Daily Archives: March 15, 2017

Pift sexlivet op



Det er tid til at pifte sexlivet lidt op, mener sexologen Marianne Egense, der kommer med sit bud på, hvordan det kan blive gjort i ”Sexologens klumme” i april.


Marianne Egense

Vi er på vej mod de lyse tider. Foråret ligger og venter. På vej fra de mørke måneders dvale, der kan ”tære” på os – både mentalt og fysisk. Det er tid til at pifte sexlivet lidt op, mener sexologen Marianne Egense, der kommer med sit bud på, hvordan det kan blive gjort i ”Sexologens klumme” i april.

”Vi får lyst til at købe blomster og puder i nye farver. Vi lover os selv at leve sundt og at være mere aktive. Vi gør noget. Vores parforhold kan også blive lidt tamt og sexlivet lidt kedeligt, så sex skal måske bare lige overstås,” skriver Marianne Egense.

”Vigtigt lige at slå fast, at der ikke er noget i vejen med den sex, I har nu. Lysten og frekvensen vil svinge, hvilket er helt normalt – men det skader ikke at variere det lidt og måske tilføre sexlivet lidt ”ilt” af og til,” påpeger hun og gør opmærksom på, at man kan gøre rigtig mange ting.

 


Et opgør med livet



”Det er vigtigt ikke at gro fast.” Synspunktet er Lise Mühlhausens og Peter Myginds


Christina Bjørn

”Det er vigtigt ikke at gro fast.” Synspunktet er Lise Mühlhausens og Peter Myginds, der i et stærkt personligt interview i Sundhed+ med udgivelse d. 2. april fortæller om deres kampe med både deres egen og familiens sygdomme. kelig – men nødvendig – omlægning af livet, som en følge af, at de begge har prøvet at falde om. Om viljen til at nyde det liv, som de begge har været tæt på at miste. Om sammenholdet i familien. Om hvordan de forsøger at forebygge stress ved at leve et sundt liv, som både giver mening for dem selv og andre.

”Det er vigtigt hele tiden at tage ansvar, så man ikke luller sig ind i den overbevisning, at det er alle andres skyld,” siger Peter Mygind, mens Lise Mühlhausen gør det klart, at den eneste, man kan ændre på, er sig selv.

Hun nævner blandet andet det klassiske eksempel, når man sidder bag rattet og bliver gal og hysterisk over sine medtrafikanter. Den eneste denne irritation går ud over, er én selv, og det giver, som Lise Mühlhausen siger med et selvopfundet ord, ”vredestømmermænd”.

Det er ikke så nemt som det lyder – og slet ikke overfladisk. Læs, hvordan Lise Mühlhausen og Peter Mygind har ændret deres liv i Sundhed+ med udgivelse d. 2. april.


Det sker i kroppen, når du tager smertestillende



Panodil, Ipren, Pinex, Treo. Hvad virker nu mod hvad, og hvordan får pillerne smerten til at forsvinde?


Det sker i kroppen - når du tager smertestillende


TEKST Henriette Kirkegaard FOTO pixabay.com

Medicinens fascinerende vej gennem kroppen

Når du tager smertestillende piller, føres medicinen ned i mavesækken og videre til tyndtarmen og tyktarmen. Tabletterne eller kapslerne går i opløsning, og det frigivne lægemiddelstof optages i et blodkarnet, som findes i mave- og tarmvæg. Stoffet er nu opløst i blodet og føres igennem lever og hjertet og ud til alle organer og kropsdele. Via blodkarrene cirkulerer stoffet nu i blodbanen.

 

Derfor virker medicinen

Det lægemiddelstof, som cirkulerer i blodbanen, kommer i kontakt med flere af kroppens celler. Mange celler har specielle “modtagere” (receptorer), som binder lægemiddelstoffet. Og hvis lægemiddelstof og receptor passer sammen – som nøglen til en lås – udøver stoffet sin smertelindrende virkning. Stoffet vil altså ikke kun finde vej til hovedet, hvis du har hovedpine, men arbejde i hele kroppen.

Den dalende virkning

Efter indtagelse af det smertestillende stiger koncentrationen af stoffet kraftigt i blodet inden for de første en til to timer. Herefter vil det bl.a. udskilles i urinen, og mængden af stoffet i kroppen falder med tiden. Fx virker en almindelig hovedpinetablet (der fx indeholder paracetamol) 3-4 timer. Derfor vil du ved langvarig hovedpine ofte tage tabletter flere gange om dagen.

Maksimal effekt

Virkningens effekt og varighed kan i nogle tilfælde optimeres, hvis du indtager pillerne med et måltid mad. Og så spiller dosis naturligvis ind. To tabletter smertestillende vil som regel virke kraftigere end én. Men med en større dosis end den anbefalede vil du i de fleste tilfælde ikke mærke en øget virkning, men kun flere bivirkninger.

Symptombehandling
Smertestillende lægemidler fjerner ikke årsagen til smerten, men dæmper blot symptomerne. Det kan derfor være en god idé først at overveje, om man kan fjerne årsagen til smerten – fx ved lidt hovedbundsmassage, hvis du har spændingshovedpine eller at drikke et glas vand, hvis årsagen er væskemangel.

De forskellige typer:

Paracetamol – den mildeste smertebehandling

  • Sælges hovedsageligt som Panodil, Pinex og Pamol.

  • Paracetamol er den mildeste og mest brugte form for smertestillende i Danmark. Det virker mod svage smerter i kroppen, fx hovedpine, og er febernedsættende.

  • Gravide, ammende og børn over to år kan som udgangspunkt tage paracetamol i små doser, evt. efter aftale med lægen.

  • Normalt indeholder hver pille 500 mg paracetamol. Normal dosis er 1-2 tabletter, og voksne bør ikke tage flere end otte piller i døgnet.

  • Bivirkninger: Hvis paracetamol indtages efter anbefalingerne, er der ikke mærkbare bivirkninger.

Ibuprofen – god mod muskel- og ledsmerter

  • Bedst kendt som Ipren.

  • Hjælper ligesom paracetamol mod svage smerter i kroppen, men ibuprofen har derudover en anti-inflammatorisk virkning. Dvs. at det kan dæmpe reaktioner i vævet (inflammation), som hævelse, rødme og ømhed efter et slag eller en forstuvning. Kan også bruges ved gigtlidelser.

  • Ibuprofen er mere krads mod maven end paracetamol. Så man skal være varsom med længere tids brug.

  • Der er sædvanligvis 200 mg ibuprofen i én pille Ipren. Almindelig dosis er en-to piller ad gangen, og de bør ikke indtages mere end tre-fire gange over et døgn.

  • Der kan forekomme bivirkninger. De mest almindelige er træthed, mavesmerter og fordøjelsesproblemer.

  • Gravide og ammende bør tale med lægen inden brug af ibuprofen. Børn under 15 bør ikke indtage ibuprofen.


Acetylsalicylsyre

  • Stof i de smertestillende piller Kodymagnyl og Treo.

  • Acetylsalicylsyre er febernedsættende og smertelindrende. Kodymagnyl er dog et kombinationsmiddel, som også indeholder det milde morfinstof codein.

  • Codein kan give en stærkere smertestillende virkning. Men kan give afhængighed, hvis det tages gennem længere tid.

  • Treo indtages som brusetablet og er et kombinationsmiddel af acetylsalicylsyre og caffein. Dvs. at Treo har en opkvikkende effekt, modsat flere af de andre smertestillende midler. De hyppigste bivirkninger ved anbefalet indtagelse af acetylsalicylsyre er halsbrand og mavesmerter.

     

    Dosis: Vær opmærksom på at dosis i pillerne varierer. Fordi du indtager fx 500 mg paracetamol, skal du ikke indtage samme mængde ibuprofen. Der er normalt 500 mg paracetamol i en enkelt pille Panodil, mens der er 200 mg ibuprofen i en tablet Ipren.

     

    Overforbrug og bivirkninger:

    Et overforbrug af smertestillende kan være risikabelt. Selv ved en beskeden overdosis paracetamol, fx 20-30 piller, kan der opstå en livsfarlig forgiftning.

     

    Man anbefaler ikke at bruge smertestillende mere end 14 dage i træk. Ved længere tids brug, kan man som bivirkning få hovedpine, en såkaldt overforbrugshovedpine. Den forsvinder igen, når du stopper med at tage pillerne.

     

     

    OBS! Denne vejledning er målrettet raske personer. Hvis du lider af fysiske lidelser eller sygdomme, som fx hjerte-, kar-, leversygdomme, skal du kontakte lægen før brug af smertestillende.

    Kilder: medicin.dk (Lægemiddelinformationen), samvirke.dk