Monthly Archives: March 2017

Pift sexlivet op



Det er tid til at pifte sexlivet lidt op, mener sexologen Marianne Egense, der kommer med sit bud på, hvordan det kan blive gjort i ”Sexologens klumme” i april.


Marianne Egense

Vi er på vej mod de lyse tider. Foråret ligger og venter. På vej fra de mørke måneders dvale, der kan ”tære” på os – både mentalt og fysisk. Det er tid til at pifte sexlivet lidt op, mener sexologen Marianne Egense, der kommer med sit bud på, hvordan det kan blive gjort i ”Sexologens klumme” i april.

”Vi får lyst til at købe blomster og puder i nye farver. Vi lover os selv at leve sundt og at være mere aktive. Vi gør noget. Vores parforhold kan også blive lidt tamt og sexlivet lidt kedeligt, så sex skal måske bare lige overstås,” skriver Marianne Egense.

”Vigtigt lige at slå fast, at der ikke er noget i vejen med den sex, I har nu. Lysten og frekvensen vil svinge, hvilket er helt normalt – men det skader ikke at variere det lidt og måske tilføre sexlivet lidt ”ilt” af og til,” påpeger hun og gør opmærksom på, at man kan gøre rigtig mange ting.

 


Et opgør med livet



”Det er vigtigt ikke at gro fast.” Synspunktet er Lise Mühlhausens og Peter Myginds


Christina Bjørn

”Det er vigtigt ikke at gro fast.” Synspunktet er Lise Mühlhausens og Peter Myginds, der i et stærkt personligt interview i Sundhed+ med udgivelse d. 2. april fortæller om deres kampe med både deres egen og familiens sygdomme. kelig – men nødvendig – omlægning af livet, som en følge af, at de begge har prøvet at falde om. Om viljen til at nyde det liv, som de begge har været tæt på at miste. Om sammenholdet i familien. Om hvordan de forsøger at forebygge stress ved at leve et sundt liv, som både giver mening for dem selv og andre.

”Det er vigtigt hele tiden at tage ansvar, så man ikke luller sig ind i den overbevisning, at det er alle andres skyld,” siger Peter Mygind, mens Lise Mühlhausen gør det klart, at den eneste, man kan ændre på, er sig selv.

Hun nævner blandet andet det klassiske eksempel, når man sidder bag rattet og bliver gal og hysterisk over sine medtrafikanter. Den eneste denne irritation går ud over, er én selv, og det giver, som Lise Mühlhausen siger med et selvopfundet ord, ”vredestømmermænd”.

Det er ikke så nemt som det lyder – og slet ikke overfladisk. Læs, hvordan Lise Mühlhausen og Peter Mygind har ændret deres liv i Sundhed+ med udgivelse d. 2. april.


Det sker i kroppen, når du tager smertestillende



Panodil, Ipren, Pinex, Treo. Hvad virker nu mod hvad, og hvordan får pillerne smerten til at forsvinde?


Det sker i kroppen - når du tager smertestillende


TEKST Henriette Kirkegaard FOTO pixabay.com

Medicinens fascinerende vej gennem kroppen

Når du tager smertestillende piller, føres medicinen ned i mavesækken og videre til tyndtarmen og tyktarmen. Tabletterne eller kapslerne går i opløsning, og det frigivne lægemiddelstof optages i et blodkarnet, som findes i mave- og tarmvæg. Stoffet er nu opløst i blodet og føres igennem lever og hjertet og ud til alle organer og kropsdele. Via blodkarrene cirkulerer stoffet nu i blodbanen.

 

Derfor virker medicinen

Det lægemiddelstof, som cirkulerer i blodbanen, kommer i kontakt med flere af kroppens celler. Mange celler har specielle “modtagere” (receptorer), som binder lægemiddelstoffet. Og hvis lægemiddelstof og receptor passer sammen – som nøglen til en lås – udøver stoffet sin smertelindrende virkning. Stoffet vil altså ikke kun finde vej til hovedet, hvis du har hovedpine, men arbejde i hele kroppen.

Den dalende virkning

Efter indtagelse af det smertestillende stiger koncentrationen af stoffet kraftigt i blodet inden for de første en til to timer. Herefter vil det bl.a. udskilles i urinen, og mængden af stoffet i kroppen falder med tiden. Fx virker en almindelig hovedpinetablet (der fx indeholder paracetamol) 3-4 timer. Derfor vil du ved langvarig hovedpine ofte tage tabletter flere gange om dagen.

Maksimal effekt

Virkningens effekt og varighed kan i nogle tilfælde optimeres, hvis du indtager pillerne med et måltid mad. Og så spiller dosis naturligvis ind. To tabletter smertestillende vil som regel virke kraftigere end én. Men med en større dosis end den anbefalede vil du i de fleste tilfælde ikke mærke en øget virkning, men kun flere bivirkninger.

Symptombehandling
Smertestillende lægemidler fjerner ikke årsagen til smerten, men dæmper blot symptomerne. Det kan derfor være en god idé først at overveje, om man kan fjerne årsagen til smerten – fx ved lidt hovedbundsmassage, hvis du har spændingshovedpine eller at drikke et glas vand, hvis årsagen er væskemangel.

De forskellige typer:

Paracetamol – den mildeste smertebehandling

  • Sælges hovedsageligt som Panodil, Pinex og Pamol.

  • Paracetamol er den mildeste og mest brugte form for smertestillende i Danmark. Det virker mod svage smerter i kroppen, fx hovedpine, og er febernedsættende.

  • Gravide, ammende og børn over to år kan som udgangspunkt tage paracetamol i små doser, evt. efter aftale med lægen.

  • Normalt indeholder hver pille 500 mg paracetamol. Normal dosis er 1-2 tabletter, og voksne bør ikke tage flere end otte piller i døgnet.

  • Bivirkninger: Hvis paracetamol indtages efter anbefalingerne, er der ikke mærkbare bivirkninger.

Ibuprofen – god mod muskel- og ledsmerter

  • Bedst kendt som Ipren.

  • Hjælper ligesom paracetamol mod svage smerter i kroppen, men ibuprofen har derudover en anti-inflammatorisk virkning. Dvs. at det kan dæmpe reaktioner i vævet (inflammation), som hævelse, rødme og ømhed efter et slag eller en forstuvning. Kan også bruges ved gigtlidelser.

  • Ibuprofen er mere krads mod maven end paracetamol. Så man skal være varsom med længere tids brug.

  • Der er sædvanligvis 200 mg ibuprofen i én pille Ipren. Almindelig dosis er en-to piller ad gangen, og de bør ikke indtages mere end tre-fire gange over et døgn.

  • Der kan forekomme bivirkninger. De mest almindelige er træthed, mavesmerter og fordøjelsesproblemer.

  • Gravide og ammende bør tale med lægen inden brug af ibuprofen. Børn under 15 bør ikke indtage ibuprofen.


Acetylsalicylsyre

  • Stof i de smertestillende piller Kodymagnyl og Treo.

  • Acetylsalicylsyre er febernedsættende og smertelindrende. Kodymagnyl er dog et kombinationsmiddel, som også indeholder det milde morfinstof codein.

  • Codein kan give en stærkere smertestillende virkning. Men kan give afhængighed, hvis det tages gennem længere tid.

  • Treo indtages som brusetablet og er et kombinationsmiddel af acetylsalicylsyre og caffein. Dvs. at Treo har en opkvikkende effekt, modsat flere af de andre smertestillende midler. De hyppigste bivirkninger ved anbefalet indtagelse af acetylsalicylsyre er halsbrand og mavesmerter.

     

    Dosis: Vær opmærksom på at dosis i pillerne varierer. Fordi du indtager fx 500 mg paracetamol, skal du ikke indtage samme mængde ibuprofen. Der er normalt 500 mg paracetamol i en enkelt pille Panodil, mens der er 200 mg ibuprofen i en tablet Ipren.

     

    Overforbrug og bivirkninger:

    Et overforbrug af smertestillende kan være risikabelt. Selv ved en beskeden overdosis paracetamol, fx 20-30 piller, kan der opstå en livsfarlig forgiftning.

     

    Man anbefaler ikke at bruge smertestillende mere end 14 dage i træk. Ved længere tids brug, kan man som bivirkning få hovedpine, en såkaldt overforbrugshovedpine. Den forsvinder igen, når du stopper med at tage pillerne.

     

     

    OBS! Denne vejledning er målrettet raske personer. Hvis du lider af fysiske lidelser eller sygdomme, som fx hjerte-, kar-, leversygdomme, skal du kontakte lægen før brug af smertestillende.

    Kilder: medicin.dk (Lægemiddelinformationen), samvirke.dk


1 ud af 5 har allergi




1 ud af 5 har allergi


Hvert forår eksploderer mængden af pollen fra træer og planter i luften. Det er en del af den biologiske livscyklus, som over en million danskere med pollenallergi mærker.

”Har man allerede allergi i familien, er risikoen for allergi større”, fortæller vicedirektør i Astma-Allergi Danmark, Anne Holm Hansen i Sundhed+ tema om allergi i marts.

Blandt mange andre emner kommer hun også med en række forslag til, hvordan allergikeren kan gøre foråret og sommeren mere tålelig.

De fleste allergikere erfarer hvert forår, at de største kilder til allergifremkaldende pollen er el, hassel, elm, birk, græs og bynke, som alle har det tilfælles, at de danner store mængder pollen, der spredes med vinden.

Desuden døjer cirka 10 pct. af den danske befolkning med kontaktallergi. Det vil sige, at de får udslæt, hvis deres hud kommer i kontakt med for eksempel nikkel, parfume, krom eller konserveringsmidler.

Unge og voksne kan have det rigtig slemt, men det er dog børn under fem år, som er mest sårbare over for mulige allergier. Derudover betyder det også noget, hvor mange stoffer børnene udsættes for og i hvor store mængder. Derfor gælder det om at være opmærksom på, hvilke allergifremkaldende stoffer man selv eller ens børn udsættes for.

Du kan læse mere om de forebyggende tiltag i Sundhed+, men allerede her få et par tips.

 

 


Mænd er også sensitive




Mænd er også sensitive


Henriette kirkegaard

Foto: John Ehbrecht

”Som særligt sensitiv er der ikke et ‘dem og os”, påpeger Mikkel Andersen, der for blot få år siden fik sat en betegnelse på sin sensitivitet. Han sanser stærkere og tager flere indtryk ind end de fleste andre.

Flere kvinder skriver bøger om sensitivitet og deler ud af egne erfaringer, men mænd der vokser op som sensitive, hører vi ikke meget om. Drenge, som føler sig pressede i en kultur med højt tempo og højt støjniveau døgnet rundt.

I det aktuelle nummer af Sundhed+ fortæller Mikkel Andersen om, hvordan det er at være sensitiv mand.

”Vi er jo allesammen sensitive på et eller andet plan. Men særligt sensitive bruger nok lidt flere kræfter på at være til stede i verden. Det er som en håndvask, der drypper. Når den er fyldt op, skal den tømmes for at have plads igen. Hos særligt sensitive drypper vandet lidt hurtigere”, siger Mikkel Andersen.

Når Mikkel Andersens energilager er brugt op, behøver han ikke nødvendigvis at skulle hjem og hvile.

 “Jeg kan sagtens sætte mig ind på en stille cafe i et hjørne med en kop kaffe og betragte verden. Jeg er ret selskabelig, så at kunne sidde og kigge på mennesker uden at skulle være en del af dem, det passer mig godt.”

Ovenstående er et udsnit af et interview fra Sundhed+ marts 2017.


Byrum gøres sundere




Byrum gøres sundere


Foto freepik.com

Nu skal københavnerne også med på sundhedsvognen via Boblberg.dk. Ideen er at inspirere til et fællesskab, som allerede er kendt i 13 kommuner i Danmark.

”På bobbelberg.dk giver vi københavnerne mulighed for at skabe kontakt til andre med samme interesser”, siger Thomas Jakobsen, direktør i Københavns Kommune og tilføjer.

Thomas Jakobsen står bag Københavns Kommunes nye borger-til-borger portal i samarbejde med boblberg.dk. Formålet er at styrke københavnernes fællesskab.

”Her får borgerne mulighed for at gøre noget aktivt og møde nye mennesker ved hjælp af få klik. Fritidsinteresser bliver både sjovere og mere givende, når man har nogen at dele dem med – og måske er din nye makker kun få klik væk”, mener direktøren.

Boblberg.dk er udviklet i samarbejde med tre af landets kommuner, 2.500 borgere fra hele Danmark samt et stort udsnit af organisationer, som har berøring med kultur, fritid, sundhed og frivillighed.

www.boblberg.dk er for alle og tilgængelig på computer, smartphone og tablet. I dag er der brugere fra 15 til 91 år.

Et par af initiativerne kan være at møde andre, som ønsker:



du kan bruge boblberg til

• Nogle at gå/vandre med
• En cykelmakker
• Starte en strikke eller hækleklub
• Komme i gang med en læsegruppe
• Nogle at tage på friluftstur med
• Lære at tale dansk
• Frivilligt arbejde
• Kaffeven eller –veninde

 

 



Forstå dig selv gennem film




Forstå dig selv gennem film


Christina Bjørn

Foto pexels

Når vi sidder i biografmørket eller foran fjernsynet og ser en film, forholder vi os ofte kun til filmens øverste og umiddelbare lag. Vi spejler det, vi ser, med vores sindstilstand lige nu og konkluderer hurtigt, om filmen er god eller dårlig, baseret på det humør og den stemning vi bringer med os ind i oplevelsen.

”Men for at få noget brugbart ud af filmen, skal vi lære at aktivere to virkeligheder på én gang; vores egen virkelighed og filmens virkelighed. Ellers bliver vores holdning til filmen en subjektiv reaktion og ikke en reel afspejling af filmen, som vi kan lære noget af, hvis vi åbner os over for det, vi præsenteres for”, siger Annette Wernblad, kulturmytolog og med over 25 års undervisningserfaring i film og litteratur på Københavns Universitet.

”Ofte har du en klar holdning til det persongalleri, du præsenteres for. Eller de typer, som spiller hovedrollerne. Måske elsker du par tout alle film med Robert De Niro og går en stor bue uden om Jennifer Lawrence eller Nikolaj Lie Kaas. Eller også skal du helst se heltefilm eller romantiske komedier. Og det er der en grund til”, fortæller Annette Wernblad.

Ovenstående er et udsnit af en artikel fra Sundhed+ marts 2017.

 


DELTAG I KRYDSORDS-KONKURRENCEN MARTS 2017



Marts krydsordskonkurrence 2017

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST:

Forlaget Gyldendal stiller fem eksemplarer af den nye sundhedsguide ”Rigtig god fordøjelse. Enkle råd og opskrifter til stærk mave og mere energi” på højkant til læsere af Magasinet Sundhed. Bogens forfattere Anne W. Ravn  og Mette Borre, der begge er diætister på Aarhus Universitetshospital, gør op med sundhedshysteriet og viser veje til et sjovt og sundt liv. Uden for mange dikkedarer og besvær, men med en glad mave og dermed også et stærkt immunforsvar. Bogen er på 166 sider og sælges normalt for kr 249,95,-.

 

Deltag i konkurrencen, ved at indsætte krydsordskoden nederst på siden.