Sociale ældre trives bedst



Ældre med et dårligt mentalt helbred har stor gavn af sociale aktiviteter, viser et nyt studie. Og jo større tilfredshed med livet, jo færre fysiske sygdomme.


Sociale ældre trives bedst


TEKST Sundhedsstyrelsen, redigeret af Magasinet Sundhed FOTO freepik.dk

Hver ottende ældre over 74 år har en dårlig mental sundhed. Hvis trivslen skal forbedres, skal der være et klart fokus på sociale aktiviteter. Det er en af konklusionerne i et nyt litteraturstudie, som Aarhus Universitet har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.

”Vi kan se, at det er vigtigt, at man fokuserer på det sociale i aktiviteterne. Men det er også vigtigt, at indsatserne ikke bliver for ensartede, og at de ældre selv er motiverede og har lyst til at deltage,” siger Mille Pedersen, der er fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen.

Ud over at livskvaliteten er bedre hos ældre, der trives, kan en god mental sundhed også være med til at beskytte mod fysisk og psykisk sygdom. Derfor er der behov for at sætte fokus på ældre borgeres trivsel.

”Det er jo i sig selv vigtigt, at ældre borgere trives og har det godt. Men hvis vi samtidig kan forhindre, at de bliver syge, så de kan leve et godt og selvstændigt liv i flere år, så er det selvfølgelig et stort plus,” siger Mille Pedersen.

Mangler viden om yngre ældre Litteraturstudiet viser også, at der generelt er gennemført og publiceret relativt få videnskabelige studier om fremme af mental sundhed blandt ældre. Samtidig er der stort set ikke gennemført studier eller indsatser, der fokuserer på den yngre gruppe ældre, der er i overgangen til pensionisttilværelsen.  

”Vi ved, at det er en stor omvæltning, når man siger farvel til arbejdsmarkedet og goddag til pensionistlivet. Men vi ved ikke, hvad der virker, hvis man vil gøre den overgang bedre,” siger Mille Pedersen. 

Samtidig er der langt mellem indsatser til pårørende. Studiet viser derfor, at der er et stort behov for at få afprøvet, og ikke mindst dokumenteret, metoder, der kan fremme den mentale sundhed blandt ældre.

Du kan læse hele undersøgelsen her

 


Sund livsstil kan styrke fertiliteten



Livsstilen kan nedsætte fertiliteten hos både kvinder og mænd. Fysisk aktivitet øger fertiliteten, men bør ikke overdrives.


Sund livsstil kan styrke fertiliteten


TEKST Nils Sjøberg FOTO freepik.com

Nedsat frugtbarhed er en folkesygdom. Cirka 10 til 15 procent af de 25-45-årige kvinder og par oplever, at de uden held forsøger at opnå graviditet i en periode på mere end 12 måneder. Ny forskning peger nu på, at en sund og varieret kost er afgørende vigtig, hvis man vil øge muligheden for at kunne få børn.

”Hyppigheden af nedsat frugtbarhed overstiger dermed hyppigheden af andre kroniske sygdomme så som astma, diabetes, psykiske sygdomme, kræft og hjerte-kar-sygdomme i samme aldersgruppe”, siger Preben Christensen, direktør ved SPZ Lab i København.

Af den nye rapport, ”Forebyggelse af nedsat frugtbarhed”, som blev fremlagt kort før jul, fremgår det, at fysisk aktivitet kan forbedre fertiliteten hos både mænd og kvinder. Rapporten fra Vidensråd for Forebygge viser dog også, at den fysiske aktivitet ikke bør overdrives. Den bør derimod reduceres, hvis kvinden har menstruationsforstyrrelser eller lavt BMI.

Rygning bør undlades, hvis der er problemer med fertiliteten. Desuden er en særlig faktor for fertiliteten tidligere infektioner med klamydia og gonorré, som kan give varig skade på æggeledere, bitestikler og øvrige reproduktionsorganer.

Varieret kost Der har de senere år været meget fokus på hormonforstyrrende stoffers effekt på menneskers frugtbarhed.

”Det er uomtvisteligt, at hormonforstyrrende stoffer via madvarer, emballage, beklædning og kosmetik mv. kan have en betydelig effekt, mener Preben Christensen.

Rapporten ”Forebyggelse af nedsat frugtbarhed” peger også på, at vi bør komme i gang med at få vores børn, før vi er 30 år, og at det ikke er et projekt, som man skal udskyde til uddannelsen er gennemført og karrieren er godt i gang.

”Den seneste forskning peger på, at en sund og varieret kost er vigtig, siger han og henviser til Fødevarestyrelsens anbefalinger.

Sodavand skader Rapporten viser, at indsatsen for øget sundhed i befolkningen ikke blot drejer sig om den nedsatte fertilitet, men også de forskellige sygdomme, som den barnløse har øget risiko for senere i livet. Således har et dansk studium af mere end 40.000 mænd med nedsat sædkvalitet vist, at de pågældende mænd har øget risiko for en lang række sygdomme. Det gælder blandt andet cancer og hjerte-kar-sygdomme.

”Behandling af den nedsatte fertilitet skal derfor også rettes imod at undgå de alvorlige sygdomme senere i livet”, påpeger Preben Christensen og tilføjer.

”Umiddelbart kan det jo komme til at lyde, som et meget kompliceret problem vi står over for. Virkeligheden kan dog vise sig at være langt mere simpel”.

Preben Christensen henviser til en undersøgelse blandt flere end 2.500 unge mænd på session. Her blev sædkvaliteten undersøgt samtidig med at mændene udfyldte et omfattende spørgeskema. Studiets resultat viste, at unge mænd, som drikker mere end én liter sodavand om dagen også har øget risiko for nedsat sædkvalitet.

”Her er tale om et stort problem for vores unge generationer, når vi husker, at produkter som juice, ice-tea, Red Bull mv. også skal tælles med. Et andet dansk studium har vist, at indtagelse af mere end én liter sodavand om dagen øger risikoen for diabetes type 2 markant”.

Preben Christensen er Ph.D. og direktør ved SPZ Lab, København, samt fertilitetsforsker. Han har forsket inden for fertilitet siden 1992 og de seneste 10 år især arbejdet med nedsat fertilitet hos manden.

 

 


Veluddannede har øget risiko for solskader



Stillesiddende arbejde og råd til solferier sydpå kan være en uheldig cocktail, viser et norsk studie.


Veluddannede har øget risiko for solskader


TEKST BIRGIT BRUUN CHRISTENSEN FOTO freepik.com

Det virker mere logisk, at folk, der arbejder udendørs, har den største risiko for at få hudskader på grund af solen. Men faktisk har højtuddannede og velbjærgede en øget risiko for at få en særlig form for hudkræft, der også kaldes pladeepitelkræft.

Det konkluderer speciallæge og ph.d. Jose Hernán Alfonso fra det norske arbejdsmiljøinstitut, STAMI:

“Vores studie viser, at i de nordiske lande er det erhvervsgrupper med høj uddannelse og høj socioøkonomisk status, som har høj risiko for at udvikle denne form for hudkræft. Det er overraskende, men forklaringen kan være, at højtuddannede udsættes for meget sollys i fritiden i forbindelse med rejser sydpå og andre udendørs fritidsaktiviteter.”

45 ÅRS DATA FRA 13 MILLIONER
Jose Hernán Alfonso har haft adgang til et helt unikt datamateriale, der tæller 12,9 millioner personer fra Finland, Island, Sverige og Norge. Disse personer er blevet fulgt i en periode på 45 år.

Han mener, at man skal være varsom med at konkludere, at personer, der arbejder meget udendørs, har en ringe risiko for at udvikle denne type kræft.

Pladeepitelkræft skyldes i de fleste tilfælde den ultraviolette stråling fra solen, men kan også udløses af andre årsager. 


Omkring 1000 tilfælde af denne kræftform diagnosticeres årligt i Danmark. Den kan sprede sig til lymfeknuder og andre steder i kroppen. Kræften kan ses som en hvidlig knude eller et sår, der ikke heler.

Denne artikel er lavet i samarbejde med Magasinet Arbejdsmiljø

 


Slut med allergifremkaldende stof i kosmetik



Bodylotion, make-up, deodorant og andre kosmetiske produkter må ikke længere indeholde det meget allergifremkaldende konserveringsmiddel MI.


Slut med allergifremkaldende stof i creme


TEKST Miljøstyrelsen, redigeret af Magasinet Sundhed FOTO pixabay.com

Allergi over for et allergifremkaldende stof i kosmetik og cremer har været voldsomt stigende i alle europæiske lande, siden det i 2005 blev tilladt at bruge. Én til fem procent af alle danskere vurderes at være ramt af allergi over for stoffet. Men nu er det slut. I hvert fald næsten.

I søndags trådte et forbud i EU mod stoffet methylisothiazolinon i kraft. Dvs. at det ikke længere er lovligt at bruge i make-up, cremer og deodoranter – altså hudprodukter som bliver på huden. Det vil stadig være muligt at anvende MI i produkter, der vaskes af huden, som eksempelvis shampoo, rensecreme og barberskum.

Men også her arbejdes der for at begrænse det tilladte indhold af MI, fortæller biolog i Miljøstyrelsens kemi-enhed Bettina Ørsnes Larsen.

“Vi arbejder på, at der i EU fastsættes en lavere grænse for indhold af MI i rinse-off produkter, så der ikke er en allergirisiko for forbrugerne. Processen er i gang i EU, og vi forventer, at kunne stemme om at begrænse MI i de resterende kosmetiske produkter inden for nogle måneder,” siger Bettina Ørsnes Larsen.

Indtil der er fastsat en lavere grænseværdi anbefaler Miljøstyrelsen, at man helt går uden om eksempelvis shampoo, der indeholder MI. Som forbruger kan man undgå stoffet ved at vælge kosmetiske produkter, der er Svanemærket.

Miljøstyrelsen planlægger i løbet af 2017 en kontrolindsats, der vil følge op på, om forhandlerne lever op til de nye regler.

Om stoffet MI står for methylisothiazolinon og er et konserveringsmiddel, der b.la. tilsættes i make-up, cremer og shampoo for at forhindre bakterievækst. Gennem de senere år har Videncenter for Allergi dokumenteret en kraftig stigning i allergiforekomsten over for MI hos forbrugere, og derfor har Miljøstyrelsen arbejdet for at få stoffet begrænset i kosmetiske produkter.

 

Kilde: Miljøstyrelsen


Mmm, pandekagedag…

 

Crêpes Suzettes Pandekager af Mette Blomsterberg

Korn af 1 polynesisk vaniljestang

120 g sukker

200 g hvedemel

6 æg

120 g smeltet smør

5 dl sødmælk

 

Vaniljeparfait

100 g sukker

Korn af 1 polynesisk vaniljestang 

80 g pasteuriserede æggeblommer

5 dl piskefløde

 

Appelsinsauce

200 g sukker

2 usprøjtede appelsiner

0,5. dl Grand Marnier

150 g mandelsplitter

 

Desuden

1 god pande – fx Blomsterbergs kobberpande 

 

Vaniljeparfait:

Stil en dyb beholder i fryseren, så den er kold, når iscremen skal nedfryses.

Pisk vaniljekorn, sukker og æggeblommer til tyk æggesnaps. Pisk fløden til let flødeskum og vend det sammen med æggesnapsen til en ensartet iscreme. Kom iscremen i den kolde beholder og nedfrys den i minimum 3 timer.

 

Pandekager:

Bland sukker, vaniljekorn og mel. Pisk kraftigt med alle æggene, til dejen er helt uden klumper.

 

Smelt smørret på panden (vask ikke panden af bagefter). Pisk det smeltede smør i dejen. Kom til sidst mælken i under stadig piskning.

 

Steg minimum 12 pandekager ved god varme, til de er gyldne på begge sider. Det er ikke nødvendigt at smøre panden igen, da der er allerede er rigeligt fedtstof på panden og i dejen. Læg de bagte pandekager i to mindre stakke og pak dem efterfølgende ind i alufolie indtil anretningen.

 

 

Appelsinsauce:

Smelt sukkeret til gylden karamel i en lille gryde.

 

Vask appelsinerne godt og riv skallen fra begge med et juliennejern. Skær appelsinerne over og pres saften igennem en sigte ned i karamellen.

 

Tilføj Grand Marnier og den revne appelsinskal og kog det hele nogle minutter under omrøring, til noget af væden er fordampet. Tag gryden af varmen og lad saucen st. ved stuetemperatur til selve anretningen.

 

Rist mandelsplitterne let på en tør pande ved middel varme – pas på, det går pludselig stærkt.

 

Tag dem af panden og afkøl dem let.

 

Anretning:

Tag vaniljeparfaiten ud af fryseren og sæt den i køleskabet, mens du går videre med anretningen.

 

Sæt pakkerne med pandekagerne i en 200 grader varm ovn i 7-8 minutter, til pandekagerne er godt lune. Tag dem ud af ovnen og fjern alufolien.

 

Fold de lune pandekager sammen i kvarter og anret dem på de tallerkener eller det fad, de skal serveres på – 2 stk. per person.

 

Giv appelsinsaucen et kort opkog og kom den ud over de lune, foldede pandekager. Lav kugler eller ‘æg’ af vaniljeparfaiten med en spiseske, der er dyppet kort i kogende vand, og læg et ‘æg’ oven på pandekagerne. Drys med ristede mandelsplitter og server straks.

Kunsten at elske rosenkål

SPIRER FRA BRUXELLES
Oprindelsen af rosenkål er ukendt, men man mener, at den blev dyrket i Belgien allerede i 1200-tallet.
I 1500-tallet blev der dyrket store mængder af rosenkål i nærheden af Bruxelles. På hollandsk hedder byen Brussel, heraf kommer det engelske navn brussels sprout.

NÆRING PÅ STOK
Rosenkål er lette at dyrke og vokser på tykke stokke. Ved hvert blad bærer planten en sideknop, som rummer plantens opsparede næring. Disse sideknopper bliver til små, faste hoveder opbygget af grønne blade, som høstes, når de er ca. 3 cm i diameter.

NEM OG HOLDBAR

Rosenkål klargøres ved at skære den nederste del af stokken, hvorefter visne og/eller grove blade fjernes og kålene skylles. Opbevar rosenkål i en pose i køleskabet, hvor de kan holde sig i op til to uger.

EN LILLE BOMBE AF SUNDHED

Rosenkål har et stort indhold af antioxidanter og vitaminerne B, C og E. Indeholder også gode mineraler i særlig grad magnesium og kalium. De er rige på kostfibre og stoffet glucosinolat, som begge er med til at holde fordøjelsen i orden.

 

TIPS TIL TILBEREDNING

KOGT: Variationen af rosenkål er mangfoldig, da de små grønne kålhoveder både kan koges, dampes, svitses eller spises rå. Hvis du vælger den kogte udgave, er det alfa omega ikke at koge kålene for længe. De skal stadig have bid, så blot 3 minutter er nok, før de vendes i lidt smør eller olie og krydres med salt, peber og citronsaft. Rosenkål kan også med fordel blot dampes for at holde på vitaminer og smag.

STEGT: En anden måde at blive gode venner med rosenkålen er at skille bladene fra hinanden og bruge dem i wokretter sammen med ”søde” grøntsager for at give modspil til rosenkålens bitterhed.

RÅ: I fintsnittet samspil med andre grøntsager, kombineret med en fed eller sød dressing, vil rosenkål uden tvivl overraske de fleste positivt. Riv eller snit rosenkål i tynde skiver, bland sammen med fx æbler og gulerødder, nødder, rosiner og en dressing med citron og honning.

 

Find flere opskrifter med rosenkål på www.sæson.dk

Klumme: Familiedrømme drukner i ambitioner



Fordi karrieren skal på skinner først, venter nogle par for længe med at få børn og må gennem opslidende fertilitetsbehandlinger. Men med planlægning kan job og familieliv faktisk fint fungere.


Klumme: Familiedrømme drukner i ambitioner


TEKST MARIANNE EGENSE FOTO PIXABAY

Jeg har i flere år siddet med mange kvinder i midt/slutningen af 30’erne og begyndelsen af 40’erne, der rigtig gerne ville have børn. De fleste har haft en partner, men nogle er kommet alene. Lige nu sidder jeg med fire dejlige par, der på grund af alder må kæmpe for at få børn. For mange af disse kvinder og mænd er det en smertefuld proces, fordi det ikke går så let, som de måske forventede. De kommer hos mig, fordi det er hårdt for parforholdet og ofte påvirker sexlivet at skulle gennemgå denne proces.

MANGE GRUNDE TIL BARNLØSHED
For ikke at blive beskyldt for at generalisere vil jeg nævne, at der selvfølgelig kan være mange årsager til, at kvinder ikke bare lige bliver gravide på den ”naturlige” måde.

Kvindelige årsager til barnløshed skyldes ofte: Alder, manglende ægløsning, PCO – polycystiske ovarier, Endometriose. Og en del kommer, fordi de er homoseksuelle eller ikke har mødt den rigtige og så skal finde en løsning.                                                                   

Mandlige årsager kan skyldes: Manglende hormoner til sæddannelse, manglende produktion af sædceller i selve testiklen, ikke nedfaldne testikler, infektion, testikelkræft.

BØRN KAN BREMSE KARRIEREN
Samfundet har ændret sig. Før var der status i at have mange børn, nu er der status i at have en karriere, og så skal man helst være kandidat i et eller andet, når man søger en stilling.    

Men det vigtige spørgsmål for mig er, om vi kvinder har mistet os selv i vores stræben efter uddannelse, karriere og anerkendelse. Om vi har glemt at mærke efter, hvad viegentlig ønsker i livet. Vel kan man have karriere og børn samtidig. Men måske er nogle kvinder bange for at blive overhalet undervejs eller glemt på karrierevejen, når de stempler ud og går hjemme på barsel.

DER SKAL INVESTERES TID
Jeg kender mange, hvor parforholdet, jobs og børn fungerer. Forhold, hvor begge investerer i det og tager ansvar. Nogle har en ugentlig fridag eller går ned i tid en periode. De skiftes til at bringe og hente, arrangerer sig f.eks. med en bedste en dag om ugen. Hvis man virkelig vil og prioriterer det, kan det fungere godt.

Hvis vi kvinder tør, kan og vil mærke efter, tror jeg, at flere kvinder ville vælge at få børn tidligere og dermed undgå den hårde og smertefulde proces, det kan være at gå igennem et fertilitetsforløb.

 


FÅ FRED VED MIDDAGSBORDET



Otte veje til hyggeligere måltider med børnene. Hav små skåle med serveringer og sørg for, at der altid er NOGET, børnene kan lide.


FÅ FRED VED MIDDAGSBORDET


TEKST SMILLA LYNGGAARD FOTO pixabay.com

  1. Server maden adskilt i små skåle som en slags mini-børnebuffet, hvor børnene selv kan vælge og øse op på deres egen tallerken. De kan også selv hælde fra små kander med vand.

  1. Hav altid en skål med vand og klud eller køkkenrulle på bordet, så ingen bliver nødt til at rejse sig under måltidet, hvis der skulle blive spildt. Det skaber altid uro, hvis nogen rejser sig i utide.

  1. Dæk bordet HELT dækket færdigt, før I sætter jer. Eller lad børnene gøre det. De voksne kan med fordel sætte sig først og øse op på deres
    egne tallerkener og tale om den lækre mad. Det flytter fokus fra børnene og deres mad.

  2. Sørg for, at der altid er noget på bordet, som du ved, de godt kan lide. Det kan være agurk, rugbrød med smør, gulerødder. For hvis de kan se, at de kan få noget, de godt kan lide, så tør de også kaste sig ud i ny og usikker mad. Men sørg for, at måltiderne generelt er varierede, så børnene lagrer i hukommelsen, hvordan et aftensmåltid ser ud med varieret mad og god stemning. 
  3. Lav sammen med børnene en liste over den mad, de godt kan lide. Enten skrevet med ord eller klippet ud som billeder fra reklamer eller blade. Hæng listen synligt på køleskabet og arbejd så sammen på at udvide listen. Tag børnene med hen i supermarkedet for at vælge en grøntsag eller en frugt, der IKKE er på listen og tag den med hjem, skær den ud og smag på den. Først derefter diskuterer I, om den skal over på listen eller ej.

  4. Tal gerne om mad med dine børn. Især om den mad, de godt kan lide. Så mad bliver forbundet med positiv snak. Og giv dem fred og ro til at smage sig frem. Børn er ikke født kræsne, men måske med selektive smagsløg, der har brug for ro og tid til at tage nyt til sig. De er små forskere, der skal gøre sig deres egne erfaringer med mad, og de har brug for at blive taget alvorligt, når der for eksempel er noget, de ikke bryder sig om.

  5. Hvis børnene har favoritretter, kan man som forældre have tendens til at lave den mad igen og igen. For så spiser børnene rigtig meget, og måltidet bliver en succes. Men læg den tankegang fra dig. Man er også en succes som forælder, hvis man får præsenteret sit barn for mange forskellige madvarer.

  6. Børn, der bliver mødt med fleksibilitet, bliver selv fleksible.

 

Velbekomme!


"Sundhed er hårdt arbejde"



Maria Lucia Heiberg Rosenberg og Julie Steincke spiller lige nu over for hinanden i den hæsblæsende forestilling Chicago på Det Ny Teater, hvor der er fuld knald på både dansetrin, replikker og sang. Derfor har de to musicalstjerner måtte trænet op på hver sin måde for at komme i form.


"Sundhed er hårdt arbejde"


TEKST Maria Præst FOTO John Ehbrecht

Scenen er sat på Det Ny Teater i København. Vi er i 1920’ernes Chicago, der emmer af korruption, begær og ikke mindst mord. Det ser legende let, lækkert og elegant ud, når Julie Steincke og Maria Lucia Heiberg Rosenberg springer rundt på scenen i rollerne som dobbeltmordersken Velma Kelly og korpigen Roxie Hart – men det er langt fra virkeligheden.
”Forestillingen har en rytmisk stilart, der ser let ud, men er noget af det sværeste, fordi det hele skal times – sang, skuespil og dansetrin foregår alt sammen på samme tid. Jeg har altid set på Roxie og tænkt, at det var en min drømmerolle, men den kræver en fysisk stamina og danseerfaring, der rækker langt ud over, hvad jeg tidligere har lavet, så jeg har aldrig turdet tro på det,” forklarer Maria Lucia.

I forestillingen dræber Roxie Hart sin elsker og må i kvindefængslet konkurrere med Velma Kelly om pressens gunst i håbet om at blive frikendt.  
”Først hader de hinanden, men så finder de ud af, at de alligevel er bedst sammen, og hele historien er bygget op omkring en hel masse bang-bang teater med masser af lys og overspil,” forklarer hun og Julie supplerer:
”Ja, det er den overdrevne version – det er dét, der er så fedt. Og så spiller vi to stærke og temperamentsfulde kvinder, hvilket er ret sjældent i teaterverdenen. Det er altid helten, der får prinsessen til sidst, men her kan vi virkelig folde vores dirty sider ud. Kvinder burde også styrke hinanden noget mere i stedet for at bekæmpe hinanden,” fortæller hun og griner.

Julie har i 2008 spillet samme rolle i Chicago på Det Ny Teater, men for Maria Lucia er det noget helt nyt, og det har krævet sin forberedelse.

Læs i Sundhed+ hvordan de to dansestjerner på forskellig vis har trænet sig op til en krævende fysik.


Test din mentale sundhed



Mange har en idé om, hvad man kan gøre for at bevare eller forbedre sin fysiske sundhed – men hvad med den mentale sundhed? Som noget nyt er det muligt at teste sin mentale sundhed og derved mindske risici for at blive ramt af psykisk sygdom.


Test din mentale sundhed


TEKST Psykiatrifonden, redigeret af Magasinet Sundhed FOTO pixabay.com

At have det godt, trives og fungere i hverdagen – kort sagt at være mentalt sund – er mindst lige så vigtigt som at være fysisk sund, da det fremmer livskvaliteten og fx modvirker depression og angst. Men hvad vil det mere præcist sige at være mentalt sund, og hvordan kan man blive klogere på sin egen og andres mentale sundhed?

Svarene skal findes i indsatsen ’ABC for mental sundhed’, som byder på konkret viden, råd og aktiviteter, og nu også lancerer en helt ny test, hvor det er muligt at teste sin mentale sundhedsadfærd – på mentaltsund.dk. Samtidig giver testen bud på, hvordan man kan styrke sin egen og andres mentale sundhed og livsglæde.

Tre stadier af mental sundhed Man kan groft sagt tale om tre stadier af mental sundhed – høj, moderat og dårlig. Udenlandske undersøgelser viser, at gruppen med dårlig mental sundhed har næsten 6 gange højere risiko for at udvikle depression end dem med høj mental sundhed, og gruppen med moderat mental sundhed har omkring 3 gange øget risiko i forhold til dem med høj mental sundhed. Men den gode nyhed er, at den mentale sundhed kan trænes og styrkes akkurat som vores fysiske sundhed – fx ved at være en del af fællesskaber.
 
”Gennem aktivitet, fællesskab og meningsfuldhed kan vi forbedre og styrke vores mentale sundhed. Det er afgørende for vores trivsel, og der er mange forskellige måder og niveauer, vi kan handle på. Fx ved at gøre noget for andre, være med i en madklub, læse en bog, spille et spil med børnene, gå en tur, give tid til ro og fordybelse eller være en del af den lokale idrætsforening. Det handler om at finde ud af, hvad der giver livet mening, glæde og værdi”, fortæller Vibeke Koushede, seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed og ekspert i mental sundhedsfremme.
 
Hos Nordea-fonden, der støtter ABC for mental sundhed, ser man også frem til lanceringen af testen:
”At have det godt med sig selv og andre er en vigtig forudsætning for et godt liv. Testen tager temperaturen på din mentale sundhedsadfærd – og samtidig giver den konkrete bud på, hvad du kan gøre for at skrue op for din og andres sundhed og livsglæde”, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv.

Testen er udviklet af en forskergruppe ved Curtin University i Perth, Vestaustralien. Testen er oversat til dansk og tilpasset til danske forhold af forskere ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Læs mere og test dig selv på www.mentaltsund.dk eller læs mere om ’ABC for mental sundhed’ på www.abcmentalsundhed.dk.