Monthly Archives: September 2016

DINE SMÅ GRÅ ELSKER GRØNT



Ud med kød, hvidt brød og fastfood. Ind med kål, fisk og frø. Forfatteren bag ny bog om madens effekt på hjernen og hukommelsen opfordrer forbrugerne til at købe mere kræsent og kritisk ind. Ikke mindst for hjernens skyld.


DINE SMÅ GRÅ ELSKER GRØNT


TEKST KARIN SVENNEVIG

Først den gode nyhed: Ja, det er dokumenteret, at du kan spise dig til en skarpere hjerne. Også, hvis du er oppe i årene.

“I mange år mente man ikke, at der kunne dannes nye celler i hjernen. Men nu viser forskning, at det kan der faktisk. Endda særdeles effektivt. Hvis altså hjernen tilbydes de rette betingelser,” forklarer ernæringsekspert, forfatter og blogger Anette Harbech Olesen, der 1. september sendte sin nye bog, “Hjernegod mad – spis dig til bedre hukommelse” på gaden.

Hun peger på, at studier netop har vist, at blandt andet daglig motion og hjernegymnastik kombineret med  hjernevenlig mad og god nattesøvn på få måneder kan øge dannelsen af nye celler i hjernen, der endda kan genvinde plasticitet og signalstyrke.

GOD JOMFRUOLIE GØR DIG SKARP
Den dårlige nyhed er, at gennemsnitsdanskerens madvaner trækker i den modsatte retning med for meget hvede, kød, mælkeprodukter og ødelagte fedtstoffer i færdigretter, fastfood, stærkt forarbejdede olier og margariner.

 “60 pct af din hjerne består af fedt, og da fedt udgør beskyttende membraner omkring alle kroppens celler, har det virkelig stor betydning, hvilke former for fedtstoffer, du tilbyder hele din krop,” siger hun.

“Hjernen og hukommelsen har bedst af ubehandlede ekstra jomfruolier, der opbevares køligt og mørkt. Ellers forsvinder mange af oliens gavnlige virkninger.”

FEDT ER MANGE TING
Det ærgrer hende, at mange spiseolier i dag bliver ødelagt af raffinering eller af at stå på supermarkedets hylder i månedsvis i gennemsigtige flasker og “bragende neonlys,” som hun siger.

Anette Harbech Olesen opfordrer forbrugerne til at være mere opmærksomme og kritiske over for fedtstoffer. Og her sigter hun både til fedtstoffer blandet i fødevareprodukter og spiseolier.

“Fedtstoffernes kvalitet har stor betydning for kroppens sundhed og balancer. Gi’ den endelig et skud kvalitetsfedt hver eneste dag,” råder hun.  

Forskningsresultater omkring gode og dårlige fedtstoffer fylder indtil videre fire tætpakkede ringbind i Anette Harbech Olesens reol. Og der skal hele tiden skabes plads til ny viden.

SMAGEN ER OGSÅ AFGØRENDE
At maden skal smage godt for at motivere flest muligt til kostændringer, har hun lagt stor vægt på i udviklingen af de i alt 34 opskrifter, hun netop har offentliggjort i bogen “Hjernegod mad – spis dig til en bedre hukommelse”.

 “Jeg er meget stolt af de opskrifter. Nydelse er bare en bedre motivator end løftede pegefingre. Hvis mine læsere kan finde nogle livretter i bogen, kan det gøre en positiv forskel,” siger forfatteren.

OM EKSPERTEN

Anette Harbech Olesen er uddannet inden for ernæring i såvel Danmark som USA, har skrevet adskillige bøger og blogger om mad og sundhed på www.madforlivet.com. Her finder du meget mere viden om bl.a. fedtstoffer.Item


Psst, i både Sundhed og Sundhed+ finder du lækre opskrifter på mad til en skarpere hjerne fra Anette Harbech Olesen. 

 


Regler og forbud gør os usunde



Forfattere bag ny bog giver gældende sundhedsråd baghjul og gør op med “sundhedsdiktaturet”.


Slut med forbudt


TEKST MAJBRITT AUGUSTINUS FOTO PIXABAY

Alt for mange går alt for højt op i, hvilke madvarer der er usunde og fedende. Restriktioner og forbud imod junkfood, kager og ris er nemlig ikke vejen til et sundere og slankere liv, skriver forfatterne til livsstils- og debatbogen ”Slut med Forbudt”, Morten Svane og Morten Elsøe.

Faktisk viser forskning, at regler og forbud ofte har den stik modsatte effekt; folk spiser mere af det forbudte. Dårlig samvittighed, skyld og skam plager mange mennesker, som ellers bestræber sig på at leve sundt, oplever Morten Elsøe. Han er kandidat i ernæring, har i de sidste fire år arbejdet som livsstilscoach, sundhedsdebattør, foredragsholder og gæsteunderviser på Aarhus Universitetet.

“De fleste, der stræber efter et sundere liv, kender til det at falde i. Man har f.eks. indgået en nul-sukker-kontrakt med sig selv, men allerede på tredjedagen kaster man sig så alligevel over en nybagt chokoladekage,” forklarer han og peger på, at ambitiøse mål om at træne meget og spise meget sundere samt de ukonstruktive selvbebrejdelser, der hører med, helt kan knække viljestyrken og selvtilliden.

Læs mere om, hvorfor de skrappe forbud er uhensigtsmæssige i oktober-udgaven af Sundhed+

Sundhed+ kan købes i kiosker og supermarkeder, eller du kan prøve et abonnement gennem dette særtilbud


“Hundrede gange hårdere end Vild med dans”



Silas Holst og Camille Rommedahl spiller lige nu hovedrollerne i musicalklassikeren “Anything Goes” på Det Ny Teater. Med masser af sang, dans og kostumeskift stiller det store krav til deres fysik og udholdenhed, så lige nu er de begge i deres livs form.


Silas Holst og Camille Rommedahl


TEKST MARIA PRÆST FOTO JOHN EHBRECHT

Når Silas Holst og Camille Rommedahl i denne tid går på scenen hver aften på Det Ny Teater, venter tre tempofyldte timer forude med flyvende dansetrin, store klassikere som I Get A Kick Out of You og adskillige kostumeskift.

”Vi er på scenen nærmest nonstop i de tre timer, forestillingen varer. Jeg så for eksempel lige på et skema, at der er tre scener ud af 24, hvor jeg ikke er med. Tempoet er vanvittig højt, så det er ligesom tre timer i et fitnesscenter, hvor du skal præstere lige så godt i de sidste fem minutter som de første,” forklarer Silas Holst, der nok er mest kendt for sin medvirken i TV 2s ikoniske  underholdningsprogram Vild med dans.

Anything Goes spiller han hovedrollen som Billy Crocker, der sniger sig om bord på det gode skib SS American som blind passager for at vinde sin elskede tilbage, mens Camille Rommedahl spiller  Reno, en showgirl, der med glimmer og glitter gør alt til en fest.

Let og elegant ser det ud, når de to springer rundt på scenen, men der ligger  mange timers hårdt arbejde bag.

”Det er 100 gange hårdere end Vild med dans, hvor du er på i tre minutter hver fredag aften. Her er vi på i tre timer næsten hver aften,” forklarer Silas Holst, og hans kvindelige kollega er enig:

”Det kræver virkelig god form. Vi skal kunne synge og danse samtidig, så det er nærmest dobbelt op for at kunne finde luft til begge dele. Og så er det virkelig nogle store sange, der er meget hårde at synge. Det kræver masser af styrke.”

Og det er ikke kun på scenen, tempoet er højt. Bag scenen står to-tre påklædere klar til at hjælpe med de mange kostumeskift. Camille Rommedahl har utallige kostumer med pailletter og glimmer, mens Silas i løbet af forestillingen spiller otte forskellige roller. Samme karakter, men i syv forskellige forklædninger.

”Jeg tænker tit, at publikum sikkert ville synes, det var lige så sjovt at se, hvad der foregår omme bagved. Alt er mindst lige så koreograferet bag scenen. Alle ved præcis, hvor mange skridt de skal gå for ikke at falde over hinanden,” fortæller han.

 

I oktober måneds Sundhed+ kan du læse resten af interviewet med de to dansere – bl.a. om, hvordan de får forestillinger og familieliv til at hænge sammen. 

Sundhed+ kan købes i kiosker og supermarkeder, eller du kan prøve et abonnement gennem dette særtilbud



 

fortsætter på næste side


Perfektionisme kan give stress



Perfektionister har meget høje standarder, stiller ekstremt store krav til sig selv og kan få stress af deres eget pres. Kunsten er at finde en god balance, så det at gøre sig umage ikke får negative konsekvenser.


Perfektionisme kan give stress


TEKST ANNETTE AGGERBECK FOTO FREEPIK.COM

Hvis du er én af de mange, der forsøger at leve det perfekte liv, være den perfekte udgave af dig selv og præstere mere for at få anerkendelse, er du sandsynligvis perfektionist.

Hvorfor nogle udvikler perfektionisme, er der flere forklaringer på. Ifølge stress- og mastercoach Birthe Buhl ligger en del af årsagen ofte i opvæksten.

”Mange forældre roser kun deres børn for at præstere, og dermed lærer børnene, at de skal præstere for at få anerkendelse. Det modsatte kan dog også føre til perfektionisme. Hvis forældrene er meget kritiske og aldrig anerkender barnet, kan det få en oplevelse at skulle præstere for at være god nok i forældrenes øjne,” siger Birthe Buhl.

Hun peger på, at perfektionistiske forældre typisk får perfektionistiske børn, fordi børnene lærer at kræve meget af sig selv med forældrene som rollemodeller. Endelig kan det at vokse op under kaotiske forhold, eksempelvis fordi en af forældrene har misbrugsproblemer eller er psykisk syg, også føre til perfektionisme, fordi det er en måde at søge kontrol i kaos på.

Læs mere i Sundhed+ om perfektionisme og hvad, man kan gøre for at slippe de høje krav til sig selv.

Sundhed+ kan købes i kiosker og supermarkeder, eller du kan prøve et abonnement gennem dette særtilbud

fortsætter på næste side


DET SKER I KROPPEN, NÅR DU SMAGER



Smagssansen spiller en afgørende rolle for sundheden, og den har rigtig godt af at blive motioneret. Præcis som resten af kroppen.


DET SKER I KROPPEN, NÅR DU  SMAGER


TEKST KARIN SENNEVIG FOTO PIXABAY

Ca 5.000 smagsløg har du på din tunge. Hvert smagsløg indeholder 50-100 receptorer, nerveceller, som har specialiseret sig i én af de fem grundsmage og sender besked til hjernen, når der er bingo. Hjernen fortolker signalerne fra smagsreceptorerne og de øvrige fire sanser til et samlet billede.

SMAGSSANSEN PRØVER VIRKELIG AT HOLDE DIG SUND
Små børn, der lige har lært at gå, er som regel ret kræsne. Det er naturens måde at beskytte dem imod alt det, de nu kan komme til at putte i munden. Hele livet bestræber smagssansen sig faktisk på at holde dig sund og rask. Den lokker dig til at spise varieret, fordi den menneskelige organisme har brug for mange forskellige slags næringsstoffer. Så hvis du spiser et kvart kilo kartofler uden noget til, bliver du lynhurtigt træt af kartofler. Dine smagsløg sender signaler om, at nu er der brug for en anden slags brændstof. Sansespecifik mæthed kaldes den mekanisme. Fødevareindustrien kan dog ret nemt snyde smagsløgene. En burger indeholder f.eks. alle fem grundsmage, så dine sanser fortæller hjernen, at burgeren er varieret kost.

DE FEM GRUNDSMAGE ER FUNDAMENTET
Der findes fem grundsmage: Sødt, surt, salt, bittert og umami. Grundsmagene er smagssansens fundament. Man kan ikke blande sig frem til en grundsmag. Men der skal mere end de fem til at frembringe smagen af fx appelsin. Aromastoffer og de øvrige sanser spiller også med.

CHILI RUSH – gør ondt før det gør godt
Evnen til at smage noget stærkt, den chemestetiske sans, er en sans helt for sig selv. Den er en del af det neurologiske smertesystem, der belønner kroppen med behag, efter du har spist noget stærkt som fx chili, peber, karry, stærk alkohol eller saltlakrids. Fænomenet er stadig lidt af et mysterium, men en teori går på, at kroppen sætter sit forsvarssystem ind imod smerten, når du indtager noget stærkt. Der frigives endorfiner, som er morfinlignende stoffer og får hele kroppen til at summe af velbehag. Lidt på samme måde som fænomenet “runners high”, der ligefrem kan gøre løbere afhængige af at løbe til det gør lidt ondt.

MORS MÆLK KAN ALLE LIDE
Den eneste smag, alle mennesker i hele verden er født med at kunne lide, er den søde, fede smag af mors mælk. Smart, for den præference sikrer den nyfødtes overlevelse. Også som voksne kan næsten alle lide flødechokolade, kager, cacaomælk og is. Resten skal læres.

KRÆSENHED BUNDER I VANER
Mejeriprodukter og rugbrød er et par af grundpillerne i dansk madkultur, og de fleste danske børn og voksne har lært at holde af ostemadder. Men hvis man som mange japanere og kinesere er vokset op et sted uden ret mange køer, kan danskernes forkærlighed for ost og fløde i alle retter være svær at vænne sig til. Nogle amerikanere er lige ved at kaste op, når de smager rugbrød første gang. De synes, det er surt, klægt og tungt.

KØNSFORSKELLE
Piger kan bedst lide hindbær og grøntsager. Drenge er mere til kraftige smagsnuancer; sødt salt og chili. Og børn i byen er vildere med smagen af nori-tang end børn på landet. Sådan lyder nogle af resultaterne af Masseeksperimentet 2015, som blev afviklet på Dansk Naturvidenskabsfestival af forskere fra Københavns Universitet med støtte fra NordeaFonden.

ALLE SANSER SMAGER MED
Øjnene, næsen, ørerne og følesansen arbejder sammen med smagssansen om at sende signaler til hjernen. Madens farver, tekstur og aromastoffer er faktisk lige så afgørende for smagsindtrykket som de fem grundsmage. For eksempel udvikles der hundredevis af aromastoffer, når du steger et stykke bacon. Maillard-effekten kaldes den reaktion, og den opstår, når madvarer varmes op til over 140 grader, så aminosyrer og sukkermolekyler indgår i nye kemiske forbindelser. Den franske kemiker Louis-Camille Maillard, beskrev effekten første gang i 1912.

OM EKSPERTEN
Per Møller er sanseforsker, nærmere betegnet lektor Ph.d.i sensorik og forbrugervidenskab ved Københavns Universitet. Hans speciale er neuropsykologiske fænomeners påvirkning af smagsoplevelse, appetit og fødevarevalg.

 


Regler og forbud gør os usunde



Forfattere bag ny bog giver gældende sundhedsråd baghjul og gør op med “sundhedsdiktaturet”.


Slut med forbudt


TEKST MAJBRITT AUGUSTINUS FOTO PIXABAY

Alt for mange går alt for højt op i, hvilke madvarer der er usunde og fedende. Restriktioner og forbud imod junkfood, kager og ris er nemlig ikke vejen til et sundere og slankere liv, skriver forfatterne til livsstils- og debatbogen ”Slut med Forbudt”, Morten Svane og Morten Elsøe.

Faktisk viser forskning, at regler og forbud ofte har den stik modsatte effekt; folk spiser mere af det forbudte. Dårlig samvittighed, skyld og skam plager mange mennesker, som ellers bestræber sig på at leve sundt, oplever Morten Elsøe. Han er kandidat i ernæring, har i de sidste fire år arbejdet som livsstilscoach, sundhedsdebattør, foredragsholder og gæsteunderviser på Aarhus Universitetet.

“De fleste, der stræber efter et sundere liv, kender til det at falde i. Man har f.eks. indgået en nul-sukker-kontrakt med sig selv, men allerede på tredjedagen kaster man sig så alligevel over en nybagt chokoladekage,” forklarer han og peger på, at ambitiøse mål om at træne meget og spise meget sundere samt de ukonstruktive selvbebrejdelser, der hører med, helt kan knække viljestyrken og selvtilliden.

Læs mere om, hvorfor de skrappe forbud er uhensigtsmæssige i oktober-udgaven af Sundhed+

Sundhed+ kan købes i kiosker og supermarkeder, eller du kan prøve et abonnement gennem dette særtilbud!


Deltag i krydsords-konkurrencen


Indtast krydsordskoden fra magasinet Sundhed nr. 09 2016, herunder og vind en lækker præmie


Deltag i krydsordskonkurrencen - oktober

VIND BOGEN OM DIN HJERNES LIVRETTER

Fem læsere har i oktober måned mulighed for at vinde Anette Harbech Olesens nye kogebog, “Hjernegod mad – spis dig til bedre hukommelse”. Bogen er for alle, der drømmer om at huske bedre og leve op til deres fulde mentale potentiale. De i alt 34 opskrifter er komponeret med afsæt i den nyeste forskning og masser af motiverende velsmag. 

“Hjernegod mad – spis dig til en bedre hukommelse”, Forlaget Sophia  Helse, 136 sider, 199 kr.

%MCEPASTEBIN%









Vind en powerfuld blender fra Electrolux



Powerfuld blender fra Electrolux

Powerfuld blender fra Electrolux

I samarbejde med Electrolux udlodder Magasinet Sundhed nu en Masterpiece-blender fra Electrolux til en værdi af 3.099 kr.

Med en Masterpiece-blender bliver det snydelet at mikse lækre og nærende smoothies, som booster hele familien med ny energi. Designet er elegant og moderne i rustfrit stål, som er nemt at gøre rent.  Den kraftige motor og de specialdesignede knivblade, inspireret af professionelle køkkenmaskiner blender alt fra bær til isterninger og tilbereder smoothies, supper, drinks og tapenader med perfekt smag og konsistens. Til højre finder du fire opskrifter til inspiration. Betingelser for at deltage i konkurrencen står nederst på denne side.

Svar på spørgsmålet og deltag i konkurrencen









Vind et par MBT-sko


Fitnesscenter til dine fødder


Fitnesscenter til dine fødder

Fitnesscenter til dine fødder

MBT blev lanceret i 1996 som verdens første funktionelle sko. Det betyder i praksis, at skoen fungerer som et vippebræt stort nok til, at du konstant aktiverer og træner din krop. 

Uanset om du går eller står i et par MBT, garanterer producenten, at du:

- Vil forbedre din kropsholdning

- Træner muskler

- Aflaster led og ryg

- Forbedrer din balance

- Øger kredsløb og forbrænding

 

Konceptet er i dag videreudviklet, så MBT nu findes i flere trendy designs både til hverdag, arbejde og fest.

En læser har nu mulighed for at vinde et par MBT-sko. Præmiens værdi er op til 2.145 kr.

HUSK at anføre ønske skostørrelse når du deltager i konkurrencen. 

Svar på spørgsmålet og deltag i konkurrencen









Vind en Slynge til den populære Aerial-træning


Træning i svævende tilstand


Slynger

Træning i svævende tilstand

Aerial-træning styrker og strækker din krop på en anderledes måde end traditionel yoga. Her hænger du i luften som en Cirque du Soleil-artist, og din krop bliver udfordret i øvelser og stræk. Du kommer dybere ind i de forskellige stillinger, end i de traditionelle yogastillinger. Slyngen er lavet af et særligt støttende og elastisk materiale, og du kan hænge den op i haven eller i stuen. På side 20-21 finder du guides til Aerial-øvelser.

 

I samarbejde med Magasinet Sundhed udlodder Den Intelligente Krop to stk slynger til en værdi af ca. 1.637 kr. 

Svar på spørgsmålet og deltag i konkurrencen