Monthly Archives: August 2016

BAKTERIER DU BØR ELSKE



Dine tarme er foret med halvanden kilo bakterier, og det skal du være glad for. Har du for få, kan det give problemer og øget risiko for overvægt og andre sygdomme.


BAKTERIER DU BØR ELSKE


Tekst BIRGITTE AABO Illustrations pixabay / Designed by Freepik

FOR FÅ TARMBAKTERIER
Forskere har fundet frem til, at der er en sammenhæng mellem for få forskellige tarmbakterier og visse kroniske sygdomme. Indtil for få år siden kendte man kun ti til tyve procent af bakterierne i tarmen, da de er svære at dyrke i laboratorier. Ved hjælp af DNA analyser har et internationalt forskerteam, hvor Oluf Borbye Pedersen har været en af pionererne, kortlagt bakterierne i tarmene hos hundredvis af mennesker. En fjerdedel viste sig at have op mod 40 pct. færre tarmbakterier end gennemsnittet, færre forskellige bakterietyper og til gengæld en overvægt af bakterier, der skaber en svag betændelsestilstand i tarmen, som også kan måles i blodprøver. Forskerne kobler nu en fattig og smal tarm-mikrobiota til store folkesygdomme som diabetes, astma, visse former for cancer, blodpropper, kronisk tarmbetændelse og fedme. Især i forhold til fedme er forskningen langt og har afdækket, at nogle former for fedme har en direkte sammenhæng med ubalance i mikrobiotaen. Et studie med mus viste, at mus tager på i vægt, når de får overført tarmbakterier fra fede mennesker, men ikke når de får bakterierne fra en slank vært. Opdagelsen var revolutionerende og viste, hvordan organismen, i hvert fald hos mus, omsætter energi fra føden med hjælp fra bakterierne.

1-2 KILO
Så meget vejer din bakteriekultur i tarmen. Den kaldes mikrobiotaen, og selv om du er vant til at forbinde bakterier med risiko for infektionssygdomme, er det altså ikke ensbetydende med, at alle bakterier er sygdomsfremkaldende.

 

REGNSKOV
Tarmbakterier er for hovedpartens vedkommende såkaldt mutualistiske eller kommensale. Det vil sige, at de enten er neutrale eller gode for dig, ligesom du er en god og venligsindet vært for dem. I arbejder sammen i en form for symbiose. Sammen med mikrobiotaen udgør du som vært en superorganisme, som kan modstå meget dårligdom og tilsammen fungere optimalt. Det, der foregår i dine tarme, er, hvad Oluf Borbye Pedersen kalder et komplekst og fortryllende, levende samspil. Som en tropisk regnskov, hvor stor mangfoldighed og variation af bakteriearter, er tegn på et godt helbred.

 

DU BESTÅR AF BAKTERIER
Din krop indeholder ti gange så mange bakterier som menneskeceller. På celleplan består du altså af 90 pct bakterier. Bakterierne gør en stor del af arbejdet for den menneskelige organisme og gør stoffer tilgængelige, som kun kan produceres og omsættes med deres hjælp. Til gengæld får bakterierne et godt sted at bo med konstant temperatur, mad og et dejlig fugtigt miljø.

 

SPIS DIG TIL FLERE BAKTERIER
Et studie har vist, at overvægtige, som havde for få tarmbakterier, på seks uger kunne øge forekomsten af bakterier i både antal og mangfoldighed ved at spise fedtfattig kost med flere grøntsager. Oluf Borbye Pedersen forudser, at forskerne i løbet af de kommende år vil få større viden om, hvordan man bedst plejer og nærer sin tarmkultur. Transplantation af tarmkultur, hvor man overfører sunde bakterier til et menneske, der mangler dem, forventes også indenfor 15 år at blive en standardbehandling.

 

NEM, MEN DYR TEST
Det kan med 98 procents nøjagtighed afgøres, om du har en velfungerende bakterieflora i tarmen eller om du mangler vigtige bakterier. Dermed er der mulighed for at forudsige, hvornår der er særligt risiko for type 2 diabetes og hjertekarsygdomme. Selv om det kun er nødvendigt at teste for få bakterietyper, er det meget bekosteligt, omkring 35.000 kr. pr. person. Der arbejdes på at udvikle bedre og billigere metoder.

 

TARMBAKTERIER PÅVIRKER HJERNEN
Forsøg med mus tyder på, at tarmbakterier kan påvirke psyke og humør, adfærd og mentalitet, hukommelse, mod og smertetærskel. At bakterier i tarmen virkelig kan have indflydelse på alt dette, skyldes formentligt, at bakterierne direkte, via nerver i tarmen, sender signaler til de dele af hjernen, der regulerer psyken. Mus bliver i hvert fald påvirket psykisk, når forskerne ændrer deres bakteriesam- mensætning i tarmen.

 

DET GØR BAKTERIERNE
Tarmens bakterier har mange funktioner. Bl.a. produ- cerer de nogle bestemte vitaminer, holder immunfor- svaret skarpt, er med til at danne hormoner i tarmen og danner utallige stoffer, som går rundt i blodbanen og påvirker krop, hjerne og psyke.

 

Om ekspertenundefined

Oluf Borbye Pedersen er professor og forskningsleder på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet. Han er en af flere ledere for et internationalt forskerteam, der har stået for banebrydende forskning i bakteriers betydning for menneskets tarme og blotlagt, at mange i den vestlige verden har for få af de gavnlige tarmbakterier og dermed øget risiko for en række sygdomme.

 

 

 


Job og Sundhed



Firma fodbold


Job og sundhed


Tekst Karin Svennevig FOTO DANSK FIRMAIDRÆTSFORBUND

Kolleger bliver sundere af to kvarter med bolden

Firma Fodbold Fitness giver overbevisende sundhedsbonus på kort tid, viser studier.

Seks spillere, en bold, fire kaffekrus og en græsplæne. Mere kræver det ikke at line op til en rask omgang fodbold i frokostpausen. “Om man spiller to mod to eller fire mod fire kommer sig ikke så nøje. Udbyttet bliver dog størst med relativt få spillere på en relativt lille bane. For så er alle spillerne meget på,” siger professor i holdspil og sundhed ved Københavns Universitet Peter Krustrup.

Tre fordele
Han peger især på tre fordele ved at spille fodbold i arbejdstiden:

1.Medarbejderne får trænet. Det kan være svært at nå i fritiden.

2.Sundhedsgevinsterne er dokumenterede. Et større norsk-dansk studie har vist, at kvindelige hospitalsansatte får færre smerter i nakke og skuldre, lavere fedtprocent samt bedre kondition og stærkere knogler, hvis de spiller fodboldfitness to gange en time om ugen. Et engelsk-dansk studie har endda vist, at både kondition og fedtprocent forbedres ved blot to gange et kvarter om ugen. Men, som Peter Krustrup siger: “Effekten bliver større, når man træner to gange en time om ugen.”

3.Fælles motion styrker sammenholdet og motiverer medarbejderne til at blive ved med at motionere.

Temposkift er sunde Pulsen kommer op, fordi spillerne hele tiden veksler mellem spurt og gang. Denne form for højintens intervaltræning kaldes også HIIT. Og det er bare én af flere gode grunde til at vælge fodbold som motionsform, siger Peter Krustrup. ”Hos alle voksne i den arbejdsdygtige alder, fra 18 til 70 år, ser vi, at selv kort tids fodboldtræning har en betydelig sundhedsmæssig effekt. De mange opbremsninger og accelerationer styrker både muskler og knogler,” siger han. “Den høje puls og det store kalorieforbrug giver bedre kondition og hjertefunktion og får blodtryk og fedtprocent til at falde.” Om man er en dygtig, hæderlig eller rent ud sagt dårlig boldekvilibrist, spiller ingen rolle. Sundhedseffektrene gælder for alle, peger Peter Krustrup på.

Flere deltager i arbejdstiden ”Uerfarne spillere har lige så god effekt som erfarne spillere,” siger han. “Og når folk bare træner for sjov på små baner, ser vi få skader. Kollegerne gør hinanden gode. Passer på hinanden. Og på sig selv.” Risikoen for skader er op til ti gange højere, når hold på 11 spiller mod hinanden end ved ”Fodbold Fitness”, som Peter Krustrup og Dansk Boldspil-Union har døbt den særlige form for fodbold, der ikke går ud på at spille turnerings-kampe, men bare give den gas til træning og have det sjovt. En hyggelig motionsform, som vinder indpas i stadig flere sportsklubber og på arbejdspladser. “Fordelen ved at indføre Fodbold Fitness og andre former for motion i frokostpausen er, at flere kommer med og høster sundhedsgevinsterne. Det er arbejdsgiverne heldigvis også ved at få øjnene op for,” siger Peter Krustrup.

Karrierebriter spiller frokostfodbold I en særlig afart af Fodbold Fitness, “kollegabold”, sikrer bander og net omkring banen at bolden hele tiden er i spil og holder deltagerne endnu mere intenst i gang. Konceptet er oprindelig engelsk og gjorde dybt indtryk på forbundskonsulent Carsten Hansen fra Dansk Firmaidræt. “Det var så fascinerende at se, hvordan de pæne jakkesæt fra finansdistriktet i London hver dag klokken halv et søgte imod én af de talrige baner i byen. Frokostfodbold er stort derovre,” fortæller han. “Herhjemme ser vi ofte, at kolleger møder lidt tidligere eller bliver 20 minutter ekstra efter arbejde for at løbe, cykle eller spille bold. Så er det gjort og man skal ikke senere tage sig sammen til at komme hjemmefra,” siger han.

 undefined

Kollegabold er en særlig form for Fodbold Fitness, der spilles af få spillere på en lille bane med bander og net, som gør spillet ekstra intensivt. Du kan finde nærmeste bane og tilmelde hold på www.kollegabold.dk

 

 

Vidste du at…
De bedst dokumenterede sundhedseffekter ved idræt ses ved motionsløb og Fodbold Fitness. Sidstnævnte giver desuden få skader. for eksempel ses 15 gange så mange baglårsskader (forstrækninger) i en traditionel fodboldkamp med 11 mod 11 som under en lige så lang Fodbold Fitness træning.

 

Om ekspertenundefined

Peter Krustrup er professor i holdspil og sundhed ved Institut for Idræt og Ernæring ved KU og Honorary Visiting Professor ved Exeter Universitet i England. Han har udgivet over 200 videnskabelige artikler indenfor sine tre primære forskningsområder; fysisk aktivitet og sundhed, træning og testning i eliteidræt samt muskelfysiologi.

 

 


Endelig sæson for danske æbler



Det kølige nordiske klima giver danske æbler en langt vækstperiode, mere karakter i smagen og tyndere skræl, fordi solen heroppe ikke brænder så hårdt.


Endelig sæson for danske æbler


Tekst PERNILLE BECH foto SÆSON

 

SÆSONENS TRE FASER Den danske æblesæson strækker sig fra august til april og opdeles i tre perioder, hver med sine udsøgte æblesorter. Sommeræbler, som Discovery, Sunrise og Rød Gråsten er i handelen fra august til begyndelsen af oktober. De er modnet på træerne og skal spises med det samme, da disse sorter ikke egner sig til at blive gemt. Fra oktober til december er det tid til efterårsæbler som Rød Ingrid Marie og Cox Orange, der plukkes, lige før de falder af træet, og eftermodner, så smagen får lov at udvikle sig. Vinternæbler, som Rød Elstar og Jonagold sidder længst på træet, har den kraftigste smag og holder sig rigtig godt.

 

OVERVINTRER PÅ ”ÆBLEHOTEL” For at vinteræblerne kan holde sig helt frem til april, opbevares de på såkaldte ”æblehoteller”, som er lufttætte rum hvor æblerne går i vinterhi eller dvale. Der er intet kemisk ved teknikken, tværtimod efterligner ”æblehotellet” blot, hvordan man i gamle dage holdt sine æbler friske på, nemlig nedpakket og beskyttet mod frost i forrådskamre. Ved hjælp af computerteknologi overvåges æblerne og ”vækkes” af deres vinterhi, når tiden er inde.

 

OPBEVARING Æbler holder sig bedst i køleskab. Læg blot et par stykker ad gangen frem i en skål, hvor de kan ligge og friste familien. Opbevar ikke æblerne sammen med anden frugt og grønt, da de reagerer kraftigt på ethylen, et stof der fordamper fra alle planter og fremmer modningen, så æblernes holdbarhed forkortes.

 

HVER SIN KARAKTER Af Danmarks mere end 50 forskellige æblesorter er Ingrid Marie og Elstar mest udbredte. Danmarks nationalæble er Gråsten, et saftigt og syrligt spiseæble, der også egner sig godt til desserter og bagværk. Prøv også Rubens, som er en nyere æblesort og oplagt til børn, da det er sødt med den syrlighed, du kender fra danske æbler. Rubens er en krydsning mellem det syrlige Elstar og det søde Gala.

 

ET ÆBLE OM DAGEN…Æbler er perfekte som mellemmåltid og i en skøn æblekage, men derudover er æbler også særdeles velegnede som sprødt indslag i salaten eller i retter med fx karry. Du kan også nemt lave lækre æblechips ved at skære æbler i tynde skiver og bage dem i ovnen ved 125 grader i halvanden til to timer.

 

ET SUNDT SAMARBEJDE undefined

Denne side er produceret i samarbejde med SÆSON-kampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise mere frugt og grønt. Læs mere på www.sæson.dk

 


UD MED UNGERNE I SEPTEMBER



September bugner med VILDE VITAMINER


UD MED UNGERNE I SEPTEMBER


Tekst NATURVEJLEDER MAJKEN FOSGERAU SALOMONSEN foto NATURHISTORISK MUSEUM, AARHUS OG Designed by Pressfoto – Freepik.com

undefined

NATURDETEKTIVEN
Korsedderkop smager af torskerogn Korsedderkoppen tilhører kategorien hjulspindere, fordi de spinder hjulformede net. Kun spiraltråden klæber. Korsedderkoppen er forholdsvis stor, ret almindelig og især talrig i sensommeren i Danmark og let at genkende på sit lyse mønster, der ligner et kors på edderkoppens Korsedderkopper kan iøvrigt spises. Ifølge naturvejleder Bjørli Lehrmann smager de mildt og behagelig. Konsistensen er som tætpakket torskerogn. Spises rå, plukket direkte fra nettet. God appetit!

HELT VILDT SUNDT
Brombær og spisekastanjer, svampe og æbler. I offentlige skove må du høste efterårets kaloriefattige smags- vitamin- og fiberbomber til eget forbrug

 

ÆBLEPOSTEJ
4 æbler
2 porrer
2 løg
1 dl hasselnødder
1 dl kogt hirse
1 dl klid
1 dl fløde
2 kogte mosede kartofler
1 tsk urtesalt
1 spsk allehånde eller karry
4 æg
½ dl olivenolie

Æblerne skrælles og rives groft på rivejernet. Løg og porrer renses og snittes fint og nødderne hakkes groft. Opvarm olien og tilsæt allehånde/karry sammen med løg og porrer. Kom æbler, salt, klid, hirse og mælk ved og rør til slut æggene i. Kom postejmassen i et ovnfast fad og bag det ved 200 grader i ca. 50 min.

 

AGERNPATÉ MED SVAMPE
1 fed hvidløg
1 tsk basilikum
250 g svampe
40 g smør
1 dl kogte, knuste agern (koges ca. 30 min.)
2 tykke skiver franskbrød
2 æg 1½ dl piskefløde
Salt og peber

Løgene pilles og skæres i skiver og svitses sammen med det pressede hvidløg og de kogte og knuste agern i halvdelen af smørret. Svampene renses, skives og svitses i det resterende smør. Svampe- og løgblandingen blandes nu. Franskbrødet smuldres ud i en skål, og piskefløden hældes over. Når fløden er opsuget af brødkrummerne røres de øvrige dele i. Der smages til med krydderier. Patéen kommes i en smurt form og bages i ca. 30 minutter ved 200 grader.

 

 

HYLDEBÆRSAFT
Rå hyldebær er giftige. De skal koge mindst 20 minutter, før de eller saften af dem må indtages.
1 kg hyldebær
2-4 dl vand
300 g sukker

Rib bærrene fra stilkene og hæld dem i en gryde. Tilsæt så meget vand at det netop dækker bærrene og kog bærrene igennem ved svag varme i ca. 20 minutter. Si bærrene fra. Gør gryden ren og mål saften. Tilsæt 20 g sukker pr. dl saft. Det hele koges, til sukkeret er opløst og hældes på skoldede, rengjorte flasker. Tilsæt evt. konserveringsvæske, hvis saften skal gemmes.

 

RØNNEBÆRGELÉ
De skal fryses og/eller koges, før de indtages.
350 g rønnebær
750 g æbler
100 g sukker pr. dl saft

Rønnebærrene, der gerne må være faste og lidt umodne, skylles og ribbes. Æblerne må gerne være sure, da det betyder større pektinindhold, som gør geléen stiv. Rønnebær og æbler skåret i småstykker bringes i kog i vand, der knap dækker. Når indholdet er kogt mørt, afkøles det nogle minutter før det hældes på saftpose til afdrypning eller sies igennem en fin sigte. Saften måles og der beregnes 100 gram sukker pr dl saft. Geléen gives et opkog, til sukkeret er smeltet, og efter ca. ti minutters afkøling hældes geléen på rengjorte glas.

 

SVAMPESTUVNING PÅ RISTET BRØD
300 g svampe
1 skalotteløg
25 g smør til stegning
2 dl piskefløde
Saft af 1 citron
1 bundt bredbladet persille
Salt og friskkværnet peber

Børst svampene fri for jord. Pil løget og hak det fint. Smelt smørret på en pande og steg løget uden at det tager farve. Tag løgene af panden og steg svampene ved høj varme. Skru ned for varmen og hæld løg og fløde på svampene. Tilsæt citronsaft. Lad stuvningen koge ind i 10-12 minutter, til den er cremet. Nip bladene af persillen. Skyl dem, og tør dem godt. Hak dem fint, og vend dem i stuvningen. Smag til med salt og peber.

 

ET SUNDT SAMARBEJDEundefined

I hvert nummer giver Naturvejlederforeningen tips og gode råd om, hvordan du får lokket små og store op af sofaen og ud i det fri. Finde oplevelser i den natur, som menneskers krop og psyke er designet til. Mere inspiration på natur-vejleder.dk

 

%MCEPASTEBIN%%MCEPASTEBIN%


ENERGIBOOSTERE SKADER DINE TÆNDER



Fitnessprodukter, der markedsføres som sunde, indeholder ofte store mængder sukker og syre, som skader tænderne. Det afslører en ny undersøgelse, som Tandlægeforeningen har lavet sammen med DTU Fødevareinstituttet.


ENERGIBOOSTERE  SKADER DINE TÆNDER


Tekst CHARLOTTE HOLST foto TANDLÆGEFORENINGEN ILLUSTRATIONER created by freepik.com

Energigeler, proteinbarer, energidrikke og protein- drikke. Det vrimler med fitnessprodukter i fitnesscentre, supermarkeder og på diverse hjemmesider. Producenterne lover mere energi og bedre præstationer. Men en ny undersøgelse, som Tandlægeforeningen har lavet med hjælp fra DTU Fødevareinstituttet, sår tvivl om produkternes sundhed. Undersøgelsen viser, at en del fitnessprodukter indeholder store mængder af både naturligt og tilsat sukker, og nogle produkter har desuden en meget lav pH-værdi. Begge dele skader tænderne. ”Producenterne er eksperter i at få produkterne til at se sunde og indbydende ud, og så er de jo umiddelbart nemmere at gå til end frugt og grønsager, der skal skylles og skæres. Men vores undersøgelse viser, at man i mange tilfælde gambler med tandsundheden, når man indtager fx energidrikke og proteinbarer i forbindelse med træning”, advarer Tandlægeforeningens formand, Freddie Sloth-Lisbjerg, som tilføjer, at mange af produkterne er helt unødvendige for andre end eliteidrætsudøver.

50 g sukker i en proteinshake 
Tandlægeforeningen har undersøgt sukkerindholdet i 40 forskellige fitnessprodukter, og det viser sig, at . en halv liter proteinshake indeholder 50 gram sukker, hvilket er det samme som en ½ liter cola, og at en energibar indeholder 23 gram sukker. ”Alle sukkerarter undtagen kunstige sødemidler kan give huller i tænderne, men nogle sukkerarter er værre end andre. Det gælder fx hvidt sukker, men også frugtsukker og honning omdannes til syre, som kan give huller i tænderne,” fortæller Svante Twetman, som er professor på Tandlægeskolen i København. Han forklarer, at barer med tørret frugt og energigeler, er særligt slemme, fordi de klistrer til tænderne, og jo længere tid sukkeret er i munden, des større er risikoen for huller i tænderne.

undefined

 

Tænderne ligger i syrebad 
DTU Fødevareinstituttet har undersøgt pH-værdien i de flydende fitnessprodukter, og specielt energigelerne og energidrikkene har en meget lav pH-værdi, hvilket kan give syreskader på tænderne. Freddie Sloth-Lisbjerg gør opmærksom på, at folk, der dyrker motion netop er særligt udsatte for at få syreskader. ”Spyt er med til at beskytte tænderne, men man bliver nemt mundtør, når man fx sidder på spinningcyklen. Hvis man så indtager væsker med et højt syreindhold, fx energigeler og energidrikke, ligger tænderne nærmest i et syrebad, og så har man større risiko for syreskader,” forklarer Freddie Sloth-Lisbjerg, som selv er en ivrig motionscykelrytter.

undefined

Vand er bedst
Der findes ikke statistiske opgørelser over, hvor mange der får problemer med tænderne, fordi de indtager fitnessprodukter, men som Freddie Sloth-Lisbjerg konstaterer, er produkterne blevet mere tilgængelige, og hvis det fører til et stigende forbrug, kan det gå ud over tandsundheden. Han opfordrer motionisterne til at skylle tænderne grundigt i vand bagefter, hvis blodsukkeret skal boostes med fitnessbarer og energidrikke. ”Spis en normal og varieret kost i løbet af dagen, drik masser af vand i forbindelse med træningen og tag et stykke frugt,” lyder rådet fra Freddie Sloth-Lisbjerg. Alternativt kan man vælge et af de produkter, der har et lavt sukkerindhold, som mange producenter også tilbyder, og hvis det er syreholdigt, gælder det om at skylle efter med vand og dermed få syren hurtigt væk fra tænderne.

Sukker skader tænderne
Når du indtager sukker, øges risikoen for caries. Bakterierne på dine tænder lever nemlig af sukker, som de omdanner til syre, der kan lave hul i tænderne. Alle former for sukker undtagen kunstige sødemidler kan skade tænderne, men nogle sukkerarter er værre end andre. Jo længere tid sukkeret er i munden, jo større er risikoen for huller i tænderne. Barer med tørret frugt, der kan klistre fast i tænderne, er blandt de store syndere. Jo oftere du spiser sukker, jo bedre bliver bakterierne til at lave huller i tænderne. Og der kommer flere af de bakterier, der laver huller, hvis du tit har sukker i munden. De sukkerholdige ting, der spises mellem hovedmåltiderne, giver størst risiko for huller i tænderne. Syre skader tænderne Når tænderne udsættes for syre fra fx læskedrikke, opløses den yderste del af tændernes emaljeoverflade. Jo stærkere syren er, og jo længere tid og flere gange tænderne kommer i kontakt med syre, jo større opløsning sker der. Og det hjælper ikke at børste tænder. Tabt emalje kan aldrig gendannes. Din risiko for at få syreskader afhænger af mange faktorer. Først og fremmest af dit drikke- eller spisemønster (hvor ofte, hvor længe og hvordan), det produkt du indtager (bl.a. jo lavere pH-værdi, jo mere surt) og din mundhygiejne (tandbørstevaner).

 

ET SUNDT SAMARBEJDEundefined

Denne artikel er lavet i et samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for fremme af den orale sundhed i befolkningen. På tandlaegeforeningen.dk finder du masser af ny viden og gode råd om tandsundhed.

Om ekspertenundefined

Svante Twetman er professor i cariologi (tandsygdomslære) på Tandlægeskolen i København. Han har i mange år forsket i, hvordan man bedst forebygger caries.

 

 


TEMA OM SUNDHED PÅ JOBBET



At sidde stille for længe belaster kroppen, og motion i fritiden ophæver ikke de negative følger. Løsningen er bevægelse i løbet af arbejdsdagen, og det kræver heldigvis ikke ekstra tid.


SKRIVEBORDET SÆTTER KROPPEN I TOMGANG


SKRIVEBORDET SÆTTER KROPPEN I TOMGANG

Tekst af Berit Udbye

Næsten en million danskere har såkaldt stillesiddende kontorarbejde, som blandt andet nedsætter musklernes evne til at optage sukker og fedt, og påvirker deres sundhed. Derfor er det vigtigt at bevæge sig i løbet af arbejdsdagen, for den stillesiddende adfærd har en direkte negativ effekt på sundheden, da risikoen for at få livsstilssygdomme, som for eksempel type-2-diabetes, hjerte-kar- sygdomme og nogle kræftformer stiger.

Der er også risiko for rygsmerter.
”For nogle år siden kom der to typer videnskabelige studier frem. Den ene type viste, at mennesker i den vestlige verden sidder mere og mere stille, mens den anden type viste, at den stillesiddende adfærd i sig selv var en sundhedsrisiko. Der kom endda studier, som viste, at sidder vi stille på kontoret hele dagen og efter arbejdstid løber en tur, så hjælper løbeturen ikke nok,” siger Mikael Schneider, ph.d. i sundhedsvidenskab fra Syddansk Universitet, og forfatter til bogen ”Op af stolen – gode råd til at undgå stillesidning”.

 

Bevægelse sætter kroppen i gear
Kroppen går i tomgang, når den sidder stille. Blodgennemstrømningen i muskler og årer falder, og det samme gør musklernes evne til at optage og omsætte sukker og fedt. I stedet sætter det sig i mavens usunde fedtdepoter og inde i årerne. For at undgå det skal kroppen op i omdrejninger, og det handler især om at ændre vaner. ”Det vigtigste er at have fokus på pauserne fra den stillesiddende adfærd. Det er det, at sidde stille for lang tid ad gangen, der er et problem. En god tommelfingerregel er at bevæge sig eller stå op i fem minutter pr. halve time,” siger Mikael Schneider.

Den sunde krop
I Danmark er sundhedsmyndighederne ikke kommet med anbefalinger for stillesiddende adfærd, mens for eksempel England og Finland giver befolkningen konkrete råd om, hvor lang tid på stolen, der belaster kroppen. De engelske anbefalinger for personer, der overvejende har kontorarbejde, lyder på at stå op i fire timer hver dag, hvilket naturligvis skal trænes op. ”Med hæve-sænke-borde er vi rigtig godt stillet i Danmark, for der er mange, der har dem. Desværre er det kun få, der også bruger dem, men det er et spørgsmål om vane,” siger Mikael Schneider, der selv bruger sit hæve-sænke- bord meget og uddyber, at det er vigtigt at få ledelsen med på at finde de gode vaner for bevægelse. På den måde opmuntrer man hinanden til den gode bevægende adfærd på kontoret.

 

Om ekspertenundefined

Mikael Schneider, forfatter til bogen ”Op af stolen! – gode råd til at undgå stillesidning”, er cand.scient. i humanbiologi, ph.d. i sundhedsvidenskab og videnskabsjournalist. Til daglig arbejder han som projektkoordinator på Smag for Livet på Syddansk Universitet.

 

 

undefined

______________________________________________

UNDGÅ STRESS PÅ ARBEJDSPLADSEN

Medindflydelse, kollegialt fællesskab og lyttende ledere har afgørende betydning for en god arbejdsplads

Tekst Nils Sjøberg

Hvert år bliver en ud af ti danskere ramt af stress. Stress koster samfundet over 50 milliarder kroner om året. Rapporten “En treenighed – der gør en forskel” sætter spot på, hvad der skal til for at udgå stress. Rapporten er udarbejdet af Teknologisk Institut og Cevea for LO, FTF og Akademikerne. Den bliver bakket op af mere end hundrede tillidsrepræsentanter fra alle brancher. Tillidsfolkene gør opmærksomme på, at medarbejdere ofte er presset til at skrue tempoet op og at øge effektiviteten. Der bliver ofte ikke lyttet til medarbejdere, der siger, at de ikke kan følge med. “Det resulterer helt klart i stress”, siger arbejdsmiljøkonsulent Karina Lykke Karlsson. “Skal vi undgå den udbredte stress, skal medarbejderne have mere medindflydelse, og ledelserne skal blive bedre til at lytte”, siger hun.

Stress skader bundlinjen
Det fremgår af rapporten, at en god ledelse er afgørende for det psykiske arbejdsmiljø. “Vi ser ofte, at topledelser kan bruge måneder på at gennemtænke forandringer, men at de glemmer at inddrage de medarbejdere, som skal gennemføre dem”, fortæller Karina Lykke Karlsson. Hun pointerer, at det er vigtigt, at ledelsen inddrager medarbejderne: “Derfor er den vigtigste ledelseskompetence evnen til at kunne kommunikere. Dernæst kommer viljen til at uddelegere ansvar, så medarbejderne kan medvirke til udviklingen af organisationen”. Selv, når medarbejdere har været længere tid på arbejdspladsen end deres ledere, er de til tider bange for at fortælle om deres tanker og idéer af frygt for at blive fyret. Det resulterer ofte i utilfredse medarbejdere og virksomheder, som ikke fungerer optimalt.

undefinedGode kollegaer er et must
“Medarbejdernes trivsel afhænger meget af det sociale kollegafællesskab”, oplyser arbejdsmiljøkonsulenten. Når hun spørger tillidsvalgte om, hvad de og deres kollegaer vægter højest på arbejdspladsen, er det samarbejdet med kollegaerne og den nære relation. “Personer, der strider imod samarbejdet og fleksibiliteten, kan let komme til at ødelægge det sociale fællesskab og nye tiltag for at skabe en bedre arbejdskultur. Derfor er det også med til at skabe stress, hvis ledere er konfliktsky”, siger Karina Lykke Karlsson.

undefined

Om ekspertenundefined

Karina Lykke Karlsson, arbejdsmiljøkonsulent, cand. techn.soc., underviser og konsulent ved Konventum Uddannelse, som bl.a. udbyder den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Læs mere på konventum.dk/kurser-uddannelser.

 

 

______________________________________________

 

7 råd fra fysioterapeuten til din krop på job

Efter ferien er det ikke kun hovedet, der skal tilbage på arbejde. Kroppen følger med, og mange ender med at sidde stille alt for længe ved computeren. Magasinet SUNDHED har allieret sig med fysioterapeut Lone Østergaard fra Min Krop på Job, der giver gode råd til at undgå gener.

Tekst Berit Udbye

Mikropauser … er de helt korte pauser på 20 sekunder til 2 minutter. Husk dem et par gange i timen, og brug musklerne. Kroppen har det nemlig bedst, hvis den højst sidder stille i lidt under en halv time ad gangen. Til gengæld restituerer den lynhurtigt, så selv 20 sekunder gør en stor forskel for, om vi ender med spændinger eller ej. Rul for eksempel med skuldrene, stræk ryggen ud, og tag nogle dybe vejrtrækninger.

Bolden …har du måske allerede i skuffen. Den knytnævestore skumbold, ofte kaldet stressbold, er effektiv til at holde cirkulationen oppe. Fysioterapeut Lone Østergaard kalder den hellere cirkulationsbold, fordi den øger blodgennemstrømningen og aktiverer alle muskler i hånd og underarm, som ellers er de muskler, der arbejder statisk med tastatur og mus. Øvelse: Klem bolden sammen 3-5 gange med hver hånd.

Nakken …består af to slags muskler. De inderste små muskler stabiliserer leddene, og de yderste store bevæger nakken og hovedet. Vi overser vigtigheden af at træne de inderste muskler, og de yderste muskler er på overarbejde, fordi de er med til at holde hovedet. Derudover taber vi hovedet, fordi vi sidder med krum ryg, og det er svært at undgå den uhensigtsmæssige arbejdsstilling. Og det gør ondt. Det indre muskelsystem skal trænes, før udspænding af nakken virker: Fold hænderne, og placer dem på baghovedet med håndfladen indad. Placer tommeltotten lige under, hvor kraniet stopper. Pres nu hovedet blidt bagud og ind i håndfladerne. Det lille tryk styrker de inderste muskler, så undgå at presse hårdt. Lav 10 pres, hold en lille pause, og lav 10 mere. Øvelsen må gerne laves hver dag. I takt med at de inderste muskler styrkes, kan du spænde de yderste nakkemuskler ud.

Elastikken …er et supergodt træningsredskab, hvis man vil undgå smerter i nakke og skulder i forbindelse med stillesiddende arbejde. Udnævn et par ambassadører blandt kollegerne, som opmuntrer til at lave elastikøvelser. Fysioterapeut Lone Østergaard har i forbindelse med sit arbejde besøgt en virksomhed, hvor medarbejderne valgte at lægge øvelserne inden kaffepausen efter mottoet: Ingen elastik – ingen kaffe. Varier øvelserne, og undgå ensformighed. To minutter om dagen er nok.Gode øvelser, som kan printes: Gå ind på www.bar-kontor.dk, vælg Værktøjer, Tema om Computerarbejde, Øvelser, Øvelser med elastik til print.

Bordet …er allerbedst, hvis det hedder hæve-sænke og bruges som hæve-sænke. Når du står op, aktiverer du musklerne, skaber cirkulation og modvirker de dårlige effekter af at sidde stille. Væn langsomt kroppens muskler og ledbånd til at stå op – du kan heller ikke løbe fem kilometer, hvis du ikke har trænet. Et godt mål er at stå op minimum to timer dagligt, fordelt over hele dagen. Start for eksempel med 5-10 minutter hver time eller 4 x 15 minutter pr. dag. Det er variationen, der er det afgørende. Fysioterapeut Lone Østergaard udlåner med succes balancepladen Steppie, som gør, at man kan stå op i længere tid. Pladen vipper kun til siderne, hvor et balancebræt derimod har en kugle under bunden og vipper til alle sider.

Musen …har hele sit liv haft bopæl derude til højre for tastaturet, hvor armen og skulderens muskler spændes uhensigtsmæssigt. Det er på høje tid, at musen flytter ind foran tastaturet. Med underarmen i en vinkel på cirka 45 grader i forhold til bordkanten og lige håndled, dvs. ikke vredet i forhold til underarmen, ligger armen nemlig i en mere naturlig stilling. Rullemus eller en mus med trackball er løsningen for nogle. Prøv, hvad der virker for dig.

Den bærbare …computer indbyder til, at kroppen krummer sig sammen omkring den, og den er ikke beregnet til at sidde ved en hel dag. Du omdanner dog nemt den bærbare til en mere kropsvenlig arbejdsstation. Hæv den med et par store bøger eller 1-2 pakker kopipapir. Øverste tekstlinje på skærmen bør være cirka 15 centimeter under din vandrette synshøjde –en synsretning, som er lidt skråt nedad belaster nemlig nakken mindst muligt. Skærmen skal være 50-70 centimeter fra dit ansigt, cirka en arms længde. Brug eksternt tastatur og mus.

Om ekspertenundefined

Lone Østergaard, indehaver af Min Krop på Job, fysioterapeut og foredragsholder, tager ud på arbejdspladser, der ønsker hjælp til at indrette arbejdspladsen kropsvenligt og komme i gang med at forebygge gener og skader. Hendes foredrag fokuserer især på skaderne ved stillesiddende arbejde, og hvordan vi meget enkelt kan forebygge mod dem. Læs mere på www.minkroppaajob.dk

%MCEPASTEBIN%


Body SDS



Balance i kroppen er afgørende for balance i psyken, og disse enkle øvelser har effekt på organer og muskler, der er belastet af stress. Øvelserne kan bl.a. hjælpe dig ned på jorden efter en stresset dag og gøre det lettere at finde ro, når du er under pres.


BODY SDS


Tekst BODY-SDS KROPSTERAPEUT LISE ØRTING Foto JONAS NORMANN

BODY-SDS: BODY-SDS er et dansk behandlingssystem, der kort fortalt går ud på, at krop og psyke gennem træning og massage bliver bragt i optimal balance. Ikke alle Bedy-sds behandlere og –centre tilbyder grundtræning, men på body-sds.dk/godkendte-centre/ kan du finde nogen, der gør i dit område og læse mere.

 

ÅNDEDRÆTSØVELSE:
Sæt dig i en behagelig stilling, ret ryggen og skub brystet lidt frem. Slap af i maven. Træk vejret ind gennem næsen og få vejrtrækningen så langt ned i bugen, du kan. Slip så udåndingen igennem munden med en A-lyd fra bunden af halsen. Slap af i kæberne og læberne. Gentag denne vejrtrækning i din egen krops tempo ca. 5 minutter.

EFFEKT PÅ DIN PSYKE:
Arbejde med åndedrættet skaber kontakt til kroppen og følelserne. Giver ro og frigør spændinger og genopretter den psykiske balance. Udåndingen kan bruges til at give slip på følelser. Puste dem ud.

 

KNÆ-ØVELSE: undefined
Saml fødder og knæ. Bøj knæene og placér hænderne på knæene. Brystet op, slap af i nakken. Udfør cirkulære bevægelser mod højre, mens knæ og fødder er samlet, og fødderne skal bevare kontakten til gulvet. Skift derefter retning, så du cirkler mod venstre. 10 gentagelser til højre og derefter 10 gentagelser mod venstre.

EFFEKT PÅ DIN PSYKE:
Øger livslyst, glæde og tilstedeværelse og udvikler fremdrift.

 

 

 

 

 

 

 

FODØVELSE: undefined
Tag et skridt frem med højre fod. Venstre hæl er hele tiden i gulvet. Bøj højre knæ og løft hælen med kropsvægten frem på forfoden. Skub hælen ud til højre og lav cirkulære bevægelser med hælen. Hælen skal helt ned i gulvet og helt op igen. Lav 10 øvelser den ene vej og derefter den modsatte vej. Skift fod og gentag øvelsen.

EFFEKT PÅ DIN PSYKE:
Udvikler evnen til at give slip.

 

 

 

 

OVERKROPS-ØVELS:undefined
Stå med hoftebreddes afstand mellem fødderne.
Bøj let i knæene, så du ikke belaster lænden og placér armene strakte over hovedet, med samlede hænder. Kig ligefrem, tag en indånding og træk armene og ryggen bagud. Åbn armene i en cirkel, mens du trækker dem tilbage og ånder ud. Gentag 5-10 gange.

EFFEKT PÅ DIN PSYKE:
Skaber overskud og kan styrke din udstråling.

 

 

 

 

 

SKULDER-ØVELSE: 
Stå med letbøjede ben. Stræk albuerne og hold armene tæt ind til kroppen. Lav cirkulære bevægelser bagud med skuldrene og derefter fremad. 10 gentagelser bagud og 10 frem. Lav dem glidende og uden at stoppe.

EFFEKT PÅ DIN PSYKE:
Bearbejder angst og stress

undefined

 

ARM-ØVELSE: undefined
Stå med letbøjede ben. Placér begge hænder på højre lår. Sving armene samlet i en halvcirkel over hovedet og over på venstre lår. Hold albuerne strakte. 10 gentagelser skiftevis fra højre til venstre.

EFFEKT PÅ DIN PSYKE:
Styrker evnen til at omstille sig og ændre kurs.

 

 

 

 

 

 

LUKKE-ØVELSE: 
Løft højre knæ ud til højre hofte og sving det ind ad mod venstre hofte og træk tilbage til gulvet med samme kraft. Lav 10 gentagelser skiftevis med højre og venstre ben.

EFFEKT PÅ DIN PSYKE:
Øger evnen til at sætte grænser og sige fra.undefined

 

 

 

 

 

 

 

HÅNDLEDS-ØVELSE: undefined
Stå på alle fire. Knæene er placeret under hoften, og hænderne er placeret under skuldrene. Slap af i maven, nakken og ryggen. Med håndfladerne i gulvet, vender du højre og derefter venstre hånd, så fingrene peger ind mod kroppen. Skub dig lidt tilbage, så du mærker et stræk i undersiden af underarmen.

EFFEKT PÅ DIN PSYKE:
Optræner evnen til at være i kroppen.

 

 

 

 

 

SKULDER-ØVELSE
(TIL SLUT, NÅR KROPPEN ER VARMET OP):

Lig på maven og støt på albuerne. Placer højre arm ind under venstre armhule ud for brystet. Træk vejret godt ind gennem næsen, slip luften ud gennem munden og giv kroppen tid til at give efter. Indånding, støt panden i gulvet og ånd ud. Indånding, læg venstre arm strakt oven på højre arm og drej hovedet mod venstre, udånding. Udfør øvelsen i fem minutter. Gå langsom ud af øvelsen og brug åndedrættet undervejs. Lav også øvelsen til den modsatte side.

EFFEKT PÅ DIN PSYKE:
Bearbejder stress baseret på tanker om fremtiden. Øger dit nærvær.

undefined

Om eksperten

Lise Ørting er uddannet kropsterapeut og driver sit eget godkendte body-sds-center, Kropskontakten i Kolding
Læs mere på www.kropskontakten.dk

 


Vind ét af to stylingssæt


Remington Colour Protect hårtørrer og glattejern


Remington

SKÅNSOM STYLING
Solens UV-stråler, vask og varme kan få selv sundt hår til at se mat og tørt ud. Især farvet hår har det med at miste sin glans, og det har fået Remington til at skabe denne Colour Protect Styling serie, der plejer håret med beskyttende partikler af mikrobalsam fra de keramiske varmeemner. Takket være de ekstra lange varmeplader på glattejernet kommer du hurtigere ud af døren med skinnende blankt hår. De mange forskellige indstillinger giver dig mulighed for at fintilpasse din styling, så den passer præcis til dig.

I samarbejde med Reminton giver Magasinet Sundhed+ her i september læserne mulighed for at vinde ét af to stylingsæt bestående af Remington Colour Protect hårtørrer og glattejern. Hvert sæt til en samlet værdi af 798 kr. 









Vind bogen om vejen til sunde fødder


Hvad fødder fortæller


HVAD FØDDER FORTÆLLER

HVAD FØDDER FORTÆLLER
Fødderne er kroppens fundament, og en autoriseret fodterapeut kan læse meget om et menneske blot ved at studere fødderne. Denne lækre coffee table bog fra Danske Fodterapeuter giver et indblik i føddernes forunderlige verden. Hvordan livet præger dem og hvorfor de gør sig fortjente til meget mere opmærksomhed, end de får. Fodterapeutens arbejde og opgaver er smukt illustreret af fotograferne Jørgen True, Peter Halskov og Mie Hampen. Toppet op med alverdens fodfacts.

Vidste du for eksempel at hver ottende dansker går rundt med smerter i fødderne i mere end et år?
Eller at hver femte har så store eller små fødder, at de har svært ved at finde sko, der passer?
Danske Fodterapeuter udlodder fem eksemplarer af “Fødder og fodterapeuter” til Magasinet Sundheds læsere
(værdi 150 kr pr stk).