Monthly Archives: January 2017

Ny madskole for bedste og barnebarn



Madskoler for bedsteforældre og børnebørn skal knytte bånd og give sundere vaner på tværs af generationer. Oplysning om sund kost er nemlig ikke nok, der skal ‘hands on’.


Ny madskole for bedsteforældre og børnebørn


TEKST Hjerteforeningen, redigeret af Magasinet Sundhed FOTO Hjerteforeningen/Magnus Ekstrøm

Kål i ny forklædning, asiatiske kødboller og madmuffins til brunchbordet. Bedsteforældre og deres børnebørn kan nu lave en masse dejlig mad sammen. En ny madskole for de to generationer har nemlig slået dørene op i Nordjylland. Første madværksted var torsdag d. 26. januar i Sæby.

 

‘Børnebørnenes madværksted’ er et madlavningskursus for bedsteforældre og børnebørn, som skal styrke båndene på tværs af generationer og give ældre og børn sjove og fælles (mad)oplevelser.

 

Det er Hjerteforeningen, der står bag initiativet, som er støttet med 1,5 mio. kroner af Nordea-fonden. Oplysning er nemlig ikke nok til at ændre danskernes spisevaner i en sundere retning. Bedsteforældre og børnebørn skal til gryderne, hvis de skal erstatte pomfritter med grønsager, forklarer Betina Egede Jensen, frivilligchef i Hjerteforeningen.

 

“Med kurserne får de ny læring om sund og velsmagende mad. Dertil giver kurset dem gode erfaringer, som de kan bygge videre på i den daglige madlavning derhjemme. Vi ved, at mad har en afgørende betydning for vores livskvalitet. Derfor håber vi, at madskolerne kan inspirere flere ældre og børn til en bedre madsundhed og skabe mere fællesskab,” siger Betina Egede Jensen.

 

Effektiv forebyggelse

Værkstedet bliver for otte bedsteforældre, deres børnebørn mellem 4. og 6. klasse, og løber over fire gange. Gennem skolen vil børnene få tilmeldingsblanketter, hvor familien kan melde sig til.

 

Et af målene er, at over halvdelen af bedsteforældre og børnebørn har lavet mad sammen derhjemme mindst en gang i løbet af kurset. Tanken er, at begge parter kan drage nytte af at lave mad sammen. Det giver dem sundere madvaner, som i sidste ende giver flere gode leveår,  siger Morten Ørsted-Rasmussen, forebyggelseschef i Hjerteforeningen.

 

- Samtidig ser vi et stort forebyggelsespotentiale hos børn. Deres madvaner dannes tidligt i livet, og de har ofte stor indflydelse på, hvilke madvarer der bliver indkøbt i familierne. Hvis børnene viser interesse for nye grønsager og ingredienser, så følger forældrene hurtigt med, siger han.

 

Om projektet
Frivillige i 13 af Hjerteforeningens lokalforeninger bliver de bærende kræfter i projektet. I første omgang vil konceptet blive testet i ni kommuner i Region Nordjylland og i en kommune i hver af de andre regioner. Hjerteforeningens lokalforeninger skal organisere madværkstederne i sundhedscentre og skoler landet over.

Kontakt Hjerteforeningen her, hvis du skulle være interesseret i at deltage ❤️️

 


Fodbold er bedre end medicin



Det danske koncept Fodbold Fitness har vist sig at være lige så effektivt som piller mod for højt blodtryk. Og kvinderne i projektet har oven i købet fået bedre fysisk form, lavere fedtprocent og stærkere knogler.


Fodbold er bedre end medicin


TEKST Syddansk Universitet/Henriette Kirkegaard FOTO dbufyn.dk

”En sundhedssejr på 4-0 til Fodbold Fitness, med scoringer i alle målhjørner”. Sådan kalder professor Peter Krustrup fra Syddansk Universitet resultatet et forsøg fra han og hans forskerkolleger. De har påvist en langtidseffekt hos kvindelige patienter med forhøjet blodtryk, der spiller fodbold.

I et lodtrækningsforsøg med 31 kvinder på 35-50 år med mildt forhøjet blodtryk viste 1 års fodboldtræning i 1 time 2-3 gange om ugen sig at være en effektiv bredspektret medicin, med positive effekter på blodtryk, fedtprocent, knogletæthed og fysisk form.

”Vores studie viser, at utrænede kvinder med forhøjet blodtryk har stor gavn af Fodbold Fitness, både når det gælder blodtryk, fedtprocent, knogletæthed og fysisk form. Ja, denne form for fodbold kan med rette betegnes som effektiv og bredspektret medicin for kvinder med forhøjet blodtryk”, udtaler Professor Peter Krustrup.

Fodbold sejrer over livsstilssygdomme
Projektets resultater og 14 års fodboldforskning viser ifølge Peter Krustrup, at fodbold kan bruges som en effektiv forebyggelse og behandling af en række livsstilssygdomme, inklusiv hjerte-kar-sygdomme og type 2 sukkersyge. At valget netop er faldet på fodbold, skyldes at sporten indeholder både høj-puls træning, udholdenheds-træning og styrketræning.

“Det er forklaringen på at kvinderne har opnået så markante og bredspektrede effekter på fysisk form og sundhed ved at spille fodbold i 1 år. Og så nød de at træne og havde et godt fremmøde”, siger Peter Krustrup.

Resultaterne understøtter stigende evidens for at fysisk aktivitet kan give en mere bredspektret reduktion af risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme end traditionel medicinsk behandling.

Fodbold Fitness i 275 klubber
Direktør i Hjerteforeningen, Kim Høgh, ser store perspektiver i Fodbold Fitness i relation til forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme, både nationalt og internationalt.

”Forhøjet blodtryk er en væsentlig risikofaktor for alle mennesker, og da vi i det kommende år har særligt fokus på forskning i kvinders hjerter, er dette et meget interessant studie som viser at Fodbold Fitness har et stort positivt potentiale,” siger han.

I dag er Fodbold Fitness udbredt i hele 275 danske fodboldklubber, og konceptet er indtænkt som en del af ”Bevæg dig for livet”-visionen. Den er et samarbejde mellem DBU, DIF og DGI, som skal skabe flere aktive danskere.

OM FORSØGET

31 utrænede færøske kvinder på 35-50 år med mildt forhøjet blodtryk deltog i studiet, hvoraf 19 efter lodtrækning deltog i Fodbold Fitness træning 2-3 gange om ugen i et helt år, svarende til gennemsnitligt 128 træningspas.

Studiet er blevet gennemført på Centre of Health Sciences på Færøerne i et tæt samarbejde mellem projektleder Dr. Magni Mohr fra Færøernes Universitet, Peter Krustrup og hans Sport and Health Sciences forskergruppe på Syddansk Universitet og forskere fra Rigshospitalet.


Grå hår af grå hår?



De fleste over 40 år har spottet de første grå hår. Måske endda for længe siden. Èn ting er dog sikkert, de dukker op før eller siden. Men hvorfor kommer de, og hvad kan du selv gøre, for at mindske dem?


TEKST CHRISTINA BJØRN, WWW.CHRISTINABJORN.DK, FOTO

”Åh, jeg får grå hår i hovedet af at tænke på det!” eller ”Øv, hvor giver det mig grå hår!”. Vi kender alle sammen sætningerne og ved, at grå hår ikke er noget, man ønsker sig inderligt. Og dog. Lige nu spreder de sig faktisk som en steppebrand på hovederne af de ekstra trendy typer, men når den dille er ovre, vil vi nok alle gerne vide, hvordan vi slipper af med de grå hårstrå igen.

Der forskes en del på området, og studier påviser en sammenhæng mellem flere ting. Først og fremmest er de grå hår alders- og kønsmæssigt betinget, men du kan også roligt regne med, at tendensen går i arv. Når det så er sagt, så er der heldigvis noget, du selv kan gøre, for at få de små melanocytter til at makke ret. Det hedder de nemlig, de små stamceller, som styrer vores pigmentering. Og det er dem, det hele handler om.

Lad os lige slå fast, at grå hår slet ikke er grå. De er hvide. Men de syner grå, når de blender sammen med din naturlige hårfarve. Og hver gang der dannes et hårstrå i hårsækken, så aflejrer melanocytterne den indkodede mængde pigmentering i de kreatinholdige celler, som bestemmer hårstrået farve. Der aflejres en størst mængde eumelanin, hvis du er mørkhåret og mest pheomelanin, hvis du er blond. Hvis ikke denne proces sker, vil det nye hår, som vokser frem være farveløst. Altså hvidt.

I Sundhed+ februar kan du læse mere om mysteriet med de grå hår og få tip, til hvordan du kan mindske dem – hvis det altså er ønsket!


NÅR VILJEN SEJRER



En ung mand er på vej tværs over USA på cykel. Han kan mærke konsekvenserne af sin livsstil. Burgere, cola og cigaretter har sat sit præg. Godt 25 år efter er det hans tur til at inspirere andre til at ændre den livsstil, som han kendte alt for godt, før han sprang på cyklen.


TEKST Nils Sjøberg FOTO ????

 

Families diabetes og farens alt for tidlige død ændrede hele hans liv. Godt en måned inde i programmet U-turn 2 begynder deltagerne nu for alvor at kunne glæde sig over hans passion for at ændre deres livsstil. Deltagernes første tur på Møns Klint, som ingen kunne klare uden pauser, er skiftet ud med løbeture. Colaerne, som for en af deltagerne også måtte indtages før sengetid og om natten, er skiftet ud med vand. Kiloene er begyndt at rasle af deltagerne, og som det vigtigste er kolesteroltallet faldet markant. Med blot få ugers motion og ændret kost kan en stor del af medicinen mod sukkersyge lægges på hylden.

Når Magasinet Sundhed spørger Chris MacDonald, hvorfor han hjælper andre i kampen mod diabetes, stress og en uhensigtsmæssig livsstil, kommer svaret prompte. Han føler sig privilegeret over at kunne hjælpe andre, som kæmper med de udfordringer, som han selv har kendskab til.

”Vi har et naturligt instinkt til at ville hjælpe andre. Jeg er bare i den situation, at jeg kan hjælpe andre med min faglighed og mine erfaringer”, siger den 44-årige dansk-amerikaner, som er uddannet inden for psykologi, biologi og fysiologi.

 

Læs resten af interviewet med Chris MacDonald i Sundhed+ februar. Her fortæller han bl.a. om begrebet ‘sundstyrke’ og hans egen vej ud af en uhensigtmæssig livsstil.


De gyldne dråber



Rapsolie, olivenolie, hørfrøolie og kokosolie. Det vrimler med vegetabilske madolier, og man kan let komme til at skøjte rundt i alle mulighederne. Vi har allieret os med en ekspert og er blevet klogere.


De gyldne dråber


TEKST Henriette Kirkegaard FOTO pixabay.com

Jonglerer du også med diverse planteolier i køkkenet og plasker lidt tilfældigt på panden og i salaten? Det vrimler med lovprisninger af planteolier i alle afskygninger, og det kan gøre én mere forvirret end oplyst. Ernæringsekspert Lotte Lauritzen hjælper os tilbage på sporet:

Hvorfor bør vi indtage vegetabilske olier frem for animalske?

Fordi vegetabilske olier indeholder flerumættede fedtsyrer, som er gavnlige for kroppen. Vores krop har brug for flerumættede fedtsyrer, også kaldt essentielle fedtsyrer, men kroppen kan ikke selv producere dem. Derfor er det vigtigt, at vi selv tilfører dem. Mættet fedt, som der er meget af i kød og mælkeprodukter, kan kroppen ikke bruge til noget.”

Hvad er så den sundeste form for vegetabilsk olie?

”Den olie, der er mest ideelt sammensat er rapsolien. Den indeholder en masse flerumættet fedt, både omega 3 og 6.”

 

Læs flere spørgsmål-svar i Magasinet Sundhed+ februar. Her får du bl.a. svar på, hvilke olier, der egner sig bedst til stegning, og om der er forskel på billig og dyr olie.


DELTAG I KRYDSORDS-KONKURRENCEN FEBRUAR 2017



Februar krydsordskonkurrence

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST:
”Elvas magiske skattekiste – et yogaeventyr for børn” er en rigt illustreret eventyr-guide til ro og nærvær for børn i alderen fire-otte år og deres voksne. Bogens forfatter Marie Lind Finsterbach er uddannet pædagog og har i mange år arbejdet med børneyoga som en genvej til ro og fordybelse i en topaktiv hverdag.

Fem af Magasinet Sundheds læsere og krydsordsløsere har nu mulighed for at vinde bogen, der er udkommet på Forlaget Snepryd og normalt koster kr 189,-.

Deltag i konkurrencen, ved at indsætte krydsordskoden nederst på siden.









VIND EN TUR I SVØMMEHALLEN



Vind en tur i svømmehallen

Tag familien eller vennerne med i svømmehallen. Præmien giver 4 personer adgang til at besøge en valgfri offentlig svømmehal en dag i løbet af 2017.

SÅDAN DELTAGER DU
Svar på spørgsmålet: Hvad vil du gerne læse om i Magasinet Sundhed? 

Så hjælper du os til at lave et endnu bedre blad.

Vinderne får direkte besked.









VIND EN TUR I BIOGRAFEN



Vind en tur i biografen

På Magasinet Sundhed elsker vi en god tur i biografen i selskab med nogen vi holder af.
Vi udlodder derfor 4 biografbilletter, til en heldig læser.

Tag familien eller vennerne med i biografen. Præmien giver 4 personer adgang til at se en valgfri film i en af Nordisk Films Biografer i løbet af 2017.

SÅDAN DELTAGER DU
Svar på spørgsmålet: Hvad vil du gerne læse om i Magasinet Sundhed? 

Så hjælper du os til at lave et endnu bedre blad.

Vinderne får direkte besked.









SnorBan – snorkeskinne




SnorBan – snorkeskinne


Halvdelen af den voksne befolkning lider af snorken i forskellige grader.

Konstant træthed, ødelagte nattesøvn for snorkerens partner og familie.  Alvorlig snorken kan i yderste konsekvens koste forholdet.

Undersøgelser har vist, at snorkere har en øget risiko for forskellige sygdomstilstande som obstruktiv søvn apnø, forhøjet blodtryk, migræne, hovedpine og impotens.

I litteraturen findes der god videnskabelig dokumentation for effekten af snorkeskinner, som øger luftpassagen og letter vejrtrækningen. (se vedhæftede kliniske studier). SnorBan er en blød og behagelig snorkeskinne, som er klinisk dokumenteret i egne studier.

Et studie fra Mannheim Sleep Medicine Center i Tyskland viser, at SnorBan effektivt fjerner eller reducerer snorken for 8 ud af 10 snorkere. Med SnorBan målte man en forbedret søvnkvalitet og en bedre fysisk og mental tilstand, lige som den har en effekt på søvn apnø i lettere grad.

SnorBan er en blød og behagelig anti- snorkeskinne til en overkommelig pris og kan købes på www.snorban.dk.

SnorBan er det eneste produkt der sælges med garanteret effekt, hvis du ikke slipper for din snorken eller er tilfreds med resultatet, kan du returnere SnorBan inden for 30 dages og få pengene tilbage.


Grønkål: Saft og kraft



I månedsvis suger dennes sunde kålsort næringsstoffer fra jorden. Tilbereder du den rigtigt, bliver du belønnet med en fristende og fiberrig gudespise. Så føles vinteren ikke lang.


Grønkål med saft og kraft


TEKST PERNILLE BECH FOTO HENRIK FREEK


EN HÅRDFØR KLASSIKER

Grønkål kan overleve frost helt ned til minus 15 grader og er dermed den mest hårdføre af alle danske grøntsager. Den trives fint i det nordiske klima, hvor den  gennem årtusinder har gjort det muligt for danskerne at komme igennem vinteren og det tidlige forår uden at dø af sult og vitaminmangel. Grønkål hører til bladkålene og er en af de ældste køkkenurter i Norden. Den regnes af nogle som stamfader til de kålsorter, der anvendes i dag.

 

NEM OG LANGTIDSHOLDBAR

Grønkål danner ikke hoveder, men ligner et kruset palmetræ. Bladene ribbes af stænglen, skylles godt og slynges i en salatslynge. De kan også tørre på et rent viskestykke. Klargjorte blade opbevares bedst i en plastpose i køleskabet, hvor de holder sig i op til tre uger.

 

SUNDT FORSVAR

Grønkål har en stærk kålsmag og er især rig på A- og C-vitamin, mineraler og kostfibre. Grønkål og andre typer kål indeholder stoffer kaldet glukosinolater, som menes at beskytte imod kræft. Glukosinolater får grønkål og rosenkål til at smage bittert og er faktisk giftstoffer, som planterne bruger til at forsvare sig imod skadedyr. Hos mennesker har immunsystemet lært at uskadeliggøre giftstofferne.

 

RENÆSSANCE I SALATSKÅLEN

Efter mange år som gryderet i form af fx grønlangkål eller grønkålssuppe har grønkål fået sin renæssance i det nordiske køkken. De friske grønkålsblade er nu inde i varmen som tilbehør i salater.

 

TIPS TIL TILBEREDNING

Fintsnittet grønkål er perfekt som salat og bliver en ren vitaminbombe sammen med nødder, tørret frugt eller vinteræbler, hvor kålens lette bitterhed får smagsmæssigt modspil af frugtens sødme. Søde og cremede dressinger klæder også den bitre kål.

Grofthakket grønkål er god til varme retter som grønlangkål. Eller du kan lynstege kålen i olie til en salat. Hold tilberedningstiden kort, så bevarer du bedst både farve og smag.

 

HJEMMELAVEDE KÅLCHIPS

Plukket grønkål er fantastisk til knasende grønkålschips. Pluk bladene i mundrette stykker. Vend i lidt olie, fordel jævnt på bageplade med bagepapir. Dryp med lidt citronsaft, drys med flagesalt og bag ved 170 grader i 8-10 minutter til bladene er sprøde.

 

ET SUNDT SAMARBEJDE

Denne artikel er produceret i samarbejde med SÆSON-kampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise mere frugt og grønt.