Monthly Archives: October 2016

Skipper Skræk



Efterår er lig med influenza-sæson. Så det gælder om at få masser af vitaminer og proteiner, når man vil undgå dage i sengen. Prøv Skipper Skræk-smoothien med spinat!


Skipper Skræk-smoothie


Grøn smoothie med spinat (2 glas)

DET SKAL DU BRUGE

2 håndfulde spinat

2 dl ananas

1 dl yoghurt

1 dl appelsinsaft

½ avocado

2 cm ingefær

evt. 1 spsk. honning

SÅDAN GØR DU

Skyl spinaten i et dørslag og skræl ingefæren. Læg alle ingredienser i en blender. Brug smoothie-programmet, hvis blenderen har sådan ét og blend til en cremet og jævn konsistens.

Smag eventuelt til med honning. Hæld din grønne smoothie i glas og server gerne med sugerør.


KEND DIN VEJRTRÆKNING



Det nytter altid at forbedre sin vejrtrækning. Det forsikrer fysioterapeut Lotte Paarup, som har specialiseret sig i åndedrættet. I hendes bog ”Åndedrættet – sund ryg hele livet” er der øvelser til sund vejrtrækning.


KEND DIN VEJRTRÆKNING


TEKST CARSTEN G. JOHANSEN, LUNGEFORENINGENS BLAD LUNGENYT FOTO

 

Vejrtrækningsproblemer, åndedrætsbesvær eller åndenød er en følelse af at få for lidt luft.

Den medicinske betegnelse for åndenød er dyspnø.

Og i mere end syv ud af ti tilfælde, hvor mennesker plages af åndedrætsbesvær, er det sygdomme i lunger eller luftveje, som er årsagen.

Psykiske årsager kan også udløse en følelse af åndedrætsbesvær. Angst får dig til at føle, at du ikke får luft nok. Selve angsten  for at få åndenød kan forværre dit åndedrætsbesvær.

 

Behandling af åndenød og åndedrætsbesvær afhænger af årsagen. Men alle kan have glæde af åndedrætsøvelser. Hvis din lungefunktion er nedsat på grund af forsnævring af luftvejene, (som ved KOL eller astma) eller hvis lungerne er blevet stive (som ved lungefibrose) eller tunge (hvis der er vand i lungerne), må du bruge flere kræfter end normalt på at trække vejret.

Fysisk anstrengelse giver også åndedrætsbesvær. Men hvis du træner regelmæssigt og er i god form, vil du opleve mindre åndenød ved fysisk aktivitet. Gennem træning danner du flere blodkar og styrker musklerne. Dette fører til bedre udnyttelse af ilten. Også hvis din lungefunktion er svækket.

I denne måneds udgaver af Sundhed og Sundhed+ har vi et helt tema om lunger og vejrtrækning. Få bl.a. øvelser til en bedre vejrtrækning.

Sundhed finder du gratis på apoteket, i lægeklinikken og hos tandlægen. Du kan købe Sundhed+ med ekstra indhold i kiosker og supermarkeder landet over eller abonnere HER

 


Min cancer klan – min overlevelse



Ofte viser det sig, at hjælpen er lige så givende for den, der hjælper, som den der modtager hjælpen. Det opdagede Rikke Kristine Nissen, da hun som alene-mor fik konstateret brystkræft og samlede et bolværk af hjælpere.


Min cancer klan - min overlevelse


TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD FOTO SØREN SVENDSEN

“Jeg kunne se i deres øjne, at den var gal”.

Rikke Kristine Nissen husker tilbage til april 2013, da hun var til scanning for en knude i brystet. Personalet kunne ikke sige noget, før hun fik den endelige diagnose 14 dage senere. Men hun fornemmede, at det ikke så godt ud.

“Allerede dér fik jeg revet tæppet væk under mig, og i de få uger, jeg ventede på diagnosen, samlede jeg det første af min klan,” fortæller Rikke. Hun var i midten af 40’erne og alene med sin datter på syv. Desuden stod hun over for en flytning fra datterens barndomshjem.

“Jeg vidste, at jeg ikke kunne klare det her alene.”

 

Efter den sidste undersøgelse fik hun som ventet diagnosen brystkræft. Rikke Kristine Nissen  skulle have fjernet det ene bryst og i kemoterapi.

“Jeg var i chok. Det var som om mit liv blev ramt af et jordskælv,” siger hun og fortæller, at hun hurtigt derefter traf nogle vigtige beslutninger:

“Jeg besluttede blandt andet, at jeg ville overleve. Og dernæst besluttede jeg, at det er ok at være svag, og at det var ok, at jeg ikke kunne klare mig selv. Jeg havde brug for hjælp, så min datter og jeg ikke druknede. Derfor var det egentlig ikke et valg at bede om hjælp, det var en nødvendighed.” Men dermed ikke sagt, at det var let.

“Det var da skide svært. Jeg havde præcis lige så svært ved at bede om hjælp som alle andre. Men dér hvor jeg var – i force majeur-land – fandtes der ikke andre valg. Jeg havde min lille pige, som skulle bevare sin hverdag. Og det er nok den stærkeste drivkraft, man har som forælder.”

 

SYV STÆRKE KVINDER

Rikke Kristine Nissen fik samlet sin cancer-klan, som kom til at bestå af, hvad hun beskriver som syv stærke kvinder. Der var både tætte veninder og professionelle relationer i klanen, som skulle hjælpe hende med hospitalsbesøg, papirarbejde og praktiske gøremål.

“To af mine nærmeste veninder sagde tidligt i forløbet, at de var der for mig, og at jeg ikke kom til at være alene med det her. Det hjalp rigtig meget, at de to første hjælpere kom af sig selv. Derfra var det lettere at bede om hjælp fra andre”, siger Rikke og uddyber:

“Når man spørger om hjælp, sætter man jo både sig selv og den, man spørger i en svær situation. En god måde er derfor at spørge, om vedkommende vil være med i en gruppe af hjælpere. Forklare, at der allerede er så og så mange i gruppen, og at man har tænkt sig at spørge andre også. Så bliver presset ikke så stort på dén man spørger. Vedkommende skal blot være en del af et hold.”

Ét var at bede om hjælp, noget andet var Rikke Kristine Nissens organisatoriske tilgang. Hun har i sit arbejdsliv i mange år haft roller som organisator, bl.a. som direktør i produktionsselskabet Endemol.

“I den slags krisesituationer gør man nok dét, man kender, dét man er god til, og for mig var det at organisere”.

 

 

Læs resten af Rikke Kristine Nissens historie i Sundhed+ i november.

 

Du kan købe Sundhed+ i kiosker og supermarkeder landet over eller abonnere HER

 

fortsætter på næste side


Super-broccoli



Engelske forskere har krydset almindelig broccoli med vilde sorter og skabt en ny sort, Beneforté, som indeholder to-tre gange mere af et stof, der menes at være kræftforebyggende.


Super-broccoli


TEKST ANN-BRITT GARLOV FOTO PIXABAY

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO kan 30 procent af alle kræftsygdomme forebygges ved ændringer i kost og livsstil. I Danmark arbejder forskere på højtryk med at renfremstille det kræftforebyggende stof, glucoraphanin, som findes i særligt store mængder i broccoli.

KRYDSNING MED VILD BROCCOLI

Gennem 30 år har britiske forskere ved Institute of Food Research, IFR, i England arbejdet med at udvikle såkaldt “superbroccoli”.

De lagde ud med at krydse almindelig broccoli og vildtvoksende broccoli fra Syditalien og Sicilien. Efter mange års forædling fulgte tre års dyrkningsforsøg på 50 forskellige lokaliteter i Europa og Nordamerika. Forsøgene viste, at superbroccoliens to-tre gange højere indhold af glucoraphanin var stabilt uafhængigt af dyrkningslokalitet.

Den nye broccoli-sort hedder Beneforté og vil fra næste år kunne købes i Danmark.

Læs meget mere om den nye super-broccoli – og hvordan du kan tilberede den – i november-udgaven af Sundhed+!

Du kan købe Sundhed+ i kiosker og supermarkeder landet over eller abonnere HER

fortsætter på næste side


Krydsord


Indtast krydsordskoden fra magasinet Sundhed oktober 2016, h…

VIND BOGEN OM DIN HJERNES LIVRETTER
Fem læsere har i oktober måned mulighed for at vinde Anette Harbech Olesens nye kogebog, “Hjernegod mad – spis dig til bedre hukommelse”Bogen er…


Læs mere

KVINDER ER VILDE MED VEGETARER



Forførelsesmiddagen nr ét har i mange år været rød bøf og rødvin. Men måske du skal smække nogle grøntsager på bordet i stedet. Det viser sig nemlig, at kvinder bliver mere tiltrukket af vegetarer end af kødspisere.


KVINDER ER VILDE MED VEGETARER


Længe har forskerne vidst, at dufte spiller en rolle for seksuel tiltrækning, og nu indikerer et australsk studie, at mænd, der indtager store mængder frugt og grønt, tiltrækker flere kvinder end kødelskende mænd.

43 mænd deltog i studiet, og de ni kvinder, der blev bedt om at snuse til svedprøver fra alle 43, var relativt enige om at foretrække salatspiserne, hvis sved ifølge kvinderne lugtede sundere, sødere og “mere blomsteratigt” end kødspisernes.

Har du en kødspisende mand, du gerne vil konvertere til vegetar, så prøv evt. at servér – eller få ham til selv at lave – denne vinterlige kartoffeltærte eller tærte med peberfrugt og chili


I Oktober-nummeret af Sundhed er der i øvrigt lækre vegetariske opskrifter, der booster hjernen og giver bedre koncentration og hukommelse!

Sundhed gratis finder du på apoteker og i lægeklinikker og Sundhed+ med udvidet indhold kan købes i kiosker og supermarkeder. Eller prøv et abonnement, f.eks. et halvt år for kun 240 kr, her

 


HAVREGRØD MED ET TWIST



Havregrød er nem “fastfood” på travle dage. Denne udgave er tilsat gulerod for at give sødme og øge indtaget af grønsager.


Havregrød med et twist


MAJBRITT LOURING ENGELL

“Brinner” kaldes en ny trend fra USA. En sammensmeltning af ordene “beakfast” og “dinner”. Trenden går ud på at bytte rundt på de retter, man traditionelt spiser morgen og aften. Og grød til aftensmad er virkelig trendy.

I denne gulerødshavregrød er tilsat olie for at sikre indtag af sund fedt, som stabiliserer blodsukkeret. Hvis du gerne vil have mere protein i retten, kan du koge grøden med et bæger æggehvider og en dl vand eller en dl minimælk. Tag ikke fejl, det smager rigtig skønt.

  • Det skal du bruge

    • 1½ dl glutenfri havregryn (grovvalsede) 

    • 2 dl vand til iblødsætning 
    • 100 g groftrevet gulerod (kan erstattes med spinat eller pastinak) 
    • 1½ dl vand til kogning 
    • 1 knsp kanel 
    • 1 knsp salt 
    • 1 spsk rapsolie eller hasselnøddeolie

     

    TOPPING: 
    • 100 g fintrevet gulerod 
    • 1 spsk græskarkerner

Tip: Du kan med fordel rive en god portion gulerødder, så du ikke skal gøre det om morgenen, når du har travlt. Rist eventuelt græskarkerner på en tør pande, det giver dem en skøn smag.

PSST, I OKTOBER-MAGASINERNE ER DER LÆKRE OPSKRIFTER PÅ HJERNEGOD MAD, DER HJÆLPER PÅ KONCENTRATION OG HUKOMMELSE.

Hent Sundhed gratis på apoteket eller køb Sundhed+ med udvidet indhold i kiosker og supermarkeder.


Kantinen er sundere end madpakken



De danske kantiner har efterhånden udkonkurreret madpakken på sundhed. Men du kan stadig sagtens selv sammensætte en god, sund madpakke. Her får du tips til den sunde frokost.


Kantinen er sundere end madpakken


TEKST MARIA PRÆST

Frokosten er din velfortjente pause i en travl hverdag. Et helle, hvor du kan læne dig tilbage og grine lidt med kollegerne, mens I fylder brændstof på til resten af dagen. I kantinen bugner buffeten med salater, brød samt varme og kolde retter, mens din madpakke f.eks. kan bestå af rugbrødsmadder, rester fra aftensmaden dagen før og et par gulerødder.

Hvad der er sundest, kantinen eller madpakken, kommer an på, hvordan du sammensætter din frokost. Men som udgangspunkt er kantinen foran på point, påpeger Anne Dahl Lassen, der er seniorforsker hos DTU Fødevareinstituttet.

”Kantinerne serverer generelt god, sund og varieret mad med fisk, salater, varme  og kolde retter, så der er fine muligheder for at sammensætte en sund frokost. Det er sværere med madpakken. Men selvfølgelig kan du sammensætte en god sund madpakke,” siger hun.


Grøntsagerne er det springende punkt, for ifølge en undersøgelse af danskernes kostvaner spiser 82 procent ikke nok frugt og grønt. Kan du få lidt mere af det grønne ind i frokosten, er du godt på vej, og her har kantinerne oppet sig gennem de seneste år.

Kantinemaden er blevet sundere

En ny undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet viser, at kantiners udbud af frugt og grønt er steget, så kantinekunderne nu i gennemsnit får 165 gram frugt og grønt pr. måltid.

”De seneste år er der kommet mere fokus på sundhed i kantinerne, og flere er gået over til buffet, så de kunder, der tidligere valgte salatbaren fra, nu fristes til at tage mere af det grønne,” forklarer Anne Dahl Lassen, der især ser flere mænd vælge grønt i kantinernes indbydende buffeter.

”Den gammeldags salatbar med majs, ærter, agurker og tomater i små montrer er ved at uddø. Nu er der mange flere spændende salater med forskellige grøntsager,” siger hun.

 

Også de varme retter i kantinen indeholder i dag flere grøntsager end tidligere, gør Anne Dahl Lassen opmærksom på.

”Så der er god grund til at gå efter den varme ret. En rugbrødsmad med pålæg er som udgangspunkt rigtig sund, men mange typer pålæg er forarbejdede og meget fedtrige. Hvis du udelukkende vælger fra den kolde buffet, får du generelt mere salt, mere fedt og mindre grønt. Der skal suppleres med en salat eller tages nogle grøntsager ved siden af,” forklarer hun. Rugbrød med pålæg kan faktisk være pænt usundt.

”Smørrebrød består typisk af en skive rugbrød, smør, fedt pålæg og fedt tilbehør. Fx en spegepølsemad med remoulade.  Så får du fedt fra hele tre kilder,” forklarer Anne Dahl Lassen.

Skru op for det grønne i madpakken

Kødpålæg som rullepølse, spegepølse, kamsteg og leverpostej er stadig konger i den traditionelle madpakke. For at blive sund sund, bør den indeholde så lidt af det forarbejdede, salte kødpålæg som muligt.

”Vær kreativ, og læg fx en hakkebøf eller et stykke kylling fra aftensmaden ovenpå i stedet. Husk også at bruge fisk som pålæg. Det kan fx være makrel, tun eller laks,” opfordrer Sisse Fagt, der er seniorrådgiver hos DTU Fødevareinstituttet, hvor hun bl.a. forsker i danskernes kostvaner.

 

Rugbrødet under kødpålægget er til gengæld et sundt valg.

”Rugbrød er fyldt med fuldkorn og kostfibre, så det er en god brødkilde. Men se om du kan undgå smør. Brug eventuel andre smørelser som for eksempel pesto eller hummus,” lyder det fra Sisse Fagt, der også har gode ideer til, hvordan du husker grøntsagerne, så din madpakke ikke bare består af brød, fedtstof og kød.

”Det er en god ide at skifte kødpålægget ud med grøntsager, så du for eksempel får en tomatmad eller en avocadomad, men ellers gælder det om at pynte din mad noget mere og huske at have noget grønt ved siden af.”

 

Sisse Fagt foreslår agurk, peberfrugt eller rå løg som pynt. Du kan også sylte rødløg med lime, så de bliver søde og slet ikke løgagtige. Og supplere med en håndfuld gnavegrønt såsom cherrytomater, agurkestænger eller gulerødder.

”Det er nemt og hurtigt, og alt tæller. Tænk gerne i at inkorporere en masse pyntegrønt, hvor du kan.”

 

Du skal dog være opmærksom på, at du ikke kun får tomat, icebergsalat og agurk. Der skal også grovere grøntsager til såsom gulerødder, avocado, broccoli eller måske kål.

”Sørg for at komme hele paletten rundt, så du får noget variation. Find de grøntsager du godt kan lide. Det behøver slet ikke at være svært,” siger Sisse Fagt.

 

Under ‘Job og sundhed’ i oktober-magasinet får du pausegymnastik til en krum kontor-nakke!

Du kan læse guiden i Sundhed gratis, som findes på apoteker og i lægeklinikker eller købe Sundhed+ med udvidet indhold i kiosker og supermarkeder.


ADVARSEL! -Falske mails i omløb




ADVARSEL! -Falske mails i omløb


Kære alle læsere af Magasinet Sundhed +

Vi advarer om falske mails!

Som kunde på Magasinet Sundhed+ kan du opleve at få en spammail fra Aller, hvor du bliver tilbudt et abonnement på Viaplay.

Denne mail har vi intet med at gøre, vi beklager derfor, hvis du unødigt bliver kontaktet fra Aller.

Med venlig hilsen 

Direktør Nils Sjøberg