Author Archives: admin

Pift sexlivet op



Det er tid til at pifte sexlivet lidt op, mener sexologen Marianne Egense, der kommer med sit bud på, hvordan det kan blive gjort i ”Sexologens klumme” i april.


Marianne Egense

Vi er på vej mod de lyse tider. Foråret ligger og venter. På vej fra de mørke måneders dvale, der kan ”tære” på os – både mentalt og fysisk. Det er tid til at pifte sexlivet lidt op, mener sexologen Marianne Egense, der kommer med sit bud på, hvordan det kan blive gjort i ”Sexologens klumme” i april.

”Vi får lyst til at købe blomster og puder i nye farver. Vi lover os selv at leve sundt og at være mere aktive. Vi gør noget. Vores parforhold kan også blive lidt tamt og sexlivet lidt kedeligt, så sex skal måske bare lige overstås,” skriver Marianne Egense.

”Vigtigt lige at slå fast, at der ikke er noget i vejen med den sex, I har nu. Lysten og frekvensen vil svinge, hvilket er helt normalt – men det skader ikke at variere det lidt og måske tilføre sexlivet lidt ”ilt” af og til,” påpeger hun og gør opmærksom på, at man kan gøre rigtig mange ting.

 


Et opgør med livet



”Det er vigtigt ikke at gro fast.” Synspunktet er Lise Mühlhausens og Peter Myginds


Christina Bjørn

”Det er vigtigt ikke at gro fast.” Synspunktet er Lise Mühlhausens og Peter Myginds, der i et stærkt personligt interview i Sundhed+ med udgivelse d. 2. april fortæller om deres kampe med både deres egen og familiens sygdomme. kelig – men nødvendig – omlægning af livet, som en følge af, at de begge har prøvet at falde om. Om viljen til at nyde det liv, som de begge har været tæt på at miste. Om sammenholdet i familien. Om hvordan de forsøger at forebygge stress ved at leve et sundt liv, som både giver mening for dem selv og andre.

”Det er vigtigt hele tiden at tage ansvar, så man ikke luller sig ind i den overbevisning, at det er alle andres skyld,” siger Peter Mygind, mens Lise Mühlhausen gør det klart, at den eneste, man kan ændre på, er sig selv.

Hun nævner blandet andet det klassiske eksempel, når man sidder bag rattet og bliver gal og hysterisk over sine medtrafikanter. Den eneste denne irritation går ud over, er én selv, og det giver, som Lise Mühlhausen siger med et selvopfundet ord, ”vredestømmermænd”.

Det er ikke så nemt som det lyder – og slet ikke overfladisk. Læs, hvordan Lise Mühlhausen og Peter Mygind har ændret deres liv i Sundhed+ med udgivelse d. 2. april.


Det sker i kroppen, når du tager smertestillende



Panodil, Ipren, Pinex, Treo. Hvad virker nu mod hvad, og hvordan får pillerne smerten til at forsvinde?


Det sker i kroppen - når du tager smertestillende


TEKST Henriette Kirkegaard FOTO pixabay.com

Medicinens fascinerende vej gennem kroppen

Når du tager smertestillende piller, føres medicinen ned i mavesækken og videre til tyndtarmen og tyktarmen. Tabletterne eller kapslerne går i opløsning, og det frigivne lægemiddelstof optages i et blodkarnet, som findes i mave- og tarmvæg. Stoffet er nu opløst i blodet og føres igennem lever og hjertet og ud til alle organer og kropsdele. Via blodkarrene cirkulerer stoffet nu i blodbanen.

 

Derfor virker medicinen

Det lægemiddelstof, som cirkulerer i blodbanen, kommer i kontakt med flere af kroppens celler. Mange celler har specielle “modtagere” (receptorer), som binder lægemiddelstoffet. Og hvis lægemiddelstof og receptor passer sammen – som nøglen til en lås – udøver stoffet sin smertelindrende virkning. Stoffet vil altså ikke kun finde vej til hovedet, hvis du har hovedpine, men arbejde i hele kroppen.

Den dalende virkning

Efter indtagelse af det smertestillende stiger koncentrationen af stoffet kraftigt i blodet inden for de første en til to timer. Herefter vil det bl.a. udskilles i urinen, og mængden af stoffet i kroppen falder med tiden. Fx virker en almindelig hovedpinetablet (der fx indeholder paracetamol) 3-4 timer. Derfor vil du ved langvarig hovedpine ofte tage tabletter flere gange om dagen.

Maksimal effekt

Virkningens effekt og varighed kan i nogle tilfælde optimeres, hvis du indtager pillerne med et måltid mad. Og så spiller dosis naturligvis ind. To tabletter smertestillende vil som regel virke kraftigere end én. Men med en større dosis end den anbefalede vil du i de fleste tilfælde ikke mærke en øget virkning, men kun flere bivirkninger.

Symptombehandling
Smertestillende lægemidler fjerner ikke årsagen til smerten, men dæmper blot symptomerne. Det kan derfor være en god idé først at overveje, om man kan fjerne årsagen til smerten – fx ved lidt hovedbundsmassage, hvis du har spændingshovedpine eller at drikke et glas vand, hvis årsagen er væskemangel.

De forskellige typer:

Paracetamol – den mildeste smertebehandling

  • Sælges hovedsageligt som Panodil, Pinex og Pamol.

  • Paracetamol er den mildeste og mest brugte form for smertestillende i Danmark. Det virker mod svage smerter i kroppen, fx hovedpine, og er febernedsættende.

  • Gravide, ammende og børn over to år kan som udgangspunkt tage paracetamol i små doser, evt. efter aftale med lægen.

  • Normalt indeholder hver pille 500 mg paracetamol. Normal dosis er 1-2 tabletter, og voksne bør ikke tage flere end otte piller i døgnet.

  • Bivirkninger: Hvis paracetamol indtages efter anbefalingerne, er der ikke mærkbare bivirkninger.

Ibuprofen – god mod muskel- og ledsmerter

  • Bedst kendt som Ipren.

  • Hjælper ligesom paracetamol mod svage smerter i kroppen, men ibuprofen har derudover en anti-inflammatorisk virkning. Dvs. at det kan dæmpe reaktioner i vævet (inflammation), som hævelse, rødme og ømhed efter et slag eller en forstuvning. Kan også bruges ved gigtlidelser.

  • Ibuprofen er mere krads mod maven end paracetamol. Så man skal være varsom med længere tids brug.

  • Der er sædvanligvis 200 mg ibuprofen i én pille Ipren. Almindelig dosis er en-to piller ad gangen, og de bør ikke indtages mere end tre-fire gange over et døgn.

  • Der kan forekomme bivirkninger. De mest almindelige er træthed, mavesmerter og fordøjelsesproblemer.

  • Gravide og ammende bør tale med lægen inden brug af ibuprofen. Børn under 15 bør ikke indtage ibuprofen.


Acetylsalicylsyre

  • Stof i de smertestillende piller Kodymagnyl og Treo.

  • Acetylsalicylsyre er febernedsættende og smertelindrende. Kodymagnyl er dog et kombinationsmiddel, som også indeholder det milde morfinstof codein.

  • Codein kan give en stærkere smertestillende virkning. Men kan give afhængighed, hvis det tages gennem længere tid.

  • Treo indtages som brusetablet og er et kombinationsmiddel af acetylsalicylsyre og caffein. Dvs. at Treo har en opkvikkende effekt, modsat flere af de andre smertestillende midler. De hyppigste bivirkninger ved anbefalet indtagelse af acetylsalicylsyre er halsbrand og mavesmerter.

     

    Dosis: Vær opmærksom på at dosis i pillerne varierer. Fordi du indtager fx 500 mg paracetamol, skal du ikke indtage samme mængde ibuprofen. Der er normalt 500 mg paracetamol i en enkelt pille Panodil, mens der er 200 mg ibuprofen i en tablet Ipren.

     

    Overforbrug og bivirkninger:

    Et overforbrug af smertestillende kan være risikabelt. Selv ved en beskeden overdosis paracetamol, fx 20-30 piller, kan der opstå en livsfarlig forgiftning.

     

    Man anbefaler ikke at bruge smertestillende mere end 14 dage i træk. Ved længere tids brug, kan man som bivirkning få hovedpine, en såkaldt overforbrugshovedpine. Den forsvinder igen, når du stopper med at tage pillerne.

     

     

    OBS! Denne vejledning er målrettet raske personer. Hvis du lider af fysiske lidelser eller sygdomme, som fx hjerte-, kar-, leversygdomme, skal du kontakte lægen før brug af smertestillende.

    Kilder: medicin.dk (Lægemiddelinformationen), samvirke.dk


1 ud af 5 har allergi




1 ud af 5 har allergi


Hvert forår eksploderer mængden af pollen fra træer og planter i luften. Det er en del af den biologiske livscyklus, som over en million danskere med pollenallergi mærker.

”Har man allerede allergi i familien, er risikoen for allergi større”, fortæller vicedirektør i Astma-Allergi Danmark, Anne Holm Hansen i Sundhed+ tema om allergi i marts.

Blandt mange andre emner kommer hun også med en række forslag til, hvordan allergikeren kan gøre foråret og sommeren mere tålelig.

De fleste allergikere erfarer hvert forår, at de største kilder til allergifremkaldende pollen er el, hassel, elm, birk, græs og bynke, som alle har det tilfælles, at de danner store mængder pollen, der spredes med vinden.

Desuden døjer cirka 10 pct. af den danske befolkning med kontaktallergi. Det vil sige, at de får udslæt, hvis deres hud kommer i kontakt med for eksempel nikkel, parfume, krom eller konserveringsmidler.

Unge og voksne kan have det rigtig slemt, men det er dog børn under fem år, som er mest sårbare over for mulige allergier. Derudover betyder det også noget, hvor mange stoffer børnene udsættes for og i hvor store mængder. Derfor gælder det om at være opmærksom på, hvilke allergifremkaldende stoffer man selv eller ens børn udsættes for.

Du kan læse mere om de forebyggende tiltag i Sundhed+, men allerede her få et par tips.

 

 


Mænd er også sensitive




Mænd er også sensitive


Henriette kirkegaard

Foto: John Ehbrecht

”Som særligt sensitiv er der ikke et ‘dem og os”, påpeger Mikkel Andersen, der for blot få år siden fik sat en betegnelse på sin sensitivitet. Han sanser stærkere og tager flere indtryk ind end de fleste andre.

Flere kvinder skriver bøger om sensitivitet og deler ud af egne erfaringer, men mænd der vokser op som sensitive, hører vi ikke meget om. Drenge, som føler sig pressede i en kultur med højt tempo og højt støjniveau døgnet rundt.

I det aktuelle nummer af Sundhed+ fortæller Mikkel Andersen om, hvordan det er at være sensitiv mand.

”Vi er jo allesammen sensitive på et eller andet plan. Men særligt sensitive bruger nok lidt flere kræfter på at være til stede i verden. Det er som en håndvask, der drypper. Når den er fyldt op, skal den tømmes for at have plads igen. Hos særligt sensitive drypper vandet lidt hurtigere”, siger Mikkel Andersen.

Når Mikkel Andersens energilager er brugt op, behøver han ikke nødvendigvis at skulle hjem og hvile.

 “Jeg kan sagtens sætte mig ind på en stille cafe i et hjørne med en kop kaffe og betragte verden. Jeg er ret selskabelig, så at kunne sidde og kigge på mennesker uden at skulle være en del af dem, det passer mig godt.”

Ovenstående er et udsnit af et interview fra Sundhed+ marts 2017.


Byrum gøres sundere




Byrum gøres sundere


Foto freepik.com

Nu skal københavnerne også med på sundhedsvognen via Boblberg.dk. Ideen er at inspirere til et fællesskab, som allerede er kendt i 13 kommuner i Danmark.

”På bobbelberg.dk giver vi københavnerne mulighed for at skabe kontakt til andre med samme interesser”, siger Thomas Jakobsen, direktør i Københavns Kommune og tilføjer.

Thomas Jakobsen står bag Københavns Kommunes nye borger-til-borger portal i samarbejde med boblberg.dk. Formålet er at styrke københavnernes fællesskab.

”Her får borgerne mulighed for at gøre noget aktivt og møde nye mennesker ved hjælp af få klik. Fritidsinteresser bliver både sjovere og mere givende, når man har nogen at dele dem med – og måske er din nye makker kun få klik væk”, mener direktøren.

Boblberg.dk er udviklet i samarbejde med tre af landets kommuner, 2.500 borgere fra hele Danmark samt et stort udsnit af organisationer, som har berøring med kultur, fritid, sundhed og frivillighed.

www.boblberg.dk er for alle og tilgængelig på computer, smartphone og tablet. I dag er der brugere fra 15 til 91 år.

Et par af initiativerne kan være at møde andre, som ønsker:



du kan bruge boblberg til

• Nogle at gå/vandre med
• En cykelmakker
• Starte en strikke eller hækleklub
• Komme i gang med en læsegruppe
• Nogle at tage på friluftstur med
• Lære at tale dansk
• Frivilligt arbejde
• Kaffeven eller –veninde

 

 



Forstå dig selv gennem film




Forstå dig selv gennem film


Christina Bjørn

Foto pexels

Når vi sidder i biografmørket eller foran fjernsynet og ser en film, forholder vi os ofte kun til filmens øverste og umiddelbare lag. Vi spejler det, vi ser, med vores sindstilstand lige nu og konkluderer hurtigt, om filmen er god eller dårlig, baseret på det humør og den stemning vi bringer med os ind i oplevelsen.

”Men for at få noget brugbart ud af filmen, skal vi lære at aktivere to virkeligheder på én gang; vores egen virkelighed og filmens virkelighed. Ellers bliver vores holdning til filmen en subjektiv reaktion og ikke en reel afspejling af filmen, som vi kan lære noget af, hvis vi åbner os over for det, vi præsenteres for”, siger Annette Wernblad, kulturmytolog og med over 25 års undervisningserfaring i film og litteratur på Københavns Universitet.

”Ofte har du en klar holdning til det persongalleri, du præsenteres for. Eller de typer, som spiller hovedrollerne. Måske elsker du par tout alle film med Robert De Niro og går en stor bue uden om Jennifer Lawrence eller Nikolaj Lie Kaas. Eller også skal du helst se heltefilm eller romantiske komedier. Og det er der en grund til”, fortæller Annette Wernblad.

Ovenstående er et udsnit af en artikel fra Sundhed+ marts 2017.

 


DELTAG I KRYDSORDS-KONKURRENCEN MARTS 2017



Marts krydsordskonkurrence 2017

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST:

Forlaget Gyldendal stiller fem eksemplarer af den nye sundhedsguide ”Rigtig god fordøjelse. Enkle råd og opskrifter til stærk mave og mere energi” på højkant til læsere af Magasinet Sundhed. Bogens forfattere Anne W. Ravn  og Mette Borre, der begge er diætister på Aarhus Universitetshospital, gør op med sundhedshysteriet og viser veje til et sjovt og sundt liv. Uden for mange dikkedarer og besvær, men med en glad mave og dermed også et stærkt immunforsvar. Bogen er på 166 sider og sælges normalt for kr 249,95,-.

 

Deltag i konkurrencen, ved at indsætte krydsordskoden nederst på siden.









Åndedrættet er din kilde til ro



Cirka 20.000 gange om dagen trækker du vejret. Det er en livsnødvendig proces, som flyder konstant. Med et dybere åndedræt kan du øge din ro, energi og overskud i pressede situationer.


Åndedrættet er din kilde til ro


TEKST HANNE DAMGAARD MOGENSEN FOTO

Du kan overleve mere end en måned uden mad, nogle dage uden vand, men kun minutter uden ilt. Men sandsynligheden for, at du ikke trækker vejret optimalt er stor.

“Langt de fleste får ikke det ud af åndedrættet, som de potentielt set kunne. Mange reagerer nemlig på hverdagens travlhed og stress ved ubevidst at forkorte åndedrættet. Men det er at snyde sig selv, for åndedrættet er en lettilgængelig og virkelig stor kilde til øget energi, mere ro og skarpere fokus,” forklarer Aske Rask, som er personlig træner og åndedrætsekspert hos Seier Fitness i Aarhus.

“Ilt er energi, og det er takket være den energi, vi lever. Jo mere ilt, vi kan få ned i lungerne, des bedre. Så simpelt kan det stilles op.”

Aske Rask har udviklet træningsformen NSP, som står for Nervesystem Programmering, og han bruger i sit arbejde åndedrættet som et centralt element til at kontrollere og programmere nervesystemet.

SÅDAN FUNGERER DIN VEJRTRÆKNING
Åndedrættets formål er kort fortalt at tilføre livsnødvendig ilt til hver eneste celle i kroppen.
Både ind- og udåndinger styres af det autonome nervesystem, som også kaldes det ubevidste nervesystem. Det autonome nervesystem sørger for, at du trækker vejret automatisk, uden at tænke ret meget over det.

Hver gang du trækker vejret, foldes lungerne ud, mens en række muskler aktiveres. Især musklen diafragma, som også kaldes mellemgulvet eller åndedrætsmusklen, er vigtig, når man ser på processerne omkring vejrtrækningen. Diafragma er formet som en paraply og ligger lige under lungerne, hvor den deler overkroppen i to. Når vi trækker vejret ind, spænder diafragma musklen op, og presser ned på de indre organer, mens lungerne bliver udvidet, fordi de sidder fast oven på diafragma.

Når indåndingen er færdig, slapper muskler af, og elastikeffekten i lunger og brystkasse får dem til at trække sig sammen igen, så luften presses ud.
En god udånding er basis for en god indånding og vigtig for balancen mellem ilt- og kuldioxidforholdet i kroppen.

DIT ÅNDEDRÆT GÅR DIG PÅ NERVERNE
Det autonome nervesystem, som styrer åndedrættet, kan opdeles i to dele: Det sympatiske nervesystem og Det parasympatiske nervesystem. De to dele har vidt forskellige funktioner og påvirker vejrtrækningen på forskellig vis.

“Når det sympatiske nervesystem er dominant, bliver åndedragene kortere, hurtigere og mere overfladiske, mens det parasympatiske nervesystem bevirker dybere og roligere åndedrag,” forklarer Aske Rask.

Det sympatiske nervesystem står for ”kæmp eller flygt”-responsen og iværksætter nogle indbyggede overlevelsesreflekser, som sikrer, at du kan præstere, når det er nødvendigt. Blodtrykket, pulsen og åndedrætsfrekvensen stiger, når dette nervesystem aktiveres. Samtidig lukkes der af for eksempelvis fordøjelsen, så al energi kan kanaliseres over i musklerne.

“Det kan være en fordel i kortere perioder, hvis man eksempelvis er sprinter. Det problematiske er dog, at det sympatiske nervesystem aktiveres på rigtig mange dumme, ubrugbare tidspunkter i løbet af dagen. Det kan være, når man presses på jobbet, børnene græder eller man irriteres over at stå i kø i Netto. Når vi styres af ”kæmp eller flygt”-impulser for længe ad gangen, slider det på krop og sind,” siger han.

Det parasympatiske nervesystem er det sympatiske nervesystems modsætning og står for ”hvile og fordøje”-responsen. Det er, som navnet indikerer, i aktion, når du hviler og restituerer.
Når det parasysmpatiske nervesystem dominerer, sænkes blodtrykket, pulsen og åndedrætsfrekvensen, samtidig med at fordøjelsen styrkes.

“Vores åndedræt påvirkes af hvilket nervesystem, der er dominant. Men det interessante er, at det også fungerer omvendt. At vi med åndedrættet kan påvirke nervesystemet og dermed vores sind,” siger Aske Rask.

SINDSTILSTAND KAN STYRES MED ÅNDEDRÆTTET
Fokus på åndedrættet og dets effekter udnyttes f.eks. i yoga, fridykning og kampsporten Systema. Og ifølge Aske Rask kunne langt flere drage fordel af at øge bevidstheden om den ilt, der konstant trækkes ind i kroppen. De seneste år har han hjulpet topatleter, ledere og mennesker med angst og depressioner til at finde større ro og overskud ved bevidst brug af åndedrættet.
Han har udviklet træningsformen NSP, Nervesystem Programmering, som tager udgangspunkt i at kontrollere og træne nervesystemet, når man befinder sig i en presset situation.

“Ved at øve det dybe åndedræt, mens man er et sted, hvor åndedrættet typisk ville blive forkortet, kan man opøve evnen til at kontrollere stress, finde ro og præstere bedre. Samtidig har det den bivirkning, at man bliver mindre aggressiv og mere nærværende til stede i det, man gør,” siger Aske Rask.

Herunder giver han instruktioner på, hvordan du selv kommer i gang med at træne din ro, fokus og energi 20.000 gange om dagen.

”Effekten måles efter kort tid, og alle kan lære at bruge åndedrættet optimalt og dermed øge deres overskud,” siger åndedrætseksperten.

 

Øvelse til rolig vejrtrækning

  • Læg dig på ryggen og placér noget tungt på din mave. Det kan eksempelvis en bog eller en vægt.

  • Træk vejret ind via næsen og send luften hele vejen ned i maven. Med indåndingen presser du vægten op ved hjælp af ilten (ikke musklerne)

  • På udåndingen sænkes vægten igen og luften siver ud gennem enten næse eller mund.

  • Når du har styr på den øvelse, skal du forsøge at slappe af, mens du trækker vejret. Lad åndedrættet bevæge sig ned gennem kroppen på en blød og behagelig måde.

  • Når du har styr på åndedrættet og afslapningen, skal du flytte din praksis ud i verden og udføre den i toget, på arbejde, i Netto og andre steder.

  • Øvelsen udføres i fem minutter. Uanset niveau.

Et fuldt og dybt åndedræt:

  • Skaber ro og velbehag

  • Giver dig mere energi. Mere end 90 procent af vores energi kommer fra åndedrættet

  • Forbedrer iltningen af dine muskler

  • Virker smertestillende

  • Sænker dit blodtryk og din puls


OM EKSPERTEN
Performance coach, personlig træner og åndedrætsekspert hos Seier Fitness i Aarhus, Aske Rask, har udviklet NSP, Nervesystem Programmering, og hjælper eliteatleter, ledere, sygeplejersker, politifolk og andre, der arbejder under højt stressniveau.



Slip af med sorte rande under øjnene



Mange døjer med mørke rande under øjnene. Især i vinterhalvåret, hvor huden mangler sin sommerlige glød. Men i langt de fleste tilfælde kan du selv justere den ubalance, som forårsager problemet.


Slip af med sorte rande under øjnene


TEKST CHRISTINA BJØRN FOTO pixabay.com

Overalt i og under vores hud er der en masse små blodkar, som forsyner cellerne med ilt. Blodkarrene i ansigtet transporterer også livsvigtig ilt til og fra hjernen, og fordi huden under øjnene er tyndere, end på resten af kroppen, viser disse blodkar sig ofte som mørke rande. Jo tyndere og ældre huden er, jo tydeligere bliver disse områder, men din levevis har også stor indvirkning på, hvor mørk du ser ud under øjnene.

Lad os lige slå fast, at sorte rande under øjnene kan være arveligt betinget. Hvis du har haft mørke skygger i øjenregionen siden barnsben, og dine forældre eller søskende ser ud nogenlunde ligesådan, så er det nok en god concealer, du får mest gavn af. Men hvis du med årene er blevet mere mørk og tung at se på under øjnene, så er der helt sikkert hjælp at hente.

De mørke rande har desværre en masse samarbejdspartnere, som får dem til at fremstå endnu tydeligere. Stress, allergi, mangel på søvn og vitaminer, dårlig fordøjelse, væskemangel, usund livsstil med alkohol, rygning, for meget salt og for lidt motion er nogle af de mest markante syndere. Sågar kan din sovestilling have indflydelse på dit udseende.

Der er med andre ord mange parametre at sætte ind på, hvis du vil de mørke rande til livs. I sjældne tilfælde er de mørke rande dog tegn på, at der er noget mere alvorligt galt med dine nyrer eller dit stofskifte, så tal med din læge, hvis du har mistanke om dette.

 
De mest berygtede syndere

Stress

Vi ved efterhånden, at stress ikke er godt for noget. Heller ikke din hud. Når du er udsat for stress, forlader blodmængden hudens overflade for i stedet at koncentrere sig om de indre organer. Derfor fremstår huden mere bleg og gennemsigtig, og det jernholdige blodpigment ’hemosedrin’ ses tydeligere. Den vigtigste kur mod stress er at mindske de parametre, som forårsager din stress. Tag dig tid til at holde pauser i løbet af dagen og brug nogle minutter på bevidst at trække vejret helt ned i maven, så du får pulsen ned og iltet kroppen godt igennem.

 

Allergi

Måske er der ikke umiddelbart noget, du ikke kan tåle, men en ukendt fødevareallergi kan frigive histaminer, som får blodkarrene omkring øjnene til at blusse op. Hos din hudlæge kan du få foretaget en allergitest for at se, om der er én eller flere fødevarer i din daglige kost, som er årsag til dit trætte udseende.

 

Sovestilling

Med alderen har din sovestilling større betydning for dit udseende. Blodcirkulationen skal helst være så optimal som mulig, og dit ansigt skal gerne vende opad, for at minimere hævelser, væskeophobning og mørke rande. Lig så vidt muligt på ryggen med en god og stabil pude under hovedet, så du har ansigtet en smule højere end hjertet.

 

Pigmenter

Den tynde hud omkring øjnene går let i forsvarsposition og hyperpigmenterer, hvis den udsættes for solens stråler. Derfor bør du beskytte huden med solfaktor 30 eller højere hver dag året rundt. Gå også med solhat og solbriller så vidt det er muligt, og ophold dig i skyggen mellem klokken 12 og 15. Husk også at solens skadelige stråler kan sætte sine spor gennem ruderne, f.eks. når du kører bil.

 

Koffein og kollagen

Bruger du en øjencreme, så tjek om den indeholder koffein. Det skal den helst, idet koffeinen fremmer kollagen-produktionen. Indeholder øjencremen samtidig C-vitamin (ascorbinsyre) og K-vitamin, så har du en rigtig god kombination, som tilsammen reducerer tydeligheden af de mørke rande og fremmer hudforyngelsen. Spørg på apoteket, hvis du er i tvivl om hvilken øjencreme, du har brug for.

Søvn

Det er ofte lettere sagt, end gjort. Søvn kan påvirkes af mange ting – urolige børn, en snorkende partner, stress på jobbet, bekymringer, smerter og uforklarlig søvnløshed. Prøv dog så vidt muligt at prioriter din søvn, så kroppen og dermed også huden får mulighed for at regenerere og restituere. Gå i seng nogenlunde samme tid hver aften, sluk alle skærme minimum en time før sengetid, og gør noget rart for dig selv, før du lægger dig til at sove. Et varmt bad, en god bog eller lidt kvalitetstid med din partner inden sengetid kan give bedre søvn. Drik også gerne varm mælk eller en koffeinfri urtete om aftenen, men sørg for at have tisset godt af, inden du smutter under dynen.

 

Fordøjelsen

Det kan hurtigt ses på huden, hvis du har en dårlig fordøjelse. Urenheder, mathed og bleghed er tegn på, at maven ikke arbejder, som den skal. Indtag masser af fiberrige grøntsager og fuldkorn og drik en masse vand. Minimum 30 minutters motion om dagen får også maven i gang igen.

 

Tobak og alkohol

Det siger næsten sig selv. Det er ikke godt for huden at indtage røg og ethanol. Huden gengælder din ugerning ved at se mat og glansløs ud. Det samme gør din krop indeni. Det ses bare ikke så tydeligt. Ofte kendetegner for meget røg og alkohol en generel usund livsstil med afbrudt søvn og for lidt motion. Kan du ikke slippe de to ting helt, så overvej at gøre dem til lejlighedsvise syndere på lige fod med for meget sukker.

 

Væske og saltbalance

Kroppen skal have tilført væske hver dag, svarende til ca. 3 liter for mænd og 2,2 liter for kvinder. Dagligt indtager vi ca. 1 liter væske gennem føden, og den indgår i beregningen af den anbefalede mængde. Hvis du indtager for saltholdig mad, bindes der overflødig væske i kroppen. Væsken sætter sig mange uhensigtsmæssige steder, også under øjnene. Samtidig har saltet en dårlig indvirkning på blodgennemstrømningen, hvilket kan få karrene under øjnene til at syne tydeligere.

 

Kulde

Det kan være en god idé at køle øjenregionen ned for at stramme blodkarrene op og få gang i blodgennemstrømningen. Især om morgenen, hvor ophobningen af væske er størst. Brug enten et par skiver kold agurk, kolde brugte kamilleteposer eller sågar revet rå kartoffel som øjenmaske. Lad øjnene køle i 10-20 minutter.

 

 


Gavnlige vitaminer:

Jern

Du har brug for jern i kosten, for at kunne fremstille den hæmoglobin, som skal transportere ilten rundt i blodbanerne. For lidt jern i kroppen kan medføre en række symptomer, bl.a. de mørke rande. Jernmangel kan også vise sig ved øget træthed, svimmelhed og hyppige forkølelser. Af gode jern-kilder kan nævnes magert rødt kød, æg, bælgfrugter og grønne grøntsager. En god idé er at supplere med C-vitamin for at øge optaget af især den vegetariske jern.


C-vitamin

C-vitamin eller ascorbinsyre er et vandopløseligt vitamin og en potent antioxidant, der hjælper med at reparere vævet og fremstille foryngende kollagen. Af fødevarer rige på C-vitamin kan nævnes alle kåltyper, spinat, limefrugter, citroner og guavabær.

 

K-vitamin

Dette fedtopløselige vitamin har stor indflydelse på dit blods evne til at størkne, og det forebygger derved udsivning af blod til den tynde hud under øjnene, som ellers får området til at virke mørkere. Vitaminet findes i nogle receptpligtige øjencremer, ofte kombineret med C-vitamin, og i sin naturlige form i disse fødevarer: persille, purløg, spinat, kikærter, broccoli, alle kåltyper, bønner, okselever, hvedeklid og æg.

 

E-vitamin

Dette fedtopløseligt vitamin er en kraftig antioxidant, som beskytter cellevævet fra frie radikaler, forurening og solens skadelige UV-stråler. E-vitamin kan fås i kapsler, som påføres huden direkte, men du kan også få det gavnlige vitamin gennem kosten i bl.a. fisk, æg, mælk, nødder og vegetabilske olier.

 

 

OM EKSPERTEN

Christina Bjørn er uddannet kostvejleder fra Suhrs Seminarium og har specielt fokus på den humane ernæring og dens påvirkning af krop og sind. Samtidig er hun certificeret personlig træner hos FISAF International. Læs mere om hende på www.christinabjorn.dk.