Monthly Archives: July 2016

Sådan pakker du til den perfekte vandreferie



Rygsækken skal pakkes, ruten planlægges og ubehagelige overraskelser forebygges, inden du kan nyde roen og sommersolen fra en skyfri himmel i de schweiziske alper. Rejsebureauet Travelbird samler her de bedste og vigtigste tips og råd til din næste challenge.


Sundhedsrejser


TEKST KRISTIAN GOSVIG FOTO PIXABAY

Selvom rygsækken er rummelig nok til alt, hvad du gerne vil have med, kan det godt betale sig at tænke lidt over, hvad der skal være let at få fat på, og hvad det måske slet ikke kan betale sig at slæbe med.

En struktureret, effektiv og gennemtænkt pakning opnår du ved at samle alt, der skal med, og lægge det ud på gulvet sammen med tasken. Allerede her bliver det klart, hvornår på turen hver genstand skal findes frem. Nogle ting skal være lette at komme til og ligge øverst eller i yderlommer, andre kan måske pakkes helt ned i bunden af tasken.

6.000 danskere tager hvert år på vandreferie og det tal er stigende. Måske skal du bestille teltplads i god tid. Med til planlægning af ruten hører i hvert fald booking af overnatninger. 

travelbird.dk finder du flere konkrete tips til planlægning af ruter. Du kan også hente inspiration til destinationer på Homeandaway.dk.

 

TOPPRIORITETERNE

Topprioriteterne

1. En ting som skal have topprioritet er vandrestøvlerne. Ingen vandretur uden godt fodtøj. Det er ikke sikkert, de dyreste vandrestøvler er de bedste, men det er med garanti et sted du kommer til at fortryde hvis du sparer. Tænk grundigt over temperaturer, det sted du skal vandre, om støvlerne skal være vandtætte, og hvad du skal vandre på. Vabler kan trække det gode humør ud af enhver eventyrer, så hav plaster med og brug kun fodtøj, der passer.

 

2. Næste topprioritet er rygsækken. Udover at kunne rumme alle dine ting er det vigtigt, at rygsækken er behagelig at have på. Komfort er et vigtigt parameter.
Et rygsækovertræk holder dine ting tørre i vådt vejr.

 

3. Liggeunderlag, sovepose, og telt er også topprioriteter. Du kan f.eks. finde inspiration til indkøb af overnatningsudstyr på
eventyrsport.dk.

 

HOLD ALTING VANDTÆT

Din pakkeliste afhænger selvfølgelig meget af, hvor du skal hen. Men udover vandrestøvler, rygsæk med overtræk, telt, liggeunderlag og sovepose, er det som regel oplagt at medbringe:

  • Bestik
  • Lighter/tændstikker i (tæt!)plastlomme
  • ID/pas i plastlomme
  • Gryde/køkkengrej
  • Tøj til (vejr-)forholdene
  • Plastposer i forskellige størrelser, som kan bruges til alt fra affald til at holde dine ting tørre. Vælg gennemsigtige poser, så du kan oveskue rygsækkens indhold, hvis du åbner i regnvejr.
  • (Pap)tallerkner
  • Vandflasker
  • Telefon og lader
  • Regntøj
  • Solcreme og solbriller

 

 

 

 


DELTAG I KRYDSORDS-KONKURRENCEN UDGAVE 6


Indtast krydsordskoden fra magasinet Sundhed nr. 06 2016, herunder og vind en lækker præmie


DELTAG I KRYDSORDS-KONKURRENCEN UDGAVE 6

VIND ”MADGLAD – lær dit barn at elske rigtig mad” 

Bestseller-forfatter og blogger Jane Faerbers nye bog ”MADGLAD – lær dit barn at elske rigtig mad”, er denne måneds krydsordsgevinst. Bogen indeholder 80 nemme, velsmagende og sunde opskrifter. Alle uden gluten og tilsat sukker, For, som Jane Faerber skriver på sin blog ”Madbanditten”, er det ”de færreste , der har brug for inspiration til at få børn til at spise mere sukker eller pasta”. Bogen er på 248 sider og netop udkommet på Politikens Forlag.
Normalpris kr 250,- 

DELTAG SENEST D.30 JULI









Det sker i kroppen, når du sover



Sød søvn og skønhedssøvn. Hver nat bølger søvnen op og ned mellem tre forskellige søvnstadier, der hver især påvirker kroppen og psyken på en særlig måde. En søvncyklus varer ca. halvanden time og dem skal du nå mellem fire og seks af for at blive frisk.


Det sker i kroppen, når du sover


DYB SØVN

Hudlæger kalder den dybe søvn for skønhedssøvnen, for mens du sover dybt, genopbygges huden, håret, neglene og alle kroppens celler. Dårlig nattesøvn ses tydeligt på den tynde hud under øjnene, der bliver slap og gennemsigtig, så man kan se de mørke blodkar bagved. Den dybe søvn styrker immunforsvaret, regulerer stofskiftet og sætter kroppen i stand til at producere væksthormon, som ikke bare er essentielt for børn, men hele livet reparerer sår, slidskader, mutationer og andre skader på kroppen.  

undefined

Bliver du vækket under dyb søvn, vil du typisk være helt groggy og usammenhængende. For når du sover dybt, slapper kroppen fuldstændig af. Puls, blodtryk og energiomsætning styrtdykker. Imens hjernen hele tiden aktiv; skifter frekvens og arbejder i delta-bølger. 

Kroppen prioriterer den dybe søvn højt. Derfor får du mest af den dybe søvn først på natten. Selv om du står tidligt op, kan du altså godt have fået dækket dit behov for dyb søvn. Og hvis du sover for lidt eller dårligt, vil kroppen automatisk forlænge perioderne med dyb søvn tidligt på natten.

undefined


Det sker i kroppen, når sover



Dyb søvn og REM-søvn. Sød søvn og skønhedssøvn. Hver nat bølger søvnen op og ned mellem tre forskellige søvnstadier, der hver især påvirker kroppen og psyken på en særlig måde. En søvncyklus varer ca. halvanden time og dem skal du nå mellem fire og seks af for at blive frisk til en ny dag


Det sker i kroppen, når sover


karin svennevig

DYB SØVN

Hudlæger kalder den dybe søvn for skønhedssøvnen, for mens du sover dybt, genopbygges huden, håret, neglene og alle kroppens celler. Dårlig nattesøvn ses tydeligt på den tynde hud under øjnene, der bliver slap og gennemsigtig, så man kan se de mørke blodkar bagved. Den dybe søvn styrker immunforsvaret, regulerer stofskiftet og sætter kroppen i stand til at producere væksthormon, som ikke bare er essentielt for børn, men hele livet reparerer sår, slidskader, mutationer og andre skader på kroppen.  

undefined

Bliver du vækket under dyb søvn, vil du typisk være helt groggy og usammenhængende. For når du sover dybt, slapper kroppen fuldstændig af. Puls, blodtryk og energiomsætning styrtdykker. Imens hjernen hele tiden aktiv; skifter frekvens og arbejder i delta-bølger. 

Kroppen prioriterer den dybe søvn højt. Derfor får du mest af den dybe søvn først på natten. Selv om du står tidligt op, kan du altså godt have fået dækket dit behov for dyb søvn. Og hvis du sover for lidt eller dårligt, vil kroppen automatisk forlænge perioderne med dyb søvn tidligt på natten.

undefined

REM-SØVN

REM-søvn, drømmesøvnen, hvor man kan se øjnene bevæge sig hurtigt fra side til side på en sovende person, er især vigtig for din motorik og fysik. Under REM-søvnen repeterer hjernen de ting, den har sanset og oplevet, mens den var vågen. Ordner og sikrer det, den har lært. Hjernen knokler under REM-søvnen, men det ses kun på øjnene. Og måske en grimasse. Måske et lille spjæt i benene. Ellers er kroppen som lammet, mens du drømmer. Kroppens termostat er sat ud af drift og der er spærret for signaler til musklerne.

undefined

Små børn drømmer 50 pct. af den tid, de sover. Voksne drømmer ca. 25 pct. af tiden og sover kortere. Hvorfor børn har mere brug for REM-søvn, ved man ikke med sikkerhed, men det hænger sandsynligvis sammen med, at de skal lære mange motoriske ting på kort tid. 

Drømmesøvn får sexlysten til at stige. Derfor føler mange sig mest tændte, når de vågner om morgenen. Hormonerne er i balance og REM-søvnen har varmet kønsorganerne op, samtidig med at mængden af sex-hormonet testosteron topper hos både mænd og kvinder.

undefined

undefined


Graviditet ændrer kæresteforholdet



Især i den første tredjedel af graviditeten er der meget, vordende forældre skal vænne sig til, forstå, følge med i og give slip på.


Graviditet ændrer kæresteforholdet


ELSE GULDAGER, sundhedsplejersken.d

Man kan sagtens have et dejligt sexliv, mens man venter barn. Men næsten alle par oplever, at samlivet  bliver anderledes.

Manden skal måske lige vænne sig til en kæreste, der tit er forbandet træt. Og den kvindelige part mærker, at brysterne er ved at omstille sig til barnet. De bliver irriterende ømme. Dertil kommer kvalmen, der hos de fleste ligger som en tung dyne og sjældent føles langt væk. For mange par resulterer det i, at den seksuelle aktivitet er mindre i den første tredjedel af graviditeten.

Større mave og sexlyst 
I den midterste tredjedel af graviditeten klinger kvalmen af, og trætheden svinder ind. Livmoderen er vokset betydeligt, og det resulterer i mere blodgennemstrømning til underlivet, hvilket øger muligheden for mere seksuel lystfølelse. Hos mange par resulterer den nye energi i, at den seksuelle appetit vokser.

Udenlandske undersøgelser har vist, at en del par får lyst til at eksperimentere med deres seksualitet i denne periode. Det kan være nye praktikker i form af oralsex, gensidig onani eller brug af sex-legetøj. 

Baby kigger ikke
I den sidste tredjedel af graviditeten er det almindeligt, at lysten til at være seksuelt aktiv igen bliver mindre. Det bliver måske vanskeligt for kvinden at finde stillinger, hun kan nyde og slappe af i. At give sig hen og slippe kontrollen er jo i høj grad, hvad nydelse i sexlivet handler om.
Nogle mænd føler i denne periode, at barnet er meget tæt på. Det kan opleves, som om barnet er tilskuer til forældrenes intime samvær, som mange mener, bør være ”forbudt for børn”. Nogle vordende fædre er bekymrede for, om sex kan skade barnet. Det kan det ikke, men bekymringen er både almindelig og forståelig.” 


Sexologens klumme – Log mere på livet



Nu er den der igen; debatten om, at vi hele tiden er “på”


SEXOLOGENS KLUMME


Marianne Egense

I tre meget forskellige situationer er jeg de seneste dage blevet
konfronteret med dette at være ”på” og det manglende nærvær, der følger med. 

En konfirmation, en parkonsultation og en venindefrokost.
Til konfirmationen var vi 24 mennesker i alderen 14-70 år. Halvdelen sad med hovedet nede mellem benene og var opslugt af deres mobil. Resten snakkede, grinede og så hinanden i øjnene. De var nærværende. 

Telefon til bords
Til venindefrokosten lå telefonen som en naturlig del af borddækningen og blev brugt lige så tit som bestikket. Til parkonsultationen var den tid, der går med mobil, FB, Twitter, Snapchat, Instagram osv. (læs: manglende nærvær) et stort problem.

De nære må vente
Jeg sidder jævnligt med par, hvor det at være ”på” stjæler tid fra det i forvejen meget pressede parforhold.  Tid fra hinanden og tid fra børnene. Flere og flere børn savner nærværende forældre. Sociale medier er et frirum for mange børn og voksne. En flugt for nogle. Flugt fra det virkelige liv med krav, ensomhed eller en partners forventninger. For andre en passiv udfyldelse af livet. Og for rigtig mange en ukritisk vanedannende beskæftigelse.                          

Mange er bange for at gå glip af noget og blive “hægtet af”. Vi skal signalere, vi er “med” og være til gængelige 24/7. Vi føler, vi er noget for nogen eller at vi “bonder”, når vi trykker “like”. Men man kan sgu da ikke knytte bånd med 873 “venner” på et split-sekund. Det må da blive et noget overfladisk værdifællesskab.

Kunne det tænkes, at det er med til at stive vores selvværd af? Jeg spørger bare!  

At slukke kan læres
Altså ikke som et surt opstød fra en stivnakket fremskridtsforskrækket gammel kvinde, men som en undrende konstatering af,  hvor mange der faktisk tillægger det stor værdi og måske ligefrem bliver afhængige.                                     
Vi kan ikke eksistere uden fremskridt og udvikling, nutid og fremtid. Men kan vi “lære” at bruge (læs: slukke) de digitale medier lidt mere kritisk, kan vi måske genvinde friheden til at mærke os selv og leve livet med nærvær som en vigtig gevinst.

om eksperten

Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver work-shops. Se mere på 6ogsamliv.nu

 

 


Ud med ungerne i juli



Tid til tangture. De danske strande vrimler af liv; muslinger, snegle, fluer, lopper, krebsdyr, opskyllede mosdyr og meget mere. Mange af de små dyr lever i den opskyllede tang, hvor de kan finder fugt, næring og skjul. Den opskyllede tang er en skattekiste af oplevelser og kan udover smådyr indimellem byde på rav. Især efter stormvejr.


UD MED UNGERNE I JULI


MAJKEN FOSGERAU SALOMONSEN

  Mennesker spiser også tang. I Danmark kan man i disse år spore en voksende interesse for tang som råvare i køkkenet. For tang er både sundt og rigt på muligheder; havets salat kan spises rå, ristet, tørret, granuleret, pureret, bagt, kogt og friturestegt.  

  Der findes mange forskellige typer af tang i Danmark, især blæretang kan høstes i
store mængder i soppeafstand. Kartoffelsalat med blæretang er det perfekte tilbehør
til grillmaden. Her får du to nemme opskrifter fra tangekspert
Anita Dietz, www.dietzseaweed.com

sådan gør i:

- Medbring en spand I kan have tangen i og en saks til at klippe den med.

 

- Pluk kun tang der vokser i klart havvand. Undgå at samle tang ved havne, byer, åer samt spildevandsudløb. 

 

- Kig efter de unge skud. Det vil sige de dele af tangen, der ikke ser gamle, mørke, tilvoksede og uappetitlige ud. 

 

- Klip 1/3 af den friske tang, og lad resten blive. Lad stenen, som tangen sidder fast på, blive i havet.
FORDI: Tangen har en vigtig funktion for livet i havet. I juli måned fungerer den praktisk talt som havets børnehave, hvor fisk og havdyr gemmer og ernærer sig, inden de bevæger sig ud i det store hav.

 

- Når tangen er plukket, skylles den straks i havvand. 

 

Sommerkartoffelsalat med blæretang
2 personer

DU SKAL BRUGE:

  • 300 gram nye kogte kartofler (kog dem i 10-15 min).
  • 10 fintsnittede asparges 
  • 1 tomat (skær den i små tern eller tag kernerne ud og snit dem i små både)
  • 50 gram frisk blæretang (eller 5 gram tørt) 
  • Løgkarse fra haven (almindelig karse/purløg eller rødløg kan bruges, snit det).
  • Det gule fra 2 mælkebøtteblomster
  • Olie
  • Æbleedikke 
  • Salt

SÅDAN GØR DU: 
Skær kartoflerne i halve og kom dem i en skål, drys løgkarse, asparges og tomater over. Tangen skal først i lige inden servering, inden da lad den ligge i iskoldt vand. Snit tangen fint eller groft alt efter hvordan du kan lide biddet i den. Jo grovere du snitter, desto større bid. Kom tangen i salaten og hæld olie og eddike over og vend det hele rundt.Drys til sidst salt og mælkebøtteblomster over.

 

Naturdetektivenundefined
Når I går i sandet, vil I ofte kunne opleve noget hoppe og springe rundt om fødderne. Hvis I kigger nærmere i sandet, vil I kunne se en del huller. Især hvis I kigger under tang og drivtømmer. Det er indgangshuller for det lille hoppende væsen kaldet sandhopper. Hvis I graver let i sandet, vil I hurtigt finde dets gange. Sandhopperen er et lille dyr, der kan hoppe indtil 100 gange dets egen længde. Sandhopperen er faktisk et krebsdyr, der har bevæget sig op på land og lever der, selvom den har gæller og ikke lunger. Det betyder, at den i solskin skal holde sig på meget fugtige steder, og det er derfor, den graver sig ned i sandet. Om aftenen, når luftfugtigheden stiger, bevæger den sig op på stranden, og man ser den typisk i stærkt selskab med en masse andre sandhoppere. 

 

fødevarestyrelsens 5 råd om tang:

 

  • 1.Pluk kun frisk tang fra vandet. Du skal ikke samle det, der ligger oppe på stranden.

  • 2. Spis kun tang, der har vokset i klart og rent vand. Det blå flag skal være oppe. Og skyl tangen grundigt i postevand lige inden brug (ferskvand nedsætter tangens holdbarhed). Fjern alle synlige organismer på tangen.

  • 3. Undgå at samle tang ved havne og byer samt ved åer eller spildevandsudløb. 

  • 4. Spis kun arter, du kender og som  traditionelt er blevet brugt som fødevare i Nordeuropa. Fx arter som blomkålstang (Chondrus crispus), blæretang (Fucus vesiculosus) og rød purpurhinde (Porphyra purpurea). Undgå arten søl (Palmaria palmata). 

  • 5. Personer med sygdom i skjoldbruskkirtlen, gravide, mindre børn og ammende mødre bør være påpasselige med at spise tang, da indholdet af jod er højt.

Krydderkartoffelsalat med blæretang
5-6 personer

DU SKAL BRUGE:

  • 1,6 kg nye kartofler
  • vand
  • 1 tsk groft havsalt
  • 3 spsk kapers
  • 5 gram tørret blæretang eller 50 gram frisk blæretang
  • 1 dl karse
  • 2 spsk dild eller det øverste fra en fennikel
  • 1 rødløg i tynde ringe
  • ½ bund grønne asparges
  • 200 gram feta
  • ½ sommerspidskål i strimler

TIL DRESSING:

  • 2 spsk sød sennep
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • peber
  • Salt

SÅDAN GØR DU: undefined

Kog kartoflerne. Når de er kølet af, skæres de i store tern eller halveres. Blæretangen koges i 3 min, så den bliver flot grøn og derefter skylles den under den kolde hane, så kogningen stopper. Snit tangen i meget fine strimler. Bland alle ingredienserne til salaten. Bland ingredienserne til dressing, ryst den og hæld den over salaten.

undefined