Monthly Archives: December 2016

NY FAMILIEBREVKASSE



En ny familiebrevkasse i Magasinet Sundhed giver dig svar på de udfordringer, man som familie kan stå med.


Familiebrevkasse teaser


Fremover kan du finde svar på spørgsmål om alle familielivets udfordringer i Magasinet Sundhed.

Coach, trivselskonsulent og kreativ proces facilitator Inge Temple, der især er kendt for foredrag om trivsel, mobning og mental robusthed samt  undervisningsmaterialet LIVSPARAT, svarer i bladet på et udvalg af de spørgsmål fra læserne.

Du kan sende dit spørgsmål til: redaktion@magasinet-sundhed.dk

OBS: Skriv “Familiebrevkasse” i emnefeltet.


Vind bogen ‘Super sund flexitar’



Vind bogen 'Super sund flexitar'

En flexitar – også kaldet en fleksibel vegetar – dækker over en person, der aktivt har truffet et valg om at inkludere udvalgte animalske råvarer i en ellers overvejende grøn livsstil. På den måde forenes det allerbedste fra både den vegetabilske og den animalske verden.

Bogen Supersund flexitar giver opskriften på hvordan.

I samarbejde med forlaget Muusmann udlodder Magasinet Sundhed tre eksemplarer af opskriftbogen.

Svar på spørgsmålet og deltag i konkurrencen!









Vind bogen ‘Super sund flexitar’



Vind bogen 'Super sund flexitar'

En flexitar – også kaldet en fleksibel vegetar – dækker over en person, der aktivt har truffet et valg om at inkludere udvalgte animalske råvarer i en ellers overvejende grøn livsstil. På den måde forenes det allerbedste fra både den vegetabilske og den animalske verden.

Bogen Supersund flexitar giver opskriften på hvordan.

I samarbejde med forlaget Muusmann udlodder Magasinet Sundhed tre eksemplarer af opskriftbogen.

Svar på spørgsmålet og deltag i konkurrencen!









Vind bogen ‘Super sund flexitar’



Vind bogen 'Super sund flexitar'

En flexitar – også kaldet en fleksibel vegetar – dækker over en person, der aktivt har truffet et valg om at inkludere udvalgte animalske råvarer i en ellers overvejende grøn livsstil. På den måde forenes det allerbedste fra både den vegetabilske og den animalske verden.

Bogen Supersund flexitar giver opskriften på hvordan.

I samarbejde med forlaget Muusmann udlodder Magasinet Sundhed tre eksemplarer af opskriftbogen.

Svar på spørgsmålet og deltag i konkurrencen!









Vind bogen ‘Super sund flexitar’



Vind bogen 'Super sund flexitar'

En flexitar – også kaldet en fleksibel vegetar – dækker over en person, der aktivt har truffet et valg om at inkludere udvalgte animalske råvarer i en ellers overvejende grøn livsstil. På den måde forenes det allerbedste fra både den vegetabilske og den animalske verden.

Bogen Supersund flexitar giver opskriften på hvordan.

I samarbejde med forlaget Muusmann udlodder Magasinet Sundhed tre eksemplarer af opskriftbogen.

Svar på spørgsmålet og deltag i konkurrencen!









Vind bogen ‘Super sund flexitar’



Vind bogen 'Super sund flexitar'

En flexitar – også kaldet en fleksibel vegetar – dækker over en person, der aktivt har truffet et valg om at inkludere udvalgte animalske råvarer i en ellers overvejende grøn livsstil. På den måde forenes det allerbedste fra både den vegetabilske og den animalske verden.

Bogen Supersund flexitar giver opskriften på hvordan.

I samarbejde med forlaget Muusmann udlodder Magasinet Sundhed tre eksemplarer af opskriftbogen.

Svar på spørgsmålet og deltag i konkurrencen!









Årets rødkål hitter



Et lunt efterår og en mild vinter har gjort rødkålen ekstra god i år. Det skal udnyttes til andet end blot den klassiske syltede udgave på julebordet.


Årets rødkål hitter


TEKST Henriette Kirkegaard og Gitte Heidi Rasmussen FOTO skovdal.dk

Julens rødkål er reddet. DR Østjylland kunne forleden fortælle, at et mildt efterårs- og vintervejr har givet perfekte vækstbetingelser for årets rødkålshøst på Samsø. Året lagde eller skidt ud for rødkålen med først regn og siden tørke.

Samsø er med sine ca. 28.000 ton rødkål om året en af landets store rødkålsavlere. Og netop nu er en stor del af kålhovederne i færd med at blive hakket og syltet på Samsø Syltefabrik for at ende på julebordene rundt om i danske hjem.

MEN du kan bruge rødkålen til meget andet end den klassiske syltede version til anden og den brune sovs.

Prøv fx en sprød rødkålssalat med et frisk twist af appelsin og valnødder. Salaten løfter den klassiske julemiddag og gør den mindre tung.

  • Dressing

    2 spsk. olie

    1 spsk. rødvinseddike

    ¼ tsk. flagesalt

    groftkværnet peber

     

    Sådan gør du

    1. Bland rødkål og snittet julesalat.
    2. Skær skrællen af appelsinerne tæt til kødet, og skær fileterne fri af hinden. Kom appelsinfileterne samt lidt tranebærsauce i salaten.
    3. Dressing: Pisk olie, rødvinseddike, salt og peber sammen og hæld det over salaten.
    4. Drys med valnødder og rucola, og server salaten til skinkestegen.

 


Farver efter humør



Naturen giver os det lys og de farver, årstiden nu dikterer. Men hvilke farver vi omgiver os med i hjemmet, kan vi heldigvis selv bestemme. Og farvevalget kan have betydning for dit humør og velbefindende.


Farver efter humør


TEKST Henriette Kirkegaard FOTO pixabay.com

Blå, rød, grå? Ifølge psykolog Per Hulstrøm kan farvevalgene være vigtige for vores sindstilstand.
“Man skal være omhyggelig med, hvordan man indretter sit hjem farvemæssigt. Da mange af os har en travl hverdag med mange indtryk, skal farverne i hjemmet ikke skabe for meget uro.”

Per Hulstrøm fortæller, at man skal passe på med rød, lilla og gul, da det er meget energiske farver.

“Vi skal heller ikke blande for mange farver sammen og bruge for mange mønstre på væggene. Jo mere konservative farver, jo mere ro.”

Farven skal matche humøret

Der er lavet mange undersøgelser om, hvordan farver påvirker os. Grundlæggende giver lyse farver energi og mørke farver ro. Røde og gule nuancer får vores blodtryk til at stige, mens grålige nuancer får det til at falde. Mange af os har hvide vægge, men det kan være værd at overveje at male et rum eller en enkelt væg mørkeblå, grå eller brun.

“Det kan være godt at have en mørk rolig farve i soveværelset og evt. en lysere farve i stuen, for vi har jo også brug for lyset,” siger Per Hulstrøm.

Det kan være nærliggende at tro, at det gavner at omgive sig med lyse energiske farver, hvis man eksempelvis lider af vintertristhed. Men sådan hænger tingene ikke sammen, forklarer psykologen:
“Vi skal vælge farver, der passer til vores sindstilstand. Hvis man er nedtrykt, kan det være stressende at kigge på hidsige farver og mønstre. Det er vigtigere at vælge farver, der giver én ro. Men hvis du omvendt har brug for innovation og stimuli kan gul og rød være inspirerende”.

 

Farvernes psykologiske virkning:

Rød øger din entusiasme. Stimulerer energi og kan øge blodtrykket, give hjertebanken og forhøjet puls. Opfordrer til handling og øger din selvtillid. Giver en følelse af sikkerhed og beskyttelse mod frygt og angst.


Blå opfordrer til ro. Den reducerer stress og skaber en følelse af ro, afslapning og orden. Kan åbne op for kommunikation og udvide dit perspektiv. Visse nuancer af blå kan give en følelse af kølighed.

Brun forbindes med det naturlige. Brun giver en følelse af sundhed, stabiliserer og jordforbinder dig og signalerer orden.

Grå udstråler viden og visdom. Grå er en kontrolleret, pålidelig og praktisk farve og skaber forventninger. Grå er også en rolig farve, der kan hjælpe i vanskelige livssituationer. For meget grå kan dog blive trist og kedeligt.

Grøn lindrer og giver både mental og fysisk afslapning. Hjælper mod depression, nervøsitet og angst. Giver en følelse af fornyelse, frihed, selvkontrol og harmoni.

Gul Solens farve, som skinner med optimisme, oplysning og lykke. Gør det lettere at tage beslutninger og tænke klart. Stimulerer nervesystemet og giver skarpere hukommelse og koncentration. Opfordrer til kommunikation og kreativitet.

Hvid signalerer renlighed og neutralitet. Skaber mental klarhed. Opfordrer til at rydde op eller fjerne forhindringer. Renser tankerne. Lader dig starte på en frisk.

Sort signalerer magt og kontrol. Giver en afslappende tomhedsfornemmelse. Kan få dig til at føle dig skjult og ubemærket. Åbner også døren for mystik og det ukendte.

Kilde: farvernesbetydning.dk


Om eksperten

Per Hulstrøm, autoriseret klinisk psykolog og specialist i arbejds- & organisationspsykologi.

Han har blandt andet arbejdet med psykologisk testning tidligere i sin karriere og brugt farvepsykologi som værktøj til at vurdere kandidaters psykologiske kompetencer.


FLEXITAR – balancen mellem kød og grønt



En fleksibel vegetar, også kaldt en flexitar kan lyde lidt halvhjertet. Men ifølge opskriftbogen ‘Supersund flexitar’ er det en optimal måde at spise grønt og samtidig få de animalske næringsstoffer, som kroppen har godt af.


FLEXITAR - balancen mellem kød og grønt


TEKST Ernæringskonsulent Martin Kreutzer og kogebogsforfatter Sandra Pugliese

En flexitar – også kaldet en fleksibel vegetar – er ikke en ny mystisk titel, men dækker over en person, der aktivt har truffet et valg om at inkludere udvalgte animalske råvarer i den ellers overvejende grønne livsstil. På den måde forenes det allerbedste fra både den vegetabilske og den animalske verden til det, der for mange er den optimale ernæringsmæssige kombination.

Bogen ‘Supersund flexitar’ giver opskriften på hvordan du bliver flexitar. Fokus er på at spise antiinflammatorisk med masser af grøntsager – faktisk et helt kilo om dagen for voksne – at hente en stor del af de for kroppen så vigtige aminosyrer fra planterigets grønne proteinbomber og sammensætte mad, der både smager og nærer kroppen optimalt.

Bogen giver blandt andet svar på:

· Hvorfor giver det mening at kombinere masser af grøntsager med velvalgte mængder af de helt rigtige animalske råvarer

· Et helt kilo grøntsager dagligt – hvordan lykkes man med at indtage SÅ meget helt uden møje og besvær?

· Hvad indeholder de forskellige råvarer af særlige kvaliteter, og hvor meget skal man spise for at få den optimale sundhedsbonus?

· Hvordan sammensætter man nemt og enkelt udvalgte råvarer til lækre retter med fantastisk velsmag, som tilfredsstiller både små og store i familien?

  • OM BOGEN

    undefined

    ‘Supersund FLEXITAR – den optimale balance mellem kød og grønt’.

    200 sider, vejl. pris kr. 249,95

    Udkommer december 2016

    Forfatterne bag er ernæringskonsulent Martin Kreutzer og Sandra Pugliese, kogebogsforfatter, autodidakt kok og madskribent i flere danske livsstilsmagasiner.

 


Den der handler, fortryder mindre



Hvis du går og fortryder din uddannelse, at du takkede nej til et nyt job eller andre store beslutninger i dit liv, er du helt normal. At fortryde kan være pinefuldt, men også en måde at lære af små og store fejltrin.


Den der handler, fortryder mindre


TEKST METTE DAMGAARD SØRENSEN FOTO PIXABAY

Når du ligger søvnløs om natten over en forkert beslutning, kan det være svært at se fortrydelsen som en gave. Men en gave er den. En gave, der hjælper dig  med at regulere dine handlinger og blive klogere.

 “Fortrydelse er en velfungerende og sund mekanisme, som skal afholde os fra at gøre den samme fejl om og om igen. Når vi har gjort noget på et givent tidspunkt, og vi så senere ser tilbage på det, kan vi vurdere, om vores adfærd var klog, eller om vi skal ændre på noget,” forklarer lektor i psykologi ved Aarhus Universitet, Lars Larsen.

DE SMÅ SLIPPER

Både voksne og skolemodne børn kan fortryde.

Studier har vist, at børn først i seks-syv års-alderen lærer at forstå, at en anderledes handling kunne have medført et bedre resultat a la  ”Øv, jeg skulle ikke havde sagt nej til Amalie, for nu gynger hun med Flora, som jeg ellers ville lege med...”

 Alt kan fortrydes. Stort og småt. Heldigvis bliver det meste hurtigt glemt. Det, der hænger ved, er typisk store beslutninger, som fylder mange voksne med fortrydelse for livet og kan føre til følelser som sorg, hjælpeløshed, desperation og vrede.

UDDANNELSE PÅ FØRSTEPLADSEN

Mest almindeligt er det at fortryde uddannelse, karriere, romantiske forhold og forholdet til sine børn. I den rækkefølge. Det viser amerikansk forskning.

 For eksempel fortryder mange en uddannelse, de ikke fik taget. Og mange fortryder, at de anstrengte sig for lidt i skolen. En del fortryder en karriere, de ikke brænder for. Og så er der den sms til drømmemanden/kvinden, der aldrig blev skrevet og al den tid, der ikke blev brugt med kæresten eller børnene.

 Megen fortrydelse drejer sig om ting, der ikke blev gjort. En undtagelse er dem, der fortryder at have fået første barn for tidligt.

I LEDTOG MED BEKYMRING

“Det er det samme, som lykkeforskningen peger på: At man skal sørge for at få sig en god uddannelse, et godt job og en god partner. Og helst ingen børn,“ griner Lars Larsen.

 Når nogle mennesker næsten ingenting fortryder, mens andre fortryder mere og mere intenst, skyldes det i høj grad personlighed.

Inden for psykologien beskriver man menneskers personlighed ved at undersøge fem dimensioner (på engelsk: OCEAN): Hvor åben, man er over for noget nyt; hvor samvittighedsfuld man er; hvor udadvendthed, man er; hvor god, man er til at omgås andre, og hvor stor tendens man har til at bekymre sig.

 “De mennesker, der har en tendens til at bekymre sig meget, er ofte de samme som ruger og grubler over ting, de fortryder. De mest bekymrede er typisk også mindst tilfredse med livet,” forklarer Lars Larsen.

FLERE ÅRSAGER

Hvis du ikke længere kan lære af dine fejltagelser, må du slutte fred med dem.

Lars Larsen anbefaler, at du øver dig i at se på dig selv med mildere øjne.

 “Alting sker i en sammenhæng, og man kan jo tænke over, om der var nogle omstændigheder, der gjorde, at man handlede, som man gjorde. Måske var det slet ikke så mærkeligt, at det endte på en bestemt måde, så i stedet for at være ulideligt bagklog, kan man se på grundene til, at man kom til at begå den fejltagelse,” siger psykologen.

 Man kan også se på, om andre var medvirkende til, at det gik, som det gik.

Her anbefaler Lars Larsen, at man passer på med ikke at gå over gevind, så det hele ender med at være andres skyld.

TAKNEMMELIGHED VIRKER

“Det kan hæmme ens forhold til andre mennesker, hvis man altid skyder skylden på andre. Omvendt er den slags mennesker, der altid påtager sig hele skylden, heller ikke nemme at være sammen med. Så her skal man finde en balance,” siger Lars Larsen.

 En anden måde at få tankerne væk fra den indre rugemaskine, er at sammenligne sig selv med dem, der har det værre.

 “Det kan lyde lidt kynisk og provokerende, men psykologisk set er det en sund mekanisme. For hvis man ser på dem, der har det værre end én selv, kan man bedre være taknemmelig for det, man har. Og ingen af os kan jo få alt det, vi gerne vil have her i livet,” siger han.

 “Hvis man er plaget af skyld over for et andet menneske, kan det desuden være godt for ens eget mentale helbred, at få sagt undskyld.”

FLEST FORTRYDER DET UGJORTE

Det, mennesker fortryder allermest, er det, der ikke blev til noget. Jo sværere det er at gøre det om, des mere fortrydelse. Ældre mennesker ophober mest fortrydelse, for de kan sjældent begynde forfra med fx uddannelse og karriere.

Men fortidens fejltrin er heldigvis ikke noget, de ældre svælger særlig dybt i, beroliger Lars Larsen.

 “Generelt må man sige, at ældre mennesker er ret tilfredse med livet og i det store hele synes, det gik som det skulle. I virkeligheden viser det sig ofte, at ældre er tilfredse på trods. De har jo mistet kære, de har måske sygdomme og smerter, men alligevel formår de at være tilfredse,” siger han.

SVÆRT AT TALE OM

Nogle ældre mennesker fortryder tilsyneladende intet. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er det ikke.

 “Når ældre mennesker svarer, at de ikke fortryder noget, kan det være en sund måde at håndtere sit liv på. Men det kan også være en måde at undgå at tale om det, man fortryder, fordi det simpelthen er for svært. Ingen af os kan vel se tilbage på et liv helt uden fortrydelse. Men det kommer jo også an på, hvordan man spørger: Hvis vi fik muligheden for at gøre noget om i vores liv, ville de fleste af os nok gerne gøre et eller andet anderledes,” siger Lars Larsen.

 Er der én lære, man kan drage ud af psykologernes viden om fortrydelse, er det, at gribe dagen.

 “Man skal ikke være så bange for at tage chancer, for man vil snarere fortryde, hvis man ikke foretager sig noget,” siger psykologen.

Kilder: Journal of Experimental Child Psychology, 2012, Psykologi Nyt m.fl.

  • OM EKSPERTEN
    undefined

    Lars Larsen er lektor i Psykologi ved Aarhus Universitet – med speciale i ældres livstilfredshed. Han er tilknyttet Center for Livskvalitet, som er oprettet i et samarbejde med Aarhus Kommune. Centret skal blandt andet forske i, om psykologsamtaler kan påvirke ældres forbrug af medicin og generelle mentale trivsel.