Monthly Archives: April 2016

Danske kolesterolanbefalinger spredes nu til resten af verden

Siden 2009 har Danmark haft sin helt egen praksis, når det gælder målinger af kolesteroltal.

Mens man i resten af verden forlanger, at folk faster i otte timer op til en måling, har vi i Danmark bedt folk om at møde op til måling, når det passer dem.

Med eller uden mad i maven.

Nu har et internationalt forskerhold med dansk deltagelse dokumenteret, at forskellen på at faste og ikke at faste før en måling er så lille, at den er ubetydelig for at kunne fastslå, om man har forhøjet kolesterol.

Undersøgelsen er netop udgivet i tidsskriftet European Heart Journal.

Faste er spild af folks tid

Forskningen har resulteret i en samstemmig anbefaling fra de to anerkendte videnskabelige organisationer European Atherosclerosis Society og European Federation of Clinical Chemistry and Laboratory Medicine om, at hele verden tager den danske praksis til sig og dropper fasten.

»Det er simpelthen spild af folks tid at bede dem om at faste før en måling. Mit håb er, at denne internationale anbefaling vil overbevise folk i hele verden om, at vi skal se at få det ændret,« siger klinisk professor og overlæge på Herlev Hospital Børge Nordestgaard, der er hovedforfatter til studiet.

»Det er jeg helt enig i. Det, vi har gjort i Danmark i flere år, viser sig jo at holde vand, og nu har man overbevist udlandet om det samme. Jeg er sikker på, at det bliver praksis i resten af verden, og vi kan være stolte af, at Danmark igen er foregangsland,« samstemmer professor og overlæge fra Aarhus Universitetshospital Hans Erik Bøtker, som ikke selv har været involveret i det nye studie.

Faste er til besvær og sætter pres på sundhedsvæsenet

Der er flere praktiske fordele ved at droppe fasten.

Det er et stort problem for mange patienter at gå på tom mave, og erfaringer viser, at kravet om faste faktisk resulterer i, at mange patienter bliver væk fra kolesterolmålinger eller bliver afvist på laboratoriet, fordi de ikke har overholdt fasten.

Desuden foretrækker de fleste at møde op til måling om morgenen for at undgå at gå for mange timer uden mad. Det skaber et stort pres på laboratorierne i et meget snævert tidsrum om morgenen.

Fakta

Kolesterol og triglycerid er fedtstoffer i blodet og kaldes med en fælles betegnelse lipider.

Når man måler lipider i blodet, måler man fire værdier:
1. Totalkolesterol, i daglig tale kaldet kolesteroltallet.
2. HDL-kolesterol.
3. LDL-kolesterol.
4. Triglycerid.

Forhøjet fedt- og kolesteroltal er ikke en sygdom, men en tilstand, der øger risikoen for at udvikle åreforkalkning og hjertekarsygdomme.

Hvis man har forhøjet fedt- og kolesteroltal, er behandlingen dels at begrænse mængden af fedt i kosten, dels en medicinsk behandling i form af såkaldte statiner, som hæmmer kroppens egen produktion af kolesterol.

Forhøjet kolesterol kan være arveligt, og i det tilfælde er det meget vigtigt, at det opdages tidligt, da det kan føre til tidlige blodpropper i hjerte og hjerne.

»Når man dropper fasten, er der større chance for, at folk får lavet målinger på forskellige tidspunkter af døgnet, så vi ikke får den kæmpe ophobning om morgenen. Men mest af alt kommer det patienterne til gode, fordi de undgår den besværlige faste,« siger Børge Nordestgaard.

Konservatisme har bremset udlandet

Årsagen til, at Danmark siden 2009 har droppet fasten, er, at der i 2008 udkom forskning fra både Danmark og USA, som viste, at der ikke var nogen betydelig forskel på målinger fra fastende og ikke-fastende.

Det fik i 2009 Dansk Selskab for Klinisk Biokemi til at anbefale, at man droppede fasten, og Danmark valgte som de eneste i verden at følge anbefalingen.

Men hvorfor blev det aldrig indført udenfor Danmark?

»Det er på grund af konservatisme. Når man prøver at implementere noget nyt, er der altid folk, som gør modstand. Sådan var det også i 2009,« mener Børge Nordestgaard.

Ubetydelig forskel på fastende og ikke-fastende

Nu er situationen imidlertid anderledes, da anbefalingen kommer fra internationale, videnskabelige selskaber.

Konkret bygger anbefalingen på store observationsstudier fra Danmark, Canada og USA med deltagelse af flere end 300.000 personer.

I Danmark har man i forbindelse med den såkaldte Herlev-Østerbroundersøgelse inviteret omkring 110.000 personer i hovedstadsområdet til at få målt deres kolesterol på et tidspunkt, der passer dem. Fastende eller ikke-fastende.

»Vi kan konstatere, at forskellen er så ubetydelig, at det ikke giver mening at kræve, at patienterne faster inden en måling. Triglyceridtallet (se faktaboks, red.) er det eneste, der i gennemsnit ligger en smule højere, hvis man har spist, men det betyder ingenting i forhold til at kunne fastslå, om personen har forhøjet fedtindhold i blodet,« forklarer Børge Nordestgaard.

Hans Erik Bøtker mener ikke, at der er nogen forhindringer for, at udlandet tager anbefalingen til sig:

»Nu er det så velbegrundet, at fasten er unødvendig, at det har ført til enighed i de videnskabelige selskaber. Desuden gør det jo livet meget lettere for både læger og patienter, så jeg er sikker på, at det vil vinde gehør.«

Bedre samarbejde mellem laboratorium og læge

Anbefalingen om at droppe fasten er imidlertid ikke det eneste resultat af undersøgelsen.

Som noget nyt anbefaler forskerne nu også, at der sker en ændring i, hvordan laboratorierne, der laver målingerne, samarbejder med patienternes læger.

Hvis laboratoriet ser, at det såkaldte LDL-kolesteroltal er på over fem millimol per liter blod for voksne eller fire for børn, eller hvis triglyceridtallet er på over ti millimol per liter blod, så skal de give lægen besked på, at tallet er så højt, at lægen skal overveje at henvise patienten til en lipidklinik, der specialiserer sig i forhøjede kolesterol- og triglyceridtal

Farlige sygdomme kan forebygges

Den nye anbefaling skyldes, at der er risiko for, at man har arvelig kolesterolforhøjelse, hvis man som voksen har LDL-kolesteroltal på over fem millimol per liter blod, hvilket kan føre til blodpropper i hjertet tidligt i livet.

»Hvis man har arvelig kolesterolforhøjelse, betyder det typisk, at mænd får blodprop i hjertet før 55-årsalderen og kvinder før 60-årsalderen. Vi regner med, at cirka én ud af 200 har denne tilstand, men det er måske højst 10 procent af dem, der er diagnosticeret i dag,« siger Børge Nordestgaard og fortsætter:

»Det er helt åndssvagt, fordi det er så nemt at diagnosticere og behandle. Forhåbentlig kan anbefalingen føre til, at vi bliver bedre til at finde disse patienter, så de hurtigt kan komme i behandling.«

Ny anbefaling medfører hurtigere behandling

Et triglyceridtal på over 10 millimol per liter blod betyder, at man har stor risiko for akut pancreatitis, det vil sige betændelse i bugspytkirtlen, som man potentielt kan dø af.

»Det rammer relativt sjældent – én ud af 1000 – men dem skal vi også være bedre til at finde, og derfor anbefaler vi, at laboratorierne også skriver en note, hvis de finder høje triglyceridtal, så lægen kan henvise til det rette sted,« siger Børge Nordestgaard.

Hans Erik Bøtker hilser de nye anbefalinger velkommen.

»Jeg er meget glad for, at man har fokus på den arvelige kolesterolforhøjelse. Det er en meget livstruende tilstand, og patienterne skal behandles hurtigere. Forhåbentlig vil laboratorierne snarligt tage anbefalingerne til sig og begynde at underrette lægerne om at henvise til specialklinikker, hvis de finder så høje tal.«

Forskere udvikler sød yoghurt uden tilsat sukker

Hvad hvis du kunne spise yoghurt, som smagte lige så sødt og dejligt, som du er vant til, men som ikke havde fået tilsat en masse sukker udover det, der naturligt kan findes i yoghurten?

Sådan et produkt ser ud til i fremtiden at kunne ramme supermarkedernes hylder.

Det er i hvert fald lykkedes forskere fra den danske ingredienskoncern Chr. Hansen A/S at udvikle yoghurt med reduceret tilsat sukker, men med samme sødme.

»Der er en generel efterspørgsel i offentligheden efter mindre tilsat sukker i maden. Så med det, vi har gjort, kan man reducere den tilsatte sukker med tyve procent og stadig have det samme niveau af sødme,« siger ph.d. Eric Johansen, som er ‘Associate Vice President for Science’ hos Chr. Hansen A/S. Han er en af forskerne bag studiet.

Opdagelsen er beskrevet i det videnskabelige tidsskrift Applied and Environmental Microbiology.

Andre bakterier giver mere sødme

Yoghurt indeholder laktose, ligesom andre mælkeprodukter. Laktosen består af glukose og galaktose, som begge er sukkerarter. Når man laver yoghurt, splitter mælkesyrebakterier glukosen ad, mens galaktosen og en del laktose er tilbage i den færdige yoghurt. Eftersom galaktosen og laktosen er sukkerarter, giver det en smule naturlig sødme til yoghurten, men ofte tilsætter producenterne mere sukker for at gøre den sødere og mere lækker.

Forskerne har nu fundet ud af, at de i dannelsesprocessen kan tilsætte en anden type mælkesyrebakterier, der angriber og nedbryder galaktosen frem for glukosen. Det betyder, at det pludselig er glukosen, der er tilbage i den færdige yoghurt. Glukose er en sukkertype, der er omkring dobbelt så sød som galaktose og fire gange sødere end laktose.

»Så i bund og grund har vi skiftet en ikke sød sukker ud med en sød sukker. Den totale mængde sukker er mere eller mindre den samme, men glukosen har en langt højere sødme. Det betyder, at hvis du vil, kan du lave yoghurt uden tilsat sukker,« siger Eric Johansen.

Modsat et produkt med stevia, bliver der altså ikke tilføjet sødemiddel. I stedet er det mælkens eget sukker, der kommer til udtryk.

»Det er genialt«

Jens Kirk Andersen, der er seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet, har ikke deltaget i studiet, men han er begejstret.

»Jeg synes, det er genialt at finde en bakterie, der kan spalte galaktosen i stedet for glukosen, så man får samme produkt, men med en naturligt bedre smag. Det koster heller ikke noget ekstra. Man bruger bare nogle andre bakterier. Det er et rigtig dejligt eksempel på, hvordan man kan bruge de her mikroorganismer,« siger Jens Kirk Andersen, der ikke kan har nogle kritikpunkter til studiet.

»Det smager lige så sødt, men det har færre kalorier. Der er nemlig lige så mange kalorier i galaktose som i glukose, det smager bare ikke lige så sødt,« siger Jens Kirk Andersen.

Eric Johansen forventer ikke, at den naturligt søde yoghurt kommer på markedet i nærmeste fremtid, da metoden skal finpudses og bagefter igennem forretningsdelen. På sigt er målet dog, at metoden skal bruges på de produkter, du kan finde i supermarkederne. 

Ny søvn-opdagelse kan være vigtig for behandling af depression

Det er tid til at stå op. Dine celler begynder at udskille noradrenalin, dopamin og serotonin, som sørger for, at din hjerne vågner. Du slår øjnene op. Nu er du vågen.

Forskere har længe vidst, at stofferne, som også kaldes neuromodulatorer, er essentielle for, at du vågner og kan holde dig vågen i løbet af dagen.

Men nu har et internationalt forskerhold netop fået ny, vigtig viden om, hvilken rolle neuromodulatorerne spiller i vores søvn, og hvordan noradrenalin, dopamin og serotonin vækker os.

»De ændrer saltbalancen i det, vi kalder det extracellulære rum, så der er helt forskellige saltbalancer, når vi er vågne, og når vi sover. Det er vigtigt, for når vi forstår det, kan vi måske udvikle nye medikamenter, der kan behandle depression, som i virkeligheden er en tilstand, hvor vi ikke er rigtigt vågne og også har søvnforstyrrelser,« siger Maiken Nedergaard, som er en af studiets forfattere og professor ved Center for Basic and Translational Neuroscience på Københavns Universitet.

Opdagelsen er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.

Forskere skruede op og ned for saltbalance hos mus

Fakta

Noradrenalin, dopamin og serotonin kaldes også neuromodulatorer.

Forskere har længe vidst, at neuromodulatorerne var afgørende for, om vi er vågne eller sovende.

Et internationalt forskerhold har netop opdaget, at neuromodulatorerne ændrer saltbalancen i hjernen, og at det i virkeligheden er saltbalancen og ikke neuromodulatorerne i sig selv, som holder os vågne eller sovende.

Saltbalancen i hjernen er altså altafgørende for, om vi sover eller er vågne. Det har forskerne fundet ud af ved at studere mus.

»Vi kom en lille elektrode ind i hjernen på dem, og så kunne vi følge saltændringerne i hjernen. Enten lod vi dem gå ind og ud af søvn naturligt, og så målte vi, hvordan saltene ændrede sig, eller vi gav dem bedøvelse og så, hvordan ionerne ændrede sig under bedøvelsen, og hvordan ionerne ændrede sig, når de vågnede op,« siger Maiken Nedergaard.

Forskerne puttede også en lille kanyle ind i musenes hjerner, så de kunne manipulere med saltkoncentrationen.

»Vi pumpede salte ind, mens musene var vågne, så de fik et saltindhold, som svarer til det, de skulle have, hvis de sov. Vi så, at de vågne mus faldt i søvn, og modsat kunne vi også tage sovende dyr og vække dem ved blot at ændre på saltene. Det forsøg beviser, at vi kunne bypasse alle neuromodulatorer som noradrenalin. De er ikke nødvendige. Den vigtigste funktion af neuromodulatorerne er, at de ændrer saltene,« siger Maiken Nedergaard.

»Studiet ville få et rundt 12-tal«

Det nye studie får ros af søvnforsker Poul Jennum, som beskriver det som et vigtigt og grundlæggende stykke arbejde.

»Studiet ville få et rundt 12-tal. Det er et meget væsentligt og meget solidt arbejde. Det er utroligt vigtigt. Vi er inde i nogle af de basale mekanismer, som handler om vores helt grundlæggende fysiologiske strukturer. Det er rigtig vigtigt,« siger Poul Jennum, der er klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital og Rigshospitalet. Han har læst det nye studie, men ikke medvirket i det.

Selvom studiet er lavet på mus, er det ifølge Maiken Nedergaard meget sikkert, at den samme mekanisme gør sig gældende hos mennesker.

»Formentlig siger det meget om mennesker. Det er de samme ioner, man finder i hjernen hos mennesker og i dyr. Menneskehjernen bruger også de samme neuromodullatorer til at kontrollere, om vi sover eller er vågne. Så der er meget, der tyder på, at det er de samme mekanismer, som fungerer i den menneskelige hjerne,« siger Maiken Nedergaard.

Opdagelse kan få betydning for behandling af depression

Ifølge Maiken Nedergaard giver studiet ny basal viden om, hvordan menneskehjernen fungerer, og den viden kan potentielt have stor betydning for behandlingen af sygdomme som depression. Faktisk har Maiken Nedergaard sammen med sine kolleger allerede fundet ud af, at saltbalancen også er ændret hos mus, som er deprimerede.

»Det giver en helt ny måde til at finde ud af, hvordan hjernen fungerer, og hvad der går galt, når folk får psykiatriske sygdomme, og når de ikke kan sove, eller hvis de sover for meget,« siger Maiken Nedergaard.

Også Poul Jennum mener, at opdagelsen kan få betydning for behandling af depression. Dog er der et stykke vej igen, mener han.

»Det har betydning for en lang række sygdomsområder, hvor de regulatoriske mekanismer er påvirket. Det gælder for eksempel depression, hvor man har svære depressive forandringer. Vi vil altid gerne hurtigt relatere det til sygdom, og det er også enormt rart, fordi det er noget, vi alle sammen forstår. Men der er lang vej, før vi rent faktisk putter det ind i sygdomsforståelsen,« siger Poul Jennum.

Ikke kun vigtig viden for behandling af depression

Det er dog ikke kun behandlingen af depression, som vi potentielt kan være blevet klogere på med det nye studie, forklarer Poul Jennum.

»Jeg kunne også nævne andre områder, hvor jeg mener, at det kan have betydning. De her grundmekanismer har betydning for forståelsen af for eksempel anæstesi (bedøvelse, red.), men også forståelse for sygdomme som narkolepsi og neurodegenerative sygdomme (hvor der sker en gradvis, oftest langsom nedbrydning af hjernen og dens funktioner, red.). Yderligere er forskningen grundlæggende for forståelse af dele af søvnens basale funktion herunder udskillelse af affaldsstoffer,« siger Poul Jennum.

I forsøget bedøvede Maiken Nedergaard og hendes kolleger nogle af musene, og i den forbindelse har de muligvis fundet en forklaring på, hvorfor bedøvelse stadig sætter sine spor, efter patienten er vågnet.

»Vi viste, at hvis vi bedøvede dyr, ændrede saltene sig ikke på den rigtige måde, når dyrene vågnede. De vågnede, men de var dødforvirrede, og det var simpelthen, fordi der var ét salt, som blev normalt meget hurtigt, og det gjorde, at de vågnede op, men de andre salte var ikke blevet normale endnu,« forklarer Maiken Nedergaard.

»Det gjorde, at de var forvirrede og ikke forstod deres omgivelser, selvom de var vågne. Den samme forvirring ser man hos patienter, der har været til operationer, og som har været bedøvede. De må ikke køre bil samme dag, og det er ikke, fordi de ikke er vågne, men det er, fordi de ikke kan forstå omgivelserne omkring sig og derfor ikke kan kontrollere deres handlinger.«

Flere brikker til puslespillet

Den nye opdagelse betyder samtidig, at forskerne nu kan samle nogle brikker, som tidligere ikke har passet sammen, fortæller Maiken Nedergaard.

»For eksempel har det længe været kendt, at hvis folk mangler magnesium, som er en af de salte, vi har undersøgt, har de svært ved at sove, og de har svært ved at huske. Derfor giver man folk magnesium efter hjerneskader. Pludselig kan vi se, at det simpelthen er, fordi magnesium stabiliserer søvn. Selvfølgelig kan man ikke huske, hvis man ikke kan sove godt, og selvfølgelig kommer man sig dårligere efter traumatisk hjerneskade, hvis man ikke kan sove. Nu forstår vi, hvad det gør,« siger Maiken Nedergaard.

Selvom Poul Jennum understreger, at det nye studie er vigtigt og væsentligt, er det også værd at huske på, at det kun er begyndelsen, fortæller han.

»Jeg betragter videnskab som en omvendt tragt. Vi startede i bunden af tragten, og der kunne vi overskue ringen, men efterhånden udvides kredsen, og arealet bliver større. Og selvom de opdagelser, vi gør os, er store, udgør de kun en lille del af en flade, fordi hele vores vidensbase bliver større og større. Så jeg mener, at det er den her type forskning plus nogle andre mursten, der skal til, før vi kan begynde at få fat i nogle grundforståelser,« siger Poul Jennum.

Det sker der i kroppen, når … DU NYSER



Kroppens eget rensesystem i næsen skiller sig effektivt af med uønskede partikler, som sendes afsted med op til 65 kilometer i timen.


Det der sker


LOUISE MARHOLT

Et nys er kroppens måde at nulstille systemet og komme af med indåndede bakterier og fremmedlegemer. Sensorerne i næsen og bihulerne sender signal til de små fimrehår, cilierne, som holder luftvejene velsmurte med slim, om at de skal sætte sig i bevægelse. Hvis du kigger på cilierne gennem et mikroskop, ligner de et ryatæppe i bevægelse, klar til at lede de potentielt skadelige emner ud og op gennem næsen med et ordentligt blæs. For at smøre cilierne producerer du dagligt en liter slim. En del af det slim synker du uden at tænke over det og nede i mavesækken får mavesyren hurtigt gjort kål på både slim, skidt og bakterier.

KØB ABONNEMENT PÅ SUNDHED PLUS, OG FÅ MAGASINET LEVERET TIL DØREN


25.04.2016





Salt i hjernen kan være vigtig for behandling af depression

Det er tid til at stå op. Dine celler begynder at udskille noradrenalin, dopamin og serotonin, som sørger for, at din hjerne vågner. Du slår øjnene op. Nu er du vågen.

Forskere har længe vidst, at stofferne, som også kaldes neuromodulatorer, er essentielle for, at du vågner og kan holde dig vågen i løbet af dagen.

Men nu har et internationalt forskerhold netop fået ny, vigtig viden om, hvilken rolle neuromodulatorerne spiller i vores søvn, og hvordan noradrenalin, dopamin og serotonin vækker os.

»De ændrer saltbalancen i det, vi kalder det extracellulære rum, så der er helt forskellige saltbalancer, når vi er vågne, og når vi sover. Det er vigtigt, for når vi forstår det, kan vi måske udvikle nye medikamenter, der kan behandle depression, som i virkeligheden er en tilstand, hvor vi ikke er rigtigt vågne og også har søvnforstyrrelser,« siger Maiken Nedergaard, som er en af studiets forfattere og professor ved Center for Basic and Translational Neuroscience på Københavns Universitet.

Opdagelsen er publiceret i det anerkendet videnskabelige tidsskrift Science.

Forskere skruede op og ned for saltbalance hos mus

Fakta

Noradrenalin, dopamin og serotonin kaldes også neuromodulatorer.

Forskere har længe vidst, at neuromodulatorerne var afgørende for, om vi er vågne eller sovende.

Et internationalt forskerhold har netop opdaget, at neuromodulatorerne ændrer saltbalancen i hjernen, og at det i virkeligheden er saltbalancen og ikke neuromodulatorerne i sig selv, som holder os vågne eller sovende.

Saltbalancen i hjernen er altså altafgørende for, om vi sover eller er vågne. Det har forskerne fundet ud af ved at studere mus.

»Vi kom en lille elektrode ind i hjernen på dem, og så kunne vi følge saltændringerne i hjernen. Enten lod vi dem gå ind og ud af søvn naturligt, og så målte vi, hvordan saltene ændrede sig, eller vi gav dem bedøvelse og så, hvordan ionerne ændrede sig under bedøvelsen, og hvordan ionerne ændrede sig, når de vågnede op,« siger Maiken Nedergaard.

Forskerne puttede også en lille kanyle ind i musenes hjerner, så de kunne manipulere med saltkoncentrationen.

»Vi pumpede salte ind, mens musene var vågne, så de fik et saltindhold, som svarer til det, de skulle have, hvis de sov. Vi så, at de vågne mus faldt i søvn, og modsat kunne vi også tage sovende dyr og vække dem ved blot at ændre på saltene. Det forsøg beviser, at vi kunne bypasse alle neuromodulatorer som noradrenalin. De er ikke nødvendige. Den vigtigste funktion af neuromodulatorerne er, at de ændrer saltene,« siger Maiken Nedergaard.

»Studiet ville få et rundt 12-tal«

Det nye studie får ros af søvnforsker Poul Jennum, som beskriver det som et vigtigt og grundlæggende stykke arbejde.

»Studiet ville få et rundt 12-tal. Det er et meget væsentligt og meget solidt arbejde. Det er utroligt vigtigt. Vi er inde i nogle af de basale mekanismer, som handler om vores helt grundlæggende fysiologiske strukturer. Det er rigtig vigtigt,« siger Poul Jennum, der er klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital og Rigshospitalet. Han har læst det nye studie, men ikke medvirket i det.

Selvom studiet er lavet på mus, er det ifølge Maiken Nedergaard meget sikkert, at den samme mekanisme gør sig gældende hos mennesker.

»Formentlig siger det meget om mennesker. Det er de samme ioner, man finder i hjernen hos mennesker og i dyr. Menneskehjernen bruger også de samme neuromodullatorer til at kontrollere, om vi sover eller er vågne. Så der er meget, der tyder på, at det er de samme mekanismer, som fungerer i den menneskelige hjerne,« siger Maiken Nedergaard.

Opdagelse kan få betydning for behandling af depression

Ifølge Maiken Nedergaard giver studiet ny basal viden om, hvordan menneskehjernen fungerer, og den viden kan potentielt have stor betydning for behandlingen af sygdomme som depression. Faktisk har Maiken Nedergaard sammen med sine kolleger allerede fundet ud af, at saltbalancen også er ændret hos mus, som er deprimerede.

»Det giver en helt ny måde til at finde ud af, hvordan hjernen fungerer, og hvad der går galt, når folk får psykiatriske sygdomme, og når de ikke kan sove, eller hvis de sover for meget,« siger Maiken Nedergaard.

Også Poul Jennum mener, at opdagelsen kan få betydning for behandling af depression. Dog er der et stykke vej igen, mener han.

»Det har betydning for en lang række sygdomsområder, hvor de regulatoriske mekanismer er påvirket. Det gælder for eksempel depression, hvor man har svære depressive forandringer. Vi vil altid gerne hurtigt relatere det til sygdom, og det er også enormt rart, fordi det er noget, vi alle sammen forstår. Men der er lang vej, før vi rent faktisk putter det ind i sygdomsforståelsen,« siger Poul Jennum.

Ikke kun vigtig viden for behandling af depression

Det er dog ikke kun behandlingen af depression, som vi potentielt kan være blevet klogere på med det nye studie, forklarer Poul Jennum.

»Jeg kunne også nævne andre områder, hvor jeg mener, at det kan have betydning. De her grundmekanismer har betydning for forståelsen af for eksempel anæstesi (bedøvelse, red.), men også forståelse for sygdomme som narkolepsi og neurodegenerative sygdomme (hvor der sker en gradvis, oftest langsom nedbrydning af hjernen og dens funktioner, red.). Yderligere er forskningen grundlæggende for forståelse af dele af søvnens basale funktion herunder udskillelse af affaldsstoffer,« siger Poul Jennum.

I forsøget bedøvede Maiken Nedergaard og hendes kolleger nogle af musene, og i den forbindelse har de muligvis fundet en forklaring på, hvorfor bedøvelse stadig sætter sine spor, efter patienten er vågnet.

»Vi viste, at hvis vi bedøvede dyr, ændrede saltene sig ikke på den rigtige måde, når dyrene vågnede. De vågnede, men de var dødforvirrede, og det var simpelthen, fordi der var ét salt, som blev normalt meget hurtigt, og det gjorde, at de vågnede op, men de andre salte var ikke blevet normale endnu,« forklarer Maiken Nedergaard.

»Det gjorde, at de var forvirrede og ikke forstod deres omgivelser, selvom de var vågne. Den samme forvirring ser man hos patienter, der har været til operationer, og som har været bedøvede. De må ikke køre bil samme dag, og det er ikke, fordi de ikke er vågne, men det er, fordi de ikke kan forstå omgivelserne omkring sig og derfor ikke kan kontrollere deres handlinger.«

Flere brikker til puslespillet

Den nye opdagelse betyder samtidig, at forskerne nu kan samle nogle brikker, som tidligere ikke har passet sammen, fortæller Maiken Nedergaard.

»For eksempel har det længe været kendt, at hvis folk mangler magnesium, som er en af de salte, vi har undersøgt, har de svært ved at sove, og de har svært ved at huske. Derfor giver man folk magnesium efter hjerneskader. Pludselig kan vi se, at det simpelthen er, fordi magnesium stabiliserer søvn. Selvfølgelig kan man ikke huske, hvis man ikke kan sove godt, og selvfølgelig kommer man sig dårligere efter traumatisk hjerneskade, hvis man ikke kan sove. Nu forstår vi, hvad det gør,« siger Maiken Nedergaard.

Selvom Poul Jennum understreger, at det nye studie er vigtigt og væsentligt, er det også værd at huske på, at det kun er begyndelsen, fortæller han.

»Jeg betragter videnskab som en omvendt tragt. Vi startede i bunden af tragten, og der kunne vi overskue ringen, men efterhånden udvides kredsen, og arealet bliver større. Og selvom de opdagelser, vi gør os, er store, udgør de kun en lille del af en flade, fordi hele vores vidensbase bliver større og større. Så jeg mener, at det er den her type forskning plus nogle andre mursten, der skal til, før vi kan begynde at få fat i nogle grundforståelser,« siger Poul Jennum.

Dårlig hukommelse kan være en fordel

Jeg hører tit folk ønske, at de havde en bedre hukommelse.

»Gid jeg ikke var så glemsom«, klager de. »Hvis bare jeg kunne huske mit computerpassword, eller at min nabos navn er Sarah, ikke Sandra.«

Lyder det bekendt?

Jeg ved lige, hvordan du har det. Jeg er psykolog, og jeg studerer hukommelsens natur, så det er faktisk pinligt, at min egen hukommelse er rigtig dårlig.

Hvis jeg bliver spurgt, om jeg har haft en god weekend, har jeg ofte svært ved straks at huske detaljer nok om, hvad jeg egentlig lavede, til at kunne give et svar.

Fejl og mangler er en af hukommelsens vigtigste egenskaber

Men netop fordi jeg studerer hukommelsen, er jeg helt bevidst om, at hukommelsens fejl og mangler kan være en af dens allervigtigste egenskaber – uanset hvor frustrerende og ubelejligt, det forekommer, når man ikke lige kan huske noget.

Menneskets hukommelse fungerer ikke som en computer, der præcist fastholder og lagrer det, som er sket.

Den fastholder i stedet kun essensen af en begivenhed, og ofte med en god omgang selv-smigren, en masse overbærenhed og lidt smertestillende til den efterfølgende morgen.

Vi er bedre til at huske alt det gode

Fakta

Der findes generelt tre hovedformer for hukommelse:

Sensorisk hukommelse, som fastholder helt ubearbejdede sanseindtryk (lys, lyd, kropsberøringer, osv.) i ganske få sekunder, indtil de eventuelt bliver genstand for vores opmærksomhed.

Arbejdshukommelse, der fastholder indkodede indtryk og tanker (ord, tal, simple mønstre) i op til omkring et minut, så de eventuelt kan bearbejdes mere grundigt og indgå i mere omfattende tankeprocesser.

Langtidshukommelse, der fastholder kodet og struktureret information (forståelse, viden), i princippet hele livet, men i praksis oftest begrænset af glemsel.

Hos mennesket er hukommelsen distribueret. Der findes dermed ikke ét hukommelsescenter, men en række hjerneområder, der hver for sig bidrager med specielle hukommelseselementer. Hukommelse er kun en delfunktion af disse områders aktivitet.

Kilde: Den Store Danske

Tænk på alle de ting, som vi er særligt gode til at huske tydeligt.

I forbindelse med et studie blev en gruppe universitetsstuderende bedt om at erindre de karakterer, de fik i gymnasiet. De studerende blev informeret om, at forskerne havde fuld adgang til de officielle dokumenter, så de kunne egentlig ikke opnå noget ved at fordreje sandheden med vilje.

De studerende huskede cirka 20 procent af deres karakterer forkert. Men ikke alle karaktererne blev husket lige forkert. Jo højere karakterer, desto bedre kunne forsøgsdeltagerne huske dem.

De kunne altså sagtens huske 12-tallet, men det 02, de fik, var forsvundet i glemslens tåger.

Generelt set var de studerende langt mere tilbøjelige til at huske deres karakterer som værende bedre, end de egentlig var, end at erindre dem som dårligere, end de var.

Dårlig hukommelse understøtter vores selvfølelse

Sådanne forsøgsresultater illustrerer, hvordan vi ved at huske forkert kan smigre os selv og understøtte vores egen selvfølelse ved at tvinge os selv til at have det godt med vores egen præstation.

Andre gange hjælper vi vores tro på retfærdighed og fairness ved at huske forkert.

I et canadisk studie blev forsøgsdeltagerne bedt om at læse en historie om Roger, som havde vundet mange millioner i Lotto. Nogle af deltagerne fik fortalt, at Roger var både hårdtarbejdende og godhjertet, og at han virkelig havde fortjent at vinde.

Andre deltagere fik fortalt, at Roger ikke have gjort sig fortjent til noget. Han var doven, og han smilede aldrig.

Da forsøgsdeltagerne blev bedt om erindre, hvor stor en gevinst Roger havde vundet, huskede den gruppe, som havde fået at vide at Roger ikke fortjente at vinde, i gennemsnit $280.000 (cirka 1,8 millioner kroner, red.) lavere end gruppen, der havde fået at vide, at Roger fortjente at vinde i Lotto.

Dårlig hukommelse agerer som en god ven

Det er bare to eksempler på den måde, vores hukommelse agerer som en god ven, der gerne vil beskytte os fra at høre dårlige nyheder eller ondsindet sladder om os selv.

Hvis vi får at vide af en pålidelig kilde, at en serie-bedrager har fået en topstilling i en anerkendt advokatvirksomhed, husker vi senere, at nyheden kom fra en upålidelig kilde.

Hvis vores karakteregenskaber bliver kritiseret, glemmer vi selektivt mange af de mindre flatterende pointer. Og i det store og hele svier de ulykkelige minder i kortere tid, end de lykkelige erindringer fylder os med deres glød.

Vi værdsætter vores (tilsyneladende) autentiske minder

Selvbedragets selvforstærkende effekt agerer over længere tid som en overbeskyttende ven, hvor hukommelsen leverer en forvrænget og rosenrød opfattelse af verden omkring os og af os selv.

Men faktisk ville de fleste fravælge den beskyttelse, hvis de kunne.

I forbindelse med et nyligt studie spurgte psykologer almindelige mennesker, om de (hypotetisk) ville benytte et præparat, der kunne fjerne smerten ved et traumatisk minde.

Det er fascinerende, at langt de fleste (82 procent) svarede, at det ville de ikke. Der hersker ikke tvivl om, at vi virkelig værdsætter vores (tilsyneladende) autentiske, personlige minder – både de gode og dårlige.

Og det står klart, at selv hvis vi havde muligheden for aktivt at styre vores minder, er det ikke noget, som tiltaler os.

Dårlig hukommelse udøver mirakler

Men vi bør stille os skeptiske over for ønsket om en verden, hvor vores alle minder og enhver hændelse er bevarede helt perfekt, autentisk, objektivt og uforfalsket.

Selvom fejlhuskede minder både kan være en pestilens og til tider skæbnesvangre, kan de også udøve mirakler med at bevare vores selvrespekt, selvværd og velvære.

Så i den henseende skal vi måske være knap så kristiske over for vores gamle og manipulerende ven – hukommelsen – når den stikker os blår i øjnene.

Robert Nash hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

The ConversationOversat af Stephanie Lammers-Clark

Forskere svarer på elevers spørgsmål om genteknologien CRISPR

Det Etiske Råd præsenterede 27. april 2016 i samarbejde med Forskningens Døgn 2016 et nyt undervisningsmateriale om genteknologien CRISPR:

Lanceringen fandt sted på Køge Gymnasium. Du kan se streaming fra begivenheden her.

HENT SLIDES FRA OPLÆG HER:

Læs mere om CRISPR i Videnskab.dk’s ‘relaterede artikler’ nederst på siden.

Program

8.05 | Velkommen — Jane Heitmann, næstformand for Folketingets Udvalg vedrørende Det Etiske Råd

8.15 | Kort præsentation af materialet — Gorm Greisen, formand for Det Etiske Råd

8.30 | Hvordan fungerer CRISPR – og kan den gøre det muligt at designe mennesker? — Jacob Giehm Mikkelsen, genetiker ved Aarhus Universitet Afklarende spørgsmål fra gymnasieelever

8.50 | Vil det være etisk problematisk at genmodificere mennesker? Til at behandle sygdomme? Til at behandle sygdomme på kommende mennesker? Til at forbedre menneskers normale egenskaber?

Fakta

Vil du se slideshowsne på din egen computer, kan du downloade dem her.

8.50 | Thomas Ploug, professor i filosofi ved Aalborg Universitet, København og medlem af Det Etiske Råd

9.00 | Klemens Kappel, lektor i filosofi ved Københavns Universitet, tidl. medlem af Det Etiske Råd

9.10 | Debat med gymnasieelever

9.40 | Opsamling — Peter Schiødt, rektor

Åben chatten i et nye vindue ved at klikke her

Derfor smitter smil

»Smil – det smitter!«

De fleste tvære teenagere eller utilfredse kærester har formentligt fået den lidt klichéprægede opfordring med på vejen en gang eller to. 

Men der er faktisk noget om snakken.

Evnen til at aflæse andres ansigtsudtryk og følelser – og måske endda opleve dem selv – styrkes nemlig, når vi spejler deres ansigtsmimik, beskriver et nyt studie, som er publiceret i tidsskriftet Trends in Cognitive Sciences.

Studiet er et ‘review’, hvor en forskergruppe af socialpsykologer fra University of Wisconsin har samlet tidligere studier for at undersøge evidensen for en sammenhæng mellem simulation af ansigtsudtryk og aflæsning af følelser.

Det er ikke kun smil, der smitter. Også triste eller vrede ansigtsudtryk vil ofte finde sin vej fra person til person.

Ansigtsspejling skaber større medforståelse

Spejlingen af ansigtsudtryk i sociale situationer foregår oftest ubevidst. 

Hvis du eksempelvis sidder over for en trist ven, vil du sandsynligvis – uden at lægge mærke til det – overtage vedkommendes nedtrykte ansigtsfolder. Det hjælper dig nemlig med at genkende din vens følelser, fordi du automatisk henledes på tidligere oplevelser, hvor du havde samme triste mine. Dermed kan du møde din ven med større medforståelse og empati.

Samme mekanismer gør sig gældende, hvis det er et smil, du bliver smittet af.

»Du reflekterer over dine følelser, og så skaber du en eller anden form for genkendelses-vurdering. Det giver dig muligheden for at handle passende over for personen, hvis ansigtsudtryk du spejler – og vurdere om du skal nærme dig eller helt undgå vedkommende,« siger Paula Niedenthal, som er socialpsykolog ved University of Wisconsin og medforfatter på studiet, til sciencedaily.com.

Vi simulerer for at forstå verden

Ifølge lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet Signe Allerup Vangkilde er studiets konklusioner ikke banebrydende nye, men hun kalder det »et glimrende review over de beviser, der findes for at simulation er vigtigt for at aflæse følelser.«

»For at forstå verden omkring os, andre mennesker, så simulerer vi, hvordan de har det. Forskere har vist, at når man iagttager andre menneske smile, surmule eller gabe, så er der noget i ens eget motorsystem, der går i gang. Også selvom man ikke kopierer ansigtsudtrykket« forklarer Signe Allerup Vangkilde. 

Hun skelner mellem den postulerede simulation, som man ikke nødvendigvis er i stand til at se, og så den åbenlyse automatiske simulation, hvor et gab eller et smil decideret ’smitter’. Både den synlige og usynlige simulering styrker evnen til at aflæse andres ansigtsudtryk og gennemskue deres følelser.

Aflæsning af følelser sker på få hundrede millisekunder

De synlige og usynlige simulationer spiller altså en central rolle, når vi skal sættes os ind i andres følelser. Også når det er en uforudsigelig person, vi ender overfor. 

»Når vi laver mentale simulationer, så hjælper de os til at reagere lynhurtigt på, hvis folk reagerer følelsesmæssigt anderledes, end vi havde forventet. De fleste har sikkert prøve at sidde over for en som er svær at aflæse, og hvor det er umuligt at forudsige, hvornår vedkommende smiler eller bliver sur. Det gør os usikre, fordi vi bliver ved med at opdage et mismatch mellem det vi, forventer, og det personen gør,« forklarer Signe Allerup Vangkilde.

Men vi er hurtige til at opdage det mismatch og dermed aflæse korrekt, understreger hun. 

Mennesket har nemlig en unik evne til at afkode den følelsesmæssige betydning af et ansigtsudtryk i løbet af blot få hundrede millisekunder.

Lammelse udfordrer følelsesaflæsningen

Det nye studie viser, at den formåen er betinget af spejlingen af ansigtsudtrykket. Derfor hæmmes evnen til at genkende og dele andres følelser hos personer, der ikke kan efterligne ansigtsudtryk på grund af lammelse som følge af et slagtilfælde eller nervebeskadigelse efter en plastikkirurgisk operation, beskriver studiet ifølge sciencedaily.com.

Det er Signe Allerup Vangkilde enig i.

»Tidligere studier viser, at mennesker med lammelser i kroppen faktisk kan være langsommere til at reagere på ’handleverber’, såsom at spise, hoppe eller danse. Det samme kan godt gøre sig gældende for ansigtsudtryk. Igen skyldes sammenhængen formentligt, at vi forstår ordene delvist gennem en simulation af ordet – uden nødvendigvis at udføre handlingen,« siger hun.

Men det kan ikke være hele forklaringen, for folk med lammelser, som ikke selv fysisk kan udføre handlingerne, kan jo stadig godt forstå dem, tilføjer hun.

Autisters simulationsværktøj fungerer

Mennesker med sociale lidelser som autisme kan ifølge det nye studie opleve samme udfordringer.

»Der er nogle symptomer knyttet til autisme, hvor undertrykkelsen af øjenkontakt delvist kan forklare den manglende evne til at efterligne ansigtsudtryk,« siger Paula Niedenthal til sciencedaily.com. Hun tilføjer, at selvom øjenkontakt kan være socialt overstimulerende for autister, så vil de formentligt automatisk ansigtsefterligne, hvis de opfordres til at møde andres blik under de rigtige forhold. 

Signe Allerup Vangkilde er mere skeptisk over for sammenhængen mellem autisme og simulation af ansigtsudtryk.

»Vi skal være påpasselige med at lade forholdsvis simple mekanismer som simulation forklare psykiske lidelser. Få studier viser for eksempel konsistent, at ’spejlsystemet’ er nedbrudt hos børn med autisme. Det handler nok mere om, at de ikke ved, hvornår de skal simulere, end at de har en kognitiv defekt inden for et spejlsystem og slet ikke kan«, siger hun.

Hun forklarer, at når børn med autisme får gode instruktioner, så kan de i mange tilfælde klare sig næsten lige så godt som ’normale’ børn i forhold til at aflæse andres følelser og ansigtsudtryk. Det er altså ikke nødvendigvis de autistiske børns simulationsværktøj, der ikke fungerer – men i højere grad evnen til at vide, hvornår de skal bruge det.  

CRISPR-teknologien skaber verdens andet gen-redigerede menneskefoster

Kinesiske forskere har gjort det igen. I et eksperiment med menneskelige embryoner – fostre i den tidligste fase – har de redigeret en mutation ind, som giver resistens mod hiv.

Forskerne har brugt den banebrydende nye teknologi kaldet CRISPR-Cas9, der gør det enklere, hurtigere og billigere end nogensinde før at redigere i generne, og eksperimentet skal ses som en afklaring på udfordringerne ved at genmanipulere mennesker.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Assisted Reproduction and Genetics.

Forsøget kommer kun et år efter, at de første genmanipulerede menneske-embryoner – af en anden kinesisk forskergruppe – førte til en ophedet, global debat om det etisk forsvarlige i at manipulere med menneskets kønsceller og potentielt ’lege Gud’ ved at ændre menneskets arvemasse for alle fremtidige generationer.

Ved et internationalt topmøde i Washington, USA, i december 2015, erklærede forskere og etikere, at gen-redigering ikke bør gøres på menneskeembryoner, der skal føre til en graviditet – men at det er forsvarligt nok at gøre med henblik på grundforskning.

Siden da har først en britisk og i sidste uge en svensk forsker annonceret, at de har fået tilladelse til at redigere gener i menneskelige embryoner, og derudover forventes flere kinesiske forsøg at være undervejs.

Danske forskere er åbne over for gen-redigering i menneskefostre

I Danmark er der indtil videre ingen aktuelle eksperimenter med at redigere gener i menneskelige embryoner, men de forskere, Videnskab.dk har talt med, er åbne over for muligheden, så længe man ikke eksperimenterer med noget, der skal føre til graviditeter.

»Jeg synes, det er voldsomt spændende område og ville virkelig gerne arbejde med det også, men hvis vi skulle sætte det op, kræver det en større bevilling,« siger professor Claus Yding Andersen Reproduktionsbiologisk Laboratorium på Rigshospitalet.

Og i Aarhus siger professor Niels Uldbjerg ved fødeafdelingen på Aarhus Universitet:

Fakta

Livestreaming om CRISPR

Det Etiske Råd præsenterer i samarbejde med Forskningens Døgn 2016 et nyt undervisningsmateriale om genteknologien CRISPR:

Genteknologi til sygdomsbehandling – og til forbedring af mennesker?

Lanceringen finder sted på Køge Gymnasium 27. april 2016 og livestreames på Videnskab.dk.

Du kan følge med her og stille spørgsmål i chatten, så eksperterne kan besvare dem fra scenen i Køge.

»Som forskning synes jeg, at det er helt oplagt, og det kan sagtens give en behandling frem over. Perspektivet er da helt forrygende – tænk, hvis man kan begynde at behandle fostre i stedet for at lave abort på dem.«

Bruger CRISPR-Cas9 til at gøre genet hiv-resistent

I det nye forsøg har stamcelleforskeren Yong Fan ved Guangzhou Medical University brugt 213 befrugtede æg, doneret af 87 patienter, der var i gang med kunstig befrugtning.

Forskerne brugte embryoner, der aldrig ville kunne udvikles til levende børn, fordi de havde et sæt kromosomer for meget, og embryonerne blev destrueret efter 3 dage.

Med CRISPR-Cas9 teknikken forsøgte Fan og kolleger at redigere i DNA’et for et bestemt gen kaldet CCR5, der koder for et overfladeprotein, som hiv-virus så at sige bruger som håndtag til at inficere cellerne.

Man ved fra studier af mennesker, der naturligt mangler en stor bid af CCR5, at de er immune over for hiv.

Det er en variant kaldet CCR5Δ32, som især er udbredt i Skandinavien, som forskerne ville frembringe kunstigt i embryonerne.

»Det er helt oplagt at vælge CCR5 som mål, fordi det er både kendt fra naturen og meget velstuderet fra litteraturen,« siger professor Jacob Giehm Mikkelsen, som arbejder med genterapi ved Aarhus Universitet.

Eksperimenterne var ikke specielt succesfulde og lykkedes kun i 4 ud af 26 tilfælde, mens resten enten slet ikke har fået varianten eller er muteret utilsigtede steder.

»Jeg er ikke så imponeret, og jeg har det lidt sådan, at det spiller ind på en bane, hvor de ved, man får noget publicity, uden at studiet bidrager med så meget mere, end vi vidste i forvejen,« siger Jacob Giehm Mikkelsen.

»Man kan sige, at det viser, at tingene kan lade sig gøre i forskellige laboratorier og med forskellige gener for øje.«

Engelske og svenske forskere kan også være med

Ligesom ved de første forsøg for et år siden demonstrerer forskerne, at teknikken principielt virker i mennesker, men at der samtidig er lang vej til, at det kan bruges som sikkert og præcist redskab på embryoner, der skal føre til en fødsel.

Men de kinesiske forskere er ikke alene.

I England er den britiske udviklingsbiolog, Kathy Niakan ved Francis Crick Institute i London, i gang med at bruge teknologien til at ’slukke’ for gener, der spiller en rolle i menneskets tidlige, embryonale fase. Dermed håber hun at få en større forståelse for biologien, og hvorfor så forholdsvis få reagensglas-befrugtede æg (cirka 30 procent) hæfter sig fast og bliver til en graviditet.

Niakan bruger modsat de kinesiske forskere levedygtige embryoner, der termineres senest efter 14 dage.

Tilsvarende vil stamcelleforskeren. Fredrik Lanner ved Karolinska Instituttet i Stockholm, også ’slukke’ bestemte gener for at forstå den tidlige embryonaludvikling.

Forskellen på de kinesiske forsøg og forsøgene i England og Sverige er selve formålet.

De kinesiske forskere eksperimenterer med målet om at redigere sygdomme ud af arvematerialet – altså forandre menneskehedens arvemateriale, endnu inden man har nået konsensus, om det overhovedet er medicinsk relevant og noget, man bør tillade.

De svenske og britiske forsøg redigerer derimod generne i menneskeembryoner med målet at forstå biologien omkring embryonaludvikling i livmoderen, og hvorfor nogle graviditeter bliver til aborter. Med andre ord forskning, der kan føre til forbedret effektivitet af kunstig befrugtning.

Ingen danske forskere manipulere embryoner – endnu

Fakta

Ifølge § 25 i den danske lov om kunstig befrugtning må der kun laves forsøg på befrugtede menneskelige æg samt på kønsceller, der skal bruges til befrugtning, hvis det sker for at:

1) Forbedre in vitro befrugtning eller lignende teknikker for at fremkalde en graviditet, eller

2) Forbedre teknikker til genetisk undersøgelse af et befrugtet æg for at fastslå, om der foreligger en alvorlig arvelig sygdom eller en væsentlig kromosom-abnormitet (præ-implantationsdiagnostik), eller

3) Hvis det sker for at få ny viden, der kan bruges til behandling af sygdomme hos mennesker.

Kilde: Den Nationale Videnskabsetiske Komité

Ligesom vores to nabolande tillader loven i Danmark også redigering af gener på menneskelige embryoner.

»Der er ikke nogen, som har fået lov, og heller ingen som har spurgt, men vi har faktisk på foranledning af en journalist for nyligt undersøgt, om man kunne få lov til at lave eksperimenter som de britiske for at forstå, hvorfor man kan have meget svært ved at få børn. Det ville man kunne,« siger professor Thomas G. Jensen ved Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet og medlem af Den Nationale Videnskabsetiske Komité.

I givet fald vil eksperimenterne først skulle godkendes af en videnskabsetisk komité.

En rundspørge blandt de danske fertilitetslæger, Videnskab.dk har kontaktet, viser, at der ikke er aktuelle planer om eksperimenter, men at der ikke er nogen principielle problemer.

»Jeg har ingen aktuelle planer om det, men det ville jeg ikke have ondt i maven over,« siger professor i medicinsk genetik Lone Sunde, som forsker i den abnorme fosterudvikling ved Aarhus Universitet.

Hun peger på, at en af hendes phd.-studerende tidligere har fået tilladelse til at studere menneskelige embryoner fra fertilitetsklinikker i op til 10 dage. Ligesom i de kinesiske forsøg var der tale om ikke-levedygtige embryoner, der alligevel skulle kasseres.

Nye forsøg giver indblik i sjældne, arvelige sygdomme

De store perspektiver, ud over det grundvidenskabelige og en mere effektiv fertilitetsbehandling, er sjældne, arvelige sygdomme.

»Der er familier i Danmark, hvor der er risiko for at få meget sjældne sygdomme f.eks. Føllings syge (en medfødt sygdom, der medfører mental retardering og epilepsi, red.), hvor familier, der ikke kan nedbryde aminosyrer korrekt, sådan set er i en livslang behandling. Det koger ned til, at de har en mutation i én aminosyre i ét bestemt enzym,« siger Claus Yding Andersen

»Man kan sige, at hvis vi kunne begynde at adressere det, ville vi have nogle mennesker, som i stedet for at blive født med en genetisk sygdom og have brug for livslang behandling, så kunne vi måske hjælpe dem sådan, at de ikke kom ud i den situation.«

I Danmark bliver alle nyfødte tilbudt PKU-skreening for Føllingsyge, men hvis man vidste, at risikoen var høj, ville man potentielt kunne redigere mutationen ud allerede i fosteret.

I dag kan man allerede lave præ-implantation genetisk diagnostik på embryoner i 8-16 celle stadiet og så vælge de embryoner fra, der vil blive syge.

»Men i virkelighedens verden er det ganske ofte, at vi ikke har noget at lægge tilbage i moren, fordi de, der er tilbage, er så dårlige, at der ikke rigtigt er mulighed for at gøre det,« siger Claus Yding Andersen.

»Så der kommer givetvis situationer, hvor man siger, at her kunne det godt være relevant.«

Han forestiller sig ikke, at gen-redigering på mennesker bliver virkelighed i den nærmeste fremtid, men at udviklingen kommer til i flere trin over nogle mellemstationer, inden man kommer til at gøre det på embryoner.

Embryon-forskning kan være en glidebane

Jacob Giehm Mikkelsen har tidligere peget på, at embryon-forskningen kan være en glidebane, og at der kan være skrupelløse personer, som ser et kommercielt potentiale i forældres, der ønsker at ’forbedre’ deres børns gener, uagtet om der er videnskabeligt belæg for det eller ej.

På den måde vil grundvidenskabelige studier også kunne udnyttes til de forkerte formål.

»Andre steder i verden vil man også kunne lære noget på baggrund af de her studier, hvilket kan være et skridt på vejen til, at nogen tilbyder forældre at redigere i generne på embryoner, der faktisk skal føre til en graviditet,« siger Jacob Giehm Mikkelsen.

Man kan forestille sig medicinsk turisme, hvor folk rejser til lande, der tilbyder behandlinger, som lægerne herhjemme ikke finder, at der er videnskabelige evidens for.

For professor Anne-Marie Gerdes, klinikchef på Rigshospitalets Klinisk Genetiske Klinik og medlem af Etisk Råd, er det allerede realiteterne i dag, hvor internettet gør, at folk kan orientere sig om mulighederne i verden, og derfor er oplysning det vigtigste våben.

»Det er vigtigt at have en etisk debat, så man er med til at belyse, hvilke risici der kan være. Det kan være en måde at oplyse befolkningen om, at det ikke bare er så enkelt, som firmaer eller andre gerne vil fremstille det, fordi de har interesser i at opdyrke det marked,« siger Anne-Marie Gerdes.

En pioner i naturlig økologisk hudpleje fylder 30 år



Mellisa Naturkosmetik er bygget op om ekstrakter og olier fra rene naturlige planter. I de seneste 30 år har Mellisa gjort sig til eksperter i de planter, de har i deres sortiment.


Mellisa


 

Forskning, innovation og ikke mindst den videnskabelige dokumentation for de rene og naturlige ingredienser er stadig den bærende grundsten i produkterne fra Mellisa Naturkosmetik. I de seneste 30 år har producenten formået at holde de oprindelige værdier i hævd og samtidig gjort en synlig forskel med et umiddelbart resultat i sin hudplejeserie.

Det hele begyndte i 1986, hvor Margit Mellisa Klinder med sin store interesse for blomster og planter i naturen, som hun plukkede, artsbestemte, pressede og eksperimenterede med ved at blande ekstrakterne og olierne i krukker.

Ideologien bag Mellisa Naturkosmetik var bæredygtighed, høj kvalitet samt naturbaserede produkter til en rimelig pris. Det gjorde hurtigt Margit til en pione´r indenfor naturlig og økologisk hudpleje i Danmark. Det blev starten på Mellisa Naturkosmetik, der stadig bliver produceret på den lille fabrik i Hørsholm.

I dag, 30 år efter, laver Mellisa Naturkosmetik stadig bæredygtige produkter til en rimelig pris. Datteren, Louise Mellisa Klinder, har overtaget produktionen, der fortsat er præget af den store kærlighed til naturen og de produkter, som hendes afdøde mor fremstillede.

Bæredygtighed og kvalitet
Mellisa Naturkosmetik er bygget op om ekstrakter og olier fra rene naturlige planter. I de seneste 30 år har Mellisa gjort sig til eksperter i de planter, de har i deres sortiment.

”Vi ved mere i dag, end vi gjorde for 30 år siden. I dag kan vi med stolthed sige, vi er specialister i de råvarer, vi selv omhyggeligt har udvalgt til vores produktion. Jeg har den samme målsætning, som min mor havde – at fremstille naturlige luksushudplejeprodukter af højeste kvalitet med videnskabeligt dokumenterede ingredienser, der gør en forskel for din hud”, forklarer Louise.

For at sikre den høje kvalitet i produkterne står de i Mellisa selv for processen i produktionen fra start til slut. Det sker for at sikre, at både råvarerne og de færdige produkter bliver behandlet præcis som ønsket. På den baggrund har Mellisa skabt en hudplejeserie af høj kvalitet, der giver synlige resultater.


25.04.2016