Monthly Archives: November 2016

Jul uden gluten



Hvedemel optræder efterhånden i rigtig mange fødevarer, og stadig flere oplever, at de trives bedre med mad uden proteinet gluten. Hvis du vil have en jul uden gluten, får du her lidt julet inspiration.


Jul uden gluten: Æbleskiver


TEKST ANETTE HARBECH OLESEN FOTO SARA GALBIATI & ANETTE HARBECH OLESEN

I december-udgaven af Magasinet Sundhed serverer vi en række glutenfri juleopskrifter.

 

Her får du en smagsprøve i form af lækre glutenfri æbleskiver fra Anette Harbech Olesen, medforfatter på den nye kogebog, “Glutenfri mad. Suveræne opskrifter – helt uden gluten”.

 

Glutenfri æbleskiver, Ca. 20 stk.

 

DET SKAL DU BRUGE

3 æg

½ tsk natron

Reven skal af ½ økologisk citron (kan udelades)

200 g fuldkornsrismel

80 g majsstivelse eller Maizena

1-2 spsk. kokossukker eller rørsukker

½ tsk salt

1 tsk. koriander

1 spsk. loppefrøskaller Husk eller Skallin

½ l. rismælk

50 g økologisk, gammeldags kærnet smør samt ekstra til stegning

 

SÅDAN GØR DU

Dejen røres i røremaskine eller med håndpisker. Æggehviderne skilles fra blommerne, og hviderne piskes stive med natron og gemmes. Citronskrællen rives fint og mel (rismel, loppefrøskaller og majsstivelse) afvejes og blandes med sukker, salt og koriander.

 

Smelt 50 g smør. Æggeblommer, rismælk og smeltet smør kommes i røreskålen og melblandingen tilsættes under omrøring. Æggehviderne vendes forsigtigt i lige før bagning.

 

Panden varmes op, og du kan tilsætte en lille klat smør i hvert hul. Fyld hvert æbleskivehul ¾ op med dej. Når æbleskiverne er bagt på den ene side, så vend dem en halv omgang med en stegegaffel eller strikkepind, og dermed kan du sprøjte eller fylde lidt ekstra dej ind i æbleskiverne. Det sikrer, at de bliver runde og flotte.

 

Du kan servere æbleskiverne med hindbærmarmelade og eventuelt lidt økologisk flormelis.

 

Du kan finde opskriften på sund hindbærmarmelade på www.madforlivet.com


Lette øl pryder julebordet



Interessen for at drikke sig i hegnet til årets julefrokoster er tilsyneladende faldende. I hvert fald efterspørger flere virksomheder, restauranter og private øl med lavere alkoholprocenter.


Lette øl pryder julebordet


TEKST Henriette Kirkegaard/TeeDawn FOTO pixabay.com

 

Det er ikke kun stærke juleøl og snaps, der står på julefrokostbordene i år.

Øl-huset TeeDawn oplever nemlig en stærkt øget interesse for øl med mindre alkohol denne jul. Både hos virksomhederne, restauranterne og hos de private forbrugerne.

Det er formentlig danskernes støt faldende forbrug af alkohol, der nu også slår igennem, og betyder at alkoholfri og lav-alkoholiske øl er blevet hyppigere gæster på julebordet.

Interessen for at beruse sig er faldende blandt danskerne, omend man kommer fra et højt niveau. På bare 5 år er alkoholforbruget per dansker over 14 år faldet med næsten 15 pct. Og det smitter naturligvis også af på højtider som Julen.

Stemningen kan godt være god Direktør i øl-huset TeeDawn, Henrik Wiese, glæder sig over at udviklingen:
”For blot 2 år siden var det et særsyn at finde andet end stærke juleøl på julebordet. Men både store og små bryggerier arbejder hårdt på at skabe velsmagende alkoholfrie og lavalkoholiske øl, og det kvitterer forbrugerne for. I min og mange andres bog hører der øl til en god julefest, og det er rart, at et stigende antal danskere oplever, at stemningen ikke blive ringere, selvom øllet er lavere på alkohol”, siger han.

Hos TeeDawn har man skruet op for produktionen de seneste måneder, og Henrik Wiese er overbevist om, at det samme gør sig gældende for de af kollegerne, der også brygger øl med moderate alkoholprocenter.


Kaffe vinder over vand



Selv om de færreste er i tvivl om, at vand er sundt og gavnligt, så springer vi ofte vandglasset over på jobbet. Kaffekoppen bliver til gengæld flittigt brugt.


Kaffe vinder over vand


TEKST Henriette Kirkegaard/Think PR FOTO pixabay.com

En formiddagskaffe. En kop efter frokosten. Og igen ud på eftermiddagen. Danskerne er en kaffeelskende nation, og det giver i høj grad udslag på arbejdspladsen. Men det er alligevel overraskende, at størstedelen drikker mere kaffe end vand, når de er på arbejde eller på uddannelsesinstitutionen.

Det har armaturproducenten GROHE fundet ud i af i samarbejde med Megafon. For at blive klogere på danskernes drikkevaner har de lavet en undersøgelse om vores drikkemønstre derhjemme og på arbejdspladsen. Resultatet? Vi er vilde med at drikke kaffe på arbejdspladsen. Et faktum de fleste kan nikke genkendende til, for intet kickstarter dagen som en god kop kaffe. Men vidste du, at vi drikker mere kaffe end vand, på de steder, hvor vi forventes at være mest effektive?

Undersøgelsen viser, at 64% af de adspurgte drikker kaffe på arbejdspladsen, mens lidt over halvdelen drikker vand. Vi er således mere tilbøjelige til at fylde vores kaffekop end vores vandglas, når vi befinder os steder, der alt andet end lige kræver vores fulde opmærksomhed. En opmærksomhed der er svær for kroppen at producere, hvis vi ikke drikker vand.

Vand skal være koldt
 Det er kun 52% af de adspurgte, der drikker vand på arbejdspladsen, men det tal kunne være væsentlig højere. Undersøgelsen viser nemlig, at 1 ud af 4 vil drikke mere vand, hvis det til hver en tid er koldt. Hele 93% foretrækker vandet koldt, men det er bare ikke altid så nemt at få koldt vand, når de fleste vandhaner bruger tid på at generere det.

”Halvdelen af de adspurgte svarer, at de er villige til at lade vandet løbe i op til et minut, før de fylder glasset eller vandflasken med det perfekt tempererede og kolde vand. Det er dog både en dyr og knap så miljøvenlig løsning, da der på et enkelt minut løber mere end 9 liter ud af vandhanen. Afgørende for vores indtagelse af vand er altså, at det har den rette temperatur” fortæller Simon Andersen, Head of Marketing fra GROHE Danmark.

Den sunde krop skal have vand hele dagen Et af Fødevarestyrelsens ti kostråd lyder ”Drik vand”, og det er ikke uden grund. For at kroppen skal kunne fungere optimalt, er det nødvendigt at drikke vand og masser af det. På en dag, der vel at mærke ikke er varm, er det ifølge Fødevarestyrelsen tilstrækkeligt med en indtagelse på 1½ liter vand.

75% af de adspurgte drikker vand derhjemme til dagligt, men det er ikke altid tilstrækkeligt, når vi bruger omkring 7-8 timer af hverdagens vågne timer på arbejdspladsen, hvor vi foretrækker kaffe. Hvis vi ikke drikker vand, mens vi er på arbejde, bliver det svært, hvis ikke umuligt, at følge Fødevarestyrelsens råd om minimum 1½ liter vand om dagen.

Det tyder dog på, at danskerne har styr på rådene om vandindtagelse, da 3 ud af 4 peger på, at man skal drikke 1½ til 2 liter vand om dagen. Det er altså ikke uvidenhed, der gør, at vi hellere vælger kaffen på arbejdspladsen.

Men det behøver ikke være enten eller. Du kan få både og ved at snuppe et glas vand ‘on the side’ hver gang, du tager en kop kaffe!


VEGETARJUL



En jul uden sul kan sagtens være festlig. I magasinet får du vegetariske juleopskrifter, der varmer om hjertet. Her er en smagsprøve på opskrifterne med den dekortive spiraltærte.


VEGETARJUL


Fra kogebogen “Vegetar – 100 grønne hverdagsretter”

 

SPIRALTÆRTE

Denne tærte er en smule tidskrævende, men den er dekorativ på ethvert julebord. Og så smager den også skønt. Du kan sagtens bruge andre typer rodfrugter til tærten, fx persillerod eller rødbede.

 

DET SKAL DU BRUGE:

 

Til tærtebund

100 g mandelmel

115 g fuldkornsrismel

1 æg

55 g blødt smør

2 spsk koldt vand

1 nip salt

 

Til fyld

100 g cheddar

100 g parmesan

200 g cremefraiche 18 %

2 tsk grov sennep

salt og peber

1 squash

2 gulerødder

1 aubergine

olivenolie

salt

 

SÅDAN GØR DU

Bland mandelmel og rismel i en skål. Kom æg, små tern af smør, vand og salt i. Smuldr dejen med hænderne, til den har konsistens som en tærtedej, og saml den. Dejen kan være en smule svær at rulle ud, så det nemmeste er at presse den ned i tærteformen med hænderne. Brug en tærteform med løs bund og 24 cm i diameter. Forbag bunden i ovnen ved 200 grader varmluft i ca. 12-15 minutter.

Riv cheddar og parmesan på den grove side af et rivejern og rør det sammen med cremefraiche, sennep, salt og peber.

Rengør grøntsagerne og brug et mandolinjern eller en kartoffelskræller til at lave lange, tynde strimler af grøntsagerne i nogenlunde samme bredde.

Når tærtebunden er kølet en smule af, fordeles ostefyldet på bunden. Rul derefter en skive af hver grøntsag sammen, som skal danne midten af spiralen – og placer efterfølgende strimler skiftevis i lag, til alle grøntsagsstrimlerne er brugt, og hele tærten er fyldt med grøntsager som former en spiral. Kom en smule olivenolie på toppen og drys med salt. Bag tærten igen ved 200 grader i ca. 25-30 minutter, eller til den er gylden og sprød.

 

 

I december-udgaven af Sundhed+ kan du finde flere vegatriske juleretter, der smelter på tungen. Opskrifterne stammer fra den vegetarkogebogen “Vegetar – 100 grønne hverdagsretter.

 

 

 


Mørkets lyse sider



Den mørke årstid kan for nogen være svær at komme igennem. Men ligesom vi har behov for lys, har vi også brug for mørke. Det beroliger, afstresser og restituerer kroppen. Så sænk skuldrene og luk mørket ind.


Mørkets lyse sider


TEKST Henriette Kirkegaard FOTO freepik.com

December. Den mørkeste måned i året. Tusmørket begynder allerede at lægge en dyne over dagen ved 15-tiden. Måske er du en af de mange, der har det svært med de mørke vintermåneder. Bliver nedtrykt og energiforladt. Men så længe, du sørger for at få noget dagslys, kan du omfavne de mørke timer og bruge dem positivt.

 Vi søger i forvejen mørket, når vi skal hygge os og slappe af. Vi dæmper lyset, tænder et par stearinlys og putter os i sofaen. Når biograflyset slukkes, synker vi med velbehag dybere ned i sædet. Og en middag med dæmpet belysning er lig med intimitet og nærhed. Kort sagt; vi slapper af i mørket.

 “Når det bliver mørkt, skærmer vi af for dagen og de mange stimuli. Mørket gør, at vi bedre kan rette fokus indad. Hvor lys signalerer aktivitet og bevægelse, så er mørke til restitution og refleksion,” siger psykolog Per Hulstrøm.

 

Ro og fordybelse  

“I gamle dage i landbrugssamfundet delte man dagen op i lys og mørke. I dagslyset var folk i marken og lavede udeaktiviteter, og når mørket faldt på, sad de og sleb værktøjer og ladede op til næste dags arbejde,” fortæller Per Hulstrøm. Og den tilgang kan vi lære noget af. Brug mørket til dét, det kan; til ro og fordybelse.
 “Vi stimler sammen og hygger os i mørket. Et klassisk eksempel er, når vi samles om et bål. Her er vores fokus klart, og vi er bedre til at lytte,” siger Per Hulstrøm og påpeger, at skuldrene sænker sig, når mørket falder på:

 “I mørket er der ikke de samme krav til én, som i løbet af dagen. Vi kan bedre gemme os. I dagslyset er der større bevågenhed. Det er også lettere at fokusere i mørke. Derfor er der mange – bl.a. studerende – som vælger at arbejde om natten. Her er der ro til fordybelse, og de kan være nogenlunde sikre på ikke at blive forstyrret af telefon osv.”

 

 

I december måneds udgave af Sundhed+ kan du læse mere om, hvordan du kan bruge mørket positivt. Du kan finde magasinet i kiosker og supermarkeder.

 

Du kan også tegne et abonnement med lækre cremede gaver oveni!

 

 

 

 

 

fortsætter på næste side


Ufrivilligt barnløs: Jeg savnede forståelse



Behandling mod barnløshed var meget belastende for Tina Teglgaard, der blev gravid efter fem mislykkede forsøg med mikroinsemination (ICSI). Hun har nu omskolet sig til psykoterapeut og hjælper i dag ufrivilligt barnløse gennem fertilitetsbehandlingens følelsesmæssige rutsjeture, som hun selv savnede forståelse for.


TEKST Annette Aggerbeck, www.aggerbeck-kommunikation.dk FOTO JOHN EHBRECHT

At det er vigtigt at bevare håbet, når man er i fertilitetsbehandling, kan Tina Teglgaard skrive under på. Hun kæmpede sig igennem fem mislykkede forsøg, før det lykkedes hende at blive mor. I en alder af 27 år fik hun konstateret livmoderhalskræft og var, som hun selv siger, ”så heldig” kun at få fjernet sin livmoderhals og kunne bevare sin livmoder. Det betød, at hun ville kunne få børn, selvom det ifølge lægerne ville blive svært.

 

”Det var hårdt at få konstateret livmoderhalskræft, men da jeg efter operationen fandt ud af, at jeg stadig havde en lille chance for at kunne få børn, fordi jeg ikke havde fået fjernet min livmoder, blev jeg meget glad. For mig har karriere aldrig været vigtigst. Det har familie. Jeg har altid haft en drøm om, at jeg engang skulle have et stort bryllup og skabe min egen familie med mand og børn,” siger Tina Teglgaard, 39 år.

 

Fra hun som 30-årig mødte sin nuværende mand, gik der kun et lille års tid, før parret besluttede sig for at prøve at få børn. De vidste, at det ville blive svært, så allerede efter et halvt år uden P-piller henvendte de sig til Rigshospitalet for at få hjælp.

FRA ZOMBIE TIL OVERFØLSOM

På Rigshospitalet gik man i gang med mikroinsemination (ICSI), som foregår på den måde, at en enkelt sædcelle indføres direkte i ægget. Tina Teglgaard fik først næsespray for at nulstille sin hormonproduktion, før hun efterfølgende fik hormoner, der skulle stimulere modningen af hendes æg.

 

Hormonbehandlingen var mere belastende, end hun havde forestillet sig.

”Næsesprayen bragte mig kunstigt i overgangsalderen, og jeg kunne nærmest ikke tænke eller føle. Jeg gik rundt som en zombie, og min mand kunne slet ikke kende mig,” fortæller Tina Teglgaard.

Da hun efter denne behandling gik over til at tage injektioner med hormoner, forandrede hun sig igen.

”I starten havde jeg det godt, fordi jeg var i underskud af hormoner, men så blev det for meget. Jeg blev følelsesladet og ked af det. Reagerede på de mindste ting. Jeg ved, at det er forskelligt, hvordan man reagerer på hormonbehandling, og at nogle ikke har det så slemt, men jeg blev meget påvirket. Min mand havde svært ved at genkende mig, fordi jeg næsten ændrede personlighed,” siger Tina Teglgaard.

 

Læs mere om Tina Teglgaards svære tid som ufrivilligt barnløs i December måneds Sundhed+

Du kan finde det i kiosker og supermarkeder landet over.

 

fortsætter på næste side


Yin-yoga: Massér dit bindevæv



Stilhed, mindfulness og åndedræt. Det er nogle af grundstenene i yin-yoga. Denne statiske, blide yogaform arbejder med bindevævet og løsner op i både krop og sind.


Yin-yoga masserer dit bindevæv


TEKST HANNE MOGENSEN FOTO KARINA HØJGAARD

“Yin er et genialt afbræk i den travle hverdag, mange har og supplement til de træningsformer, som arbejder med muskelmasse og kondition. I yin overgiver vi os til stilheden og åndedrættet. Det skaber plads i både krop og sind,” siger Kristine Marie Rost, en af yin-yoga-pionérerne i Danmark.

Foruden at holde bindevævet elastisk og kroppen fri for smerter, virker yin-yoga beroligende for nervesystemet.

Her giver Kristine Marie Rost sine bud på yin-stillinger, du kan lave hjemme:

1.     See saw

Sæt dig på knæ. Tip dit bækken og placér vægten af kroppen på hælene. Hæv knæene fra underlaget. Træk vejret dybt.

Arbejder med: Skinneben og ankler

undefined

 

2.     Dragon

Placér højre fod i gulvet. Stræk venstre ben ud bag dig med knæet i gulvet.
Tip dit bækken og lad halebenet søge ned mod gulvet. Pres højre fodsål og venstre fodryg i underlaget

Skyd højre knæ frem og lad højre balle søge mod hælen. Bevar presset så du ikke kollapser i hoften og lysken.

Sænk kroppen mod underlaget. Træk vejret dybt.

Arbejder med: Bækken, hofte og lyske samt psoasmusklen.

undefined

 

3.     Sitting Eagle

Sæt dig på knæ. Kryds højre arm over venstre – lad dem krydse godt over albueleddet.
Bøj venstre albue, så fingrene peger mod loftet.
Sno højre arm rundt om venstre underarm – så venstre hånd kan tage fat om højre håndled.

Træk albuerne ned. Lad albuerne søge ind mod brystbenet og fold overkroppen forover.

Lad hovedet blive tungt. Træk vejret dybt.

Arbejder med: Skulderblade og øverste del af ryggen.

undefined

 

4.     Square

Sæt dig på gulvet med det ene skinneben foran det andet. OBS! Det er ikke en skrædderstilling.
Dine hæle kan være under modsatte bens knæ, hvis det føltes rart.

Ret ryggen, sæt hænderne i underlaget på hver side af hofterne.
Læn dig frem. Når du begynder at mærke en runding i ryggen, lader du brystet synke mod benene. Armene glider enten frem eller hviler på benene.
Slap af i skuldre, nakke og lad hovedet blive tungt. Træk vejret dybt.

Arbejder med: Hofter, lænd, bækken og lysken.

undefined

 

TIP: Find videoer af øvelserne her: yogavivo.dk

 


P-piller er en langsigtet beslutning



Den beskytter ikke imod kønssygdomme, men er effektiv imod graviditet. Og de gamle mærker lader til at være bedre for sundheden end de nye. Her får du de vigtigste fakta om den lille pille med det store ry.


P-piller er en langsigtet beslutning


TEKST Tove Holm-Larsen FOTO pixabay.com

 

P-piller efterligner kroppens naturlige kønshormoner og undertrykker på den måde kroppens egen produktion. Det betyder, at din krop har færre, ikke flere hormoner, end den ellers ville have i modsætning til hormonbehandling i overgangsalderen, hvor der bliver tilført ekstra hormon.

 

LILLE MEN MARKANT FORHØJET RISIKO

P-pillen blev opfundet i 1960’erne, og vi har derfor rigtig megen viden om, hvordan den virker. Den gode nyhed er, at p-piller på langt sigt beskytter mod bl.a. æggestok- og tarmkræft. Faktisk lever kvinder, der har taget p-piller, en anelse længere end kvinder, der aldrig har.

Der er størst sundhedsrisiko ved p-piller det første halve år, man tager dem. Her er risikoen for blodpropper øget 3,5 gange. Det lyder voldsomt, men der er tale om meget små tal. Til sammenligning forøger en graviditet faktisk blodprop-risikoen endnu mere: 4-6 gange.

Nu er blodpropper ret sjældne blandt kvinder i den fødedygtige alder, så måske giver det mere mening at sige, at hvis 10.000 kvinder begynder at spise p-piller samme dag, vil seks af dem statistisk set indenfor seks måneder få en blodprop pga. p-pillerne. Herefter falder risikoen til et meget lavt niveau. Men de første seks måneder er risikoen altså forhøjet for alle. Også for helt unge kvinder/piger.

NY FORHØJET RISIKO EFTER P-PILLEPAUSE
Med mindre du ønsker at blive gravid eller går i livslangt cølibat, er det sjældent en god idé at holde p-pille-pause. For hver gang, du begynder forfra, er risikoen for blodpropper forhøjet i et halvt år.

Sundhedsmæssigt er p-piller langt bedre end abort. Men der er også forskel på p-piller. Risikoen for blodpropper er fx højere blandt kvinder, der tager de senest udviklede 3. og 4. generations p-piller.  Man har forsøgt at forbedre  disse p-piller ved at bruge andre typer af hormonet gestagen end hidtil. Især hvad angår 3. generations p-piller, har det imidlertid ført til en øget risiko for blodpropper.

Hvis du tager 2. generations p-piller såsom Anastrella, Cilest og Malonetta uden særlige gener, er det derfor  en rigtig god ide at holde fast ved dem.

 

  • OM EKSPERTEN

    undefined

  • Biolog og ph.d. i sundhedsøkonomisk evidens. Tove Holm-Larsen er fast klummeskribent i Magasinet Sundhed og desuden professionel rådgiver indenfor medicinsk evidens og sundhedsøkonomisk evaluering af ny medicin.

 

 

 


Tjek din hud!



Modermærkekræft kan helbredes, hvis det opdages i tide. Der er 5 forandringer i dine modermærker, du skal holde øje med.


Tjek din hud


TEKST Henriette Kirkegaard/Kræftens Bekæmpelse


Over 2000 danskere bliver ramt hver år
Både mænd og kvinder rammes af modermærkekræft. Denne kedelige statistik giver Danmark en 5. plads på listen over lande med flest tilfælde. For meget sol og solskoldninger har hovedparten af skylden.

Mænd dør oftere af modermærkekræftSelvom lidt flere kvinder end mænd får konstateret modermærkekræft, så bliver flere kvinder helbredt. Det skyldes, at mænd er mindre opmærksomme på deres krop – herunder modermærker – og derfor går for sent til lægen.

Selv helt unge rammes af modermærkekræftDet er den hyppigste kræftsygdom for de 15 til 34 årige. Det er resultatet af den adfærd, vi har haft i både sol og solarier de sidste mange år.

Med kampagnen ‘Tjek din hud’ guider Kræftens Bekæmpelse dig til, hvordan du kan fange modermærkekræft i tide.

Der er 5 forandringer, du skal holde øje med. ABCDE er en smart huskeregel, når modermærkerne skal tjekkes for faresignaler:

  • A – Asymmetry (Asymmetrisk)
    Et sygt modermærke vil ofte være asymmetrisk.
     
    B – Border (Kant)
    Et modermærke med ujævne eller takkede kanter er mistænkeligt.

    C – Colour (Farve)
    Et modermærke, der har mere end én farve er mistænkeligt.

    D – DiameterHvis modermærket er større end enden på en blyant, (6 mm i diameter), skal du være særligt opmærksom på ændringer.
     
    E – Evolving (Udvikling)
    Hvis et modermærke pludseligt vokser og får nogle af de nævnte ændringer, er det ikke normalt.

Har du et eller flere modermærker, der opfylder ét eller flere af ABCDE kriterierne, bør du være opmærksom. Ændringer i farve, form og størrelse af et nyt eller gammelt modermærke kræver nemlig altid en nøjere undersøgelse hos lægen.

www.tjekdinhud.nu kan du se, hvordan et mistækeligt modermærke kan se ud.

Her er en guide til, hvordan du tjekker dig selv.


Tjek din hud



Modermærkekræft kan helbredes, hvis det opdages i tide. Der er 5 forandringer i dine modermærker, du skal holde øje med.


Tjek din hud


TEKST Henriette Kirkegaard/Kræftens Bekæmpelse


Over 2000 danskere bliver ramt hver år
Både mænd og kvinder rammes af modermærkekræft. Denne kedelige statistik giver Danmark en 5. plads på listen over lande med flest tilfælde. For meget sol og solskoldninger har hovedparten af skylden.

Mænd dør oftere af modermærkekræftSelvom lidt flere kvinder end mænd får konstateret modermærkekræft, så bliver flere kvinder helbredt. Det skyldes, at mænd er mindre opmærksomme på deres krop – herunder modermærker – og derfor går for sent til lægen.

Selv helt unge rammes af modermærkekræftDet er den hyppigste kræftsygdom for de 15 til 34 årige. Det er resultatet af den adfærd, vi har haft i både sol og solarier de sidste mange år.

Med kampagnen ‘Tjek din hud’ guider Kræftens Bekæmpelse dig til, hvordan du kan fange modermærkekræft i tide.

Der er 5 forandringer, du skal holde øje med. ABCDE er en smart huskeregel, når modermærkerne skal tjekkes for faresignaler:

  • A – Asymmetry (Asymmetrisk)
    Et sygt modermærke vil ofte være asymmetrisk.
     
    B – Border (Kant)
    Et modermærke med ujævne eller takkede kanter er mistænkeligt.

    C – Colour (Farve)
    Et modermærke, der har mere end én farve er mistænkeligt.

    D – DiameterHvis modermærket er større end enden på en blyant, (6 mm i diameter), skal du være særligt opmærksom på ændringer.
     
    E – Evolving (Udvikling)
    Hvis et modermærke pludseligt vokser og får nogle af de nævnte ændringer, er det ikke normalt.

Har du et eller flere modermærker, der opfylder ét eller flere af ABCDE kriterierne, bør du være opmærksom. Ændringer i farve, form og størrelse af et nyt eller gammelt modermærke kræver nemlig altid en nøjere undersøgelse hos lægen.

www.tjekdinhud.nu kan du se, hvordan et mistækeligt modermærke kan se ud.

Her er en guide til, hvordan du tjekker dig selv.