Monthly Archives: June 2016

"Når jeg ser ind i mit barns øjne, forstår jeg mine forældre"



For fire år siden kunne skuespiller Laura Bro høre sit biologiske ur tikke. Hun, der altid har drømt om at få børn, havde ingen kæreste og nærmede sig 40. Så hun valgte at få et barn alene, er nu lykkelig enlig mor til en søn på tre år og har fuld fart på skuespillerkarrieren. Snart er hun aktuel med filmen ’Fuglene over sundet’. Her fortæller hun om, hvordan hun som solomor og karrierekvinde holder sig fit for fight.


Laura Bro Juni 2016


Tekst MAJBRITT AUGUSTINUS Foto JEPPE BJØRN makeup LOUISE LIISBERG Styling PARI KHADEM

”Moderskabet har gjort mig stærkere”

undefined

Hun beskriver sig selv som et “kæmpe moderdyr”, der er vild med at hænge ud med sin treårige søn Henry, OG SOM samtidig i de senere år har haft fuldt drøn på skuespillerkarrieren. Henry blev undfanget med hjælp fra en donor, da skuespiller Laura Bro som 39-årig indså, at den eneste ene næppe ville nå at dukke op i tide til at opfylde drømmen om far, mor og børn.

 

Laura Bros strålende øjne og glatte hud gør det svært at se, at hun næste gang fylder 44 og er alenemor til en rask knægt på tre år. Det yndige og ungdommelige ydre har indimellem været en hæmsko, bemærker hun.
“Mit udseende har betydet, at jeg ikke altid har fået de jobs, som jeg ønskede, fordi mit ungpigelook ikke passede til rollen. Og så hjælper det selvfølgelig heller ikke, at jeg har de her runde æblekinder og en stor trutmund,” smiler Laura Bro, som til daglig ikke er typen, der bruger meget tid foran spejlet.

“Jeg orker ikke at fedte min hud ind i cremer eller tage makeup af og på. Jeg synes, at det er lige så kedeligt som at tømme opvaskemaskinen. Hvis jeg havde råd til at hyre nogen til det, så gjorde jeg det. Jeg er lidt af et dovent menneske,” forklarer Laura Bro, som samtidig kalder sig selv “vildt materialistisk” og elsker at grave sig ned i sofaen i lejligheden på Vesterbro i København og bare slubre dameblade i sig. “Jeg elsker tøj og kunst, og jeg siger dig, at hvis jeg havde en lidt mindre numse, så ville jeg klæde mig i det fedeste tøj!” griner hun.

Travl kvinde
Laura Bro nyder sit arbejdsliv som skuespiller, hvor hun kan få lov til at se sig selv som alkoholikeren, kvindeforkæmperen, den lede strigle eller den skønne kvinde.

“Selvfølgelig kan det være svært at møde ind møgsur og skulle spille lykkelig. Men det fantastiske er, at du netop træder ind i et andet rum og lukker resten af verden ude. Skuespil er et fedt frirum,” siger hun.
Allerede da Henry var ni måneder gammel, rejste hun med ham i rygsækken til Tjekkiet for at indspille filmen ’Skammerens datter’. Siden har hun spillet med i ’BERLUSCONI, the musical’, det dansk-tyske krigsdrama ’Under sandet’, og senest har hun arbejdet i Irland, hvor filmen ’Fuglene over sundet’, der får premiere til juli, er indspillet.

“Mit arbejde er skørt. Nogle gange hober det sig op med flere jobs på én gang, andre gange er der ingenting.”

Med sig på sidelinjen har Laura Bro haft sin mor, Helle Hertz, der har fungeret som babysitter for Henry under filmoptagelserne. Familien er en uvurderlig støtte, understreger hun:
“Jeg har været så heldig, at da jeg fik Henry, gik min mor på pension fra Det Kongelige Teater, så hun har haft tid og overskud til at stå med ham på armen under alle mine optagelser.”

undefined
En oplagt rolle
’“Fuglene over sundet” handler om de civile danskere, der i oktober 1943 trådte i karakter, da nazisterne satte klapjagten ind på de danske jøder. Et stykke Danmarkshistorie med stor betydning for Laura Bro og hendes familie.

“Selvom jeg kun lige var blevet færdig med at spille “BERLUSCONI, the musical” på teatret, blev jeg sindssygt glad, da jeg blev ringet op af filminstruktøren Nicolo Donato. Min morfar var nemlig halvjøde og flygtede også til Sverige i 1943. Historien om min morfars flugt er blevet fortalt utallige gange i min familie, så rollen i filmen virkede som skabt til mig,” siger Laura Bro, der fortæller, at hendes mor blev født kun tre uger efter morfarens flugt, og at der på morens barnevogn blev tegnet jødestjerner.

“Jeg spiller i filmen rollen som Kathrine, der er gift med en lokal fisker spillet af Jakob Cedergren. Han hjælper jøderne over sundet. Hun har ingen børn, men får et nært forhold til et jødisk barn. Den rolle faldt mig helt naturlig, da jeg som mor meget let får følelser frem i børns nærvær,” smiler Laura Bro.

Jeg er nogens mor
Siden hun blev mor til Henry, er Laura Bro blevet bedre til at sige fra og også til at slappe af med hensyn til hverdagens mange pligter. Støvpølserne i hjørnerne betyder ikke så meget som før. Og båndet til forældrene er blevet stærkere, nu hvor hun selv er mor.

“Det er så vildt, at jeg kan genkende min egen barndom, når jeg ser ind i mit barns øjne. Det giver et flashback og en forståelse for, hvorfor mine forældre har handlet, som de har. Sidst jeg var på Glyptoteket, mindedes jeg pludselig min egen far, som her for 40 år siden fortalte mig om sfinkser. Jeg skulle bide mig selv i læben for ikke at tudbrøle,” fortæller Laura Bro. “Med Henry har mit liv fået et stærkt formål, der får det meste andet til at virke som petitesser. Jeg er nogens mor,” stråler Laura Bro.

Presset hverdag
Men selvom Laura Bro er privilegeret med en familie, der gladeligt springer til, når lille Henry skal passes, har hun ofte en presset hverdag med lange dage. I skuespillerverdenen har arbejdet det med at klumpe sig sammen, og det kan være svært at sige nej til en rolle.
“Mit arbejde er skørt. Nogle gange hober det sig op med flere jobs på én gang, andre gange er der ingenting. Smørret skal smøres jævnt ud over et lille stykke brød,” forklarer Laura Bro.

“Efter en travl uge kan jeg geare fuldstændig ned bare ved at sidde i Frederiksberg Have”

Laura Bro elsker byen. Hun cykler Københavns gader og stræder tynde med Henry bag på cyklen. Det bedste hun ved, er at gå på opdagelse i sin egen by eller besøge et museum. Det er vigtigt for hende at holde sig i form, både fysisk for at undgå skader, når hun spankulerer rundt på høje hæle på scenen, og mentalt for ikke at brænde ud som skuespiller og alenemor. Laura Bro bruger bl.a. hatha yoga til at få styr på tankemylderet. “Jeg kan falde helt i trance, når jeg sidder alene på en bænk med en fyldt kaffekop omgivet af vildtvoksende træer og buske midt i byen. Efter en travl uge kan jeg geare fuldstændig ned bare ved at sidde i Frederiksberg Have,” siger Laura Bro, der ofte laver yogaøvelsen “Solhilsen” hjemme på sit stuegulv og desuden lever overvejende økologisk. Hun er overbevist om, at økologi er sundere end konventionel produktion og meget opmærksom på, at næste generation ikke skal betale prisen for fortidens synder. Mænds dalende sædkvalitet foruroliger hende. “Henry skal da også opleve at få børn. Jeg vil også gerne have nogle børnebørn,” som hun siger. undefinedSavner en mand Selvom Laura Bro har et udadvendt job, er hun ikke typen, der griber mikrofonen til fester, og hun er slet ikke til selskabslege. Hun vil meget hellere hyggesnakke i hjørnet over et glas rødvin. I de senere år har hun levet meget af sit sociale liv via de sociale medier om aftenen, når Henry er blevet puttet.

“Jeg sidder typisk alene i min sofa og chatter med vennerne. Og ja, så savner jeg da virkelig selskab,” siger Laura Bro. Flere børn drømmer hun ikke om lige pt. “Jeg vil føle, at der blev taget for meget fra Henry. Men hvis jeg møder den rigtige mand i morgen, én der helt vildt gerne vil have børn, eller hvis han har en flok selv, vil jeg da helt sikkert åbne mine arme,” understreger hun.

 

MERE OM Laura Bro

  • Født den 27. april 1973 på Frederiksberg

  • Datter af skuespillerne Helle Hertz og Christoffer Bro, søster til skuespillerne Anders Peter Bro og Nicolas Bro,
    kusine til skuespilleren Steen Stig Lommer og niece til skuespillerne Vigga Bro og Lone Hertz.

  • Uddannet ved Statens Teaterskole i 2002

     

  • Bor sammen med sønnen Henry i en lejlighed på Vesterbro i København

  • Medvirker bl.a. i Rene hjerter (2006), Brødre (2004), DR1’s Krøniken (2005) og Sommer (2008), En kongelig affære (2012), Skammerens datter (2015).

  • Filmaktuel med Fuglene over sundet.

  

 

 

 


ALENE PÅ REJSEN



I det nye sommernummer af Magasinet Sundhed deler proceskonsulent Mette Ullersted ud af sine erfaringer med at rejse muttersalene rundt i verden. Hendes livline herhjemme er søster Rikke, som holdes orienteret om alt fra koblings-koks til 40-årskrise


ALENE PÅ REJSEN


AFTAL EN LIVLINE: Én, du kan ringe til og græde. En, der ved, hvor du er hvornår. Og kontakter politiet, hvis du pludselig er væk, lyder Mette Ullersteds RÅD NUMMER 1. SUNDHED+ udkommer 1. Juli 2016

 

DAG 1

undefined

DAG 2
undefinedundefined

DAG 4

undefined

DAG 5

undefined
DAG 7
undefined

 


Bøtten går agurk




Brug bøtten i salaten. Den er supersund



Naturvejlederens opskrift på mælkebøttesalat. Frisk fra Naturvejlederforeningen får du her en opskrift på agurkesalat med mælkebøtte, som er nem at lave og en fin anledning til at lokke hele familien ud i det dejlige sommervejr.

TEKST NATURVEJLEDER MAJKEN FOSGERAU SALOMONSEN FOTO NATURHISTORISK MUSEUM & NATURVEJLEDER LOTTE LARZEN


En mælkebøttejagt kan alle have succes med. Hele sommeren. I naturen og i haven. Store og små, gamle og unge. Nogle peger. Andre plukker.  Og i køkkenet kan usprøjtede mælkebøtter bruges på et hav af måder.

De gule blomsterblade er dekorative i salater, og mælkebøtten har et højere indhold af A-vitamin end gulerødder. En skattet lægeurt. Blomsten er blevet brugt som vanddrivende middel, roden imod forstoppelse og planten siges at rense både blodet og huden samt lindre gigt.

Bladene er bedst inden blomstring, hvor indholdet af bitterstoffer er lavest. 

Blomsterne, som smager sødt af nektar, kan til gengæld spises hele sommeren.

DU SKAL BRUGE

En håndfuld mælkebøtteblomster (evt. kun de gule blade, da de grønne smager bittert)

½ agurk skåret i grove skiver

1 dl. æbleeddike

1 spsk. sukker eller honning

Salt og peber

 

SÅDAN GØR DU

Skyl blomsterne godt og dup dem tørre.

Æbleeddike og sukker bringes i kog i en gryde og hældes over blomsterne og agurken.

Lad salaten stå og trække, til lagen er blevet kold.







23.06.2016








Aqua fitness



Står du nogen gange og føler dig lidt rådvild og forladt ved poolkanten, mens alle andre tilsyneladende ubesværet boltrer sig som kåde sælhunde i poolen? Så får du her en guide til styrkende, opstrammende øvelser, du kan lave diskret og i dit eget tempo.


Aqua fitness


Tina Nygaard Kehlet Munk

Opvarmning 

I dit eget tempo. Bliv ved, til du kan mærke varmen og din puls. 

CYKLE I VAND MED INTERVAL: Læg armene op på bassinkanten, læn ryggen mod væggen og spænd op i mavemusklerne. 

Lav nu cykelbevægelser med benene og giv den fuld gas et halvt minut. Ned i tempo et halvt minut og op igen. Lav dine egne intervaller og pres gerne dig selv lidt mere end du tror du kan. 

Opvarmning

To gode for ryggen

- Arm-stræk 

Effektiv mod ”kontornakke” og “tantepukkel”. Styrker øverste del af ryg og skuldre: 

Synk ned i knæ, bred armene ud og og træk albuerne frem og tilbage. Stille 

Arm stræk

- KNÆ-LØFT 

Styrker lænden: 

Gå rundt i vandet med høje knæløft. Rolige bevægelser. 

Knæ-løft

- Kagerullen: 

Stærke arme 

knyt hænderne, og kør dem rundt om hinanden – først den ene vej, så den anden vej – armene arbejder under vandet 

Kagerullen

- CANCAN Stærke baller 

Stå ved kanten, sving det ene ben frem og tilbage. Og så det andet. Langsomme bevægelser. 

Cancan

- Sumohop: 

Flad mave 

Hop op med samlede ben og klap under dine knæ, mens du er oppe. Så mange gange som muligt i raskt tempo. 

Sumohop 

- Flyveren: Core og balance 

Flyveren er egentlig en yogaøvelse. Spred armene ud til siden nede ved vandspejlet, sving det ene ben strakt bagud. så du ligner et fly. Bøj langsomt forover og tilbage igen, mens du svinger benet frem. Prøv at komme længere ud i stillingen. 

Core og balance

- TABATA OG EN LILLE RASK KONKURRENCE: 

En all-round intervaløvelse som hele familien kan være med til. 

Hold fast i kanten, træk knæene op og skub dig så langt tilbage, du kan, med benene. Svøm hurtigt retur til kanten. Gentag fem gange. Hvem bliver først færdig? Hvem kan komme længst ud? Børnene kan måske være med her. 

undefined undefined undefined

 

- FLOATING 

(to personer) 

Afstressende meditation i vand: 

Find et roligt hjørne i poolen. Flyd på ryggen og lad en anden holde dit hoved og trække dig stille og roligt rundt på vandet, mens han/hun masserer din nakke og skuldre blidt. 

Floating

 


17.06.2016






Vind lækre præmier


Svar på et spørgsmål og vær med i lodtrækningen om gode, sunde præmier. Skriv venligst i dit svar, hvilken af de mange præmier, du helst vil vinde.


Giv et svar og vind lækre præmier

Lækre sommer-sandaler fra New Feet

Sammen med ortopædkirurger, fodterapeuter, ortopædikirurger og danske designere har det danske skofirma New Feet udviklet en serie af flotte sko til sarte fødder. Men man behøver ikke have indt i fødderne for at få glæde af det støddæmpede, ekstremt stabile, bløde og skånsomme, fugttransorterende, smarte og fleksible fodtøj fra New Feet, der i juni sætter New syv par på højkant til Magasinet Sund­heds læsere. Husk at skrive skostørrelse på, når du deltager

Vejledende udsalgspris er 1000,- kr.

 

Juldahls cellulite-serum

Fem læsere har nu mulighed for at vinde to flasker silkeblød skønhed fra Juldahl, 250 ml flydende natursæbe No1 og 250 ml af den populære Face & Body Oil, BdySerum Celluli­te-Kur No8.

undefinedundefinedundefinedundefined

 

Samlet værdi pr. sæt: 376 kr.

Olien fordeles i et tyndt lag på huden to gange dagligt i seks-otte uger.

 

Fødder fortæller

undefined

Fødderne er kroppens sjæl, og en autoriseret fodterapeut kan læse meget om et menneske blot ved at se på disse to hårdt prøvede legemsdele. Denne lækre coffee table bog fra Danske Fodterapeuter giver et indblik i de mange forskellige opgaver, en fodterapeut møder i sin hverdag. Fra baby til olding fortæller vores fødder omlivet og gør sig fortjente til meget mere opmærksomhed, end de får. Her bliver de gode historier serveret i et letlæst sprog ledsaget af Jørgen True, peter Halskov og Mie Hampens smukke billeder. Toppet op med alverdens fodfacts. Vidste du f.eks. at hver ottende dansker går rundt med smerter i fødderne i mere end et år? Eller at hver femte har så store eller små fødder, at de har svært ved at finde sko, der passer? Danske Fodterapeuter udlodder fem eksemplarer af “Fødder og fodterapeuter” til Magasinet Sundheds læsere.

 

Nyd livet med god samvittighed

undefined

- Selvhad og fordømmelse er en bombe under folkesundheden.

- Forbud står i vejen for både sundhed og vægttab.

- Der findes ikke usund mad og du kan roligt slippe kontrollen over, hvad du spiser. Det er bare nogle af budskaberne i den spritnye debatbog “Slut med forbudt”, som Politikens Forlag udlodder fem eksemplarer af til Magasinet Sundheds læsere. De to forfattere, Morten Svane og Morten Elsøe er hhv fitnessekspert og kandidat i Molekylær Ernæring og Fødevareteknolog

Bogen koster 250 kr i løssalg og er på 224 sider. Vil du ligge på langs og komme i bikiniform.

 

Skønne Raunsborg produkter

undefined

Raunsborg Sensitive er en nylanceret serie med fire parfumefri produkter: Face Wash, Face Cream, Hand Cream og Body

Lotion. Nu kan du vinde hele serien PLUS et udvalg af Raunsborg Nordic produkter i rejsestørrelser.

Samlet værdi 1.056 kr.

 

 

 









Sunde grilltips: Grøntsager tager toppen af kræftrisikoen



Forkullede pølser og røde bøffer indeholder kræftfremkaldende stoffer, som grøntsager kan uskadeliggøre. Så lav noget coleslaw og grill mere fisk og kylling, råder Kræftens Bekæmpelse


Sunde grilltips: Grøntsager tager toppen af kræftrisikoen


Sundhedsmæssigt er der ikke meget godt at sige om forarbejdet eller branket kød. Faktisk er de pølser, der traditionelt først hældes på grillen til børn og meget sultne voksne, noget af det mest kræftfremkaldende på danskernes traditionelle grillmenu, forklarer projektchef Gitte Laub Hansen fra Kæftens Bekæmpelse.

“Grill er hyggeligt. Vi får en masse ind på vennekontoen og familiekontoen, når vi tænder op til at spise i det fri. Det tvinger os til at lægge skærmene fra os og kigge på hinanden. Det er alt sammen godt for os. Men sundhedsmæssigt er der endnu meget at vinde, hvis vi nytænker nogle af de mest indgroede grilltraditioner,” siger hun.

 

Flere fiskepakker og kyllingespyd, tak!

“Vi ved med sikkerhed, at forarbejdede kødprodukter og kød fra firbenede dyr øger risikoen for kræft i tarm og endetarm. Vi ved også, at brankede fødevarer indeholder flere forskellige kræftfremkaldende stoffer. Så det er lidt paradoksalt at netop børnene pr. tradition får serveret de her forkullede pølser. Måske endda med acrylamidholdige pommes frites til.”

Måske kunne familien eller gæsterne udfordre hinanden på at udvikle spændende og mættende grønt tilbehør? Så bliver der også plads til lidt færre pølser

Mere kylling, fisk og grønt på grillmenuen ville gøre grillmaden markant sundere, påpeger Gitte Laub Hansen.

“Fisk skal f.eks. ikke have særlig lang tid på grillen, og hvis man pakker fisken med f.eks. krydderurter og citron i rabarberblade eller folie, beskytter man samtidig måltidet imod kræftfremkaldende stoffer i røg og stegeskorpe,“ foreslår hun.

“Kyllingespyd er også et godt og børnevenligt alternativ.”

 

Smid det forkullede ud

Da grøntsager indeholder antimutagene stoffer, som modarbejder de kræftfremkaldende stoffer i grillede pølser og bøffer, så Gitte Laub Hansen gerne mere grøn variation i grillmenuerne.

”Måske kunne familien eller gæsterne udfordre hinanden på at udvikle spændende og mættende grønt tilbehør? Så bliver der også plads til lidt færre pølser,” som hun siger.

Forkullet mad, også brød og grønt, skal smides ud. Som minimum bør det sorte skæres fra, understreger Gitte Laub Hansen.

“En dygtig grillmester ved godt, at lavastenen på gasgrillen skal holdes pinligt ren, at der skal  være mindst 20 cm mellem kødet og varmekilden, at det ikke må ose og at der ikke må dryppe fedt ned i grillen. Det er alt sammen god grillteknik. Men hvad selv de mest veludstyrede grillmestre måske ikke ved, er, at skadelig røg fra grillen kondenserer ud al maden. At vifte røgen væk er ikke godt nok,” siger hun.

 

 

Vidste du…
at de sundhedsskadelige stegemutagener i grillmad også dannes i ovn og på pande. Jo varmere maden tilberedes, des flere skadelige stoffer kan der dannes. Kogt mad indeholder stort set ingen mutagener, for vandet fordamper, når det rammer en temperatur på 100 grader.

 

3 hygiejneråd

Risikoen for maveonder stiger også, når maden tilberede over bål eller grill. Saft fra råt kød må aldrig komme i berøring med salat, brød, service og tilberedt kød, advarer fødevarestyrelsen og anbefaler:

  • To grilltænger – én til råt og én til stegt kød
  • To fade – ét til råt og ét til stegt kød
  • Vask hænder, hver gang du har rørt ved råt kød

Kilde: Sundhedsstyrelsen.dk

 

 

 

kræftfremkaldende stoffer

De mest kræftfremkaldende grupper af stoffer i lidt for well-done grillmad er:

  • Polyaromatiske hydrocarboner (PAH, tjærestoffer, sod). Jo mere grillen eller bålet ryger, des mere sod frigives til maden. Det mest kræftfremkaldende stof i sod hedder benzo(a)pyren.
  • Stegemutagener (heterocycliske aromatiske aminer, HA). dannes også ved pandestegning. Jo mørkere stegeskorpe, des flere mutagener. Der kan være store mængder af stegemutagener i stegefedt. Så smid det ud.
  • Akrylamid, et stof der dannes under bagning i f.eks. brødskorper og findes i en række produkter som pommes frites, chips, kaffe og altså også grillmad.  Akrylamid er også kræftfremkaldende.

TIP: Spis masser af rå og kogte grøntsager til grillmaden. Grøntsager indeholder antimutagene stoffer, som man mener modvirker de kræftfremkaldende stoffer i branket kød. Og marinér kødet med antioxidanter, som f.eks. rosmarin, hvidløg, oregano, sennep eller dt mellemøstlige krydderi sumak i olie. Marinering har vist sig at reducere dannelsen af kræftfremkaldende stoffer.

Kilde: Seniortoksikolog Helle Buchardt Boyd, DHI Miljø og Toksikologi

 

 

 

 

 

 


01.06.2016






9 gode grunde til at holde mere af dine deller



Kroppens fedtdepoter har flere opgaver end at lagre energi og forebygge sultedød. Fedtvævet spiller en helt central rolle for hormonproduktionen og immunforsvaret, og måske kan lægerne en dag redde dit liv med en fedtcelle.


9 gode grunde til at holde mere af dine deller


Af Karin Svennevig Hyldig

Sunde ridebukselår

I gamle dage sagde man, at dellen omkring maven ikke måtte være mere end en cm tyk. Og at man kun måtte måle halvt så meget om låret som om taljen. Der findes et hav af  den slags tommelfingerregler, men kroppe er ikke ens. Fedt bliver først for alvor farligt for helbredet, når det mobiliseres, altså kommer ud i blodbanen. Det fedt, der er svært at mobilisere, sætter sig typisk under taljehøjde, og derfor kan en bred ende og ridebukselår (pæreform) ligefrem være tegn på sundhed. Især for kvinder i klimakteriet. Fedtdepoterne holder nemlig produktionen af det kvindelige kønshormon østrogen oppe. Og  østrogen beskytter imod bl.a. knogleskørhed.

 

Immunsystemet virker ikke uden fedt

Fedtvæv frigiver antiinflammatoriske og inflammatoriske stoffer i kroppen og spiller en central rolle for dit immunforsvar. Når fedtvævet omkring organerne bliver for stort, afgiver det typisk inflammatoriske stoffer, der kan føre til autoimmune sygdomme som diabetes. Fedt på bagdelen afgiver derimod mange antiinflammatoriske stoffer, der beskytter imod sygdom.

 

 

Fedt gør dig menneskelig

Evolutionært er fedtvæv en ret ny opfindelse. Krybdyr har f.eks. slet ikke fedtvæv udenfor leveren, mens fugle kun kan blive tykke få steder på kroppen. Pattedyrs og menneskers underhudsfedt menes at være udviklet for at aflaste leveren, så den ikke overbelastes af oplagret energi.

 

Kønshormoner finder balancen i fedtvæv

Kvinder i den fødedygtige alder med meget lav fedtprocent kan helt holde op med at menstruere, fordi balance i produktionen af bl.a. kønshormoner afhænger af fedtvævet. Overvægtige mænd kan derimod udvikle ”gyonid fedme”, bryster og kvindelige former, fordi fedtdepoterne øger mandens østrogenniveau

 

Fine fedtdepoter beskytter leddene

I knæhaserne og omkring dine sener findes en særlig type tynde, beskyttende fedtdepoter. Du skal tabe dig meget, før de omsættes til energi, og de vokser næsten ikke, når du tager på.

 

”Fedt i passende mængder skal man være glad for. Vores fedtvæv spiller en central rolle for vores sundhed.”

Citat verdens første professor i fedtvævets stofskifte Jens Bjørn Bülow

 

 

Stamceller fra fedt kan redde liv

Prediaprocytter er en form for stamceller, der er særligt lette at isolere fra fedtvæv. Stamceller kan i princippet blive til alt; hudceller, leverceller, hjerneceller, alle slags celler. Forskerne har store forventninger til behandlingsmulighederne med stamceller. Så måske redder ”magtdellen”  dit liv en dag.

 

Fedtstoffer holder dig skarp

20 pct af din hjerne består af fedt, nærmere bestemt essentielle fedtsyrer. Flere undersøgelser har vist, at især omega-3 fedtsyrer er med til at beskytte hjernen imod aldring , ADHD og andre forstyrrelser. Danske studier har vist, at også mættet fedt er godt for hjernen.

 

Brunt fedt slanker

Slankefedt kaldes det ligefrem, ”det brune fedtvæv”, som er varmeproducerende fedtceller med et meget højt stofskifte. Børn har meget brunt fedtvæv, men i puberteten erstattes det meste brune fedtvæv af hvidt, som har et markant lavere stofskifte. Brunt fedtvæv bliver bl.a. aktivt, når du bevæger dig, fryser eller bliver ophidset. Så næste gang, varmen skyller op i dine kinder, kan det måske være en trøst, at det er tegn på brunt fedtvæv.

 

Regulerer sig selv

Her i den vestlige verden bliver spist mange flere kilojoule, end der forbrændes. Kun ganske lidt af den overskydende energi sætter sig som fedtvæv. Kroppen er faktisk ret god til at regulere depoterne. Hvis du synes, du tager alt for let på, må du trøste dig med, at det er sundere at have fedtet siddende i depoter end at have det susende rundt i årerne.

 

OM EKSPERTEN

Professor i fedtvævets stofskifte Jens Bjørn Bülow, Klinisk Fysiologisk Nuklearmedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital og Københavns Universitet, biomedicinsk institut har i mere end 40 år forsket i fedtvævets stofskifte og medvirker i flere hundrede videnskabelige publikationer om emnet.

 

 

 


01.06.2016






Yoga giver bedre søvn



Disse stillinger virker beroligende, afspændende og fremmer den gode dybe nattesøvn. Om du laver dem morgen eller aften betyder ikke så meget. Men giv dig selv mindst 30 sekunder til at mærke kroppen i hver stilling.


Yoga giver bedre søvn


Af Louise Bruun og Karin Svennevig Hyldig – Foto: Robin Skjoldborg

 

Balasana – Barnets stilling

En fin hvilestilling mellem yogapas og en fantastisk stilling til lige at komme ind i kroppen.

Sæt dig på knæene, ånd ind og bøj overkroppen frem på en udånding.

Pres panden mod gulvet, og læg armene helt afslappede tilbage langs kroppen. Hvis du har svært ved at få bagdelen til at nå gulvet, kan du lægge en pude under. Du kan også lægge en pude under panden, hvis det er ubehageligt at have den i gulvet

 

TIP: Hvis du lægger armene helt strakte frem foran dig, vil du mærke et let stræk i ryggen.

 

 

undefined

Eka pada rajakapotasana - Duen med variation

Mange smerter i lænd og iskias er blevet lindret af dette stræk, som virker meget beroligende, fjerner stress og er fantastisk afspændende.

Stil dig i hundestillingen, et omvendt V, hvor hænder og fødder plantes så fladt mod gulvet som muligt og numsen vender lige op mod loftet. Slap helt af i hoved og nakke.

På en indånding løfter du højre ben i vejret, og på en udånding trækker du det frem mellem hænderne, stadig med begge hænder i gulvet

På en udånding bøjer du det højre ben, så det ligger i gulvet foran dig. Nederste del af benet er parallelt med måttens overkant, og højre fod ligger på venstre side af måtten. Før det venstre ben bagud med vristen i gulvet

OBS: Begge hofter skal være i gulvet. Hvis det er svært, kan du lægge en pude under højre balde, når højre ben er forrest, og under venstre balde, når det venstres er forrest

 

 

Ananda balasana - Happy baby

Ananda Balsana – Happy baby

Mange har svært ved at nå deres tæer, blandt andet på grund af for lidt bevægelighed i kroppen og for meget stress.

Her afspændes og strækkes  hele rygsoøjlen, især den nederste del.

Læg dig på ryggen, tag en dyb indånding, og på en udånding bøjer du benene

På en indånding griber du fat i tæerne, og på en udånding trækker du knæene ud mod siden. Husk, at hele ryggen skal være i gulvet

Hvis du ikke kan nå dine tæer, kan du tage fat på underbenet

Lig og gyng lidt fra side til side i en rytmisk bevægelse.

  

Jathara parivartanasana - Universalstillingen

Jathara parivartanasana - Universalstillingen

Denne stilling udligner spændinger i ryggen og mentale spændinger. Strækket kan gøre ondt, men bagefter kan du mærke varme i hele kroppen.

Lig med ryggen mod gulvet og begge ben strakt. Træk vejret roligt

På en indånding sætter du højre fod på venstre knæ

Tag fat med venstre hånd om højre knæ, og træk knæet mod gulvet over mod venstre side på en udånding. Kig mod højre imens.

Lig i stillingen, så længe du kan. Mindst fem åndedrag
Mærk strækket forplante sig hele vejen ned gennem din rygsøjle.

 

Tadasana ”Bjerget” med hænderne på ryggen

Tadasana – ‘Bjerget’ med hænderne på ryggen

Stå helt rank

gør ryggen lang

træk skuldrene tilbage og ned

skub bækkenet en anelse fremad

træk vejret dybt og mærk styrken

Placer håndfladerne mod hinanden bag på ryggen, træk vejret ind og lav en let bagoverbøjning på en udånding

 

 

undefined

Parsvottanasana med dybt bryst- og benstræk

Denne øvelse er afspændende i hele ryggen og løsner stivhed i hofter, ben og led.

Tag en dyb indånding, og bøj let forover. Ånd ud med håndfladerne
mod hinanden bag på ryggen.

På en indånding sætter du den ene fod foran den anden med begge fødder pegende fremad

På en udånding bøjer du dig frem over det forreste ben, så du får hovedet mod knæet.

Det er ligegyldigt, om du kan nå knæet. Det afgørende er, at du mærker strækket på bagsiden af benet og i ryggen.

 

undefined

Prasarita padottanasana – variation af rotation med spredte ben

Stil dig med spredte ben og håndfladerne samlet bag på ryggen, mellem skulderbladene.

Tag en dyb indånding, og på en udånding bøjer du dig forover og sætter højre hånd i gulvet, midt mellem fødderne.

Løft venstre hånd peger op mod loftet. Stå i stillingen i 5-10 åndedræt. Gentag til den anden side

 

 

KOST OG YOGA MOD STRESS

undefined
Øvelserne stammer fra kostekspert og yogainstruktør  Louise Bruuns roste bog Fri af stress med yoga. Her findes mere end 70 afstressende øvelser, Gyldendal 299 kr. 


01.06.2016






Lad os gøre op med kærlighedshierarkiet



Kultursociolog Emilia van Hauen sørger for at fylde sit liv med kærlighed. Ikke bare den romantiske slags, men kærlighed fra familie, venner og børn. Relationer er helt afgørende for et sundt og godt liv, pointerer hun.


Emilia van Hauen: Lad os gøre op med kærlighedshierarkiet


Af Maria Præst – Foto: Ditte Capion

 

For tre år siden blev Emilia van Hauen skilt fra sin mand gennem 18 år; fra faren til sine to børn på dengang 10 og 12 år og fra sin bonussøn på 17. Men ensomheden får ikke lov at tage over. I stedet lader hun kærligheden fra sin tidligere kæreste, sine forældre, veninder, søskende og børn fylde.

“Jeg vil gerne gøre op med det kærlighedshierarki, der ligger i vores samfund. Kærligheden fra mine veninder, søskende og forældre er lige så meget værd som kærlighed fra en mand. Forskellen er selvfølgelig det fysiske begær. Det er vidunderligt at hengive sig til et andet menneske og dele alt. På den måde er den romantiske kærlighed noget særligt. Men de andre former for kærlighed er ikke mindre værd”, fastslår hun.

“I virkeligheden er det ret enkelt: Kærlighed er kærlighed, og uanset hvilken form, den kommer i, fylder den dit hjerte. Hvis du altså lader den fylde.”

Her bakkes hun bl.a. op af langtidsstudiet ’Harvard Study of Adult Development’, hvor forskere gennem 75 år har undersøgt, hvad der skaber lykkelige og sunde liv. Svaret er entydigt: Gode relationer.

“Mennesket er ikke skabt til at være alene. Vi bliver syge af ensomhed, som faktisk forkorter vores liv med op til 14 procent. Det, der virkelig skaber et godt liv, er at vide og føle sig elsket. At have et andet menneske at give sit overskud og sin kærlighed til. Mit liv er fyldt med mennesker, der betyder noget for mig, og hvis jeg føler mig ensom, kan jeg tage telefonen og ringe til en af dem.”

 

Idealet om den eneste ene

Men i den verden, hvor Emilia van Hauen færdes, er det stadig idealet om den store kærlighed for livslangt dedikerede par, der gælder.

“En af tidens store udfordringer er, at samtidig med vi hele tiden skal være i udvikling, har vi en forestilling om, at ægte kærlighed varer til døden. Det hænger jo ikke sammen. Cirka halvdelen af alle ægteskaber ender med at blive opløst. De fleste gifter sig første gang i 20erne eller 30erne, som også er den periode, hvor du finder dit fodfæste, får børn og udvikler dig på mange planer. Men mærkeligt nok forventer vi, at ægtefæller fortsat følges ad. På den måde er vi alt for gode til at planlægge os til fiasko, fordi kun få kan leve op til det svære ideal,” peger hun på.

Det var netop, hvad der skete med hendes eget ægteskab. Efter 18 år sammen med den mand, hun havde elsket, siden hun kyssede ham til en fest og allerede på vej hjem tænkte “Hvis jeg nogensinde bliver gift og får børn, så bliver det med ham”, måtte Emilia van Hauen erkende, at kærligheden var væk.

”Jeg ville have elsket at blive sammen med ham til døden. Men vi udviklede os i forskellige retninger, og til sidst kunne det bare ikke lade sig gøre. Jeg har ellers meget svært ved at give op. Især når det gælder relationer. Og ægteskabet er jo fantastisk med det fællesskab, man opbygger sammen og tilliden til at kunne  rumme alt. I lange forhold ser man sider af hinanden, som ikke er så flatterende, men visheden om, at han har set alt og stadig elsker mig, er simpelthen så smuk. Paradoksalt nok kan det så nogle gange være smukt netop at sætte hinanden fri til at være de nye personer, man hver især har udviklet sig til.”

undefined

Alligevel var skilsmissen en vanvittig hård periode for Emilia van Hauen.

”Jeg ønsker ikke skilsmisse for nogen. Det er meget hårdere og værre, end du kan forestille dig. Også selvom beslutningen er rigtig. Du bryder din egen, din mands og dine børns historie op og slukker en masse håb og drømme. Et af mine lavpunkter indtraf lige før, jeg skulle flytte. Jeg stod alene i Silvan for at købe flyttekasser. Jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde har følt mig så forladt og så fuldstændig revet over i afmagt, sorg og smerte, fordi sorgen ikke kun var min, men også ville blive mine børns. Det var så hæsligt, men kunne ikke være anderledes,” fortæller Emilia van Hauen, der også pludselig oplevede, at omverdenen så anderledes på hende.

 

Ikke nødvendigvis et problem 

Hun skulle vænne sig til at sætte sit kryds i en helt ny kategori. Ikke single. Ikke samlevende. Ikke gift. Men fraskilt.

“Det var så underligt at skulle tilhøre dén ikke-kategori. Altså ikke-gift. Nu skulle jeg pludselig defineres ud fra noget, jeg havde været engang, men ikke var længere. Hvad var jeg så? En ikke-eksistens? Det at være gift har stadig den højeste sociale status, så når du rammer en skilsmisse, er du pludselig en social fiasko. Ikke fordi du nødvendigvis selv oplever det sådan, men din omverden reagerer, som om du er det. Reaktionerne kom bag på mig. Folk der kendte mig godt, så mig pludselig som skurken. En, der havde begået en synd. Især i forhold til børnene,” forklarer Emilia van Hauen.

For hendes to sønner, William og Silas, var det nærmest modsat. Sammen med sin eksmand havde Emilia gjort meget ud af at forklare, at skilsmissen ikke havde noget med dem at gøre, forsøgt at tale med dem om det og skabe masser af åbenhed. For en sikkerheds skyld tog Emilia dem endda med til en familieterapeut et års tid efter skilsmissen.

 

”Silas faldt i søvn efter et kvarter. Det kan man jo tolke på flere måder. Enten var han ikke klar til at tale om det, eller så oplevede han det bare ikke som et problem. William talte høfligt med terapeuten, men forstod ikke helt, hvad det skulle til for. En måned senere, mens vi var på vej til nytårsfest, udbrød han pludselig: ’Det her år har været det bedste år i mit liv!’”

Næppe af lettelse, for optakten til skilsmissen var ikke konfliktfyldt, understreger hun..

“Men der gik det op for mig, at vi som voksne virkelig skal passe ikke at give børnene et problem, som de ikke selv kan få øje på. Og det siger jeg uden at negligere, at en skilsmisse selvfølgelig giver de fleste børn nogle sår på sjælen.”

For de to sønner har forløbet været ret utraumatisk, og faktisk føler hun, at skilsmissen har bragt dem tættere sammen.

 

Tættere på børnene

Hun og eksmanden deler drengene 7-7, og overraskende nok har det givet mere overskud kun at være en voksen, fortæller hun.

”Det forunderlige er, at selv om du halverer de voksne ressourcer, er der mere overskud til børnene. Måske fordi partneren ikke gør krav på opmærksomhed. Jeg har i hvert fald fået et mere nært forhold til mine sønner og lavet mange flere ting sammen med dem, efter vi er blevet skilt.”

Men det er også hårdt at være alene med to drenge, der i den grad skal til at lære at være mænd.

”Hvis de skændes eller opfører sig åndsvagt, kan jeg virkelig godt savne en anden voksen, der lige tager over. Så har jeg lært at trække jeg mig ti minutter,” fortæller Emilia van Hauen, der i det daglige også længes efter en at dele forældre-begejstringen med. 

“Der er jo kun ét andet menneske i verden, der synes, at mine børn er lige så vidunderlige, som jeg, og det er deres far! Det må vi så klare over telefonen.”

I dag er William 15 og Silas 13 år, så de smider ikke længere alt, hvad de har i hænderne og løber hende i møde, mens de råber ’Moooor!’ og stråler over hele ansigtet.

“Dét skal man bare nyde, mens de er små. Den der fuldstændig betingelsesløse kærlighed er vidunderlig. Men det er fantastisk at se dem vokse op. Jeg er evigt forelsket i dem! I et parforhold holder forelskelsen i et begrænset antal år, men med ens børn er den konstant. De udvikler sig jo hele tiden, og man forandrer sig også selv, så der er hele tiden noget nyt at gå på opdagelse i,” siger Emilia van Hauen med et stort smil.

 

 

MERE OM EMILIA VAN HAUEn

  • Født 1966

  •  

    Uddannet cand.scient.soc fra Københavns Universitet i 2002, HD(A) fra CBS, og arbejder i dag som foredragsholder, konceptudvikler, strategisk rådgiver og kommentator.

  • Er desuden forfatter til fem bøger. Senest ’Ladycool. Dit køn er en styrke – brug det!’ fra 2014.

  •  

    Sidder i bestyrelsen for Messecenter Herning, er ambassadør for Hjerteforeningen og CARE Danmark og medstifter af flere netværk.

  •  

    Har sammen med sin eksmand James van Hauen sønnerne William, 15, og Silas, 13. Er bonusmor til Victor på 20 år.

  • Aktuel med foredraget ’Farvel succestyranni og goddag til bidrag og relationer’

  

 

 

 

 

 

 

 


01.06.2016