kan lige så godt bruge den viden nu.«

Anna Bugge er enig i, at det gælder om at komme i gang, selv om der mangler viden. Der er nemlig opstået en stadigt større polarisering i børns fysiske aktivitetsniveau, mener hun.

»De aktive børn er blevet endnu mere aktive, men de inaktive er samtidig blevet meget mere inaktive. Det har store konsekvenser, for der er en markant forhøjet sundhedsrisiko ved at rykke endnu lavere ned i aktivitetsniveau, mens sundhedsgevinsten ikke er så stor, når man rykker sig fra aktiv til meget aktiv,« siger Anna Bugge.

Hun mener, at netop skolen er et oplagt sted at bevæge sig.

»Med en indsats i skolen har man mulighed for at nå de børn, som ikke fanges af andre tilbud, for eksempel idræt i fritiden. Og dermed kan vi muligvis mindske polariseringen i fysisk aktivitet ved at rykke de børn, der ligger lavest på skalaen,« siger Anna Bugge.

Klik videre til live-chat på Videnskab.dk

Vores liv er bundet til viljen

Jeg traf her til morgen en bevidst beslutning om at cykle en tur i Kongebroskoven ved Middelfart.

Et skønt sted, hvor jeg ofte møder råvildt og flere steder kan cykle i skoven langs Lillebælts bred. Ikke så underligt, at jeg ganske ofte har lyst til at cykle netop der.

Umiddelbart er det simpelt: Jeg beslutter mig for at udføre en handling, hvorefter jeg gør det.

Men hvor kommer min lyst, min vilje, til at cykle overhovedet fra? Hvorfra stammer dette mit behov for hyppig bevægelse?

Kunne det være, at det er kodet ind i mine gener? Kunne det tænkes, at min krop, allerede inden jeg er bevidst derom, har sendt signaler til min hjerne om, at den vil cykle?

Spørgsmålet om vores vilje har beskæftiget mennesker fra antikken til i dag

Spørgsmålet om, hvilken rolle vores vilje spiller, har optaget filosoffer i årtusinder. Faktisk lige siden vores hjerne blev så veludviklet, at vi trådte i et reflekterende forhold til os selv og blev det vidende og tænkende menneske. Vi tager ikke bare livet for givet som egern og vandbøfler.

Vi er for længst drevet ud af Edens have og sat i et tænkende og dermed splittet forhold til os selv og vores uudgrundelige liv.

Spørgsmålet om menneskets vilje, herunder ikke mindst spørgsmålet om, hvorvidt vi har en fri en af slagsen, har sysselsat os fra antikken til i dag. Med god grund.

Tanken og viljen følges ad

Lige siden slutningen af det 18. århundrede har en række førende tænkere med stor selvfølgelighed antaget, at viljen havde sæde i bevidsthedens fornemste organ, også kendt som fornuften.

Fakta

Vilje kan defineres som:

1. En indre drivkraft som gør en i stand til at opstille og nå personlige mål, ofte på trods af omgivelsernes modstand el. egne begrænsninger

2. En bestemt målsætning = ØNSKE

Mange af os vil endda – helt forståeligt – gå ud fra, at viljen er synonym med den frie vilje. At ville noget er nemlig ikke blot forbundet med et ganske bestemt forsæt; vi har samtidig en klar fornemmelse af, at vi kan gøre, hvad vi vil.

Det er jo mig og min fornuft, der bærer min vilje, og jeg kan gøre, hvad jeg vil. Ikke sandt?

Når jeg befinder mig i et supermarked for at handle til aftensmaden, er der ingen, der blander sig i, om jeg køber broccoli, blomkål eller tomater. Det er noget, jeg helt selv afgør.

De fleste af os går da også ud fra, at vi beslutter noget på baggrund af en række bevidst gennemtænkte motiver. Meget kunne altså tyde på, at viljen er en integreret del af vores måde at tænke på. Tanken og viljen følges ad, til døden dem skiller.

Er viljen en irrationel, ufornuftig drift?

Men hvem siger, at det ikke forholder sig sådan, at viljen går forud for tanken?

Eller rettere: Forholder det sig ved nærmere eftertanke ikke snarere sådan, at viljen i sig selv er en irrationel, ufornuftig, uforstandig drift? 

Slår vi efter i en synonym- eller begrebsordbog, vil vi under ‘vilje’ møde ord som ‘hensigt’, ‘formål’, ‘forsæt’, ‘handlemåde’ og ‘beslutning’.

Men synonym- og begrebsordbogen har i den henseende andet og mere at byde på. Den lader os også ane, at viljen muligvis er et kraftcenter, der slumrer og virker, før bevidstheden sætter ind med alle dens tanker, begreber, hensigter og mål.

Det samme opslag i synonymordbogen leder os nemlig i retning af associationer som ‘lyst’, ‘drift’, ‘begær’, ‘energi’, ‘kraft’ og ‘lune’. Og hvis viljen kan samle alle disse følelser, så tænker den sig næppe særlig godt om, før den handler.

Kan vi frigøre os fra kødets lyst?

Spørgsmålet om viljen ryger derfor direkte ind i epicentret for den vestlige åndshistorie: striden og spørgsmålet om forholdet mellem ånd og natur, fornuft og følelse.

Kan vi i kraft af vores fornuft og forstand frigøre os fra kroppens uophørlige krav, eller er vi for altid hjemfalden til kødets lyst?

Nogle af de mest berømte filosoffer fra det 17. og 18. århundrede, som for eksempel Descartes, mente ja og argumenterede for, at ånd og materie eksisterede side om side.

Sjælen er et resultat af kroppens mekaniske funktioner

Den franske ateist, læge og filosof Julien de La Mettrie var af en anden mening. Han hævdede allerede i 1748 i værket L’homme machine – på dansk noget i stil med Det maskinagtige menneske – at sjælen er et produkt af en række indviklede kropsfunktioner.

Ergo: Når alt kommer til alt, er sjælen intet andet end resultatet af kroppens biokemiske maskineri. Det er ikke uden grund, at de La Mettrie fik tilnavnet ‘Monsieur Machine’.

Hjernens urværk er åndens forudsætning, ikke omvendt. Det, der dagligt ytrer sig som vores personlige jeg, vores sjæl – vores karakter, vores tanker og vores vilje – er blot biprodukter af kroppens mekaniske funktioner og biokemiske natur.

Men hvis vores bevidsthed – herunder sjælen, selvet, jeget – er underkastet de lovmæssigheder, naturen dikterer, så ser det unægtelig sort ud for den frie vilje.

Måske, hvem ved, er vores viljesytringer forudbestemt af vores DNA? Eller måske fyrer neuronerne i hjernen et nanosekund, før vi er bevidste om vores valg?

Viljen drivver os rundt i manegen

En af dem, der allermest ihærdigt har forsøgt at få udredt problemet om den frie vilje, var F.W.J. Schelling, et af de skarpeste hoveder i den tyske åndshistorie.

Fakta

Professor MSO Søren R. Fauth har skrevet e-bogen ‘Tænkepauser – Vilje’. Den kan hentes som både lydbog og e-bog her.

Tænkepauser er en serie af bøger, der bliver udgivet i samarbejde med Aarhus Universitet, Aarhus Universitetsforlag, DR, Jyllands-Posten og landets biblioteker.

Der kommer en ny hver måned.

I sit hovedværk, Om den menneskelige friheds væsen fra 1809, gik han endda så vidt som til at påstå, at der slet ingen anden væren findes end ‘villen’. ‘Villen er’ ifølge Schelling intet mindre end ‘urværen’.

Man kan med god ret hævde, at den tyske filosof Arthur Schopenhauer brugte hele sit virke på at videretænke Schellings erklæring om, at ‘villen er urværen’. Han efterlod sig ved sin død i 1860 et digert værk, der over mange tusinde sider kredser om viljen.

Hans hovedværk hedder ikke for ingenting Verden som vilje og forestilling. Men han gjorde det i et konstant opgør med enhver form for illusion på menneskets vegne. Det verdensbillede, der har domineret utallige filosoffers måde at tyde menneskelivet på, viger hos Schopenhauer tilbage for en – vil nogen mene – dyster udlægning.

Viljen har brug for at stræbe efter noget

Viljen er ifølge Schopenhauer den umættelige drift, der konstant hiver og slider i os, sender os hid og did og kun sjældent, hvis overhovedet, lader os være i fred.

I vores veludviklede cerebrale kontroltårn er det viljen, som har bukserne på. Det er den, der driver os rundt i manegen, den, der sidder i stridsvognen og svinger pisken over vores uophørligt stræbende krop og denne krops tankevirksomhed.

Eller som Schopenhauer understreger i første bind af Verden som vilje og forestilling, så er problemet, at filosoffer hidtil har antaget, at mennesket først og fremmest er et fornuftigt og forstandigt individ, og at viljen så at sige er et resultat heraf.

Vi er med andre ord først tænkende, derefter villende.

Men ifølge Schopenhauer forholder det sig omvendt:

Vi vil først og fremmest, og fordi vores vilje har brug for noget at stræbe mod, har brug for en retning, et mål, tænker vi.

Vores erkendelse er et instrument i hænderne på vores vilje.

Den alfortærende, grådige flamme i os alle: viljen

I ethvert menneske brænder den samme altfortærende, grådige flamme: viljen. Mit eget liv som cykelrytter er et glimrende eksempel på, at viljen aldrig kan få nok.

En stor del af mit liv bærer præg af min passion for cykelsporten. Jeg kender flere mænd i 40’erne og 50’erne, hvis misbrug af denne ædle kropsudfoldelse er så betydeligt, at deres væren først og fremmest består i deres liv på cyklen.

Vi, misbrugerne af karbonrammer på to hjul med garniture, har muligvis kone og børn og et fast arbejde, men cykelmanien ledsager os døgnet rundt. Og cykelmanien ledsages ofte af smerter.

Jeg tænker ikke mindst på de kvaler, undertegnede eksempelvis altid lider, når Danmarks stærkeste ryttere i aldersgruppen 40-50 år drejer gashåndtaget i bund i sidevinden, og mælkesyren sætter ild til benene. En momentan smerte, der hører op igen, jo tak.

Jeg vil, derfor cykler jeg

Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg er blevet smidt fra hjul i en sådan situation, men det er ikke få, og jeg kan æde mere smerte end de fleste. Men hvad hjælper det, når talentet ikke matcher viljen?  

Homo birotariens – hjemmestrikket latin til lejligheden for ’det cyklende menneske’ – er i kraft af sin cykel. Med alt, hvad deraf følger af glatbarberede ben, kostplanlægning, askese og træningsbesættelse. Og ikke mindst: vilje!

I 1637 skrev den franske filosof René Descartes sin mest berømte sætning: »Jeg tænker, derfor er jeg.«

Det kan der måske være noget om. Men helt passende som afslutning til denne artikel om vilje er franskmandens diktum nu ikke. Der er behov for en lille omskrivning: »Jeg vil, derfor er jeg.«

Vi sidder fast i livet, fordi vi vil det mere end noget andet.

Er det overhovedet muligt at tænke sig vores tilværelse uden viljen, og hvad ville det i givet fald være, et sådant viljesløst liv?

Vores liv er bundet til viljen, og omvendt: Vores vilje binder os til livet.

Livechat med forskerne: Batter fysisk aktivitet i folkeskolen?

Folkeskolereformen, der trådte i kraft 2014, dikterede, at eleverne skal være fysisk aktive mindst 45 minutter om dagen.

Men nytter det overhovedet noget at beordre eleverne til at hoppe tabeller og danse til diktat?

Svaret fremgår af en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, der bliver offentliggjort torsdag. Men hvorfor virker det, eller hvorfor virker det ikke? Hvordan implementer man i givet fald bedst den fysiske aktivitet i folkeskolen? Eller bør reformen laves om, fordi tiden kan bruges på noget bedre?

Få svarene i en livechat med to af forfatterne på rapporten torsdag 31. marts kl. 13.30 – lige her:

Fugt og skimmel i 17 ud af 21 klasseværelser

Hvis du blev bedt om at arbejde et sted, hvor der voksede skimmelsvamp på panelerne, og fugten drev ned ad væggene, ville du nok overveje at skifte arbejdsplads.

Samme mulighed har et barn i 2. klasse ikke sådan lige.

Et nyt ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet viser, at indeklimaet i en stikprøve i 1.- og 2.-klasserne på 15 danske skoler er under al kritik. 81 procent af klasseværelserne havde en moderat til høj grad af synlig fugt og skimmelsvamp.

»Vi bruger virkelig meget af vores tid indenfor, og det betyder meget for børnenes velbefindende, hvordan indeklimaet er. Tidligere har man fokuseret mere på skoleindholdet og ikke på luften, men med de undersøgelser, vi efterhånden har samlet sammen, tyder det på, at det er ved at være på tide, at vi tager det alvorligt,« siger ph.d. Gitte Juel Holst fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Studiets konklusioner går fuldstændig i spænd med, hvad tidligere resultater har vist, fortæller professor Geo Clausen, som er leder for Sektion for Indeklima og Bygningsfysik på DTU Byg.

»Vi har i mange år efterhånden arbejdet med at dokumentere tilstanden af indeklimaet i danske folkeskoler, og det er jo en trist historie. Alle, der er i tvivl om, om det har en effekt på børnene, skal bare prøve at komme ind i sådan et klasseværelse sidst på dagen, man bliver simpelthen mødt af en mur. Det er ikke befordrende for indlæringen,« siger han.

Fugt og skimmel kunne måles i børnenes helbred

I undersøgelsen har Gitte Juel Holst gennemgået graden af fugt og skimmelsvamp i 330 børns klasselokaler og værelser i hjemmet. Formålet var at finde ud af, hvilken effekt indeklimaet så ud til at have på børnenes lungefunktion. Mens fugt og skimmel for en meget lille del af børnenes værelser så ud til at være et problem, var sagen en anden i de 21 klasseværelser.

Her var der en høj forekomst af synlig fugt og skimmel i 19 procent af lokalerne og en middelforekomst i 66 procent, svarende til i alt 17 ud af 21 lokaler. Kun fire lokaler havde altså en lav, acceptabel forekomst, som ikke så ud til at påvirke børnenes lungefunktion. Forskerne målte også på andre parametre og fandt blandt andet, at niveauet af CO2 lå over det anbefalede i samtlige klasseværelser.

Fakta

Indeklima og helbred

Danskerne opholder sig 80 til 90 procent af tiden indenfor.

Et dårligt indeklima kan være årsag til træthed, hovedpine og allergiske symptomer og i værste fald mere alvorlige sygdomme som lunge- og hjerte-kar-sygdomme og kræft. Partikelforurening og fugt er nogle af de faktorer, der har størst negativ effekt på indeklimaet.

Fugt er ikke i sig selv skadeligt for helbredet, men er der fugt i en bygning, vil det fremme vækst af skimmelsvampe og husstøvmider og dermed give et dårligt indeklima. Husstøvmider og skimmelsvampe kan blandt andet give hovedpine, træthed, kløe, irriterede øjne, næse og luftveje samt forværre symptomerne hos personer, der i forvejen har astma og allergi.

Kilde: Center for indeklima og sundhed i boliger (CISBO)

Der viste sig en klar sammenhæng mellem de klasseværelser, der havde kritisable niveauer af fugt og skimmel, og børnenes helbred.

»Vi kunne se, at i de klasseværelser, hvor der var en høj forekomst af fugt og skimmel, havde børnene nedsat lungefunktion og hvæsende vejrtrækning,« siger Gitte Juel Holst.

Du kan se en opsummering af tallene i boksen under artiklen.

Tidligere studier viser nøjagtig samme tendens

Resultaterne fra det nye ph.d.-projekt falder ind i en større rammefortælling om, at luftkvaliteten og indeklimaet på de danske skoler simpelthen er for dårligt. I 2014 viste det såkaldte ‘Masseeksperiment’, som blev til i et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet og Danish Science Factory, at luftkvaliteten på seks ud af 10 danske grundskoler er dårlig. 20.000 elever deltog i eksperimentet.

I 2009 viste en tilsvarende undersøgelse samme tendens; her havde 56 procent af klasseværelserne på 1.000 skoler utilfredsstillende luftkvalitet.

På den måde er der ikke som sådan tale om ny viden. Undersøgelsen stikker dog alligevel ud, idet der er tale om en ekstraordinært grundig en af slagsen. Niveauerne af fugt og skimmel i klasseværelserne blev fastslået ved, at en bygningskonstruktør gennemgik dem både indefra og udefra. Fugtniveauerne for de tilstødende lokaler blev også undersøgt, og det samme gjorde murene omkring lokalerne.

Børnenes helbred blev blandt andet undersøgt ved hjælp af priktest, lungefunktionsmålinger og spørgeskemaer til forældrene. Hvæsende vejtrækning var blandt andet en af de effekter, man målte hos børnene, der blev undervist i fugtige klasselokaler.

»Det, vi ved, er, at når der er synlig fugt og skimmel, kan der være en øget forekomst af sporer i luften fra svampene. Vi måler eksponering og påvirkning samtidig, så man kan ikke sige endeligt, at der er en sammenhæng, men man kan sige, at det tyder på det, og det falder i den grad ind i en sammenhæng, hvor tidligere studier har peget på det samme,« siger Gitte Juel Holst, som dog understreger, at resultaterne af hendes ph.d. er baseret på en ældre undersøgelse, som først er analyseret og publiceret nu. Forskerne ved derfor ikke, hvordan indeklimaet er i dag på de pågældende skoler. Læs mere i boksen under artiklen.

Konkrete anbefalinger til et bedre indeklima

Klasselokalernes dårlige indeklima skyldes blandt andet, at mange skoler er gamle og bygget så langt tilbage i tiden, at de ikke har skullet følge det nuværende bygningsreglement (se faktaboks) for eksempelvis ventilation. Og det kan være svært at komme til livs, medmindre man er villig til at investere betydelige midler i teknologiske løsninger, forklarer Lis Keiding, som er afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen.

»Det betyder bare, at der er rigtig mange klasser, hvor der er for dårligt indeklima. Det er meget svært at få det godt nok, hvis man ikke har eksempelvis mekanisk ventilation. Når det er sagt, kan man gøre rigtig meget for at afhjælpe de dårlige indeklimaer, hvis man for eksempel får luftet tilstrækkeligt ud,« siger Lis Keiding, som har stået for at udarbejde Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke ‘Indeklima i skoler‘.

Pakken kommer med nogle konkrete anbefalinger til, hvordan man kan komme eksempelvis fugt og skimmel til livs i klasselokalerne.

»Vores hovedformål med at lave denne pakke var at sige, at vi ved, at der er et stort problem, som der er brug for at gøre noget ved. Vi har nogle praktiske eksempler på enkle, daglige rutiner, blandt andet at klasseværelserne forlades i pauserne og frikvartererne, og at man laver udluftning som minimum efter hver lektion,« forklarer Lis Keiding. I pakken anbefales det også, at børnene spiser deres madpakker og hænger deres overtøj uden for klasselokalet.

‘Nudging’ er ikke nok, der skal teknologi til

Geo Clausen fra DTU Byg bakker op om tanken om, at man kan komme langt ved at gøre børn og lærere opmærksomme på problemet og eksempelvis sørge for at få luftet godt ud i løbet af dagen. Han peger også på muligheden for at foretage små ‘nudging’-indslag i klasselokalerne, som eksempelvis en CO2-måler der lyser, hver gang mængden af CO2 bliver for høj i lokalet.

Men han mener ikke, at det er nok. Der er også behov for teknologiske løsninger.

»Vi ved jo, at det for eksempel kan være svært at få børnene ud i frikvarterne, når det er vinter, og problemet bliver større med flere børn i klasserne og længere skoledage. Mange skoler trænger til en renovering, hvor man fokuserer på nogle energirigtige løsninger, som eksempelvis mekanisk ventilation med varmegenanvendelse,« siger Geo Clausen.

Lange skoledage gør indeklimaet endnu vigtigere

Dybest set mener Geo Clausen, at konsekvensen af problemet i sig selv er så alvorlig, at det burde kalde på konkret handling.

Fakta

Høje CO2-niveauer gør luften tung, kan give os hovedpine og gør det i det hele taget sværere at koncentrere sig. Ekstreme kuldioxid-niveauer kan endda slå os ihjel. I Gitte Juel Holsts ph.d.-projekt fandt hun ikke umiddelbart nogen effekt af de forhøjede kuldioxid-niveauer på børnenes helbred, men det skyldes muligvis, at ingen af klasselokalerne lå under det anbefalede niveau, hvorfor man ikke har noget sammenligningsgrundlag.

I 2012 antydede et amerikansk studie, at bare lidt forhøjede kuldioxid-niveauer får mennesker til at præstere ringere og træffe dårligere beslutninger. En opfølgende undersøgelse fra DTU nåede frem til samme konklusion.

Samme år gik danske forskere ud med en anden, opsigtsvækkende teori: Kuldioxid gør os tykkere. Det kan du læse mere om i artiklen her.

Kuldioxid-niveauet må ifølge bygningsreglementet for nybyggeri af skoler »ikke overstige 0,1 procent i længere perioder.«

Kilde: Ing.dk og Videnskab.dk

»Vi har dokumenteret, at det går ud over børnenes præstationer. Det kan jeg dårligt fatte, at man kan sidde overhørig som politiker. Det er vores børn og vores ansvar. Vi placerer dem der, så det er også vores ansvar at sørge for, at de har et godt indeklima.«

Selv hvis dét argument ikke er hårdtslående nok, burde politikerne overveje, om ikke de gør sig selv en bjørnetjeneste ved at give børnene dårligere forudsætninger for at præstere godt, mener Geo Clausen.

»I en tid, hvor vi konstant sammenligner os med andre lande med PISA-undersøgelser og så videre, synes jeg, at det er at skyde sig selv i foden,« lyder det fra DTU-professoren.

Lis Keiding understreger, at det fra et sundhedsmæssigt synspunkt kun er blevet vigtigere at få gjort noget ved skolernes dårlige indeklima.

»Det har fået endnu større relevans i forbindelse med de lange skoledage, hvor nogle børn kan komme til at være meget mere inde. Det dårlige indeklima er noget, man har levet med længe ude på skolerne, og det er svært at få øget indsatsen hurtigere, for det er jo ikke noget, man som sådan dør af. Men et bedre indeklima kan have positive effekter både direkte og indirekte for sundheden. Når børnene klarer sig bedre i skolen, har de også bedre præmisser for at klare sig godt senere i livet.«

Forskerne vil udarbejde en plan for renovering af skolerne

Næste skridt bliver en endnu mere dybdegående kortlægning af problemet. For selvom studier som Gitte Juel Holsts ph.d. indikerer en markant sammenhæng mellem fugt og skimmelsvamp i klasseværelset og børnenes lungefunktion, ved forskerne stadig ikke præcis, hvad der er årsag til, at børnene bliver syge.

»Vi ved slet ikke noget om dynamikkerne, og vi ved ikke, hvad det er specifikt i indeklimaet, der kan forårsage en hvæsende vejtrækning for eksempel. Vi har undersøgt nogle typer mikrober i mit studie, men det ser ikke ud til, at det er dem, der er årsagen til, at børnene har nedsat lungefunktion,« forklarer Gitte Juel Holst.

Forskerne er heller ikke helt skarpe på, hvilke bygningsmønstre der er særligt slemme i forhold til at skabe dårligt indeklima. Hvis man eksempelvis kunne sige noget om, at nogle byggeår ser ud til at være ekstra udsatte end andre, kunne forskerne være med til at udarbejde en plan for at renovere skolerne.

Fakta

Passiv rygning

Gitte Juel Holst fandt også, at børn, som var udsat for passiv rygning i hjemmet, i højere grad oplevede irriterede øjne, løbende næser og kløe på huden.

Derudover havde disse børn også nedsat lungefunktion, i forhold til børn som ikke var udsat for passiv rygning i hjemmet.

Derfor skal Geo Clausen nu i gang med at undersøge 50 skolers ventilation, temperatur, træk, akustiske parametre og lys.

Professor: Det er politikernes skyld

I 2015 udarbejdede Syddansk Universitet i samarbejde med Center for Forebyggelse i praksis, Kommunernes Landsforening og Sundhedsstyrelsen en evaluering af, hvor meget kommunerne har gjort for at følge anbefalingerne i den forebyggelsespakke, som Lis Keiding har været med til at stå for. Der er sket lidt, men ikke nok.

Geo Clausen er ikke i tvivl om, hvor han vil lægge det endelige ansvar for skolernes overordnet set ringe tilstand.

»Der er jeg nødt til at sende den videre til politikere. I Sverige har man en lov om, at der ikke må være over et helt fastsat mål for CO2, hvilket blandt andet handler om, hvor mange børn der er i en klasse. Da vi undersøgte 1.000 klasseværelser i 2009, fandt vi, at 56 procent af klasserne overtrådte den grænse. Det handler om at beslutte, at sådan skal det ikke være,« siger han og fortsætter:

»Vi har godt nok en arbejdsmiljølov, som siger noget om, hvilket arbejdsmiljø læreren må opholde sig i, men i Danmark, i modsætning til Sverige, er børnene ikke omfattede af den lov. Så kan man sige, at hvis læreren skal have det, burde børnene jo også automatisk få det, men vi kan bare se, at sådan er det ikke.«

Der skal klar lovgivning på bordet, hvis det skal rykke noget, slutter Geo Clausen sin svada:

»Politikerne er tilbageholdende med at lave for meget lovgivning, og det betyder bare, at der ikke sker noget. Det sidste, vi vil opfordre til, er, at vi får en nation af klynkere, som bare sidder på deres hænder og lader stå til, men samtidig er man nødt til at presse på, for at der kommer noget politisk handling.«

Fugt og skimmel i klasseværelser giver børn hvæsende vejrtrækning

Hvis du blev bedt om at arbejde et sted, hvor der voksede skimmelsvamp på panelerne, og fugten drev ned ad væggene, ville du nok overveje at skifte arbejdsplads.

Samme mulighed har et barn i 2. klasse ikke sådan lige.

Et nyt ph.d.-projekt fra Aarhus Universitet viser, at indeklimaet i en stikprøve i 1.- og 2.-klasserne på 15 danske skoler er under al kritik. 81 procent af klasseværelserne havde en moderat til høj grad af synlig fugt og skimmelsvamp.

»Vi bruger virkelig meget af vores tid indenfor, og det betyder meget for børnenes velbefindende, hvordan indeklimaet er. Tidligere har man fokuseret mere på skoleindholdet og ikke på luften, men med de undersøgelser, vi efterhånden har samlet sammen, tyder det på, at det er ved at være på tide, at vi tager det alvorligt,« siger ph.d. Gitte Juel Holst fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Studiets konklusioner går fuldstændig i spænd med, hvad tidligere resultater har vist, fortæller professor Geo Clausen, som er leder for Sektion for Indeklima og Bygningsfysik på DTU Byg.

»Vi har i mange år efterhånden arbejdet med at dokumentere tilstanden af indeklimaet i danske folkeskoler, og det er jo en trist historie. Alle, der er i tvivl om, om det har en effekt på børnene, skal bare prøve at komme ind i sådan et klasseværelse sidst på dagen, man bliver simpelthen mødt af en mur. Det er ikke befordrende for indlæringen,« siger han.

Fugt og skimmel kunne måles i børnenes helbred

I undersøgelsen har Gitte Juel Holst gennemgået graden af fugt og skimmelsvamp i 330 børns klasselokaler og værelser i hjemmet. Formålet var at finde ud af, hvilken effekt indeklimaet så ud til at have på børnenes lungefunktion. Mens fugt og skimmel for en meget lille del af børnenes værelser så ud til at være et problem, var sagen en anden i de 21 klasseværelser.

Her var der en høj forekomst af synlig fugt og skimmel i 19 procent af lokalerne og en middelforekomst i 66 procent, svarende til i alt 17 ud af 21 lokaler. Kun fire lokaler havde altså en lav, acceptabel forekomst, som ikke så ud til at påvirke børnenes lungefunktion. Forskerne målte også på andre parametre og fandt blandt andet, at niveauet af CO2 lå over det anbefalede i samtlige klasseværelser.

Fakta

Indeklima og helbred

Danskerne opholder sig 80 til 90 procent af tiden indenfor.

Et dårligt indeklima kan være årsag til træthed, hovedpine og allergiske symptomer og i værste fald mere alvorlige sygdomme som lunge- og hjerte-kar-sygdomme og kræft. Partikelforurening og fugt er nogle af de faktorer, der har størst negativ effekt på indeklimaet.

Fugt er ikke i sig selv skadeligt for helbredet, men er der fugt i en bygning, vil det fremme vækst af skimmelsvampe og husstøvmider og dermed give et dårligt indeklima. Husstøvmider og skimmelsvampe kan blandt andet give hovedpine, træthed, kløe, irriterede øjne, næse og luftveje samt forværre symptomerne hos personer, der i forvejen har astma og allergi.

Kilde: Center for indeklima og sundhed i boliger (CISBO)

Der viste sig en klar sammenhæng mellem de klasseværelser, der havde kritisable niveauer af fugt og skimmel, og børnenes helbred.

»Vi kunne se, at i de klasseværelser, hvor der var en høj forekomst af fugt og skimmel, havde børnene nedsat lungefunktion og hvæsende vejrtrækning,« siger Gitte Juel Holst.

Du kan se en opsummering af tallene i boksen under artiklen.

Tidligere studier viser nøjagtig samme tendens

Resultaterne fra det nye ph.d.-projekt falder ind i en større rammefortælling om, at luftkvaliteten og indeklimaet på de danske skoler simpelthen er for dårligt. I 2014 viste det såkaldte ‘Masseeksperiment’, som blev til i et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet og Danish Science Factory, at luftkvaliteten på seks ud af 10 danske grundskoler er dårlig. 20.000 elever deltog i eksperimentet.

I 2009 viste en tilsvarende undersøgelse samme tendens; her havde 56 procent af klasseværelserne på 1.000 skoler utilfredsstillende luftkvalitet.

På den måde er der ikke som sådan tale om ny viden. Undersøgelsen stikker dog alligevel ud, idet der er tale om en ekstraordinært grundig en af slagsen. Niveauerne af fugt og skimmel i klasseværelserne blev fastslået ved, at en bygningskonstruktør gennemgik dem både indefra og udefra. Fugtniveauerne for de tilstødende lokaler blev også undersøgt, og det samme gjorde murene omkring lokalerne.

Børnenes helbred blev blandt andet undersøgt ved hjælp af priktest, lungefunktionsmålinger og spørgeskemaer til forældrene. Hvæsende vejtrækning var blandt andet en af de effekter, man målte hos børnene, der blev undervist i fugtige klasselokaler.

»Det, vi ved, er, at når der er synlig fugt og skimmel, kan der være en øget forekomst af sporer i luften fra svampene. Vi måler eksponering og påvirkning samtidig, så man kan ikke sige endeligt, at der er en sammenhæng, men man kan sige, at det tyder på det, og det falder i den grad ind i en sammenhæng, hvor tidligere studier har peget på det samme,« siger Gitte Juel Holst, som dog understreger, at resultaterne af hendes ph.d. er baseret på en ældre undersøgelse, som først er analyseret og publiceret nu. Forskerne ved derfor ikke, hvordan indeklimaet er i dag på de pågældende skoler. Læs mere i boksen under artiklen.

Konkrete anbefalinger til et bedre indeklima

Klasselokalernes dårlige indeklima skyldes blandt andet, at mange skoler er gamle og bygget så langt tilbage i tiden, at de ikke har skullet følge det nuværende bygningsreglement (se faktaboks) for eksempelvis ventilation. Og det kan være svært at komme til livs, medmindre man er villig til at investere betydelige midler i teknologiske løsninger, forklarer Lis Keiding, som er afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen.

»Det betyder bare, at der er rigtig mange klasser, hvor der er for dårligt indeklima. Det er meget svært at få det godt nok, hvis man ikke har eksempelvis mekanisk ventilation. Når det er sagt, kan man gøre rigtig meget for at afhjælpe de dårlige indeklimaer, hvis man for eksempel får luftet tilstrækkeligt ud,« siger Lis Keiding, som har stået for at udarbejde Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke ‘Indeklima i skoler‘.

Pakken kommer med nogle konkrete anbefalinger til, hvordan man kan komme eksempelvis fugt og skimmel til livs i klasselokalerne.

»Vores hovedformål med at lave denne pakke var at sige, at vi ved, at der er et stort problem, som der er brug for at gøre noget ved. Vi har nogle praktiske eksempler på enkle, daglige rutiner, blandt andet at klasseværelserne forlades i pauserne og frikvartererne, og at man laver udluftning som minimum efter hver lektion,« forklarer Lis Keiding. I pakken anbefales det også, at børnene spiser deres madpakker og hænger deres overtøj uden for klasselokalet.

‘Nudging’ er ikke nok, der skal teknologi til

Geo Clausen fra DTU Byg bakker op om tanken om, at man kan komme langt ved at gøre børn og lærere opmærksomme på problemet og eksempelvis sørge for at få luftet godt ud i løbet af dagen. Han peger også på muligheden for at foretage små ‘nudging’-indslag i klasselokalerne, som eksempelvis en CO2-måler der lyser, hver gang mængden af CO2 bliver for høj i lokalet.

Men han mener ikke, at det er nok. Der er også behov for teknologiske løsninger.

»Vi ved jo, at det for eksempel kan være svært at få børnene ud i frikvarterne, når det er vinter, og problemet bliver større med flere børn i klasserne og længere skoledage. Mange skoler trænger til en renovering, hvor man fokuserer på nogle energirigtige løsninger, som eksempelvis mekanisk ventilation med varmegenanvendelse,« siger Geo Clausen.

Lange skoledage gør indeklimaet endnu vigtigere

Dybest set mener Geo Clausen, at konsekvensen af problemet i sig selv er så alvorlig, at det burde kalde på konkret handling.

Fakta

Høje CO2-niveauer gør luften tung, kan give os hovedpine og gør det i det hele taget sværere at koncentrere sig. Ekstreme kuldioxid-niveauer kan endda slå os ihjel. I Gitte Juel Holsts ph.d.-projekt fandt hun ikke umiddelbart nogen effekt af de forhøjede kuldioxid-niveauer på børnenes helbred, men det skyldes muligvis, at ingen af klasselokalerne lå under det anbefalede niveau, hvorfor man ikke har noget sammenligningsgrundlag.

I 2012 antydede et amerikansk studie, at bare lidt forhøjede kuldioxid-niveauer får mennesker til at præstere ringere og træffe dårligere beslutninger. En opfølgende undersøgelse fra DTU nåede frem til samme konklusion.

Samme år gik danske forskere ud med en anden, opsigtsvækkende teori: Kuldioxid gør os tykkere. Det kan du læse mere om i artiklen her.

Kuldioxid-niveauet må ifølge bygningsreglementet for nybyggeri af skoler »ikke overstige 0,1 procent i længere perioder.«

Kilde: Ing.dk og Videnskab.dk

»Vi har dokumenteret, at det går ud over børnenes præstationer. Det kan jeg dårligt fatte, at man kan sidde overhørig som politiker. Det er vores børn og vores ansvar. Vi placerer dem der, så det er også vores ansvar at sørge for, at de har et godt indeklima.«

Selv hvis dét argument ikke er hårdtslående nok, burde politikerne overveje, om ikke de gør sig selv en bjørnetjeneste ved at give børnene dårligere forudsætninger for at præstere godt, mener Geo Clausen.

»I en tid, hvor vi konstant sammenligner os med andre lande med PISA-undersøgelser og så videre, synes jeg, at det er at skyde sig selv i foden,« lyder det fra DTU-professoren.

Lis Keiding understreger, at det fra et sundhedsmæssigt synspunkt kun er blevet vigtigere at få gjort noget ved skolernes dårlige indeklima.

»Det har fået endnu større relevans i forbindelse med de lange skoledage, hvor nogle børn kan komme til at være meget mere inde. Det dårlige indeklima er noget, man har levet med længe ude på skolerne, og det er svært at få øget indsatsen hurtigere, for det er jo ikke noget, man som sådan dør af. Men et bedre indeklima kan have positive effekter både direkte og indirekte for sundheden. Når børnene klarer sig bedre i skolen, har de også bedre præmisser for at klare sig godt senere i livet.«

Forskerne vil udarbejde en plan for renovering af skolerne

Næste skridt bliver en endnu mere dybdegående kortlægning af problemet. For selvom studier som Gitte Juel Holsts ph.d. indikerer en markant sammenhæng mellem fugt og skimmelsvamp i klasseværelset og børnenes lungefunktion, ved forskerne stadig ikke præcis, hvad der er årsag til, at børnene bliver syge.

»Vi ved slet ikke noget om dynamikkerne, og vi ved ikke, hvad det er specifikt i indeklimaet, der kan forårsage en hvæsende vejtrækning for eksempel. Vi har undersøgt nogle typer mikrober i mit studie, men det ser ikke ud til, at det er dem, der er årsagen til, at børnene har nedsat lungefunktion,« forklarer Gitte Juel Holst.

Forskerne er heller ikke helt skarpe på, hvilke bygningsmønstre der er særligt slemme i forhold til at skabe dårligt indeklima. Hvis man eksempelvis kunne sige noget om, at nogle byggeår ser ud til at være ekstra udsatte end andre, kunne forskerne være med til at udarbejde en plan for at renovere skolerne.

Fakta

Passiv rygning

Gitte Juel Holst fandt også, at børn, som var udsat for passiv rygning i hjemmet, i højere grad oplevede irriterede øjne, løbende næser og kløe på huden.

Derudover havde disse børn også nedsat lungefunktion, i forhold til børn som ikke var udsat for passiv rygning i hjemmet.

Derfor skal Geo Clausen nu i gang med at undersøge 50 skolers ventilation, temperatur, træk, akustiske parametre og lys.

Professor: Det er politikernes skyld

I 2015 udarbejdede Syddansk Universitet i samarbejde med Center for Forebyggelse i praksis, Kommunernes Landsforening og Sundhedsstyrelsen en evaluering af, hvor meget kommunerne har gjort for at følge anbefalingerne i den forebyggelsespakke, som Lis Keiding har været med til at stå for. Der er sket lidt, men ikke nok.

Geo Clausen er ikke i tvivl om, hvor han vil lægge det endelige ansvar for skolernes overordnet set ringe tilstand.

»Der er jeg nødt til at sende den videre til politikere. I Sverige har man en lov om, at der ikke må være over et helt fastsat mål for CO2, hvilket blandt andet handler om, hvor mange børn der er i en klasse. Da vi undersøgte 1.000 klasseværelser i 2009, fandt vi, at 56 procent af klasserne overtrådte den grænse. Det handler om at beslutte, at sådan skal det ikke være,« siger han og fortsætter:

»Vi har godt nok en arbejdsmiljølov, som siger noget om, hvilket arbejdsmiljø læreren må opholde sig i, men i Danmark, i modsætning til Sverige, er børnene ikke omfattede af den lov. Så kan man sige, at hvis læreren skal have det, burde børnene jo også automatisk få det, men vi kan bare se, at sådan er det ikke.«

Der skal klar lovgivning på bordet, hvis det skal rykke noget, slutter Geo Clausen sin svada:

»Politikerne er tilbageholdende med at lave for meget lovgivning, og det betyder bare, at der ikke sker noget. Det sidste, vi vil opfordre til, er, at vi får en nation af klynkere, som bare sidder på deres hænder og lader stå til, men samtidig er man nødt til at presse på, for at der kommer noget politisk handling.«

Daghøjskoler kan bringe psykisk syge tilbage til livet

Hvis du har en psykisk lidelse og føler, at du har brug for at få sat skub i din udvikling, bør du måske søge mod en dansk daghøjskole. 

Det antyder ny forskning, der sammenligner situationen for mennesker med psykiske lidelser, der går på danske daghøjskoler, med behandlingen på norske psykiatriske afdelinger.

Ifølge ph.d.-studiet, der netop er bragt i tidsskriftet International Journal of Mental Health Systems, kan det være langt mere effektivt at understøtte psykisk syges personlige og sociale udvikling end at symptombehandle, hvis man vil hjælpe mennesker med alvorlig psykisk sygdom til at få et bedre liv.

Venner og familie er afgørende for selvforståelsen

En central tese i studiet er, at alvorlig psykisk sygdom er forbundet med en brist i individers selvforståelse og personlige udvikling, og at det derfor er vigtigt at understøtte udviklingen af stabile og gensidige relationer.

Mange, der bliver ramt af psykisk sygdom, oplever at miste deres netværk, men ifølge studiet er det helt afgørende at have gode venner og stærke familiebånd, når man skal komme tilbage til livet efter psykisk sygdom.

»Fra udviklingspsykologien ved vi, at stabile og støttende relationer, sammen med andre faktorer, er helt afgørende for en tryg identitetsudvikling. Det er derfor interessant, at relationer er noget, både elever og patienter beskriver som det allervigtigste for dem,« forklarer ph.d. og kandidat i psykologi Arnhild Lauveng, der er hovedforfatter til det nye studie.

Arnhild Leuveng har lavet sin ph.d. i et samarbejde mellem Akershus Universitetshospital og Institut for Klinisk Medicin ved Oslo Universitet.

Hun understreger i samme ombæring, at elever på daghøjskolerne har meget forskellige udgangspunkter for at udvikle positive og varige relationer i sammenligning med patienter på psykiatriske afdelinger.

Stor forskel på udvikling hos patienter og elever

Studiet er baseret på interview med 14 patienter på to forskellige psykiatriske afdelinger i Norge og 15 elever fra to danske daghøjskoler for voksne med psykiske lidelser.

Begge grupper består af mennesker, der i minimum to år har haft svære psykiske lidelser som skizofreni og borderline.

Fakta

Recovery
Siden 1980’erne er recovery blevet et begreb i psykiatrien, og i løbet af de seneste 10 år har tilgangen til psykisk sygdom for alvor ændret sig. Nu taler man ikke længere om, at psykisk sygdom altid er en kronisk lidelse, patienten skal leve med og behandles for resten af sit liv. I stedet er der begyndt at komme fokus på, at man kan komme sig selv efter svær psykisk sygdom.

Læs mere om recovery her.

Heraf er der ni patienter og elever, som er blevet interviewet to gange med et halvt til et helt års mellemrum.

Interviewene undersøgte patienternes og elevernes selvforståelse, hvordan de opfatter det miljø, de befinder sig i, og hvordan de ser på fremtiden.

Forskellene mellem de to interviewgrupper er markante.

Eleverne fortæller, at de:

  • oplever et støttende miljø, hvor uddannelse er i centrum
  • udvikler sig personligt og bliver bedre til at indgå i venskaber og regulere symptomer
  • føler sig glade og tilpasse og oplever, at de bliver bedre integreret i samfundet

Patienterne fortæller, at de:

  • oplever, at behandlingsmiljøet primært fokuserer på sygdom og symptomer og mindre på personlig udvikling og interesser
  • udvikler sig meget lidt og føler sig meget alene
  • har dårlig livskvalitet og føler stor håbløshed
Mere effektivt at understøtte personlig udvikling

»Der er selvfølgelig brug for mere forskning til at undersøge dette, men ud fra vores studie ser det ud som om, der for patienter med langvarige og alvorlige psykiske lidelser er behov for mere end blot symptombehandling. Der er brug for en mere helhedsorienteret tilgang med fokus på relationer og personlig udvikling,« understreger Arnhild Lauveng.

Daghøjskolerne tilbyder en undervisning, der er tilpasset elever med psykiske vanskeligheder. Det betyder blandt andet, at undervisningen altid foregår på små hold. Eleverne bor hjemme og går på skolerne i dagtimerne.

Generelt ligner daghøjskolerne dog andre højskoler. De udbyder fag som matematik, filosofi, psykologi, litteratur, sprog, madlavning, musik, motion osv. Og der er morgensamling, ingen eksaminer og stort fokus på samvær samt social og personlig udvikling.

Arnhild Lauveng peger på, at daghøjskolernes lange forløb kan være ideelle for patienter, der har brug for en varig og intensiv behandling, samt for dem, der ikke har gavn af langvarig psykiatrisk behandling.

Hun understreger dog, at daghøjskoler ikke er løsningen for alle:

»For nogen vil daghøjskoler være ideelt, andre vil have glæde af andre tilbud. Jeg tror meget på, at mennesker er forskellige, og at der er behov for forskellige tilbud for at kunne imødekomme forskellige behov. Mange af de norske patienter fortæller også, at psykoterapi er vigtigt for dem, samtidig med at en del af eleverne siger, det er noget, de savner. Det er også vigtig information.«

Skolen er en naturlig vej til bedring

Ifølge studiet er der ikke umiddelbart nogen forskel på de to grupper. Både patienter og elever fortæller om mange diagnoser, lange sygdomsforløb og en lang historie fra psykiatrien.

Det er endvidere kun én af de interviewede elever, der selv tog initiativ til at komme på daghøjskole, mens det i de øvrige tilfælde er sagsbehandlere eller familie, der har arrangeret skoleopholdet. 

»Det ser ikke ud som om, vendepunktet (se faktaboks, red.) i de fleste tilfælde kommer først og er grunden til, at personerne opsøger skolen. Det er heller ikke noget, som sker efter en stund. Det ser heller ikke ud som om, vendepunktet bliver direkte initieret af skolen – eleverne beskriver det mere som noget, der naturligt vokser frem af sig selv efter en periode på skolen,« konkluderer Arnhild Lauveng.

Ensidigt fokus på sygdomsbehandling

Ph.d. og forskningsoverlæge på Psykiatrisk Center København, Lene Falgaard Eplov, er ikke overrasket over studiets konklusioner, og hun genkender også beskrivelserne af behandlingsmiljøet fra danske sammenhænge.

»Vi ved, at vi har en behandlingskultur, der er grundet i den medicinske model og dermed er ensidigt fokuseret på sygdom og sygdomsbehandling. Det er netop denne kultur, recovery-bevægelsen (se faktaboks, red.) nu gennem snart mange år vil have gjort op med,« siger Lene Falgaard Eplov.

Leder af Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery ved Region Hovedstadens Psykiatri og ph.d. Lone Petersen mener, at der er brugbar viden fra studiet, som bør inkluderes endnu mere i psykiatrien, end det sker i dag.

»Perspektivet i studiet er rigtig interessant, fordi det viser, at der er behov for en mere recovery-orienteret behandling med fokus på den personlige recovery, og jeg er meget enig med Arnhild Lauveng i, at behandlingspsykiatrien bør indtænke udviklings- og uddannelses-perspektiver i behandlingen af symptomer, som vi jo også skal forholde os til,« siger hun.

Studiet møder kritik

Både Eplov og Petersen er dog kritiske i forhold til studiets design på to punkter.

Ikke mindst peger begge forskere på, at der er en væsentlig forskel de to grupper imellem, når det drejer sig om sygdomssværhedsgrad.

Fakta

Vendepunkter
Vendepunkter er et centralt begreb i recovery-litteraturen. Blandt andet har den svenske adjungerede professor, cand.psych. Alain Topor udgivet bogen ’Vendepunkter’. Bogen udfolder via interviews den tese, at mennesker, der kommer sig efter psykisk sygdom, har oplevet, at en specifik hændelse, et nyt venskab eller noget helt tredje, har været medvirkende til, at de begyndte at få det bedre.

I patientgruppen er der således 57 procent med et misbrug, mens det for elevgruppen blot er 20 procent.

»Mennesker, der både har et alkoholmisbrug og en psykiatrisk diagnose, har altså mere komplekse problemstillinger at slås med,« forklarer Lone Petersen og påpeger, at der er brug for mere forskning på området.

Et andet kritikpunkt går på, hvorvidt der er forskel på de to grupper i studiet.

Ifølge studiet er der ikke umiddelbart nogen forskel mellem patientgruppen og elevgruppen. Det er Lene Falgaard Eplov imidlertid ikke enig i:

»Studiets forfattere tilskriver forskellene på de to grupper med miljøet på de respektive steder, men så enkelt kan man ikke konkludere med det design, de har. Forskellene behøver ikke at skyldes de to steders tilgang, men kan også skyldes, at patienterne netop er kendetegnet ved, at de har søgt om hjælp i behandlingspsykiatrien, mens eleverne føler sig i stand til at følge en undervisning.«

Behov for mere forskning på området

Studiets hovedforfatter Arnhild Lauveng er enig i kritikpunkterne og siger, at kvalitative studier ikke giver mulighed for at generalisere fundene eller sammenligne grupperne direkte.

Hun mener dog samtidig, at studiet har sine fordele.

»Igennem de kvalitative interviews er der fremkommet mange interessante temaer, særligt i forhold til livskvalitet, behov for kontinuitet og relationer. Derudover at det er muligt, at fokus på personlig udvikling kan være lige så vigtig for nogen patienter som et ensidigt fokus på symptombehandling,« siger hun og påpeger i samme åndedrag:

»Men alt dette er foreløbigt bare hypoteser, og der er behov for mere forskning, også kvalitativ forskning og forløbsstudier, som kontrollerer for en række ulige faktorer såsom diagnose, netværk, tid i psykiatrien, kognitiv funktion, misbrug, motivation med mere, før man kan drage sikre konklusioner eller generalisere. Dette er bare første skridt.«

Dansk forsker vil løse 170 år gammel sklerose-gåde

De seneste fire år har jeg i forbindelse med min ph.d. haft muligheden for at forske i sygdommen multipel sklerose.

Sygdommen er den hyppigste årsag til uhelbredelig lammelse hos unge voksne i den vestlige verden med 400.000 tilfælde i Europa alene og en stigende forekomst især blandt kvinder.

Det, der oprindeligt fik mig til at interessere mig for forskning i netop denne sygdom, var det uløste mysterium om sygdommens årsag, der til trods for mere en 170 års forskning vedbliver at være »en gåde, pakket ind i et mysterium, inde i et enigma,« som Winston Churchill sagde det om Rusland i 1939.

D-vitaminmangel og immunsystemet spiller en rolle

Der opnås dog hele tiden nye ledetråde, der fremmer vores forståelse af sygdommen.

For eksempel kan man se, at vi, der lever på de nordligere breddegrader, har højere forekomst af sygdommen, hvilket med stor sandsynlighed hænger sammen med, at vi en stor del af året går rundt med effektiv D-vitaminmangel på grund af nedsat eksponering for sollys og/eller manglende indtag af D-vitaminholdige fødevarer, for eksempel fisk.

Derudover spiller immunsystemet og især immuncellernes evne til at krydse over den såkaldte blod-hjerne-barriere en helt central rolle for sygdommens udvikling.

I min ph.d.-afhandling har jeg arbejdet med en ny metode, der kan måle tætheden af blod-hjerne-barrieren ved hjælp af en ganske almindelig MR-skanning med kontraststof. Dette er først blevet muligt for nylig på grund af MR-skannernes stigende feltstyrke. Vi anvender 3 Tesla, 60.000 gange kraftigere end jordens magnetfelt, hvilket giver bedre signal samt bedre mulighed for at opnå et stabilt signal over tid.

Hvad er blod-hjerne-barrieren, og hvorfor er den interessant?

Blod-hjerne-barrieren er en kompleks struktur bestående af højt specialiserede celler, som hos raske personer udgør en stort set uigennemtrængelig barriere mellem blodet og hjernevævet.

Under normale omstændigheder udfører barrieren en vigtig funktion, idet den forhindrer skadelige substanser i blodet i at trænge ind i hjernevævet, samtidig med at den begrænser adgangen til hjernevævet for kroppens egne immunceller.

For at vurdere tætheden af blod-hjerne-barrieren har man indtil nu været nødt til at bruge invasive laboratorieteknikker, hvor man i sagens natur kun kan anvende forsøgsdyr eller udtage en hjerne fra en afdød person til undersøgelse.

Det nye består således i, at vi kan måle forandringer i blod-hjerne-barrierens tæthed uden væsentlige bivirkninger, og selvsagt imens individet, der undersøges, stadig er i live.

Multipel sklerose hænger sammen med defekter i blod-hjerne-barrieren

Fakta

15 får postdocbevillinger fra Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom

Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom uddeler i år 15 postdoc-bevillinger til forskertalenter i Danmark for en samlet sum af cirka 28 millioner kroner.

Formålet er at give yngre forskere de bedste betingelser for at levere markante forskningsresultater på et højt internationalt niveau. 

De fleste af modtagerne er i 30’erne, en enkelt i 20’erne og en enkelt i 40’erne, og de får mellem 670.000 kroner og 2,8 millioner kroner.

Forskningsrådet har i år fokuseret stærkt på internationalisering: Ni af de 15 bevillinger gives til udlændinge, der vil arbejde i Danmark, og fire gives til danskere, der tager deres postdoc i udlandet.

Multipel sklerose er en såkaldt autoimmun kronisk sygdom i centralnervesystemet, der rammer fortrinsvist yngre mennesker med en stigende forekomst på de nordlige breddegrader.

Årsagen til sygdommen er ukendt, men en vigtig opdagelse var, da man ved hjælp af hjerneskanninger i 1980’erne opdagede, at der i den akutte fase af sygdommen dannes hjernelæsioner, som altid forudgås af ​​en massiv nedbrydning af blod-hjerne-barrieren.

Kroppens immunceller bliver altså af ukendte årsager pludselig i stand til at krydse blod-hjerne-barrieren og forvolde skade på individets eget centralnervesystem.

På trods af intensiv forskning inden for området er årsagen til multipel sklerose stort set ukendt, men nyere fremskridt inden for medicinsk behandling har vist, at bremser man immuncellernes evne til krydse blod-hjerne-barrieren, kan man også forhindre sygdomsaktivitet meget effektivt.

Ældre studier, udført på afdøde individer med multipel sklerose, har også vist, at defekter i blod-hjerne-barrieren er til stede i både gamle, ikke længere aktive hjernelæsioner samt i den del af hjernen, der tilsyneladende endnu er helt rask.

Meget tyder altså på, at studier af blod-hjerne-barrieren er helt centrale for at forstå, behandle og ikke mindst løse gåden om, hvorfor et stigende antal mennesker på de nordlige breddegarder bliver ramt af denne alvorlige sydom.

Ny MR-metode kan kvantificere tætheden af blod-hjerne-barrieren

På Rigshospitalet, Glostrup har vi udviklet en ny MR-metode kaldet Dynamisk Kontrast Forstærket Perfusion (DCE perfusion på engelsk), der gør os i stand til mere præcist end tidligere at kvantificere tætheden af blod-hjerne-barrieren i forskellige vævstyper i hjernen.

Denne metode baserer sig kort sagt på at optage en tidsserie af MR-billeder efter indgift af et konventionelt magnetisk kontraststof (gadolinium), der hos raske individer ikke er i stand til at passere blod-hjerne-barrieren.

Hos individer med diskret brud på blod-hjerne-barrieren er vi således i stand til at spore kontraststoffet og meget præcist bestemme, hvor meget der passerer.

Metoden valideres af tæt sammenhæng mellem flere markører

Vi har tidligere offentliggjort resultater, der viser at, at forandringer i blod-hjerne-barrieren er til stede, allerede før et individ bliver diagnosticeret med multipel sklerose, samt at målingen væsentligt forbedrer forudsigelsen af, hvem der senere udvikler sygdommen.

En sådan forudsigelse har afgørende betydning, idet det er muligt at tilbyde forebyggende behandling, der udskyder sygdomsdebut hos patienter med en høj risiko.

Derudover så vi en tæt sammenhæng med flere markører for immuncellernes passage af blod-hjerne-barrieren målt i rygmarvsvæsken, hvilket validerer vores metode.

Rygmarvsvæsken er den væske, der omslutter hjernen og rygmarven, og heri afspejles således, hvad der foregår på hjernesiden af blod-hjerne-barrieren.

Mange lovende anvendelsesmuligheder

Vi undersøgte også en gruppe af mere alvorligt ramte sklerosepatienter, og her fandt vi, at sklerosepatienterne havde en betydelig mere utæt blod-hjerne-barriere i det tilsyneladende raske hjernevæv.

Dette bekræfter mistanken om, at blod-hjerne-barrieren er påvirket i hele hjernen og ikke kun der, hvor man med det blotte øje kan se læsioner.

Vi fandt også, at barrieren var endnu mere utæt, når patienterne inden for de seneste tre måneder havde oplevet et akut angreb af sklerose (attak), og at patienter, der fik forebyggende immundæmpende behandling, havde en tættere barriere.

For at undersøge udviklingen af barrierens tæthed efter en akut sygdomsangreb opgjorde vi antallet af dage siden seneste akutte angreb. Her fandt vi, at barrieren blev gradvist mere tæt over tre-fire måneder i gruppen, der modtog forebyggende behandling.

Det ser altså ud til, at vi er i stand til at måle effekten af den forebyggende behandling, der gradvist bringer tætheden af barrieren tilbage til et niveau, der er sammenligneligt med raske kontrolpersoner.

Ovenstående fund er interessante, for det første fordi den øgede permeabilitet kan tænkes at afspejle en tilgrundliggende defekt i blod-hjerne-barrieren, der kan være en medvirkende årsag til, at man udvikler multipel sklerose.

Desuden ser metoden ud til at afspejle graden af aktuel sygdomsaktivitet hos den enkelte patient, hvilket gør, at metoden har en række lovende anvendelsesmuligheder.

Behandlingsmuligheder er dyre og har bivirkninger

De senere år er der lykkeligvis fremkommet et stort antal effektive behandlingsmuligheder for multipel sklerose-patienter, der har haft stor succes med at reducere antallet af nye attakker og nye hjernelæsioner på MR.

Disse behandlinger er dog meget dyre og kan som al anden immundæmpende medicin potentielt have meget alvorlige bivirkninger. Dette ofte i form af øget forekomst af almindelige infektioner, men også i nogle tilfælde infektioner med mikroorganismer der normalt ikke er skadelige for vores organisme.

Af alvorlige, men sjældne, bivirkninger bør især hjerneinfektion med den normalt godartede JC-virus nævnes. I andre tilfælde kan man udvikle en over- eller underaktiv skjoldbruskkirtel, hvilket kræver livslang hormonbehandling.

På grund af disse potentielt meget alvorlige bivirkninger er disse mest effektive behandlinger reserveret til individer med en særlig aktiv multipel sklerose-sygdom, hvor det vurderes, at risikoen for bivirkninger vejes op mod den øgede effektivitet.

De nuværende metoder indeholder et dilemma

Det er dog meget individuelt, hvem der har gavn af hvilken type medicin, og det ses af og til, at selvom patienten modtager den på papiret mest effektive behandling, oplever vedkommende alligevel betydelig sygdomsaktivitet og/eller nye læsioner set på en hjerneskanning.

I sådanne tilfælde kan der argumenteres for, at patienten ikke har tilstrækkelig effekt af behandlingen, og man derfor bør overveje et behandlingsskift.

Men her må man holde sig for øje, at der også er en reel mulighed for, at samme patient ville have haft et mindre gunstigt forløb uden behandlingen, og en ændring derfor ikke nødvendigvis vil resultere i nogen forbedring.

Dette dilemma illustrerer, at de metoder, der i øjeblikket anvendes til at overvåge sygdomsaktivitet ved multipel sklerose, ikke er perfekt egnede til opgaven.

Dette skyldes formentlig, at de kun er i stand til at fange sygdomsaktivitet over en vis tærskelværdi, hvor der har været udbredt skade på centralnervesystemet, samt det faktum at man ofte ser, at nye hjernelæsioner opstår, uden at patienten oplever nogen form for klinisk sygdomsaktivitet.

Desuden ses det ofte, at når nye medicinske behandlinger testes i store kliniske forsøg, klarer medicinen fint at reducere antallet af attakker, men når langtidsresultaterne gøres op, ses ikke den forventede reduktion i udvikling af handicap over tid.

Endelig har patienter med såkaldt godartet multipel sklerose, som er defineret ved lav forekomst af attakker og hjernelæsioner, stadig betydelig skrumpning af hjernen over tid sammenlignet med raske kontroller.

Nyt projekt kan gavne patienter og samfundet

Det tyder altså på, at vores nuværende metoder simpelthen ikke evner at beskrive hele historien bag sygdommen multipel sklerose.

Bevillingen fra Det Frie Forskningsråd gør det muligt for os at følge en større gruppe multipel sklerose-patienter i to år for at afgøre, om vores nye metode er i stand til at identificere individer, hvor den forebyggende behandling ikke har tilstrækkelig effekt, før dette udtrykker sig i decideret behandlingssvigt med ny invaliderende sygdomsaktivitet.

Hvis dette er muligt, vil det spare mange patienter for unødige bivirkninger af en behandling, som alligevel ikke virker, og ikke mindst spare samfundet store summer, idet nye og dyre behandlinger bedre kan skræddersys til det enkelte individ.

Forbrugerne lades i stikken, når de køber vitaminer og kosttilskud

Mineralpræparat-, vitamin- og kosttilskudindustrierne er blandt de hurtigst voksende brancher i verden.

Millioner af mennesker tager vitamin- og kosttilskud, lige fra elitesportsudøvere og atleter, som håber på at fremme deres sportslige ambitioner eller at opnå en bedre fysik, til ganske almindelige mænd og kvinder, som forsøger at trodse aldringsprocessen eller måske bare er interesserede i at leve sundt og have det godt.

Der er mange penge at tjene. I 2012 havde brancheforeningen en indtægt på 32 milliarder dollar, og Nutritional Business Journal forudser, at det tal er steget til 60 milliarder dollar i 2021. I Europa forudses omsætningen at stige fra cirka én milliard dollar til 1,2 milliarder dollar i 2018. I dag svarer én millard dollar til godt 6,5 millarder kroner.

Men selvom branchen vokser i rivende hast, er den i stor udstrækning ureguleret. Vitamin- og kosttilskud kan blandt andet købes i helsekostforretninger, apoteker og via internettet, og den lethed, hvorved de kan fremstilles og sælges, har i høj grad medvirket til branchens opblomstring.

Lovgivningen er mangelfuld og ikke underlagt tilsyn

I Storbritannien er de fleste kosttilskud anset som værende fødevarer og derfor omfattet af fødevarelovgivningen fastlagt af Food Standards Agency and the Department of Health (FSADH, den britiske fødevarestyrelse).

Medmindre producenten fremlægger lægelige påstande, reguleres tilskuddet normalt ikke under lægemiddellovgivningen af The Medicines and Healthcare Regulatory Agency (MHRA).

Det medfører, at producenterne ikke behøver MHRA’s forudgående tilladelse til at producere og sælge deres produkter, og at produkterne ikke behøver at blive godkendt af myndighederne. Vitamin- og kosttilskud, som sælges i Storbritannien, er heller ikke underlagt den samme forskningskontrol og tilsyn som lægemidler.

Fakta

I Danmark inddeler myndighederne vitamin- og kosttilskud i tre grupper: kosttilskud, naturlægemidler og stærke vitamin- og mineralpræparater.

Kosttilskud er fødevarer i koncentrerede doser, der indtages som supplement til den daglige kost. Det er Fødevarestyrelsen, der kontrollerer og fører tilsyn med kosttilskud.

Naturlægemidler bliver som andre lægemidler anvendt til behandling eller forebyggelse af lettere sygdomme eller smerter. Det er Lægemiddelstyrelsen, der vurderer, om et produkt skal klassificeres som et lægemiddel og dermed reguleres under lægemiddellovgivningen.

Stærke vitamin- og mineralpræparater er lægemidler, der anvendes til forebyggelse og helbredelse af mangeltilstande. Det er Lægemiddelstyrelsen, der godkender og fører tilsyn med stærke vitamin- og mineralpræparater.

Hvad, der er nok så vigtigt, er, st vitamin- og kosttilskuddenes produktetsikkerhed, kvalitet og effektivitet ikke testes, før de bliver sat til salg på hylderne, da producenterne ikke er lovmæssigt forpligtigede til at teste dem.

Kontaminerede kosttilskud er et kæmpe problem

Der findes et voksende antal undersøgelser, som indikerer, at mange kosttilskud, der sælges i Storbritannien, er kontaminerede med forbudte og ofte farlige stoffer.

En undersøgelse fra 2004 testede 634 kosttilskud indkøbt i 13 lande og fra 215 forskellige leverandører. Ud af de 634 indeholdt 94 (14,8 procent) anabolt androgent steroid (AAS). 18,8 procent af dem var indkøbt i Storbritannien.

En yderligere undersøgelse fra 2008 fandt, at 10 procent af kosttilskud og vægttabsprodukter indkøbt og testet i Storbritannien var kontamineret med steroider og/eller stimulanser.

En nyere undersøgelse testede 24 produkter solgt i fitnessbutikker i Storbritannien, som blev mistænkt for at indeholde ASS. Ud af de 24 produkter indeholdt 23 steroider, herunder kendte anabole stoffer.

Flere kosttilskud indeholdt illegale stoffer

Men det sker ikke kun i Storbritannien. Der er stigende evidens for lignende problemer i hele Europa og Nordamerika.

Man har fundet adskillige kosttilskud, der udover at være kontamineret med illegale stoffer også indeholdt ingredienser, som ikke er anført i varedeklarationen, eller billigere alternativer og fyldstoffer som græs, hvede eller ris substitueret med ingredienser, der ofte benyttes som fyldstoffer i urtekosttilskud, og som kan forårsage overfølsomhed.

Nogle kosttilskud fremsatte usande og vildledende påstande om produkternes sundhedsfremmende egenskaber.

Der er store risici ved konstant brug af kosttilskud

Kontamineringen af kosttilskud indebærer en risiko for både offentlighedens sundhed og for sportsfolk, der ikke er klar over, at nogle lovlige kosttilskud kan indeholde stoffer, som er bandlyst af antidopingmyndighederne.

Indtagelsen af sådanne produkter gennem længere tid kan udsætte brugerne for betydelige sundhedsrisici. Anabole steroider, som for eksempel testosteron, kan have bivirkninger, der strækker sig fra akne og stigning i kolesterolindholdet i blodet til skrumpning af testiklerne og leverskade, for bare at nævne nogle enkelte.

Hvor kosttilskuddenes varedeklaration enten er misvisende eller indeholder fyldstoffer, kan brugerne have milde til voldsomme reaktioner på grund af de ingredienser, der ikke er listede.

Selv i de tilfælde, hvor kosttilskuddene ikke indeholder ‘skadelige’ ingredienser, kan udskiftningen af ingredienser, med andet end hvad der står i varedeklarationen, sidestilles med at bedrage forbrugerne.

For sportsfolk kan brugen af kontaminerede kosttilskud resultere i en postiv dopingtest og have en skadelig indvirkning på deres sportskarriere. En udredning af tilgængelige data indikerer, at mellem 40 og 70 procent af sportsudøvere tager kosttilskud, og at mellem 10 og 15 procent af kosttilskuddene indeholder bandlyste stoffer.

Følgelig er der stor risiko for, at sportsfolkene ved et tilfælde eller utilsiget kommer til at dope sig gennem indtagelsen af kosttilskud. I 2012 rapporterede antidopingmyndighederne i Storbritannien (UK Anti-Doping UKAD), at cirka 44 procent af de positive dopingtest i Storbritannien menes at skyldes bandlyste stoffer i kosttilskud.

Begræns selv risikoen

En strengere regulering og tilsyn er helt klart nødvendig for at sikre kosttilskuddenes sikkerhed og kvalitet for både almindelige forbrugere og atleter. Men der er måder, man kan minimere risikoen selv.

Den første måde er afholdenhed, er kosttilskuddet nødvendigt eller gavnligt? Størstedelen af forbrugerne ville have mere gavn af at være mere opmærksomme på, hvad de spiser, og om de kan opnå de samme fordele gennem passende kost.

I sundhedsfaglige kredse har mange stillet spørgsmålstegn ved nogle af de påståede fordele ved at tage visse kosttilskud, og en umådeholden indtagelse af kosttilskud er blevet forbundet med adskillige sundhedsfarer.

Hvis den enkelte beslutter sig for at tage kosttilskud, skal de sikre sig, at de vælger produkter, der kun indeholder de stoffer, som de behøver, og at man køber kosttilskuddet af en velrenommeret producent.

Særligt atleter skal være opmærksomme på at vælge produkter, der er blevet testet og godkendt før videresalg, da de tager personligt ansvar for de risici, som kosttilskuddene kan indebære.

Men det garanterer ikke beskyttelse fra den mulige kontaminering, og snarere end at placere ansvaret for sikkerhed i hænderne på forbrugere, der ofte er naive og godtroende, burde myndighederne spille en større rolle i reguleringen af hele branchen.

Katinka van de Ven hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Kyle J.D. Mulrooney modtager støtte fra The Educational, Audiovisual and Cultural Executive Agency of the European Union. Denne artikle er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Forskere: Det gode kolesterol er slet ikke godt

Det er let at forholde sig til: Det gode kolesterol, HDL, er godt for helbredet, og det dårlige kolesterol, LDL, er dårligt (se faktaboks 2).

Hvis det altså bare var så ligetil.

Nu skal vi nemlig rokke ved vores opfattelse af HDL kolesterol som den gode fe, der holder hjerte-kar-sygdommene på afstand.

I hvert fald, hvis man skal lytte til resultaterne af et nyt studie, hvor danske forskere har været med til at undersøge personer med en særlig arvelig egenskab, der giver et højt niveau af HDL kolesterol i blodet.

Forskerne fandt ud af, at personerne havde højere risiko for at få hjerte-kar-sygdomme end patienter med et normalt niveau af HDL. Og det er stik imod den normale opfattelse.

Det tyder altså på, at HDL kolesterol ikke er direkte involveret i de mekanismer, der kan give hjerte-kar-sygdomme.

Fakta

Kolesterol er et fedtstof, der indgår i alle kroppens celler og er nødvendigt for en lang række af kroppens vigtige funktioner.

Vores krop kan selv danne kolesterol, men vi får også en stor del gennem kosten. Det føres i forskellige former rundt i kroppen med blodet.

Er der for meget kolesterol i blodet, kan det føre til åreforsnævring og blodpropper.

Kilde: Hjerteforeningen..

»Studiet viser, at det at have et højt niveau af HDL kolesterol ikke nødvendigvis betyder, at du er beskyttet mod hjerte-kar-sygdomme. Det kan derfor ikke være HDL i sig selv, der er medvirkende årsag til hjerte-kar-sygdomme, og der er ingen gode argumenter for at forebygge eller behandle ved at øge HDL niveauet,« siger Børge Nordestgaard, klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og overlæge på Herlev og Gentofte Hospital.

Han er en af de danske medforfattere på studiet, der er publiceret i det anderkendte tidsskrift Science.

HDL har en plads som risikomarkør

At vi skal tænke anderledes om HDL, er klinisk overlæge ved Rigshospitalet Lia Bang enig i. Hun forsker i genetisk betingede lipidforstyrrelser og har ikke været involveret i arbejdet bag den videnskabelige artikel.

»Denne artikel viser for alvor, at vi skal vende blikket væk fra HDL kolesterol og i stedet fokusere på noget andet,« siger Lia Bang.

»Resultaterne her vil komme til at præge forskningen i lipoproteiner (se faktaboks 2), hvor fokus vil være på noget andet, måske triglycerider, i stedet for HDL. Også medicinalfirmaerne vil komme til at kigge på det her i deres udvikling af lægemidler til regulering af lipoproteinerne,« siger Lia Bang.

HDL kolesterol har nu stadig sin berettigelse, mener Martin Bødtker Mortensen, læge og ph.d. ved Institut for Klinisk Medicin og kardiologisk afdeling på Aarhus Universitets Hospital. Han forsker i lipoproteiner og påpeger, at HDL stadig har en plads som risikomarkør.

»HDL er en risikomarkør, som kan hjælpe med at identificere personer, der er i høj risiko for at få hjerte-kar-sygdomme. Men når vi skal behandle eller forebygge hjertekarsygdom, er jeg enig i, at der skal vi ikke fokusere på at øge HDL, men i stedet fokusere på at sænke de andre lipoproteiner,« siger han og fortsætter:

»Der har været mange tidligere genetiske studier, som heller ikke har kunne underbygge HDL hypotesen, om at højere niveau af HDL kolesterol i sig selv beskytter mod hjertekarsygdom. Med det her studie kan du sige, at HDL hypotesen er tæt på død,« siger Martin Bødtker Mortensen.

En sjælden gendefekt afslører HDL

Først undersøgte de 328 personer med et højt niveau af HDL og 398 kontrolpersoner med et lavt niveau. Her fandt de en person med en særlig arvelig egenskab, der giver et højt niveau af HDL i blodet, fordi HDL ikke kan optages ind i cellerne og i stedet bliver ude i blodbanen.

Det fik forskerne til at gå videre med at trevle data fra store befolkningsundersøgelser igennem. Data fra omkring 50.000 personer med hjerte-kar-sygdomme og 88.000 kontroller blev analyseret for personer med gendefekten. Heriblandt var to store danske undersøgelser: Østerbroundersøgelsen og Herlev-Østerbro undersøgelsen med omkring 26.000 deltagere i alt.

»Vi fandt 34 personer med den arvelige egenskab i gruppen af personer med hjerte-kar-sygdomme og 52 blandt kontrolpersonerne. En statistisk analyse viste, at personer, der havde mutationen og dermed et højt niveau af HDL kolesterol, havde 80 procent større risiko for at være hjertepatient end dem uden mutationen,« siger Børge Nordestgaard.

»At du her ser det stik modsatte mønster af, hvad du ville forvente epidemiologisk set, er det, som fortæller mig, at der ikke kan være en årsagssammenhæng mellem HDL og hjertekarsygdom,« siger han.

Fakta

Kolesterol transporteres i blodet i forskellige former

Alt kolesterol i blodet har en skal omkring sig, der består af proteiner, dvs. æggehvidestoffer. Disse proteinstoffer virker som en slags færge for kolesterol.

Færgerne med deres last kaldes lipoproteiner og er partikler, der transporterer fedt rundt i blodet i form af triglycerid og kolesterol.

Der findes flere slags lipoproteiner:

VLDL-kolesterol (very low density lipoprotein) indeholder kolesterol og triglycerider. Triglycerider er det, vi forstår ved fedt. Det er de partikler, der dannes i leveren, når vi spiser fedtholdige måltider.

LDL-kolesterol (low density lipoprotein) dannes ud fra VLDL-kolesterol, idet triglyceriderne spaltes fra. LDL-kolesterolet er det, der kan give anledning til fedtaflejring i blodkarrene. Det aflejres først i celler med en masse LDL-partikler. Det kan med tiden forsnævre blodkarrene. Når et blodkar er forsnævret, kan det føre til, at det organ, der forsynes af blodkarret, ikke får nok ilt til at virke normalt. Derfor kaldes LDL-kolesterol også for ‘det dårlige kolesterol’.

HDL-kolesterol (high density lipoprotein) er endnu en type af kolesterol, der findes i blodet. Det er en anden færge, der sejler fra blodkarrene tilbage til leveren med noget kolesterol. På den måde har man ment, at er HDL-kolesterol er med til at sænke indholdet af kolesterol i blodkar, hvor det er uhensigtsmæssigt anbragt. Derfor er HDL blevet kaldt ‘det gode kolesterol’.

Kilde: Hjerteforeningen..

»Historien er ikke, at folk skal være bange for at få den her mutation, for den er meget sjælden. Vi bruger det her til at forstå noget om HDL generelt,« siger Børge Nordestgaard.

Vi kan ikke nøjes med at sænke LDL

Den nye viden om HDL vil ikke umiddelbart komme til at ændre på hvordan patienter med risiko for hjerte-kar-sygdomme bliver behandlet hos lægen og på hospitaler. Årsagen er, at lægerne i forvejen har størst fokus på LDL kolesterol (se faktaboks).

»For LDL kolesterol har vi en stor, solid mængde af undersøgelser, der viser, at hvis vi sætter niveauet af LDL kolesterol ned med medicin, de såkaldte statiner, så mindsker det hjertekarsygdom og død. Så det er ved at nedsætte LDL, at vi hjælper patienterne til en mindre risiko for hjertekarsygdom og død,« siger Lia Bang.

Hypotesen om, at HDL beskytter mod hjerte-kar-sygdomme kommer fra store befolkningsundersøgelser, epidemiologiske undersøgelser, der viser, at et højt niveau af HDL kolesterol i blodet og et lavt niveau af triglycerider hænger sammen med en mindre risiko for hjerte-kar-sygdomme. Men det er ikke det samme som en årsagssammenhæng, altså at et lavt niveau af HDL og et højt niveau af triglycerider medfører hjerte-kar-sygdomme.

»For HDL kolesterol og triglycerider har vi på nuværende tidspunkt ingen undersøgelser, der direkte viser, at hvis du øger niveauet af HDL kolesterol i blodet eller sænker niveauet af triglycerider, mindskes risikoen for hjerte-kar-sygdomme eller død,« siger Lia Bang.

Men kan vi så ikke bare behandle ved at sænke LDL kolesterol og glemme alt om HDL og triglycerider? Ikke ifølge Lia Bang. Det er vigtigt, at vi kender mere til de mekanismer, der ligger bag hjerte-kar-sygdomme, så vi bliver bedre til at behandle:

»Du kan sagtens have en patient, som har fået sænket sit LDL kolesterol niveau med statiner, men som stadig har et højt niveau af triglycerider og et lavt niveau af HDL. Fra de epidemiologiske undersøgelser ved vi, at højt triglycerid og lavt HDL er markører for en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, så der må være noget udover LDL kolesterolet, der har betydning for at udvikle hjertekarsygdom,« siger Lia Bang.

Der bliver forsket i Triglycerider

Hvis HDL er en markør for hjerte-kar-sygdomme, men ikke en direkte aktør, hvad er det så der gør, at HDL hænger sammen med risikoen for hjerte-kar-sygdomme? Det er der ingen forskere, der endnu har det fulde svar på, men Børge Nordestgaard har et bud.

»Niveauet af HDL kolesterol hænger omvendt sammen med niveauet af triglycerider – det almindelige fedt i blodet. Sådan, at hvis du har lavt triglycerid, så har du højt HDL og omvendt. En velkendt hypotese er, at nogle partikler kaldet ’remnants’, der indeholder et højt niveau af triglycerider, er særligt fremmende for åreforkalkning og direkte øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,« siger Børge Nordestgaard.

Der er et protein i blodet, som hedder kolesterol ester transfer protein, CETP. Det sørger for, at der er balance mellem fedtstofferne i de forskellige lipoproteiner ved at transportere kolesterol og triglycerider frem og tilbage mellem lipoproteinerne.

»Hvis du har meget triglycerid i form af ’remnants’, så suger CETP kolesterolet væk fra HDL partiklerne og over i ’remnants’, og så får du et lavt niveau af HDL kolesterol. På den måde hænger HDL og triglycerider sammen,« siger Børge Nordestgaard.

Martin Bødtker Mortensen er enig i, at hypotesen om triglycerider er relevant:

»Et af de spændende områder, man stadigvæk diskuterer, er triglyceridernes rolle for hjerte-kar-sygdomme. Der laves flere studier lige nu med effekten af at sænke niveauet af triglycerider på risikoen for hjerte-kar-sygdomme,« siger Martin Bødtker Mortensen.